72 år af et liv. Træk af en biografi af EN. 14. august 2002.

Vist 193 gange.
“EN” er signaturen for den 72-√•rige Eila Neergaard. Hendes artikel er sp√¶ndende og tankev√¶kkende l√¶sning. Mange sv√¶re √•r med en n√¶sten eventyrlig udvikling.

* * *
Af EN.
MtK postop og alder 72. Men jeg er ikke ganske aff√¶ldig, selv om jeg h√łrer lidt ringere og ikke kan l√łbe l√¶nge; men jeg er mere r√łrig end de fleste p√• 72 og dyrker callanetics med stor forn√łjelse.
Jeg har v√¶ret TS s√• langt tilbage, som jeg husker, men dengang havde jeg ikke mulighed for at leve noget af den side, bl.a. fordi jeg var meget bange for min mors vrede. S√• jeg var bare en h√•bl√łs t√łsedreng. Men ca. da jeg var 16 kunne jeg m√¶rke, at jeg ville blive psykotisk af mit √łnske om at v√¶re en pige, s√• jeg tvang mig til at fortr√¶nge det √łnske og flytte al energi over i drengenes verden – s√• jeg blev cand. polyt. (elektroingeni√łr) og jeg giftede mig og fik tre b√łrn, men da jeg var 40 kunne jeg ikke holde til presset af det fortr√¶ngte √łnske og skaffede mig bogen “The Transsexual Phenomenon” af Harry Benjamin. Da jeg √•bnede den, h√•bede jeg at se, at det intet havde med mig at g√łre, s√• jeg fik et chok ved at se, at det var mig han skrev om. S√• familien skiltes, og jeg gik ind i en meget tung periode, hvor jeg for at overleve gav mig lov at kl√¶de mig i kvindelig bekl√¶dning, men hverken kjoler eller h√¶le eller make-up eller udstopning; jeg fors√łgte at n√łjes med det, som jeg 100 % kunne f√łle jeg havde baggrund for. Og s√• fik jeg jo min omverdens reaktioner og blev anset for m√¶rkelig, m√•ske pervers, m√•ske halvpsykotisk? s√• jeg m√•tte bruge alt for at overleve, is√¶r min humoristiske sans.

Og jeg måtte opgive mit arbejde på Universitetet og begyndte som free lance fotograf.
Efter en √•rr√¶kke p√• den m√•de t√¶nkte jeg, at jeg m√•ske havde l√¶rt nok til, at jeg nu evnede at leve mere “normalt” som mand, s√• det fors√łgte jeg – men s√• udviklede jeg en voldsom thyreotoxicose (d.v.s. at skjoldbruskkirtlen lavede alt for meget stofskiftehormon) s√• jeg f√łlte en stor nerv√łsitet, rystede p√• h√¶nderne (og det er ikke godt, n√•r man fotograferer) svedte og fik uregelm√¶ssig puls etc. jeg blev indlagt i 1982 og fik medicin, som normaliserede stofskiftet og som meget langsomt er trappet ned til nu en meget lav dosis.

I 1986 m√łdte jeg en kvinde, som jeg p√• dybt plan havde en helt us√¶dvanlig kontakt med, s√• vi giftede os, selv om hun meget vel vidste om min TS situation; men hun og jeg troede begge, at jeg kunne forts√¶tte med at undertrykke min kvindelige side. Men i 1995 kom jeg ind i en krise med meget voldsomme emotioner som mindrev√¶rd, angst, skam, usikkerhed etc. og den f√łrte til, at jeg med en behjertet venindes hj√¶lp fik √łje p√•, at alle emotionerne skyldtes, at jeg undertrykte min kvindelige identitet. S√• besluttede jeg i stedet for at drukne mig, som jeg ellers havde forberedt mig p√•, at jeg ville g√• efter mit livslange √łnske om en kvindelig krop til min kvindelige identitet. Og s√• gik det andet √¶gteskab i stykker. Og jeg begyndte at g√• hos Preben Hertoft p√• Sexologisk
Klinik
RH.

Efter 14 m√•neder skrev jeg ans√łgning til Civilretsdirektoratet om k√łnsskifte – som du ved man skal her i DK; og et √•rs tid senere fik jeg afslag – p√• ganske forvr√¶ngede pr√¶misser. – S√• jeg blev vred og klagede til direkt√łren for Civilretsdirektoratet og Justitsministeren og Sundhedsministeren og formanden for L√¶geforeningen og Etisk R√•d og Ombudsmanden; men ingen kunne/ville g√łre noget. S√• gik jeg ned i et sort hul i nogle m√•neder. Og efter at Preben Hertoft nu var pensioneret, foreslog min nye sexolog, at jeg skrev en ny ans√łgning, s√• det gjorde jeg – med meget stor omhu; og jeg fik endda to nye underst√łttende erkl√¶ringer fra Sexologisk
Klinik
. Men sidste √•r fik jeg s√• endelig igen et nej og med identisk de samme falske begrundelser. S√• da jeg havde spurgt en jurist og blev frar√•det at g√• til menneskeretsdomstolen besluttede jeg, at jeg helt ville opgive at fors√łge at f√•, hvad jeg f√łlte, var min ret, for ikke at bruge hele mit liv i bitterhed og strid.

I stedet satte jeg mig hen og bad min gode ven Jesus, om Han ville hj√¶lpe mig. Og kort efter, 23/6-2001 fik jeg en e-mail fra min TS veninde i Californien; hun var netop s√• vidt i sin egen skilsmisse, at hun kunne bestemme over egne penge uden andres indblanding, s√• det f√łrste hun gjorde var at tilbyde mig at betale for min operation hos den anerkendte Thailandske l√¶ge, som jeg havde haft kontakt med – men uden at have penge til en operation. S√• jeg skrev og fik straks en dato for SRS 17/10-2001 – og jeg fik billetter og papirer og alt fungerede perfekt og jeg tog derned, og det var det n√¶rmeste jeg har v√¶ret Paradis: jeg blev hentet og bragt af l√¶gens chauff√łr, jeg fik fremragende og omhyggelig behandling, nul smerter, nul komplikationer, og et stykke topklasse kirurgi, s√• jeg har efter egen
vurdering perfekte kvindelige organer, og det fik jeg bekr√¶ftet ogs√• af Overl√¶ge Axel Forman p√• gyn√¶kologisk afd. Skejby Sygehus ved min f√łrste gyn√¶kologiske unders√łgelse.

Og så pludselig kunne Civilretsdirektoratet hurtigt og venligt skaffe mig navn og CPR-nr., som passede til mig.
Og jeg har fået en fremragende lille lejlighed iblandt mennesker, som bare accepterer mig helt som kvinde.

Jeg tillader mig at slappe mest og dybest muligt af ind i det at v√¶re mig selv. Og s√• har jeg erfaret, at min omverden til min store gl√¶de oplever mig som kvinde. Det er det, som bedst viser mig selv, at jeg er transseksuel, at min identitet er kvindelig. Og det er det, som skal b√¶re i livet fremover. Det er et af resultaterne af, at jeg er oph√łrt med at bek√¶mpe mig selv. Diverse kampe i mit liv kostede meget, men f√łrte mig til dette, og det er det hele v√¶rd.

EN.