√Öbent brev af 19. oktober 2011 fra hustruen til transmanden, Johs Villiams, og dennes videotale til ministeren.

Vist 86 gange.

Josh Villiams
Josh Villiams
Josh Villiams er en 31-√•rig transmand (pr. oktober 2011) fra USA, som er bosiddende i Danmark. I USA har han officielt f√•et juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand. Imidlertid opfylder han ikke de danske krav om godkendelse af k√łnsskifte og er derfor her i Danmark registreret som kvinde.

Herunder gengives et √•bent brev til sundhedsminister, Astrid Krag fra Josh Villiams‘ danske hustru om transk√łnnedes problemer i Danmark med opfordring til at forbedre forholdene.

Efter det √•bne brev f√łlger en video, hvor Josh Villiams taler direkte til sundhedsminister, Astrid Krag.

* * *
√Öbent brev af 19. oktober 2011 fra Josh Villiams hustru til sundhedsministeren.

Trans Rights in Denmark

Open Letter to the Sundhedsministeren om behov for revision af lovgivning og behandlingsmuligheder for transk√łnnede i Danmark

Sagen om den 15-√•rige transk√łnnede Caspian Drumm, der har f√•et fjernet sine bryster p√• et dansk privathospital har skabt voldsom debat om det etiske i at tilbyde k√łnsskifteoperationer for unge under 18 √•r. Debatten har dog mest drejet sig om, hvorvidt en umyndig person kan tage en s√• stor beslutning p√• et forholdsvist tidligt tidspunkt i sit liv. Det er positivt for de transk√łnnede som gruppe, at Caspians sag har givet anledning til at debattere et omr√•de, der stort set har v√¶ret m√łrkelagt i den offentlige debat. Men debatten b√łr langtfra kun dreje sig om alder. Der er et akut behov for at vurdere behandlingsmulighederne for alle transk√łnnede i Danmark uanset alder og p√• den baggrund foretage revisioner af g√¶ldende lovgivning.

Baggrund for henvendelsen
Undertegnede er ikke transk√łnnet. Jeg er derimod gift og har en familie med en transmand (FtM) og har p√• den m√•de problematikken t√¶t inde p√• livet. Som p√•r√łrende har jeg f√•et √łjnene op for de umenneskelige forhold, som transk√łnnede lider under i Danmark, og det er p√• denne baggrund at jeg henvender mig til Ministeren, da det er p√• h√łje tid at der sker √¶ndringer. Som jeg vil skrive i notatet, er Danmark ude af trit med forskningen p√• omr√•det samt anbefalinger fra den Europ√¶iske Menneskerettighedskommission [1]. Danmark var engang foregangsland for k√łnsskifteoperationer, i dag er behandlingsmulighederne monopoliserede og pr√¶get af ford√łmmelse og stigmatisering.

Opmærksomhedspunkter

I det f√łlgende vil jeg g√łre Ministeren opm√¶rksom p√• en r√¶kke forhold og anbefalinger, der b√łr indg√• i en revision af g√¶ldende lovgivning for transk√łnnede, fordelt p√• f√łlgende omr√•der:

  1. Patologisering af transk√łnnede
  2. Forskning på området
  3. Offentlige behandlingsmuligheder: Sexologisk Klinik
  4. Private behandlingsmuligheder
  5. Juridiske problemstillinger
  6. Social accept

Patologisering af transk√łnnede
Transk√łnnethed har i mange √•r v√¶ret klassificeret p√• WHOs liste over sygdomme under ICD-10, der omtales som en k√łnsidentitetsforstyrrelse. Dermed er der tale om en psykiatrisk diagnose. Det er dybt problematisk, at transk√łnnethed fortsat optr√¶der p√• listen over psykiske sygdomme, da ny forskning viser, at der er tydelige fysiske forskelle i hjernen p√• transk√łnnede og ikke-transk√łnnede. Der er alts√• tale om en medf√łdt fysisk defekt, ikke en mental forstyrrelse og heller ikke et valg. Da det tager mange √•r at revidere WHOs liste, har denne nye forskning desv√¶rre endnu ikke bevirket, at transk√łnnethed anerkendes som fysisk betinget. Danmark kan dog v√¶lge at anerkende forskningen p√• omr√•det og fjerne transk√łnnethed fra listen over psykiske sygdomme herhjemme.

Det er ikke rimeligt, at transk√łnnede skal vente i mange √•r p√• at WHO √¶ndrer denne liste p√• baggrund af forskning. Det er dybt nedv√¶rdigende for mennesker, der aldrig har haft et valg om at f√łle sig fanget i den forkerte krop, at skulle lade sig stemple med en psykiatrisk diagnose for at kunne f√• nogen form for hj√¶lp herhjemme. Det er da ogs√• p√• denne baggrund, at mange frav√¶lger forl√łbet p√• Sexologisk Klinik og i stedet s√łger hj√¶lp i udlandet eller i det private danske behandlingssystem.

Det er v√¶rd at huske p√•, at homoseksualitet optr√•dte p√• samme liste helt indtil 1981. P√• dette omr√•de var Danmark i 1981 et foregangsland, da verdenssundhedsorganisationen WHO f√łrst ti √•r senere, i december 1991, ligeledes besluttede at fjerne homoseksualitet fra deres sygdomsliste. (√Ündringen tr√•dte dog f√łrst i kraft den 1. januar 1993!) Der er n√¶ppe nogen l√¶ger der i dag ville diagnosticere homoseksualitet som en psykiatrisk lidelse. Men transk√łnnede skal stadig k√¶mpe imod en stigmatisering, der kommer som f√łlge af at blive diagnosticeret med en mental sygdom. Efterh√•nden som forskningen p√• omr√•det udvikler sig, b√łr man stoppe med den omfattende sygeligg√łrelse af transk√łnnede, der har v√¶ret tale om b√•de internationalt og i Danmark.

Der er tale om en gruppe mennesker, der har st√¶rkt brug for at blive m√łdt med gode behandlingsmuligheder og empati frem for at blive m√łdt med en forventning om, at de er sindssyge og skal tales bort fra enhver form for operation. Transk√łnnede fremst√•r ofte “anderledes”, men √łnsker ikke at fremst√• som hverken transvestitter eller misfostre. De √łnsker i stedet hj√¶lp til at opn√• et udseende, der i s√• h√łj grad som muligt kan afspejle deres indre k√łnsidentitet. For de transk√łnnede der √łnsker en k√łnsskifteoperation, er der tale om en liges√• st√¶rk f√łlelse af egen k√łnsidentitet som for ikke-transk√łnnede mennesker. Det er de f√¶rreste biologisk f√łdte m√¶nd, der lyst til at leve med bryster, menstruation og h√łj stemme, ligesom de f√¶rreste biologisk f√łdte kvinder √łnsker at have en penis, dyb stemme og sk√¶gv√¶kst. Problemet er dog, at omverdenen ikke fysisk kan “se” den person, der lever indeni den forkerte krop. Derfor er det ekstra vigtigt, at behandlingssystemet st√łtter op om patientens opfattede k√łnsidentitet, hvilket anbefales af WPATH (World Professional Association for Transgender Health, se s. 16 i Standards of Care). Men transk√łnnede bliver p√• Sexologisk Klinik m√łdt som deres biologiske k√łn og omtales derfor med det forkerte navn og pronomen. Sexologisk Klinik deltager desuden ikke i arbejdet i WPATH. Der er ikke noget at sige til, at mange transk√łnnede derfor oplever forl√łbet p√• Sexologisk Klinik som st√¶rkt nedv√¶rdigende.

Internationalt opfordrer forskellige organisationer og brancheforeninger til at fjerne transk√łnnethed fra listen over psykiske sygdomme, bl.a. det internationale STP 2012 initiativ, Stop Trans Pathologization (http://www.stp2012.info/old/en). Europa-Parlamentet har i september 2011 opfordret WHO til det samme: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0427&language=DA. De internationale Yogyakarta principper for menneskerettigheder peger ogs√• p√•, at behandlingen af transk√łnnede skal forbedres markant. Formanden for Europar√•dets menneskerettighedskommission [2], Thomas Hammarberg har desuden lavet en rapport om transk√łnnedes rettigheder i EU (Hammarberg 2009). Ud af rapportens 12 punkter opfylder Danmark kun et enkelt punkt. Hammarberg skriver bl.a. f√łlgende:

  The human rights situation of transgender persons has long been ignored and neglected, although the problems they face are serious and often specific to this group alone. Transgender people experience a high degree of discrimination, intolerance and outright violence. Their basic human rights are violated, including the right to life, the right to physical integrity and the right to health.

Danmark skal have Europa-formandskabet i 2012, og tiden er nu mere end moden til at Danmark f√łlger de internationale anbefalinger p√• dette omr√•de.

Anbefaling:
Ministeren opfordres til omg√•ende at fjerne transk√łnnethed fra listen over psykiske sygdomme.

Forskning på området
Spritny forskning beviser p√• baggrund af MR-scanninger af nulevende transk√łnnede, som vel at m√¶rke IKKE er under behandling, at der er fysiske forskelle i hjernens struktur p√• transk√łnnede og ikke-transk√łnnede. Det er dermed videnskabeligt bevist, at transk√łnnethed er en fysisk defekt √≠ hjernen og ikke en psykisk sygdom. Forskningen konkluderer:

  Our results show that the white matter microstructure pattern in untreated FtM transsexuals is closer to the pattern of subjects who share their gender identity (males) than those who share their biological sex (females). Our results provide evidence for an inherent difference in the brain structure of FtM transsexuals. (Rametti et al 2011: 199).

Der er s√•ledes videnskabeligt bel√¶g for at konkludere, at transk√łnnethed er en tilstand, hvor hjernens struktur ligner det modsatte k√łns, deraf k√łnsidentitetskonflikten mellem hjernen og det biologiske medf√łdte k√łn. Transk√łnnethed burde i stedet falde ind under tvek√łnnethed, idet der er tale om enten en feminisering eller maskulinisering af hjernen.

Det er p√• denne baggrund ikke rimeligt at fastholde transk√łnnede i et psykiatrisk behandlingsfelt.
Det er v√¶rd at bem√¶rke, at Sexologisk Klinik efter eget udsagn ikke har bedrevet forskning p√• omr√•det i flere √•rtier. I maj 2011 er der sat et forskningsprojekt i gang, der har til form√•l at beskrive gruppen af k√łnsskifteopererede transseksuelle pt fra 1978-2008, samt deres tilfredshed efter k√łnskifte.

Unders√łgelsen er problematisk af flere √•rsager:
  1. Unders√łgelsen ekskluderer de rigtig mange transk√łnnede, der har f√•et k√łnsskifte udenom Sexologisk Klinik. Disse kan v√¶re opererede i udlandet med bedre resultater til f√łlge, n√•r man sammenligner med operationer foretaget i Danmark. Det vil derfor sk√¶vvride tallene for de transk√łnnedes tilfredshed med operationer at ekskludere denne store gruppe.
  2. Unders√łgelsen foretages af den samme instans, der giver tilladelse til k√łnsskifteoperationer [3]. Klinikken burde v√¶re inhabil i denne forbindelse, og der burde istedet foretages en uvildig unders√łgelse af ALLE transk√łnnede, der har f√•et k√łnsskifteoperationer uanset om de har v√¶ret igennem Sexologisk Klinik eller ej.

Anbefaling:
Ministeren opfordres til at udstikke retningslinjer for behandling af transk√łnnede, der anerkender den seneste internationale forskning p√• omr√•det.

Offentlige behandlingsmuligheder: Sexologisk Klinik
I Danmark kan diagnosen “transseksuel” kun gives af Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet. Der er derfor tale om et monopol p√• omr√•det. Hvis man efter sit samtaleforl√łb (der kan vare flere √•r) f√•r afslag til k√łnsskifteoperation, kan man hverken klage eller s√łge om dispensation. transk√łnnede er derfor ikke ligestillet med andre patientgrupper if. til patientrettigheder.

Anbefaling:
Ministeren opfordres til at √•bne op for bredere behandlingsmuligheder, s√•ledes at praktiserende l√¶ger og speciall√¶ger kan tilbyde transk√łnnede behandling. Ministeren opfordres endvidere til at indf√łre klage- og dispensationsmuligheder i behandlingstilbuddene til transk√łnnede.

Private behandlingsmuligheder
Mange transk√łnnede f√•r hormoner privat og operationer i udlandet, da det er meget sv√¶rt at komme igennem Sexologisk Kliniks n√•le√łje. Det er meget bekosteligt og kan l√łbe op i flere hundrede tusinde kroner med rejseomkostninger. De h√łje omkostninger er desuden med til at begr√¶nse antallet af transk√łnnede, der har mulighed for at f√• foretaget et k√łnsskifte, idet denne gruppe er marginaliseret og ofte har problemer med deltagelse i uddannelse og jobs√łgning. Mange transk√łnnede s√łger desuden behandling udenom de danske hospitaler, idet den faglige ekspertise er st√¶rkt begr√¶nset med ganske f√• operationer foretaget om √•ret. Resultaterne er derfor ikke tilfredsstillende sammenlignet med udenlandske operationer.

Anbefaling:
Ministeren opfordres til, at transk√łnnede kan f√• offentligt tilskud til en k√łnsskifteoperation foretaget i udlandet, evt. i samarbejde med lande som Tyskland. Alternativt b√łr der gives tilladelse til et langt st√łrre antal k√łnsskifteoperationer om √•ret i Danmark, s√•ledes at der opbygges en faglig ekspertise der er p√• niveau med hospitaler i fx USA og Thailand.

Juridiske problemstillinger
Som reglerne er nu, kan man som transk√łnnet f√•rst opn√• juridisk k√łnsskifte, n√•r man har en diagnose fra Sexologisk Klinik samt en tilladelse til kastration/sterilisation. Kastrationsloven var oprindeligt tilt√¶nkt sexforbrydere og psykisk syge, og det er bet√¶nkeligt at der ikke findes et specifikt lovs√¶t til transk√łnnede. Rigtig mange transk√łnnede √łnsker ikke operation af k√łnsdelene, da det dels kan fjerne den seksuelle nydelse og dels er meget risikofyldt. Kastration har ingen kosmetisk effekt if. til omverdenen, s√• det kan undre, hvorfor staten kr√¶ver kastration. Er det for, at transk√łnnede ikke m√• f√• b√łrn???? Der mangler ganske enkelt et medicinsk grundlag for, hvorfor det skal v√¶re et krav at blive kastreret.

Kastrationskravet rammer de mange, der ikke √łnsker denne operation, idet de ikke kan skifte navn eller CPR-nummer til det √łnskede. Det rammer desuden de herboende udl√¶ndinge, der har f√•et anerkendt k√łnsskifte i deres hjemland uden kastration og nu ikke kan f√• k√łnsskiftet anerkendt herhjemme. Problemerne der opst√•r som f√łlge af at have et juridisk navn og k√łn, der ikke matcher udseendet er utallige og d√¶kker stort set alle de situationer, hvor man i Danmark skal anvende et navn og/eller CPR-nummer. Det giver ikke alene mange praktiske problemer og forvirring if. til omverden og myndigheder, det giver ogs√• daglige ydmygelser og situationer, hvor man skal “forklare sig” og p√• den m√•de oute sig selv som transk√łnnet. Det er ikke rimeligt, at man giver mennesker valget mellem pest eller kolera: en operation, de ikke √łnsker eller finder un√łdvendigt over for at leve en hverdag med et navn og k√łn, der ikke matcher identiteten.

Anbefaling:
Ministeren opfordres til omg√•ende at fjerne kravet om kastration/sterilisation for at kunne opn√• juridisk k√łnsskifte. Det b√łr i stedet v√¶re en behandlingsmulighed frem for et krav.

Social accept
Der er stor mangel p√• oplysning om transk√łnnethed i samfundet. Uvidenhed f√łrer til fordomme, og fordomme f√łrer til hatecrimes og for√¶ldede forestillinger om, hvad k√łn er og vhordan man kan definere sig selv. N√•r selv den dav√¶rende ligestillingsminister Lykke Friis k√łrer en arbejdsmarkedskampagne under titlen ‚ÄĚSkift job ‚Äď ikke k√łn‚ÄĚ, er der noget galt med f√łlsomheden overfor de problemer, transk√łnnede dagligt udfordres af.

Anbefaling:
Ministeren opfordres til i samarbejde med Sundhedsstyrelsen at s√¶tte gang i informationskampagner, der skal afstigmatisere transk√łnnede i samfundet. Ligeledes b√łr medicinstuderende og praktiserende l√¶ger tilbydes information om behandling af transk√łnnede patienter.

Afslutning
Jeg h√•ber inderligt, at Ministeren vil l√¶se denne og andre henvendelser der m√•tte komme om emnet, med et √•bent sind. Den historiske parallel til sygeligg√łrelsen af homoseksuelle er ganske relevant i den forbindelse, og jeg beder om at Danmark ikke skal forts√¶tte i den negative bane, som har v√¶ret udstukket for transk√łnnede i alt for mange √•r. Det burde v√¶re enhvers ret til at identificere den, man er og bestemme over egen krop. Det kan ihvertfald ikke v√¶re statens opgave at s√¶tte hindringer i vejen for den personlige lykke. Og husk ogs√• p√•, at det ikke kun er de transk√łnnede selv, der rammes af stigma og juridiske bensp√¶nd, det er ogs√• alle de mennesker der elsker dem. De har brug for hj√¶lp i form af omg√•ende √¶ndringer, s√• de kan leve det liv, de fortjener. Alt andet vil v√¶re en skamplet for Danmark og det danske sundshedsv√¶sen, som vi burde v√¶re s√• stolte af.

Undertegnede og min familie stiller gerne op til en snak om transk√łnnedes vilk√•r, s√•fremt Ministeren har tid.

Med venlig hilsen

Wife of Josh

* * *
I denne video taler Josh Villiams direkte til sundhedsminister, Astrid Krag.

* * *
Trans Rights in Denmark – Hjemmeside for Josh Villiams.

* * *
Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur] “den Europ√¶iske Menneskerettighedskommission“.
    Der er i dag ikke noget, der hedder “den Europ√¶iske Menneskerettighedskommission”.
    I 1954 blev der dannet en Europæisk Menneskerettighedskommission, men den blev i 1998 slået sammen med Menneskerettighedsdomstolen, der blev dannet i 1959, under det nye navn: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
  2. [Retur] “Formanden for Europar√•dets menneskerettighedskommission, Thomas Hammarberg“.
    Der er ikke noget, der hedder “Europar√•dets menneskerettighedskommission”.
    Thomas Hammarberg var derimod Europarådets menneskerettighedskommissær fra 2006 til 2012.
  3. [Retur] “Unders√łgelsen foretages af den samme instans, der giver tilladelse til k√łnsskifteoperationer.
    Unders√łgelsen foretages af Rikke Kildev√¶ld Simonsen, der er ansat p√• Sexologisk Klinik.
    Det er imidlertid ikke Sexologisk Klinik, som giver tilladelse til eller afslag p√• tilladelse til k√łnsskifteoperation.
    Tilladelse eller afslag gives af Sundhedsstyrelsen.
    Sexologisk Klinik afgiver imidlertid en erkl√¶ring, hvis indhold har stor indflydelse, gr√¶nsende til bestemmende indflydelse p√• Sundhedsstyrelsens afg√łrelse.