§ 20 spgsm. S 1467 af 17. maj 2005 om anklagemyndigheden skal udrustes med særlige anklagere i hate crime sager. Svar den 11. oktober 2005.

Vist 69 gange.
Den 17. maj 2005 stillede det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzb√łll § 20 sp√łrgsm√•l S nr. 1467 – Samling: 2004-05 (2. samling) – om specialanklagere til sager om hate crime til justitsminister Lene Espersen, der svarede den 11. oktober 2005.

Sp√łrgsm√•l:
Hvorledes stiller ministeren sig til muligheden for at udruste samtlige anklagemyndigheder med en anklager specialiseret i hate crimes med ansvar for kontrol og udvikling af arbejdet mod alle typer af hate crimes, som Sverige har gjort det siden 2002?

Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af sp√łrgsm√•let indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst f√łlgende og hvortil jeg kan henholde mig:

I anledning af sp√łrgsm√•let har jeg indhentet oplysninger om ordningen i Sverige med hensyn til behandlingen af sager vedr√łrende s√•kaldt “hate crime“.

Det er oplyst, at den svenske rigsadvokat i november 2002 fastsatte retningslinier for bek√¶mpelse af “hate crimes“. I retningslinierne defineres “hate crimes” som hetz mod befolkningsgrupper, ulovlig diskriminering, homofobiske lovovertr√¶delser, trusler og vold mod folkevalgte samt alle andre lovovertr√¶delser, hvor motivet har v√¶ret at kr√¶nke en person, en befolkningsgruppe eller en anden gruppe af personer p√• grund af race, hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering eller andre lignende omst√¶ndigheder.

I retningslinierne er det bl.a. fastsat, at der ved hver anklagemyndighed skal v√¶re udpeget en anklager, som har til opgave at samordne indsatsen mod “hate crimes“, ligesom der skal v√¶re mindst √©n anklager, der har til opgave at varetage anklagerfunktionen i sager om “hate crimes“.

Endvidere er det i retningslinierne bl.a. fastsat, at alle lovovertr√¶delser, hvor der er et “hate crime” motiv, skal prioriteres, at anmeldelser om “hate crimes” skal overv√•ges og analyseres, og at retsforf√łlgningen skal v√¶re hurtig.

Det kan ogs√• n√¶vnes, at der er etableret en kundskabsbank p√• anklagemyndighedens intranet, hvor der kan s√łges information bl.a. om domme i s√•danne sager.

Herudover er der for nylig i forbindelse med en omstrukturering under den svenske rigsadvokat etableret et udviklingscentrum i Malm√ł, der skal f√łlge udviklingen og f√łre tilsyn i sager vedr√łrende “hate crime” samt samle og udbrede viden p√• omr√•det.

I Danmark g√¶lder for sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b om racediskrimination, hvori der er rejst sigtelse, at der skal ske forel√¶ggelse for Rigsadvokaten til afg√łrelse af tiltalesp√łrgsm√•let. Derudover skal Rigsadvokaten underrettes om anmeldelser om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, hvor politimesteren afviser at indlede efterforskning eller indstiller en p√•begyndt efterforskning. Retningslinier herom er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/1995.

I disse sager er der s√•ledes etableret en ordning, der giver mulighed for p√• landsplan at sikre en ensartet praksis for tiltale og for at f√łre tilsyn med behandlingen af sagerne.

Det er Rigsadvokaturens opfattelse, at sagerne både af politiet og anklagemyndigheden behandles grundigt og på en måde, der ikke viser et behov for at udpege anklagere, der er særligt specialiseret i disse sager. Hertil kommer, at der i forhold til antallet af politikredse er forholdsvis få sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvor der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b. I årene 2001-2004 blev Rigsadvokaturen således forelagt henholdsvis 13, 17, 12 og 7 sager af denne art, og i 2005 er der indtil nu kun forelagt to sager.

Jeg finder p√• den baggrund ikke, at der er grundlag for p√• nuv√¶rende tidspunkt at udbygge den eksisterende ordning vedr√łrende overtr√¶delser af straffelovens ¬ß 266 b, s√•ledes at der i hver politikreds udpeges en s√¶rlig anklager til at varetage behandlingen af disse sager.

Derimod vil jeg tage initiativ til at etablere en ordning, hvorefter domme om overtrædelse af straffelovens § 266 b bliver tilgængelige på Rigsadvokatens hjemmeside på Internettet eller på POLNET (politiets landsdækkende intranet), således at anklagere hurtigt kan skabe sig et overblik over domspraksis, der kan anvendes ved overvejelserne om anklagemyndighedens strafpåstand og som dokumentation for hidtidig retspraksis under domsforhandlingen.

For s√• vidt ang√•r andre sager, der kan henf√łres under begrebet “hate crime“, som det defineres af den svenske anklagemyndighed, herunder f.eks. sager om vold eller trusler, hvor motivet har v√¶ret at kr√¶nke en person eller en gruppe af personer p√• grund af race, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, og sager om ulovlig diskriminering, bem√¶rkes, at disse sager ikke skal forel√¶gges for eller indberettes til Rigsadvokaturen.

Politiets Efterretningstjeneste modtager imidlertid fra politikredsene underretning om kriminelle forhold og h√¶ndelser, der kan t√¶nkes at have racistisk baggrund, og som er rettet mod udl√¶ndinge, samt forhold med mulig racistisk/religi√łs baggrund.
Form√•let med ordningen er at give tjenesten mulighed for at vurdere, om der kan konstateres tegn p√• ud√łvelse af en mere organiseret og systematiseret kriminel virksomhed, der udspringer af racisme og fremmedhad.

Jeg er endvidere bekendt med, at regeringen i juni 2005 indgik en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om regeringens integrationsplan “En ny chance til alle”. If√łlge pkt. 5.1. i denne aftale skal der i efter√•ret 2005 frems√¶ttes et lovforslag om √¶ndring af straffeloven, der har til form√•l at opn√• en sk√¶rpelse af straffen for forbrydelser, f.eks. vold og trusler, der er beg√•et med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat.

I aftalen indg√•r ogs√•, at der skal etableres en indberetningsordning, s√•ledes at Rigsadvokaten kan f√łlge lovens praktiske udm√łntning, og at man samtidig skal unders√łge muligheden for, at en indberetningsordning ogs√• kan omfatte vold eller trusler beg√•et med baggrund i offerets seksuelle orientering.

Jeg finder p√• denne baggrund, at sp√łrgsm√•let om at udpege anklagere i de enkelte politikredse, der kan koordinere indsatsen i s√•danne sager og eventuelle andre sager, der m√• anses at falde under begrebet “hate crime“, herunder ogs√• sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, b√łr overvejes n√¶rmere i forbindelse med etableringen af den n√¶vnte indberetningsordning.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.