60 år af dansk transpolitik. Artikel af Tina Thranesen i Friktion nr. 5; 2. årg.; marts 2015.

Vist 20 gange.
60 år af dansk transpolitik af Tina Thranesen.

Som Tina Thranesen har jeg været aktiv i transpolitisk arbejde siden 2000. Jeg var en af initiativtagerne til stiftelsen af Trans-Danmark og er i dag medlem af LGBT Danmark og TiD.
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle blev stiftet i 2002 med det form√•l “at fremme befolkningens forst√•else for og accept af transvestitters og transseksuelles s√¶rlige forhold og s√łge at sikre, at lovgivningen i st√łrst mulig udstr√¶kning tilgodeser sammes forhold”.

Tina Thranesen

Stiftelsen af foreningen skete i erkendelse af, at der var et stort behov for at f√• moderniseret de love og administrative regler, som transpersoner var underlagt. Foreningen fik transforhold p√• den politiske dagsorden, satte store fingeraftryk p√• navneloven og sundhedsloven og sikrede indf√łrelse af X som k√łnsbetegnelse i pas.

Desv√¶rre oph√łrte foreningen med at eksistere 2012/2013, da ledende bestyrelsesmedlemmer stiftede en ny forening og lod Trans-Danmark d√ł.

LGBT Danmark inkluderede transpersoner i sin vedt√¶gt i 2008 og har et meget aktivt transpolitisk udvalg. I dag er LGBT Danmark den v√¶sentligste, st√¶rkeste og mest markante akt√łr for forbedring af forholdene for transpersoner. Frem til Trans-Danmark d√łde, blev transpolitiske tiltag koordineret mellem Trans-Danmark og LGBT Danmark, s√• de to foreninger ikke fremsatte modsatrettede √łnsker.

Vidensbanken om k√łnsidentitet (www.thranesen.dk), der ejes og drives af mig, indeholder Danmarks st√łrste samlede m√¶ngde informationer om transforhold.

Sexologisk Klinik blev oprettet i 1986 som det eneste sted, der m√• behandle transpersoner, som √łnsker en k√łnsskifteoperation.

Ordet
Transrelaterede ord og begreber er i de fleste tilf√¶lde klare. Ordene “transk√łnnet” og “transseksuel” anvendes dog forskelligt.”Transseksuel” er en overs√¶ttelse af det engelske “transsexual“.

Transk√łnnet” er en overs√¶ttelse af “transgender“, der er en f√¶llesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle. Derfor er det n√¶rliggende at bruge ordene p√• samme m√•de i Danmark. Nogle bryder sig ikke om ordet “transseksuel“, der p√• grund af endelsen “seksuel” kan opfattes som noget seksuelt.
At v√¶re transseksuel eller transvestit har ikke noget med seksualitet at g√łre. Det er et udtryk for en persons k√łnsidentitet – alts√• den enkeltes egen f√łlelse af sit k√łn. Derfor √łnsker nogle ordet “transseksuel” erstattet af “transk√łnnet“, som dermed ikke skal v√¶re en f√¶llesbetegnelse.

Forholdene for transpersoner er forbedret den sidste halve snes √•r. Medierne omtaler i dag gennemg√•ende transforhold seri√łst, og de fleste politikere har forst√•else for transpersoners s√¶rlige forhold. F√¶lles for transvestitter og transseksuelle er, at forbedringer for den ene gruppe ogs√• er en forbedring for den anden.

Loven
Christine Jorgensen fik i 1951/52 den f√łrste k√łnsskifteoperation i Danmark.
En k√łnsskifteoperation medf√łrer kastration. Det kr√¶vede derfor if√łlge kastrationsloven justitsministerens tilladelse. Justitsminister, Helga Pedersen (V) gav tilladelsen.

Kastrationsloven g√•r tilbage til 1929 og blev lavet som beskyttelse mod tvangssterilisation og tvangskastration. Efter kastrationsloven kunne der gives tilladelse til kastration, hvis “ans√łgerens k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser eller medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse”. Denne formulering var det retslige grundlag for at give tilladelse til k√łnsskifteoperationer frem til 2005, hvor loven blev erstattet af den nug√¶ldende sundhedslov.

Navneloven blev √¶ndret i 2005. Bestemmelsen om k√łnsbestemte fornavne blev opretholdt. Med loven indf√łrtes ordet transseksuel for f√łrste gang i dansk lovgivning, idet det blev muligt at f√• et fornavn, som betegnede det modsatte k√łn, hvis Sexologisk Klinik vurderede, at “ans√łgeren er transseksuel” og i 2009 udvidet med “eller ganske m√• ligestilles hermed”, s√• personer, som Sexologisk Klinik ikke vurderede som transseksuelle, men som levede fuldtids som det modsatte k√łn, kunne f√• et fornavn svarende til deres k√łnsudtryk.

Sundhedsloven blev vedtaget i 2005. Bestemmelserne fra kastrationsloven blev n√¶sten u√¶ndret indsat i loven, men med den v√¶sentlige tilf√łjelse, at kastration kunne ske “med henblik p√• k√łnsskifte“.

X som k√łnsbetegnelse i pas blev muligt i 2009. X’et betyder uspecificeret. Det medf√łrte, at personer, som Sexologisk Klinik vurderede var transseksuelle, kunne f√• et X i deres pas. Ordningen blev i 2010 udvidet med “eller ganske m√• ligestilles hermed”.
I 2013 blev det √¶ndret, s√• X’et kan tildeles efter en skriftlig erkl√¶ring, ligesom ved juridisk k√łnsskifte.

Juridisk k√łnsskifte blev indf√łrt den 1. september 2014. Det er nu muligt for en person at blive juridisk anerkendt som det k√łn, p√•g√¶ldende f√łler sig som. Derefter har personen samme rettigheder og pligter, som g√¶lder for dette k√łn. Hidtil kunne juridiske k√łnsskifte f√łrst ske efter en k√łnsskifteoperation. Det juridiske og behandlingsm√¶ssige i et k√łnsskifte blev herved adskilt fra hinanden.
Betingelsen for juridisk k√łnsskifte er en skriftlig ans√łgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, en skriftlig bekr√¶ftelse efter 6 m√•neder og at ans√łger er fyldt 18 √•r.

Magten
Sundhedsstyrelsen markerede fra efter√•ret 2012 st√¶rkt, at de er den √łverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. De indsk√¶rpede reelt, at al behandling af transpersoner var et led i et k√łnsskifte og derfor “h√łjt specialiseret” og kr√¶vede udredning p√• Sexologisk Klinik. Hidtil – helt tilbage fra starten af 1950’erne – havde privatpraktiserende l√¶ger haft transpersoner i behandling uden, at det medf√łrte problemer eller klager.

Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede blev udstedt af Sundhedsstyrelsen i december 2014. Vejledningen er overordentligt formynderisk over for og en umyndigg√łrelse af transpersoner. Det virker n√¶rmest som om vejledningen er skrevet ud fra betragtningen: “Vi (Sundhedsstyrelsen) ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig”. Udkastet til vejledningen var i h√łring, men h√łringssvar blev kun i ringe omfang im√łdekommet.

Behandlings- og ventetidsgaranti er et gode, som dog ikke gælder for transpersoner, og behandlingsforholdene for transpersoner er desværre blevet forringet gennem de sidste to år.

Fremtiden
Fremadrettet er der meget, som venter p√• at blive bedre for transpersoner. Informeret samtykke i stedet for udredning er et v√¶sentligt √łnske. Den enkelte transperson skal have selvbestemmelse over sin egen krop. Den enkelte ved selv, hvad der er bedst og rigtigst. Derfor skal informeret samtykke indf√łres, s√• sundhedssystemet ikke skal lave √•relange og ydmygende psykiatriske udredninger, men alene p√•se, at den p√•g√¶ldende er klar over, hvad en behandling g√•r ud p√•. Herunder eventuelle bivirkninger og fysiske og sociale forhold under og efter behandlingen.

Beskyttelseslovene er en r√¶kke love, som dels forbyder diskrimination og dels p√•byder ligebehandling. Transpersoner er omfattet af lovene, men under begreberne “k√łn” eller “seksuel orientering“. Transk√łnnethed er ikke et selvst√¶ndigt k√łn, og det er ikke en seksuel orientering, hvorfor lovene i sig selv m√• betragtes som diskriminerende over for transpersoner. Derfor b√łr transk√łnnethed/k√łnsidentitet/k√łnsudtryk indf√łres som specifikke beskyttelsesgrunde p√• lige fod med f.eks. “k√łn, race, seksuel orientering“.

Navneloven b√łr √¶ndres, s√• voksne mennesker selv kan bestemme deres fornavn, uanset hvilket k√łn navnet betegner. Forbedringer af transpersoners forhold kommer ikke af sig selv, men gennem en seri√łs, vedholdende og indsigtsfuld kamp. Kampen vil blive f√łrt – og vundet.

* * *
Ovenstående artikel blev til ved, at jeg den 7. januar 2015 modtog denne e-mail:

Fra: Anna Sofie Bach annasofiebach@gmail.com
Til: tina@thranesen.dk
Emne: Artikel til Friktion om transpolitik
Kære Tina

Vi m√łdtes for efterh√•nden flere √•r siden i forbindelse med, at Anna Wilroth og jeg skrev en opgave p√• sociologisk institut, hvor vi interviewede dig.
Jeg sidder nu i redaktionen p√• Friktion – magasin for k√łn, krop og kultur, som er et uafh√¶ngigt feministisk magasin. (se evt. mere her http://friktionmagasin.dk/) Vores n√¶ste nummer, som udkommer d. 1 marts, handler om trans*.
Jeg skriver for at h√łre, om du m√•ske har tid og lyst til, eller har et godt bud p√• en, der kunne have tid og lyst til, at skrive en (kortere) artikel til os om den danske transpolitik. Det kunne v√¶re interessant at have et bidrag fra en eller flere af jer, der har v√¶ret en del af kampen gennem mange √•r. Hvad er det I k√¶mper for og hvad er der sket. Og noget, der kunne forklare de af vores l√¶sere, der ikke er s√• meget inde i det hele, hvad problemerne med Sexologisk Klinik og lovgivningen er.
Er det noget du kunne have lyst til? Eller har du et forslag til, hvem jeg ellers kan pr√łve at sp√łrge? Bidrag skal meget gerne v√¶re redaktionen i h√¶nde d. 1 februar, s√• det er desv√¶rre med lidt kort frist. Til geng√¶ld beh√łver det heller ikke n√łdvendigvis at v√¶re s√• omfattende eller langt (og ikke over 7500 anslag).

De bedste hilsner
Anna Sofie Bach

* * *
Jeg tilb√łd at skrive en artikel.
Det blev til artiklen herover, der blev bragt i Friktion nr. 5; årgang 2; marts 2012.