Vist 423 gange.
I et åbent brev den 21. oktober 2020 til ligestillingsminister Mogens Jensen underskrevet af 56 personer – priært kvinder, anføres bekymringer om de forhold, som regeringens lovprogram for folketingsåret 2020/2021 indeholder vedrørende LGBTI-personer, og stiller en række problematiserende spørgsmål vedr. transkønnedes adfærdsmuligheder.
Det åbne brev registreret som bilag 4, alm. del, samling 2020/21 hos Ligestillingsudvalget (LIU).
Ligestillingsudvalget stillede den 21. oktober 2020 spørgsmål 5 – Samling: 2020-21 – om at kommentere det åbne brev, til ligestillingsminister Mogens Jensen.
Da der kom ny ligestillingsminister, var det den nye ligestillingsminister, Peter Hummelgaard, der svarede den 8. december 2020.
Det åbne brev
Spørgsmålet
Svaret
* * *
[Til top] Det åbne brev gengives herunder.
Kære ligestillingsminister Mogens Jensen, du skriver i et svar til Ritzaus Bureau, bragt i en række medier den 15.10.2020, at regeringens LGBTI+ lovpakke skal sikre, at der er ”plads til alle i det danske samfund og frihed til forskellighed. Jeg har svært ved at se, at det går ud over andre, at vi fra samfundets side gør det klart og tydeligt, at det er forbudt at
forskelsbehandle, diskriminere, chikanere eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er transkønnede eller interkønnede”.
Vi, der er bekymrede over de mulige negative konsekvenser af regeringens lovpakke, synes selvsagt også, at der i Danmark skal være frihed til forskellighed. Ingen skal f.eks. fyres fra deres arbejde, råbes ad på gaden eller overfaldes fordi de er transkønnede eller interkønnede. Men problemet med regeringens LGBTI+ lovpakke er, at den kan gå ud over andre, ikke mindst kvinder.
Derfor beder vi dig melde klart ud hvor regeringen står i forhold til følgende problemstillinger:
Skal man fremover kunne meldes til politiet for hadefuld tale fordi man offentligt har ytret, at en penis ikke kan være et kvindeligt kønsorgan, at mænd ikke kan få livmoderhalskræft eller på anden måde har insisteret på eksistensen af biologiske realiteter når vi taler om køn? Mener regeringen, at det skal være forbudt at omtale transkønnede som deres
biologiske køn og ikke bruge de pronominer som de ønsker?
Skal det fremover gælde som en ulovlig forskelsbehandling/diskrimination af transkønnede hvis man udelukker transkvinder, der har deres penis i behold, fra kvindernes omklædningsrum og kvindeafdelingerne i fængslerne? Støtter regeringen, at kvindeherberger allerede nu giver sådanne transkvinder adgang til at dele værelse med hjemløse kvinder? Mener regeringen, at transkvinder skal have adgang til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor professionel sport?
Hvis regeringen ønsker hhv., støtter sådanne alvorlige forandringer i hvad vi må sige om køn og hvordan vi håndterer kønsforskellene her i landet, så har befolkningen krav på at få det at vide. Hvis regeringen ikke støtter sådanne forandringer, hvordan vil man så sikre sig, at LGBTI+ pakken ikke alligevel får disse konsekvenser?
Underskrevet af Karen M. Larsen, Laila Ammitsbøl, Lola Baidel, Maria Kristina Boye, Katrine Brøgger, Christina Brøndsholm Andersen, Anne Brøndum, Annette Buur, Charlotte Christensen, Frank Christensen, Joshua Christensen, Lone Degn, Mette Eskelund, Christiane Falke Bjerregaard Laursen, Nike Forsander Lorentsen, Ida Groth, Lise Guillem Llado Rohde, Birgitte Gøtzsche, Signe Hammerfelt Hansen, Tessa Caroline Henglein, Lone Israelsen, Nanna Kinch, Lene Kjær Hansen, Åse Kolsboe Lejbølle, Lotte Kristensen, Anna Lange, Bjarne Larsen, Karna Larsen, Kirsten Irene Larsen, Bente Lauersen, Jan Lehrmann, Casper Emanuel Lund, Else Marie Gert Nielsen, Kathrine Pedersen, Katja Petersen, Marie Pinholdt Krabbe, Mette Poulsen, Anne Rasmussen, Tina Rebsdorf, Laerke Reddersen, Gerlind Rheinbay, Julie Rosen, Susanne Staun, Erik Sørensen, Bit Tardini, Randi Thinnesen, Anni Thommerup, Susie Ann Thygesen Daugaard, Jeanne Toxværd, Jette Vellet Gnudtzmann, Cirkeline Gry Wagner, Jakob Zeuthen, Emina Zukanovic, Tinne Stubbe Østergaard, Omar Aalling
* * *
[Til top] Spørgsmålet.
Vil ministeren kommentere det åbne brev til ligestillingsministeren, jf. LIU alm. del – bilag 4, hvori en række borgere udtrykker bekymring for de mulige negative konsekvenser af regeringens kommende LGBTI+-lovpakke, og vil ministeren herunder besvare hvert enkelt af de spørgsmål, der rejses i henvendelsen?”
* * *
[Til top] Svaret.
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det allerede i dag bl.a. på baggrund af retspraksis lægges til grund, at trans- og interkønnede er beskyttet i både forskelsbehandlingslovene og i bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer, selvom beskyttelsesgrundende kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke eksplicit fremgår i lovene.
Med LGBTI-udspillet ønsker regeringen blandt andet, at dette fremgår eksplicit af lovgivningen. Der er sendt et udkast til lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer i offentlig høring den 5. november 2020. Det er tilgængeligt på høringsportalen https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64529.
Som det fremgår af afsnit 3.1.2. i udkastet til lovforslaget, er det ikke hensigten, at der skal stilles nye krav om særlig tilgængelighed, men at der derimod – ligesom i dag – vil være en forventning om rimelig tilpasning, således at udfordringer løses i mindelighed, når de opstår.
Regeringen lægger således op til at videreføre den gældende retstilstand, hvor eventuelle udfordringer løses i mindelighed i de konkrete tilfælde. Det vil betyde, at der i de tilfælde, som er nævnt i det åbne brev, fortsat vil skulle tages hensyn til både den transkønnede og de øvrige personer, der eksempelvis er indsat i fængsler eller tager ophold på kvindekrisecentre.
I forhold til, om det skal være forbudt at omtale transkønnede som deres medfødte køn, kan jeg oplyse, at det alt efter omstændighederne kan være udtryk for chikane ifølge forskelsbehandlingslovene. Dette svarer til retstilstanden i dag.
Vedrørende transkvinders adgang til at konkurrere med biologiske kvinder inden for professionel sport, er der tale om en meget kompleks problemstilling. Regeringen praktiserer et armslængdeprincip i forhold til de uafhængige sportsorganisationer, der selv fastsætter regler for de enkelte sportsgrene herunder muligheden for definition og afgrænsning af kønskategorier, der skal sikre en fair og lige konkurrence mellem sportsudøverne. Regler må ikke fastsættes, så de er diskriminerende eller kompromitterer kvinders seksuelle eller reproduktive sundhed og rettigheder.
For så vidt angår bekymringen for, om det udgør hadefuld tale omfattet af straffeloven, hvis man ytrer sig generelt om de biologiske forskelle mellem kønnene mand og kvinde, kan jeg oplyse, at regeringen ikke har planer om, at ændre på den nuværende praksis for, hvad der udgør hadefuld tale. Det følger allerede af praksis i dag, at mere generelle udtalelser ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, og at den pågældende udtalelse skal være af en vis grovhed for at udgøre hadefuld tale. Det kan f.eks. være udtalelser om, at en bestemt gruppe af personer generelt mangler værdi som mennesker, eller hvor udokumenterbare beskyldninger om en bestemt gruppe af personer bliver fremsat på en forhånende måde.
Jeg forventer at kunne fremsætte lovforslaget for Folketinget i foråret 2021 og vil i den forbindelse kommentere på de bemærkninger til lovforslaget, som måtte komme i forbindelse med høringen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Minister for ligestilling
* * *
Folketingets journal vedr. det åbne brev.
Det åbne brev i pdf-format hos Folketinget.
Det åbne brev på Karen M. Larsens hjemmeside “Til eftertanke” – inklusive nogle kommentarer dertil..
Folketingets journal vedt. spørgsmålet og svaret til ligestillingsministeren.
Spørgsmålet og svaret fra ligestillingsminister Peter Hummelgaard i pdf-format hos Folketinget.