Anmeldelse af Den danske pige (The Danish Girl) – En god film – den 6. februar 20196 af Malene Andreasen.

Vist 280 gange.

Den danske pige
Den danske pige
Af Malene Andreasen
En god film
PÃ¥ grund at mit engagement i sagen for transkønnede, læste jeg uundgÃ¥eligt de anmeldelser, der var af filmen “Den danske pige“, før jeg selv sÃ¥ den. Jeg mÃ¥ sige, jeg genkender ikke den kritik, en del har rejst om denne film. Jeg opfatter den som en god film, der bygger frit over historien om Lili Elbe.

NÃ¥r jeg ser filmen, “Den danske pige“, der er fiktion over nogle historiske personer og deres samtid, vil jeg se den som enhver anden fiktions-film. Indeholder den nogle elementer jeg kan relatere mig til? Her mÃ¥ jeg i dette tilfælde forholde mig til en anden tid end nutiden.
Vi bliver præsenteret for nogle kunstmalere, hvis passion er portrætter og landskaber, men som alle andre kunstnere må de også have en anden indtægt, henholdsvis som illustrator og kulissemaler. De lever i en tid hvor kvinder mildest talt har en meget ringere værdi, ja det har vi jo stadig i dag og vi kan faktisk sætte en procent på det, 16 % (lønforskellen mellem mænd og kvinder).

Der sker noget med personen Einar, da han tager noget tøj på, som ikke tilhører det køn han er født som… det vækker nogle følelser han har inden i. Det gjorde der også for mig, da jeg som 11-12-årig tog min søsters tøj på, når min mor ikke var hjemme.
Vi fÃ¥r at vide, at Einar engang som barn legede med en kammerat og havde noget pÃ¥, der lignede en kjole. Hans kammerat kyssede ham, fordi han syntes han var sÃ¥ sød.. Da jeg stod foran spejlet, husker jeg ogsÃ¥, at jeg syntes det ville være meget bedre, hvis jeg havde langt hÃ¥r og en kjole pÃ¥. Jeg følte i 5 Ã¥rs alderens doktorlege, at en revne var meget bedre end en tap – som jeg havde.

Einar viser en stor trang til at udtrykke sig i tøj, der signalerer kvinden (Lili) i ham, til trods for generthed og skam, der skal overvindes med det udtryk han kommer frem til; det kommer indefra.
Behovet for at klæde sig i kvindetøj var stort hos mig, så jeg blev nødt til det, først i skjul og senere åbent; for også mit tilfælde var det en følelse der kom indefra.

Gerda (Einars kone) har det lidt svært med det, for hun kan ikke forstå, hvad der sker. Hun har i starten den opfattelse, at det er en leg.
Det havde min partner også, hun prøvede; men kom aldrig til at forstå, at det var alvor for mig.

Einar gÃ¥r i en transformation – det at acceptere den grundlæggende følelse, at være født anderledes – det er en proces, hvor ens partner ogsÃ¥ bliver involveret. Det kan være svært at følges ad i den, fordi der er sÃ¥ mange ting, som skal afprøves. Gerda prøver meget ihærdigt at følge med og hun kan det ogsÃ¥! et langt stykke af vejen. Min egen partner stod desværre af her.

Einar bevæger sig nu tættere på sin indre kvinde, Lili. Undervejs får hun også bugt med mere af sin generthed og fremstår mere som sig selv. I processen vil Gerda og Lili gerne have hjælp til at forstå, hvad der sker, så det er nærliggende at opsøge en psykiater for at få svar. Dog er det en blindgyde. Ingen af de opsøgte psykiatere forstår det. Dog bruger de den viden de har, men det giver ikke noget svar. Det bliver illustreret i en læges diagnose: Skizofreni.
Lili flygter ud af vinduet, da lægen er på vej med to stærke herrer og en spændetrøje.
Jeg var dog mere bevidst om, at dette med psykiatrisk hjælp var en blindgyde, for jeg har aldrig betragtet mig selv som psykisk syg. Tak til filmen for at illustrere dette, for det er stadig et problem den dag i dag, Vi er ikke fjernet fra listen over psykiske lidelser.(WHO´s liste over sygdomme)

Da Lili hører om en kirurg, der kan lave kvindelige genitalier på hende, vækker det interesse, for det er ikke bare tøjet der gør hende til Lili. Vi ser Lili opfatte sig og socialisere sig som kvinde. Hun opsøger i form af et nært venskab med en homoseksuel, en ligesindet, som en bedre måde at forstå sig selv. Jeg syntes også det bliver illustreret, at Lili ikke skifter personlighed, blot kønsligt udtryk.
Jeg har også samme mening, at det er vigtigt, at samle transkønnede i sociale grupper for accept, forståelse og information. Jeg har brugt LGBT-segmentet som udgangspunkt, idet vi har nogle fælles interesser.

Vi er her i filmen i en tid, hvor større kirurgi i sin helhed er meget farligt. Men Lilis trang til at blive et helt menneske, er større end hendes frygt; hun har modet. Lægerne er dog lidt overmodige i deres kamp for viden. Det ender med at koste Lili livet.
Igennem tiden har jeg draget nytte af andre transkønnedes mod og lægers indhentede viden. I dag er det ikke helt så farligt og smertefuldt at blive kønsskifteopereret, men der findes trods alt en del risici, som jeg valgte at sige ja til for at blive et helt menneske.

I kan læse, at filmens handling har en hel del sammenfald med mine egne oplevelser, men det at være transkønnet er jo meget forskelligt, lige som alle mennesker er forskellige. Jeg syntes det er en fantastisk god film, som formår at beskrive nogle af os transkønnedes.