Anmeldelse af Den danske pige (The Danish Girl) – En god film – den 6. februar 20196 af Malene Andreasen.

Vist 193 gange.

Den danske pige
Den danske pige
Af Malene Andreasen
En god film
P√• grund at mit engagement i sagen for transk√łnnede, l√¶ste jeg uundg√•eligt de anmeldelser, der var af filmen “Den danske pige“, f√łr jeg selv s√• den. Jeg m√• sige, jeg genkender ikke den kritik, en del har rejst om denne film. Jeg opfatter den som en god film, der bygger frit over historien om Lili Elbe.

N√•r jeg ser filmen, “Den danske pige“, der er fiktion over nogle historiske personer og deres samtid, vil jeg se den som enhver anden fiktions-film. Indeholder den nogle elementer jeg kan relatere mig til? Her m√• jeg i dette tilf√¶lde forholde mig til en anden tid end nutiden.
Vi bliver pr√¶senteret for nogle kunstmalere, hvis passion er portr√¶tter og landskaber, men som alle andre kunstnere m√• de ogs√• have en anden indt√¶gt, henholdsvis som illustrator og kulissemaler. De lever i en tid hvor kvinder mildest talt har en meget ringere v√¶rdi, ja det har vi jo stadig i dag og vi kan faktisk s√¶tte en procent p√• det, 16 % (l√łnforskellen mellem m√¶nd og kvinder).

Der sker noget med personen Einar, da han tager noget t√łj p√•, som ikke tilh√łrer det k√łn han er f√łdt som‚Ķ det v√¶kker nogle f√łlelser han har inden i. Det gjorde der ogs√• for mig, da jeg som 11-12-√•rig tog min s√łsters t√łj p√•, n√•r min mor ikke var hjemme.
Vi f√•r at vide, at Einar engang som barn legede med en kammerat og havde noget p√•, der lignede en kjole. Hans kammerat kyssede ham, fordi han syntes han var s√• s√łd.. Da jeg stod foran spejlet, husker jeg ogs√•, at jeg syntes det ville v√¶re meget bedre, hvis jeg havde langt h√•r og en kjole p√•. Jeg f√łlte i 5 √•rs alderens doktorlege, at en revne var meget bedre end en tap – som jeg havde.

Einar viser en stor trang til at udtrykke sig i t√łj, der signalerer kvinden (Lili) i ham, til trods for generthed og skam, der skal overvindes med det udtryk han kommer frem til; det kommer indefra.
Behovet for at kl√¶de sig i kvindet√łj var stort hos mig, s√• jeg blev n√łdt til det, f√łrst i skjul og senere √•bent; for ogs√• mit tilf√¶lde var det en f√łlelse der kom indefra.

Gerda (Einars kone) har det lidt svært med det, for hun kan ikke forstå, hvad der sker. Hun har i starten den opfattelse, at det er en leg.
Det havde min partner ogs√•, hun pr√łvede; men kom aldrig til at forst√•, at det var alvor for mig.

Einar g√•r i en transformation – det at acceptere den grundl√¶ggende f√łlelse, at v√¶re f√łdt anderledes – det er en proces, hvor ens partner ogs√• bliver involveret. Det kan v√¶re sv√¶rt at f√łlges ad i den, fordi der er s√• mange ting, som skal afpr√łves. Gerda pr√łver meget ih√¶rdigt at f√łlge med og hun kan det ogs√•! et langt stykke af vejen. Min egen partner stod desv√¶rre af her.

Einar bev√¶ger sig nu t√¶ttere p√• sin indre kvinde, Lili. Undervejs f√•r hun ogs√• bugt med mere af sin generthed og fremst√•r mere som sig selv. I processen vil Gerda og Lili gerne have hj√¶lp til at forst√•, hvad der sker, s√• det er n√¶rliggende at ops√łge en psykiater for at f√• svar. Dog er det en blindgyde. Ingen af de ops√łgte psykiatere forst√•r det. Dog bruger de den viden de har, men det giver ikke noget svar. Det bliver illustreret i en l√¶ges diagnose: Skizofreni.
Lili flygter ud af vinduet, da l√¶gen er p√• vej med to st√¶rke herrer og en sp√¶ndetr√łje.
Jeg var dog mere bevidst om, at dette med psykiatrisk hj√¶lp var en blindgyde, for jeg har aldrig betragtet mig selv som psykisk syg. Tak til filmen for at illustrere dette, for det er stadig et problem den dag i dag, Vi er ikke fjernet fra listen over psykiske lidelser.(WHO¬īs liste over sygdomme)

Da Lili h√łrer om en kirurg, der kan lave kvindelige genitalier p√• hende, v√¶kker det interesse, for det er ikke bare t√łjet der g√łr hende til Lili. Vi ser Lili opfatte sig og socialisere sig som kvinde. Hun ops√łger i form af et n√¶rt venskab med en homoseksuel, en ligesindet, som en bedre m√•de at forst√• sig selv. Jeg syntes ogs√• det bliver illustreret, at Lili ikke skifter personlighed, blot k√łnsligt udtryk.
Jeg har ogs√• samme mening, at det er vigtigt, at samle transk√łnnede i sociale grupper for accept, forst√•else og information. Jeg har brugt LGBT-segmentet som udgangspunkt, idet vi har nogle f√¶lles interesser.

Vi er her i filmen i en tid, hvor st√łrre kirurgi i sin helhed er meget farligt. Men Lilis trang til at blive et helt menneske, er st√łrre end hendes frygt; hun har modet. L√¶gerne er dog lidt overmodige i deres kamp for viden. Det ender med at koste Lili livet.
Igennem tiden har jeg draget nytte af andre transk√łnnedes mod og l√¶gers indhentede viden. I dag er det ikke helt s√• farligt og smertefuldt at blive k√łnsskifteopereret, men der findes trods alt en del risici, som jeg valgte at sige ja til for at blive et helt menneske.

I kan l√¶se, at filmens handling har en hel del sammenfald med mine egne oplevelser, men det at v√¶re transk√łnnet er jo meget forskelligt, lige som alle mennesker er forskellige. Jeg syntes det er en fantastisk god film, som form√•r at beskrive nogle af os transk√łnnedes.