Tina Thranesens vejledning om ans√łgning om/henvisning til stemmetr√¶ning (taleundervisning) og om klage ved afslag.

Vist 691 gange.
Af Tina Thranesen
Vejledning til transpersoner om ans√łgning om (henvisning til) stemmetr√¶ning (taleundervisning) for at f√• tilpasset stemmen, s√• den lyder mere som det k√łn, de lever som, og om klage ved afslag.

Transpersoner (is√¶r transpiger og transkvinder), der f√łrst begynder deres k√łnsmodificerende behandling efter, at puberteten er startet eller overst√•et for √•r tilbage, kan have behov for hj√¶lp til at √¶ndre deres stemme, s√• den lyder mere som det k√łn, de lever som.
Der er stor forskel på en kvindestemme og en mandestemme. Forskellen starter for alvor i puberteten, hvor den unges stemme ændres fra drenge- til mandestemme henholdsvis pige- til kvindestemme.
Hvis en transperson f√łrst begynder sin k√łnsmodificerende behandling under eller efter puberteten, vil stemmen ofte volde problemer ved kontakt til andre personer – det v√¶re sig personligt som telefonisk. Samtalepartneren vil undres over stemmen, da den ikke lyder som forventet i forhold til navn og/eller k√łnsudtryk. Stemme vil m√•ske endog v√¶re det eneste, som “afsl√łrer”, at p√•g√¶ldende er transk√łnnet.
Der er imidlertid mulighed for at f√• hj√¶lp hos en logop√¶d til at √¶ndre stemmen, s√• den bedre passer til det k√łn, som p√•g√¶ldende lever som. Den enkelte kan selv betale for at f√• hj√¶lp hos en logop√¶d, men det er ogs√• muligt at f√• hj√¶lpen betalt af det offentlige.

Indhold
Transpiger og transkvinder (tildelt drengek√łn ved f√łdslen)
Transdrenge og transm√¶nd (tildelt pigek√łn ved f√łdslen)
Hjælp til ændring af stemmen
  Henvisning (ans√łgning)
  Afd√¶kning (udredning)
  TVQ (MtF) sp√łrgeskema
Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
  Klagen√¶vnets afg√łrelse
Regelgrundlaget

[Til indhold] Transpiger og transkvinder (tildelt drengek√łn ved f√łdslen)
Drenges og dermed ogs√• transpigers strubehoved vokser under puberteten i h√łjden, dybden og bredden, hvorved stemmeb√•ndene bliver l√¶ngere, og der dannes et mere eller mindre synligt adams√¶ble. Det kaldes, at stemmen g√•r i overgang.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Puberteten kan derfor give transpiger store problemer med hensyn til stemmen.

Disse og andre problemer kan undg√•s ved, at transpiger behandles med stophormoner, som uds√¶tter puberteten, efterfulgt af behandling med kvindelige k√łnshormoner.

Denne behandling g√łr, at en transpiges strubehoved vil udvikle sig som hos piger, hvorved transpiger ikke f√•r den dybere mandestemme og heller ikke et adams√¶ble, men en kvindestemme.

Transkvinder, der ikke har f√•et behandling under puberteten, har derfor en mandestemme. Deres stemme kan ikke √¶ndres til en kvindestemme ved behandling med kvindelige k√łnshormoner, idet k√łnshormonbehandlingen ikke f√•r strubehovedet og dermed stemmel√¶berne og adams√¶blet til at blive mindre.

[Til indhold] Transdrenge og transm√¶nd (tildelt pigek√łn ved f√łdslen)
Pigers og dermed ogs√• transdrenges strubehoved vokser under puberteten i h√łjden, men ikke i dybden og bredden, som hos drenge. Stemmeb√•ndene bliver derved kun en smule l√¶ngere, og der dannes ikke noget adams√¶ble. Pigernes stemme √¶ndres derfor ikke n√¶r s√• meget som drengenes, men dog nok til, at der s√¶dvanligvis er tydelig forskel p√• pigestemmen og kvindestemmen.

Puberteten giver derfor ikke transdrenge de store problemer med hensyn til stemmen.

Puberteten giver imidlertid transdrenge andre problemer, som kan undg√•s ved, at de behandles med stophormoner, som uds√¶tter puberteten, efterfulgt af behandling med mandlige k√łnshormoner.

Denne behandling g√łr, at en transdrengs strubehoved, som hos drenge, vil vokse i h√łjden, dybden og bredden, hvorved stemmeb√•ndene bliver l√¶ngere, og der dannes et mere eller mindre synligt adams√¶ble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Transm√¶nd, der ikke har f√•et behandling under puberteten, har derfor en kvindestemme. Ved behandling med mandlige k√łnshormoner vil deres stemme imidlertid √¶ndres, idet k√łnshormonbehandlingen vil f√• strubehovedet til at vokse i h√łjden, dybden og bredden som hos drenge i puberteten, hvorved stemmeb√•ndene bliver l√¶ngere, og der dannes et mere eller mindre synligt adams√¶ble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

[Til indhold] Hjælp til ændring af stemmen
Transpiger, hvis stemme er kommet i overgang Рdet vil sige, at stemmen har ændret sig i mandlig retning Рog transkvinder kan få hjælp af en logopæd til at få en mere kvindelig stemme.
Det er også muligt operativt at forkorte stemmelæberne, så stemmen bliver lysere. Det er en kompliceret operation og der er ingen vished for resultatet.

Transdrenge og transmænd vil kun i sjældne tilfælde have behov for sådan hjælp, men muligheden er også tilgængelig for dem.

[Til indhold] Henvisning (ans√łgning)
Transpersoner, som har stemmeproblemer og er i behandling p√• Center for K√łnsidentitet i K√łbenhavn eller p√• Center for K√łnsidentitet i Aalborg, kan bede centret om at lave en henvisning til stemmetr√¶ning (taleundervisning) og i sj√¶ldne tilf√¶lde for mand til kvinde en henvisning til kirurgi p√• adams√¶ble, stemmel√¶ber m.v., hvis stemmetr√¶ning har vist utilstr√¶kkelig effekt.

Hjælp til stemmetræning gives efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne.
If√łlge denne lov har kommunerne pligt til at tilbyde hj√¶lp til personer med talevanskeligheder for at √łge deres mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Hj√¶lpen foreg√•r p√• en undervisningsinstitution (et kommunikationscenter).
Taleproblemet skal dog have et omfang, hvor der er tale om en funktionsneds√¶ttelse, der giver begr√¶nsninger i den p√•g√¶ldendes livsf√łrelse, herunder eventuel besk√¶ftigelse.

Transpersoner, der ikke er i behandling p√• Center for K√łnsidentitet i K√łbenhavn eller p√• Center for K√łnsidentitet i Aalborg har samme mulighed.
De kan ans√łge deres kommune om at f√• en henvisning til stemmetr√¶ning (taleundervisning).
De kan ogs√• bede deres egen l√¶ge om en henvisning til en √łre-n√¶se-halsl√¶ge, som kan udf√¶rdige en erkl√¶ring og en henvisning til et kommunikationscenter. Hvis kommunikationscentret vurderer, at der er behov for taleundervisning, anbefaler de bop√¶lskommunen om at visitere p√•g√¶ldende til et behandlingstilbud.

Uanset, hvordan ans√łgningen/henvisningen foreg√•r, s√• er det bop√¶lskommunen, som afg√łr, om de vil tilbyde p√•g√¶ldende et behandlingstilbud.

Det er vigtigt, at henvisningen til/ans√łgningen om stemmetr√¶ning (taleundervisning) er s√• fyldestg√łrende som muligt, og at alle forhold, der taler for en godkendelse, er beskrevet.
Lige så vigtigt er det, at konsekvenserne ved en manglende stemmetræning (taleundervisning) er medtaget.

[Til indhold] Afdækning (udredning)
Kommunen vil foranledige, at der laves en afdækning (udredning) af pågældendes færdigheder, behov og forudsætninger for undervisning, hvorefter kommunen beslutter, om de vil henvise til stemmetræning (taleundervisning).
Skal der indhentes erkl√¶ringer eller laves unders√łgelser, skal den p√•g√¶ldende godkende, at det sker. Det er kommunen, som skal betale eventuelle regninger.
Hvis kommunen laver henvisningen, så udfærdiger de efter samråd med personen, der skal modtage undervisningen, en undervisningsplan, hvori undervisningens mål, indhold og omfang beskrives.
Kommunen betaler for undervisningen.
Kommunen kan give afslag p√• √łnsket om stemmetr√¶ning (taleundervisning), men afslaget m√• ikke v√¶re af √łkonomiske grunde.

I forbindelse med afdækningen (udredningen) er det vigtigt at påse, at alle relevante oplysninger, der taler for behovet for stemmetræning (taleundervisning), bliver medtaget og beskrevet, og konsekvenserne ved at undlade behandling.
Er der tale om unge, må forældrene påse, at det sker.
Er den p√•g√¶ldende eller den unges for√¶ldre usikre p√•, at det sker, m√• det anbefales at s√łge sagkyndig bistand.

[Til indhold] TVQ (MtF) (Transsexual Voice Questionnaire (Male-to-Female)
Det er et sp√łrgeskema beregnet til at klarl√¶gge, hvor generende en transpige eller en transkvinde oplever sin stemme i forskellige situationer.
Udbredelsen af skemaets anvendelse er ukendt.
Hvis skemaet anvendes, er det vigtigt at v√¶re meget omhyggelig ved besvarelsen af hvert enkelt sp√łrgsm√•l.
Hvis det er unge, der skal besvare skemaets sp√łrgsm√•l, er det vigtigt at sikre, at de forst√•r form√•let med skemaet og forst√•r sp√łrgsm√•lene.

[Til indhold] Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
Hvis kommunen giver afslag p√• den ans√łgte hj√¶lp, skal kommunen give en klar og forst√•elig skriftlig begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Et afslag kan dog være ledsaget af et andet tilbud, som kommunen finder relevant.

Det kan kun i et vist omfang klages over kommunens afg√łrelse.
Klagefristen er 4 uger fra afg√łrelsen er meddelt til klageren.
Klagen sendes til Klagenævnet for Specialundervisning.
Der er et klageskema på Klagenævnets hjemmeside.

Der kan ikke klages over kommunens sk√łnsm√¶ssige afg√łrelse af behovet for stemmetr√¶ning (taleundervisning).
Der kan kun klages over det, der hedder retlige sp√łrgsm√•l, hvilket vil sige
  • om de lovgivningsm√¶ssige betingelser i loven og bekendtg√łrelsen er opfyldt,
  • om bekendtg√łrelsens procedureregler er fulgt,
  • om der er fortaget partsh√łring,
  • om der er givet begrundelse for afslaget, og
  • om der er givet klagevejledning, eller
  • hvis de faktiske omst√¶ndigheder, der er lagt til grund for afg√łrelsen, ikke er korrekte, og
  • over retlige mangler, hvilket vil sige, at afslaget er truffet p√• et mangelfuldt grundlag.

Inden der klages over et afslag, b√łr der laves en samlet gennemgang af hele “sagen” for at vurdere, om der er grundlag for at klage.

S√¶dvanligvis vil de formelle regler (de retslige sp√łrgsm√•l) v√¶re overholdt.
En klage vil derfor i de fleste tilf√¶lde skulle begrundes i, at de faktiske omst√¶ndigheder, der er lagt til grund for afg√łrelsen, ikke er korrekte, og/eller, at afslaget er truffet p√• et mangelfuldt grundlag.

Om de faktiske omst√¶ndigheder, der er lagt til grund for afg√łrelsen, ikke er korrekte, eller om afslaget er truffet p√• et mangelfuldt grundlag, kan kun vurderes fra sag til sag. Det kan der ikke gives generel vejledning om.

Selv om der ikke kan klages over kommunens sk√łnsm√¶ssige afg√łrelse, s√• b√łr det ogs√• unders√łges, om de foreliggende oplysninger √•benlyst er vurderet forkert. Er dette tilf√¶ldet, m√• det antages, at det i sig selv kan begrunde en klage, og i hvert fald styrke en klage, som prim√¶rt er begrundet i andre forhold.

Det b√łr derfor unders√łges, om alle relevante unders√łgelser er lavet, og at alle relevante udtalelser fra sagkyndige, p√•r√łrende (især relevant vedr√łrende unge), institutioner som f.eks. skole og/eller uddannelsessted og eventuelt fra arbejdsplads foreligger.

[Til indhold] Klagen√¶vnets afg√łrelse
Hvis Klagenævnet for Specialundervisning giver medhold i klagen, tilbagesendes sagen til kommunen, som derefter skal genbehandle sagen.
Giver Klagenævnet ikke medhold i klagen, så kan der ikke klages videre.
Det er dog muligt at indbringe et afslag for domstolen, men det er både en langvarig og bekostelig proces.

Det m√• anbefales at s√łge kvalificeret hj√¶lp til udf√¶rdigelse af en klage over et afslag.

* * *
[Til indhold] Regelgrundlaget
Lov om specialundervisning for voksne
Bekendtg√łrelse om specialundervisning for voksne
Vejledning om specialundervisning for voksne

Selv om titlerne lyder p√• “voksne”, s√• g√¶lder reglerne ogs√• for unge.

Se evt. også:
Stemmeundervisning tilbydes voksne transk√łnnede af Kommunikationscentret i Hiller√łd.
Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, pkt. 10. √ėvrige tilbud.

* * *
Vejledningen om ans√łgning om/henvisning til stemmetr√¶ning (taleundervisning) og om klage ved afslag i pdf-format.