Åbent samråd den 10. februar 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Vist 77 gange.
Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren og justitsministeren i samråd om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 10. februar 2017 kl. 10.00 i vær. 2-080.

Under henvisning til regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at ”Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig”, og at der er ”behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” er udenrigsministeren og justitsministeren blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil tage andre initiativer end afholdelse af en ekspertkonference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at foretage et kritisk eftersyn af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkningsstil.

Derudover ønsker udvalget svar på, om ministrene har identificeret udfordringer med andre konventioner, som Danmark har tiltrådt, Udvalget vil i givet fald gerne vide, hvilke initiativer ministrene agter at tage i den anledning.

Samrådsspørgsmål I [1] er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).

Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Tilmelding:
Amalie Andresen
Udvalgsassistent
Tlf.: 33373618
E-mail: amalie.andresen@ft.dk

* * *
Gæster må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen i Rigsdagsgården for adgang til Christiansborg på grund af sikkerhedstjek.

  1. [Retur] Samrådsspørgsmål I
    URU, Alm. del 2016/2017 samrådsspørgsmål I.

    Samrådsspm., om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udenrigsministeren og justitsministeren
    Dokumentdato: 07-12-2016

    Samrådsspørgsmålets ordlyd:
    Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig”. Det fremgår videre, at der er ”behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.
    • Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage andre initiativer end afholdelse af en ekspertkonference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til at foretage et kritisk eftersyn af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkningsstil?
    • Og har ministeren identificeret udfordringer med andre konventioner, som Danmark har tiltrådt, i forhold til, at Danmark ikke kan varetage egne interesser bedst muligt, og at konventionen beskytter de forkerte? Og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer agter ministeren at tage i den anledning?

    Spørger:
    Nick Hækkerup (S)

    Minister:
    Udenrigsministeren, Justitsministeren

    * * *
    Folketingets journal vedr. samrådsspørgsmålet.
    Samrådsspørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.