Anmeldelse af tidsskriftet Lambda Nordicas nummer Kungar och Drottningar. Karen M. Larsen 12. december 2008.

Vist 152 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Karen M. Larsen anmelder Kungar och Drottningar – Tidsskrift nr. 1-2 fra 2008 udgivet af Lamda Nordica.

Af Karen M. Larsen
I disse queere tider har Lambda Nordica, et tidsskrift der oprindeligt var viet til homoforskningen i Norden, åbnet op for nye emner og en ny stil, og det er der kommet et godt produkt ud af.

Kungar och Drottningar
Kungar och Drottningar
Lambda Nordica er et nordisk tidsskrift med sæde i Sverige, der siden 1989 har haft formidling af forskning i kvindelig og mandlig bi- og homoseksualitet som sit mål. I disse queere tider er det imidlertid et for snævert område og man har derfor nu åbnet op for artikler om transrelaterede emner og har i det hele taget givet tidsskriftet en layoutmæssig overhaling. Faktisk lige lovligt meget af det sidste, efter undertegnedes smag, men artiklerne er til gengæld interessante og relevante nok.

Anna Olovsdotter L√∂√∂v giver i artiklen “En liten guide til forskningen om dragkings” en kort men fyldig oversigt over forskningen i dragkingsf√¶nomenet. En dragking er den kvindelige variant af en dragqueen og shows med kvinder i mandedrag har siden f√¶nomenet fik fart i slutningen af 1990’erne opn√•et en stor popularitet i queere kredse. Samtidigt med udviklingen af dragkingkulturen kan man se en intensiv forskning i dette f√¶nomen, ofte foretaget af forskere der, ligesom f.eks. artiklens forfatter, har erfaringer med at optr√¶de som dragking.

Kalle Westerling fort√¶ller i artiklen “Annorlundahetens potential” lidt spredt om forskningen i dragqueen f√¶nomenet i og udenfor Sverige. Hans m√•l er at fremh√¶ve, at drag er den perfekte m√•de at praktisere den queere l√¶res√¶tning om at der ikke er nogen reel sammenh√¶ng mellem det man kalder for socialt k√łn og biologisk k√łn, dvs. mellem k√łn og krop. Det g√łr drag til et politisk projekt der har potentiale til at destabilisere og dermed underminere heteronormativiteten, dvs. heteroseksualitetens magtstilling i samfundet.

G√∂ran S√∂derstr√∂m beretter i artiklen “Damkomikern” om m√¶nd der i slutningen af 1800-tallets og starten af 1900-tallets Sverige optr√•dte b√•de p√• scenen og udenfor den i damet√łj. Mest interessant ved denne ret korte artikel er at han p√•viser, at mange af de m√¶nd der optr√•dte p√• scenen i damet√łj udenfor teateret ern√¶rede sig som mandlige prostituerede. Der er alts√• en sammenh√¶ng mellem det der senere bliver til dragshows og s√• den mandlige prostitution.

Matti Ridenfeldt fort√¶ller i artiklen “Lion Kings” om sine erfaringer med at optr√¶de som dragking i gruppen “Lion Kings”. Mest interessant er her hendes beklagelse over, at gruppen aldrig fik kommerciel succes, hvad understreger forskellen til en r√¶kke dragqueens grupper, samt hendes refleksioner over de begr√¶nsninger mht. legen med k√łnsudtryk som dragkingrollen faktisk indeb√¶rer.

Jens Rydstr√∂ms artikel “Varf√∂r beh√∂vs transhistoria?” er et plaidoyer for at homoforskningen begynder at forske i k√łnsoverskridernes historie. Hans pointe er, at homobev√¶gelsen i 1970’erne og 1980’erne af politiske hensyn fors√łgte at usynligg√łre k√łnsoverskriderne indenfor homomilj√łet. Ligesom verden blev delt op i homoseksuelle og heteroseksuelle uden plads til alternativer til denne kategorisering af den menneskelige seksualitet blev homoseksualitet reduceret til noget, der udelukkende handlede om sex og k√¶rlighed. Hermed lukkede man √łjnene for at k√łnsoverskridere indtil da havde spillet en v√¶sentlig rolle i det homoseksuelle milj√ł. P√• den anden side s√• p√•peger han ogs√• at k√łnsoverskridende adf√¶rd i Europa i f√łrmoderne tid (alts√• f√łr ca. 1850) ikke blev sat i forbindelse med en afvigende seksualitet, i hvert fald ikke n√•r der var tale om kvinder.

Ulrika Dahl fort√¶ller i artiklen “Kopior utan original” om femme drag f√¶nomenet. Femme er en betegnelse for de kvindeligt kl√¶dte partnere til de meget maskuline lesbiske kvinder, de s√•kaldte butches, der spillede en v√¶sentlig rolle i 1950’ernes lesbiske arbejderklasse milj√łer. Femme drag er dog mere et moderne begreb, som betegner biologiske kvinder med en queer identitet, der kl√¶der sig som om de var dragqueens. Ulrika Dahl g√łr meget ud af at fremh√¶ve det lystbetonede element i at kl√¶de sig i femme drag, en lystoplevelse der vist h√¶nger sammen med at femme drag er en leg med faren og provokationen i at kl√¶de sig i hvad omverdenen nok ofte vil opfatte som et ludderkostume. Men hun g√łr endnu mere ud af at fremh√¶ve, at der er tale om en politisk handling, fordi femme drag understreger at k√łn, herunder femininitet, ikke har noget med biologi at g√łre. Der er ingen sand kvindelighed, alt er blot maskerade og leg.

Dertil kommer en artikel om heteroseksuelles leg med k√łnsrollerne under et √•rligt middelalderspil p√• Gotland, et par anmeldelser af b√łger af transrelevans samt en r√¶kke streamerformede sm√• artikler om svenske draggrupper og lignende.

Man bliver un√¶gtelig klogere af at l√¶se Kungar och Drottningar. Min eneste v√¶sentlige anke mod dette nummer af Lambda Nordica er, at ingen t√łr underkaste de queere dogmer en kritisk analyse. Det kunne jo f.eks. v√¶re sp√¶ndende om nogen unders√łgte om det virkelig forholder sig s√•dan, at drag reelt undergraver den magtstilling som heteroseksualiteten har i vores samfund. Men det er nok for meget forlangt, at man hos Lambda Nordica skulle turde stille de kritiske sp√łrgsm√•l til det queere teoretiske univers som ingen moderne k√łnsforskere vover at stille for tiden.

Man kan som l√¶ser af Lambda Nordicas nummer “Kungar och Drottningar” ikke lade v√¶re med at v√¶re misundelig over rigdommen og omfanget af den svenske forskning ud i sp√łrgsm√•l af interesse for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle. Gid vi havde bare en br√łkdel af en s√•dan forskning her i landet! Men det nytter jo ikke at klynke, man m√• i stedet kaste sig over den svenske forskning og kan man l√¶se svensk, ja s√• f√•r man stor gl√¶de af Lamdda Nordicas rundvisning i det queere transunivers.

Kungar och Drottningar skal i √łvrigt ogs√• ses som en premiere for et nyt netv√¶rk for transforskning i Norden, der retter sig mod forskere og studerende der arbejder med transrelaterede emner.