√Örlig rapport fra EU’s agentur for grundl√¶ggende rettigheder – FRA: Grundl√¶ggende rettigheder: udfordringer og resultater i 2011.

Vist 147 gange.

Grundlæggende rettigheder: udfordringer og resultater i 2011
Grundlæggende rettigheder: udfordringer og resultater i 2011

Titel Titel
Original titel Fundamental rights challenges
and achievements in 2011
Udfærdiget og udgivet af European Union Agency
for Fundamental Rights – FRA
Sprog Engelsk
Udgivet 16. juni 2012
Antal sider 272
ISBN-13 978-92-9192-919-1

Den årlige rapport om menneskerettighedsforholdene i de forskellige lande i EU og om tiltag til forbedringer, der er taget i de enkelte land og af EU indeholder så at sige alle aspekter om menneskerettigheder.

Her skal ud over overskrifterne p√• hovedafsnittene alene omtales afsnit: 5.4. Forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet (5.4. Discrimination on the grounds of sexual orientation and gender identity), der bringes i sin helhed i dansk overs√¶ttelse.

Hovedafsnit
  1. Asyl, immigration og integration.
  2. Grænsekontrol og visapolitik
  3. Inforationssamfundet og databeskyttelse
  4. B√łrns rettigheder og beskyttelse af b√łrn
  5. Lighed og ikke-diskrimination
  6. Racisme og etnisk diskrimination
  7. Borgernes deltagelse i EU’s demokratiske funktioner
  8. Adgang til effektiv og uafh√¶ngig domstolspr√łvelse
  9. Kriminelles rettigheder
  10. EU medlemsstaterne og internationale forpligtelser.

Dansk overs√¶ttelse af afsnit 5.4. Forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet
Side 132 – 136.
Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede udgave.
Den 23. oktober 2012.
Tina Thranesen.

5.4. Forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet
I dette afsnit unders√łges udviklingen i lovgivning, politik, praksis og retspraksis vedr√łrende lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede – LGBT – personer i 2011. Det begynder med en generel gennemgang af sp√łrgsm√•l om diskrimination og vold mod LGBT personer og forts√¶tter med at diskutere den politiske udvikling med hensyn til at fremme lige muligheder for og bek√¶mpelse af forskelsbehandling af LGBT personer. N√¶ste afsnit omhandler udviklingen i forhold til den frie bev√¶gelighed og den juridiske anerkendelse af transk√łnnede personer.

5.4.1. Diskrimination og vold mod LGBT personer
I juni 2011 vedtog FN’s Menneskerettighedsr√•d en resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet. [41] Resolutionen fremh√¶ver bekymring om vold og diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

P√• EU-plan vedtog Europa-Parlamentet en resolution i september 2011 med opfordring til en fuldst√¶ndig gennemf√łrelse af rettigheder for LGBT personer i EU og systematisk beskyttelse af s√•danne rettigheder i EU’s eksterne forbindelser. Europa-Parlamentet opfordrede ogs√• Europa-Kommissionen og EU’s medlemsstater til i st√łrst muligt omfang at gennemf√łre de relevante udtalelser fra Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder – FRA – om LGBT rettigheder. [42]

P√• nationalt plan indf√łrte nogle af EU’s medlemsstater √¶ndringer i deres ligestillingslovgivning. Gr√¶kenland inkluderede k√łnsskifte som beskyttelsesgrund i anti-diskriminationslovgivningen. [43] Ligebehandlingsorganerne i Polen og Danmark overtog overv√•gning af diskrimination p√• grund af seksuel orientering diskrimination og k√łnsidentitet. I Polen fik Menneskerettighedernes Fork√¶mpere – Rzecznik Praw Obywatelskich – og Ligebehandlingsministeren (Pe?nomocnik Rzadu ds R√≥wnego Traktowania) udvidet kompetencen inden for ligestilling og ikke-forskelsbehandling til ogs√• at omhandle forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. I Danmark blev det danske Institut for Menneskerettigheder udpeget til at fremme, evaluere, overv√•ge og st√łtte lige muligheder for alle, uanset k√łnsidentitet.

Ombudsmanden for minoriteter i Finland opfordrede i lyset af manglende udtrykkelige bestemmelser, der sikrer beskyttelse mod diskrimination af transk√łnnede personer, til en √¶ndring af ligestillingslovgivningen til ogs√• at omfatte “beskyttelse af k√łnsminoriteter”. [44]

Finland har ogs√• vedtaget strafferetlig lovgivning, der forbyder tilskyndelse til had p√• grund af seksuel orientering og indf√łrt, at forbrydelser beg√•et p√• grund af forudindtagethed mod LGBT personer, er en sk√¶rpende omst√¶ndighed.
Gennem √¶ndringen af straffeloven ved lov 511/2010 blev tilskyndelse til had p√• grund af seksuel orientering gjort ulovlig. Bestemmelsen om √łget straf ved sk√¶rpende omst√¶ndigheder kom ogs√• til at omfatter seksuel orientering. [45]

I Danmark offentliggjorde regeringen et politisk program i oktober 2011, der omfattede LGBT rettigheder.
Under sloganet “Ligestilling og mangfoldighed g√łr Danmark st√¶rkt” n√¶vner programmet en √łget indsats for at forbedre registreringen, efterforskning og forebyggelse af hadforbrydelser mod LGBT personer og andre minoritetsgrupper.

Det polske parlament omdiskuterede √¶ndring af straffeloven. [46] Vedtaget lovgivningen, vil det betyde en udvidelse af den strafferetlige beskyttelse mod hadefuld tale og hadforbrydelser motiveret p√• grund af ofrets seksuelle orientering, k√łnsidentitet, handicap, alder eller k√łn.

Med hensyn til retspraksis afklarede Domstolen for Den Europ√¶iske Union – EU-Domstolen) – vilk√•rene i direktivet om ligebehandling i afg√łrelse i R√∂mer sagen i maj 2011. EU-Domstolen fastslog, at en supplerende pension, der udbetales til en partner i et registreret partnerskab, som er lavere end den, der ydes i et √¶gteskab, er diskrimination p√• grund af seksuel orientering, hvilket direktivet forbyder. [47]

I sagen Hannon v. First Direct Logistics Limited [48] tildelte Ligestillingsdomstolen i Irland en transseksuel arbejdstager over 35.000 ? i erstatning for diskrimination p√• grund af k√łn og handicap. Ligestillingsdomstolen fandt, at forv√¶rringen i hendes arbejdsvilk√•r – der opstod, efter at hun havde meddelt sin arbejdsgiver om sin sande k√łnsidentitet, og at det var n√łdvendigt for hende at leve i denne identitet – resulterede i afskedigelse p√• grund af hendes k√łnsskifte fra mand til kvinde.

Nogle af EU’s medlemsstater √łgede indsatsen med at indsamle data om situationen for LGBT personer. For eksempel begyndte de nationale statistiske kontorer i Tjekkiet og i Italien indsamling af data om personer af samme k√łn husstande som en del af deres nationale folket√¶llinger. I for√•ret 2011 gennemf√łrte Det Tjekkiske Statistiske Kontor en folke- og boligt√¶lling der indeholdt et sp√łrgsm√•l registreret partnerskab mellem personer af samme k√łn. [49] Et tilsvarende folket√¶llingssp√łrgeskema, der bruges af Italiens nationale institut for statistik, har til form√•l for f√łrste gang at indsamle data om antallet af samme k√łn husstande i landet. [50]

I november 2011 afgav FN ‘s H√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder en rapport om diskriminerende love og praksis vedr√łrende vold mod personer p√• baggrund af deres seksuelle orientering og k√łnsidentitet – Discriminatory laws and practices and acts of violence against individuals based on their sexual orientation and gender identity.
Rapporten har gennemg√•et de g√¶ldende internationale standarder, minder om, at alle mennesker, herunder LGBT personer, har ret til at nyde den beskyttelse, der er fastsat i international lovgivning om menneskerettigheder. Rapporten dokumenterede homofobisk og transfobisk vold og diskrimination i alle regioner i verden og understreger samtidig, at “konstateringen af homofobisk og transfobiske vold kompliceredes af det faktum, at kun f√• lande har systemer til overv√•gning, registrering og rapportering af disse h√¶ndelser” (Paragraf 23). [51]

Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r offentliggjorde en rapport i juni 2011 om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i Europa. [52] Rapporten konstaterer, at homofobiske og transfobiske holdninger forekommer i alle 47 medlemsstater, men at holdningerne varierer betydeligt mellem og inden for landene. Rapportens anbefalinger er is√¶r nyttige til st√łtte for igangv√¶rende bestr√¶belser i medlemsstaterne om at gennemf√łre henstillingen fra Europar√•dets Ministerkomit√© om foranstaltninger til bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet. [53]
“Millioner af mennesker i Europa uds√¶ttes for forskelsbehandling, stigmatisering og bliver endog ofre for vold p√• grund af deres faktiske eller opfattede seksuel orientering eller k√łnsidentitet. De kan ikke fuldt ud nyde deres universelle menneskerettigheder. Der er et presserende behov for, at alle europ√¶iske regeringer afhj√¶lper denne situation og tager de politiske og lovgivningsm√¶ssige foranstaltninger til bek√¶mpelse af homofobi og transfobi”.
Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg, fremlagde den 23. juni sin rapport om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Unders√łgelser foretaget i nogle af EU’s medlemsstater viser, at forholdene for LGBT personer fortsat er problematiske.
Forskning udf√łrt af Cypern Family Planning Association and accept – LGBT Cyprus viser, at LGBT personer i landet oplevelse vold, psykisk chikane, manglende accept eller forskelsbehandling i forbindelse med adgang til besk√¶ftigelse, bolig, sundhed, uddannelse og andre tjenester i relation til trossamfund, familie, parforhold og sociale sammenh√¶nge. [54]

Diskrimination og mobning blandt unge, der tilh√łrer “seksuelle- og k√łnsmindretal” har vist sig at v√¶re f√¶lles f√¶nomener i Finland. I en unders√łgelse vedr√łrende diskrimination i forbindelse med uddannelse og fritid med 636 respondenter, der tilh√łrer en “seksuel eller k√łnsminoritet”, oplyste 36 %, at de p√• et eller andet tidspunkt i deres skoleliv har v√¶ret m√•l for mobning p√• grundlag af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. [55]

I en unders√łgelse med 478 respondenter ved universitetet i Warszawa i Polen var 30 % af den opfattelse, at det at v√¶re √•ben ikke-heteroseksuel kunne v√¶re grund til at f√łle sig utilpas. If√łlge rapporten havde 35 % af alle respondenter v√¶ret vidne til chikane af ikke-heteroseksuelle studiekollegaer. [56]
FRA aktivitet
FRA iv√¶rksatte en EU-d√¶kkende online LGBT unders√łgelse – den f√łrste af sin slags i en s√•dan st√łrrelse.
Unders√łgelsen skal bl.a. indsamle sammenlignelige data om de oplevelser af vold og diskrimination mod LGBT personer og graden af bevidstheden om deres rettigheder. Unders√łgelsen omfatter ogs√• Kroatien. Derudover vil FRA i 2012 sammen med offentlige myndigheder og centrale tjenesteudbydere unders√łge og identificere hindringer for fremme og opfyldelse af LGBT rettigheder p√• alle myndighedsniveauer og indsamle lovende praksis.

5.4.2. Fremme af lighed og bekæmpelse af forskelsbehandling gennem mainstreaming [a]
Nogle EU-medlemsstater er i f√¶rd med at udvikle systematiske handlingsplaner for at fremme ligestilling for LGBT personer. For eksempel lancerede Home Office i Det Forenede Kongerige en handlingsplan for at skabe ligestilling for LGBT personer [57], og en s√¶rskilt ligestillingshandlingsplan for transk√łnnede, der fremh√¶ver hvor forskellige foranstaltninger er n√łdvendige. [58]

Det estiske socialministerium inkluderede m√•let om at √łge bevidsthed og tolerance om LGBT sp√łrgsm√•l som et s√¶rligt omr√•de for yderligere aktivitet i sin udviklingsplan for 2011 – 2014 og fra 2012 til 2015. [59]

En arbejdsgruppe for personer med ikke-heteroseksuel orientering (Pracovn√° skupiny pre ludi s neheterosexu√°lnou orient√°ciou) blev etableret i Slovakiet. Arbejdsgruppen skal fungere som et r√•dgivende organ under regeringens R√•d for Menneskerettigheder, Nationale Mindretal og K√łlighed. [60]
Lovende praksis
Nationale handlingsplaner om vold og diskrimination tilbyder s√¶rlig st√łtte til LGBT borgere
I Portugal har den fjerde nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i hjemmet РIV Plano Nacional contra a Violência Doméstica Рkonstateret, at LGBT personer er særligt udsatte for vold i hjemmet.
Planen foresl√•r m√•lrettede, men endnu ikke specificerede, foranstaltninger til at beskytte denne gruppe. I den fjerde nationale handlingsplan for ligestilling, statsborgerskab og ikke-diskrimination – IV Plano Nacional para a Igualdade, G√©nero, Cidadania e n√£o Discrimina√ß√£o – er “seksuel orientering og k√łnsidentitet” opf√łrt som et strategisk omr√•de, om hvilke der skal planl√¶gges opm√¶rksomhedsskabende tiltag rettet mod offentligheden i almindelighed, men ogs√• mod vigtige grupperinger – politikere, embedsm√¶nd, ansatte i forskellige sektorer som sundhed, uddannelse, socialv√¶senet, sikkerhed og forsvar, retsv√¶sen, medier og blandt ngo’er – og unge.
For mere information, se: http:// 195.23.38.178 /cig/portalcig/bo/documentos/IV_PNI.pdf. Linket er d√łdt. Se nyt link i noten: [c]

5.4.3. Fri bevægelighed og civilret for LGBT personer
Enkeltpersoner får ret til at flytte til og opholde sig i andre EU-medlemsstater end deres egen i kraft af EU-lovgivningen om fri bevægelighed. Folk, der anses for at være familiemedlemmer såsom ægtefæller eller registrerede partnere af en person, som benytter sig af sin ret til fri bevægelighed, kan være berettiget til disse rettigheder.
I henhold til bestemmelserne i direktivet om fri bev√¶gelighed, [61] er en medlemsstat imidlertid ikke forpligtet til at anerkende gyldigheden af samme k√łn √¶gteskaber eller registrerede partnerskaber, medmindre disse anerkendes i den til nationale lovgivning.

P√• nationalt plan var √¶ndring af definitionen af “familiemedlem” til ogs√• at omfatte partnere af samme k√łn den st√łrste udvikling for fri bev√¶gelighed og familiesammenf√łring. idet √ėstrig, Estland, Gr√¶kenland, Letland, Malta, Rum√¶nien, Slovakiet og Slovenien gennemf√łrte denne √¶ndring.

Udkast til √¶ndringer af eksisterende lovgivning i Litauen vil anvende begrebet “familiemedlem” om “en partner med hvem en borger i en medlemsstat har et varigt forhold” og andre, der er afh√¶ngig eller omfattet af en almindelig husstand i oprindelseslandet, hvis familieb√•ndet kan dokumenteres. [62]

I mods√¶tning hertil forbyder en ny lovgivning i Rum√¶nien kopiering/registrering af civilstandsattester eller ekstrakter udstedt af udenlandske myndigheder for samme k√łns √¶gteskaber eller partnerskaber af samme k√łn indg√•et i andre lande. [63] Kravet om kopiering/registrering er et krav, for at √¶gtef√¶ller eller partnere kan indrejse og f√• ophold i Rum√¶nien, som kun anerkende partnerskaber mellem m√¶nd og kvinder.

Europa-Kommissionen fremlagde i marts 2011 et forslag til en r√•dsforordning om jurisdiktion, passene love, anerkendelse og fuldbyrdelse af afg√łrelser vedr√łrende formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber. [64] Dette forslag blev ledsaget af et separat forslag til en r√•dsforordning om jurisdiktion, lovforslag, anerkendelse og fuldbyrdelse af afg√łrelser i sager vedr√łrende formueforholdet mellem partnere. [65] Begge forslag vil g√¶lde for modsatte k√łn og samme k√łn √¶gteskaber samt registrerede partnerskaber. If√łlge sit arbejdsprogram for 2012 har Kommissionen planlagt til at frems√¶tte to lovforslag til fremme af gr√¶nseoverskridende anerkendelse af civilstand dokumenter. [66]

Indg√•else af registreret partnerskab eller √¶gteskab kan have betydning for visse rettigheder eller forpligtelser i forhold til formueforhold. Disse forhold kan blive vanskelige at gennemf√łre i gr√¶nseoverskridende sammenh√¶ng, navnlig med hensyn til samme k√łn √¶gtef√¶ller eller partnerskaber, som ikke anerkendes i alle EU’s medlemsstater. EU-borgere, der ud√łver deres ret til fri bev√¶gelighed, kan m√łde praktiske problemer ved at skulle medbringe officielle papirer, s√•som f√łdsels- eller vielsesattester for at modtage visse ydelser i deres opholdsstat.
Forskellige, sommetider byrdefulde, regler eksisterer p√• tv√¶rs af EU’s medlemsstater. Europa-Parlamentet st√łttede kraftigt planer om at muligg√łre gensidig anerkendelse af civilstandsattester herunder vielsesattester, og opfordrede til en yderligere indsats for at reducere problemer for borgere, der ud√łver deres ret til fri bev√¶gelighed. [67]

5.4.4. Retlig anerkendelse af transk√łnnede personer
I nogle af EU’s medlemslande skete der en udvikling i forbindelse med juridisk anerkendelse af transk√łnnede personer i lovgivning, retspraksis, politik og medicinsk praksis.

I Portugal skete der en lovgivningsm√¶ssig udvikling vedr√łrende retlig k√łnsanerkendelse af transk√łnnede og transseksuelle personer, idet en ny lov forenklede proceduren og fjernede uforholdsm√¶ssige krav. [68]

Det kroatiske ministerium for sundhed og social velf√¶rd vedtog i oktober 2011 en bekendtg√łrelse om fremgangsm√•den ved fremskaffelse af medicinsk dokumentation af k√łnsskifte. [69] Bekendtg√łrelsen indeholder informationer om hvilke oplysninger, der er n√łdvendige for at √¶ndre k√łnsbetegnelsen i f√łdselsregistre. Dette er anf√łrt i en ans√łgningsformular fra ans√łgeren, som skal vedl√¶gges udtalelser fra sundhedspersonale og andre fagfolk.

Udviklingen i tre af EU’s medlemsstater tyder p√• en mulig udvikling i lovgivningen i fremtiden. I Holland blev et lovforslag om √¶ndring af artikel 1:28 i den civile lov om transseksualitet og √¶ndringer af f√łdselsattester forelagt parlamentet i september! 2011. Lovforslaget verserer i parlamentet.

Danmark har annonceret en gennemgang af reglerne om k√łnsskiftebehandling. Gennemgangen skal blandt andet unders√łge muligheden for, at personer kan f√• juridisk k√łnsskifte uden kirurgisk behandling.

Styrelsen for Sundhed og Velf√¶rd i Sverige fremlagde resultaterne af en unders√łgelse af pleje og st√łtte til transk√łnnede personer. [70] If√łlge g√¶ldende lovgivning for at gennemg√• k√łnsskifteoperation skal en person v√¶re mere end 18 √•r, v√¶re svensk statsborger, steriliseret og ugift. Rapporten opfordrer til at afskaffe kravet om sterilisation og om at v√¶re ugift.
“Transseksuelles permanente og uigenkaldelige opfattelse af deres k√łn kan ikke vurderes i forhold til graden af den kirurgiske tilpasning af deres ydre k√łnsorganer, men snarere i forhold til m√•den, de lever som i deres opfattede k√łn. Det ubetingede krav om en k√łnsskifteoperation i henhold til ¬ß 8,1 nr. 4 i TSG – Transsexuellengesetz – vedr√łrende lovpligtig anerkendelse af transseksuelle] udg√łr et uforholdsm√¶ssigt krav, fordi det kr√¶ver, at transseksuelle bliver opereret og tolererer sundhedsm√¶ssige negative konsekvenser, selv om det ikke er indikeret i den specifikke sag, og hvis det ikke er n√łdvendigt for at fastsl√• den permanente opfattelse af transseksualiteten”.
Den tyske forfatningsdomstols pressemeddelelse nr. 7/2011 den 28. januar 2011. [b]

Retsafg√łrelser i nogle af EU’s medlemsstater har ogs√• f√łrt til en udvikling i den nationale lovgivning. I Tyskland kr√¶vede ¬ß 8 i loven af 1980 om transseksuelle permanent ufrugtbarhed og kirurgi som en betingelse for at opn√• juridisk anerkendelse af en persons foretrukne k√łn i henhold til loven om civilstand. I januar 2011 erkl√¶rede den tyske forfatningsdomstol disse krav for forfatningsstridige. [71]

Forfatningsdomstolen i Malta fandt i november 2010, at det, at det var umuligt for en transk√łnnet kvinde at gifte sig med en person efter hendes valg, var en overtr√¶delse af artikel 12 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention – EMRK – som beskytter retten til at gifte sig og stifte familie. Dommen blev efter appel omst√łdt i maj 2011. Domstolen fastslog, at sags√łgeren i henhold til √¶gteskabsloven ikke kunne betragtes som en kvinde, selvom en anm√¶rkning for at vise hendes foretrukne kvindelige k√łn var lavet i hendes d√•bsattest s√• tidligt som i 2006. [72]

Andre af EU’s medlemsstater bekr√¶fter, at de foretager √¶ndringer af terminologien eller metoderne til at stille medicinske diagnoser vedr√łrende k√łnsidentitet. I Finland, opdaterede Sundheds- og velf√¶rdsministeriet – Terveyden ja hyvinvoinnin laitos/
Institutet f√∂r h√§lsa och v√§lf√§rd – den nationale udgave af WHO’s International Classification of Diseases i 2011. F√łlgelig er transvestisme, fetichisme, fetichistisk transvestisme, sadomasochisme eller flere lidelser af seksuel art ikke l√¶ngere klassificeret som sygdomme. [73]

Det Nationale Institut for Retsmedicinsk – Institutul Nayional de Medicina Legala “Mina Minovici”, NIFM – i Rum√¶nien vedtog en ny metode til at evaluere sager af s√•kaldt k√łnsidentitetsforstyrrelse. If√łlge LGBT organisationer kan flere dele af den nye metode dog gribe ind i retten til privatliv, da de kan have indvirkning p√• den fysiske og mentale integritet og v√¶rdighed.

Under den nye rum√¶nske metode tager det tre √•rs evalueringer (tre faser) til at attestere, om en person er transk√łnnet. NIFM kan p√• ethvert tidspunkt afbryde evaluering, hvis den p√•g√¶ldende ikke overholder givne henstillinger og anmodninger. Personen forventes at acceptere en lang r√¶kke af test, hospitalsindl√¶ggelser og obligatorisk psykoterapi i mindst to √•r. Der skal ogs√• laves en social unders√łgelse. Den laves normalt af de lokale myndigheder, hvor personen bor. Der kan, som en del af unders√łgelsen, laves interview af familiemedlemmer, arbejdskolleger og naboer. Ans√łgeren er ogs√• forpligtet til at udf√łre aktiviteter i et milj√ł domineret af personer, der tilh√łrer det foretrukne k√łn og have direkte relationer med personer, der har gennemg√•et k√łnsskifteoperation, og personer, der valgte ikke at uds√¶tte sig for k√łnsskifteoperation.
FRA aktivitet
Transk√łnnede ret til personlig sikkerhed og ligestilling
FRA og kontoret for Europar√•dets kommiss√¶r for menneskerettigheder var i Wien den 22. og 23. september 2011 i f√¶llesskab v√¶rt for en rundbordsdiskussion om rettigheder for transk√łnnede personer.
De omfattende dr√łftelser drejede sig om forhold inklusiv retssikkerhed med hensyn til “k√łnsidentitet”, synligheden af transk√łnnede personer og erfaringer (og mangel p√• samme), rolle og sammenkobling af forskellige akt√łrer og god praksis. Gruppens konklusioner inkluderede behovet for st√łrre engagement fra myndigheder, ligestillingsorganer og andre akt√łrer til at indsamle p√•lidelige data og behovet for at respektere privatlivets fred for respondenterne. Dr√łftelserne rettede sig mod forhold som: hvordan indsamles data om transk√łnnedes rettigheder; brug af officielle nationale statistikker; besk√¶ftigelsesunders√łgelser; husstandsunders√łgelser; hvilken type data der er behov for, s√•som oplevelser i skoler; antallet af transk√łnnede personer, som g√•r til medicinske klinikker; og hvilke v√¶rkt√łjer, der kan v√¶re nyttige for indsamling af data, s√•som tredjepart rapportering; sikring af anonymitet i rapporter, herunder sp√łrgsm√•l i de eksisterende EU-d√¶kkende unders√łgelser.
For mere information, se: http://fra.europa.eu/en/news/2011/fra-council-europe-host-roundtable-transgender-rights

Noter
  1. [Retur] FN’s Menneskerettighedsr√•d (2011).
  2. [Retur] Europa-Parlamentet (2011a).
  3. [Retur] Grækenland, lov 3896/2010, art. 3, pkt. 2.
  4. [Retur] Finland, Ombudsmanden for minoriteter (2011).
  5. [Retur] Finland, finske parlament, lov om ændring af straffeloven (511/2011).
  6. [Retur] Polen, lovforslag om ændring af polske straffelov.
  7. [Retur] Domstolen for Den Europæiske Union (EU-Domstolen) Römer v. Freie und Hansestadt Hamburg C-147/08, den 10. maj 2011.
  8. [Retur] Irland, Ligestillingsdomstolen (2011b) Hannon v. f√łrste direkte Logistics Limited, Filnummer EE/2008/04, den 29. marts 2011.
  9. [Retur] Tjekkiet, Tjekkiske Statistiske Kontor (2011).
  10. [Retur] Dardanelli, S. et al. (2009), s. 37 – 38.
  11. [Retur] Forenede Nationers generalforsamling (2011).
  12. [Retur] Europarådet, kommissær for menneskerettigheder (2011)
  13. [Retur] Europarådet, Ministerudvalget (2010).
  14. [Retur] Cypern, Cypern Family Planning Association and accept – LGBT Cypern (2011).
  15. [Retur] Finland, Huotari, K. et al. (2011), s. 45, 129.
  16. [Retur] Polen, Queer Uniwersytecie Warszawskim (2011).
  17. [Retur] Det Forenede Kongerige, Home Office (2011a).
  18. [Retur] Det Forenede Kongerige, Home Office (2011b).
  19. [Retur] Estland, Socialministeriet (2011a, 2011b).
  20. [Retur] Slovakiet, den slovakiske regerings Råd for Menneskerettigheder, Nationale mindretal og Ligestilling (2011b), Slovakiet, den slovakiske regerings kontor (2011).
  21. [Retur] Direktiv 2004/38/EF, EFT 2004 L 158, s. 77.
  22. [Retur] Litauen, lov om ændring af lov om udlændinges juridiske status, nr. XIP-2360 (2) 21. juni 2011.
  23. [Retur] Rum√¶nien, regeringens lov nr. 80/2011, artikel! I. (20), del I, nr. 694. Artikel! 277 i den nye borgerlige lovbog genkender ikke homoseksuelle √¶gteskaber eller civile partnerskaber lovligt indg√•et i udlandet. Mens der er en undtagelse vedr√łrende lovbestemmelser, som regulerer den frie bev√¶gelighed i EU og E√ėS-borgere, er det uklart, hvad virkningen af denne modsigelse vil v√¶re i praksis.
  24. [Retur] Europa-Kommissionen (2011b).
  25. [Retur] Europa-Kommissionen (2011c).
  26. [Retur] Europa-Kommissionen (2011d), s. 8.
  27. [Retur] Europa-Parlamentet (2011a), pkt. 40.
  28. [Retur] Portugal, lov 7/2011.
  29. [Retur] Kroatien, Ministeriet for sundhed og social velfærd (2011).
  30. [Retur] Sverige, Styrelsen for Sundhed og Velfærd (2010).
  31. [Retur] Tyskland, tyske forfatningsdomstol, Pressemeddelelse af 11. januar 2011 – 1 BvR 3295/07.
  32. [Retur] Malta, forfatningsdomstolen, Civil appel 43/2008/2, Joanne Cassar v. direkt√łr for offentlige forhold, 23. maj 2011.
  33. [Retur] Finland, Det Nationale Institut for Retsmedicinsk (2011).
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Mainstreaming er en strategi og metode til politik-, organisations- og projektudvikling med det formål at fremme ligestilling på alle livsområder.
  2. [Retur] Pressemeddelelsen på engelsk hos den tyske forfatningsdomstol РFederal Constitutional Court РPress office
  3. [Retur] Det anf√łrte link er d√łdt. Siden med mere information kan i stedet findes p√•:
    1. Oversigt over den nationale handlingsplan – flere versioner (Portogisisk): https://www.cig.gov.pt/planos-nacionais-areas/violencia-domestica/
    2. Den nationale handlingsplan (Portogisisk): https://www.cig.gov.pt/wp-content/uploads/2013/12/2012_05_02_IV_PNCVD_Relatorio_intercalar_2011.pdf

Rapporten i sin helhed på engelsk i pdf-format.
Omtale af rapporten juni 2012 hos FRA med mulighed for at hente den i pdf-format.
Herværende artikel i pdf-format.