Transseksuelle har også brug for Gud. 11. marts 2009.

Vist 298 gange.
Af Alexandra P. den 11. marts 2009.
Bibelen siger ikke noget direkte om transseksualitet. Alligevel accepterer de f√¶rreste kirker k√łnsskifte fuldt ud, p√•peger en kristen transseksuel.

Mange transseksuelle med kristen baggrund kommer ofte i konflikt med deres tro, n√•r de v√¶lger at skifte k√łn. Af egne erfaringer ved jeg, at denne indre konflikt kan opleves som en tung byrde, der slider op p√• ens selvaccept og f√łrer til selvhad.

St√łrstedelen af de etablerede kirker og trossamfund accepterer ikke k√łnsskiftet fuldt ud, og p√• adskillige kristne fora p√• internettet m√łder transseksuelle ford√łmmelse fra andre troendes side. Ikke desto mindre kan man ikke se bort fra, at transseksuelle kvinder og m√¶nd er en reelt eksisterende gruppe i vores samfund, mange af dem er f√łdt i den kristne tro og opdraget med det kristne budskab.
For at undg√• konfrontationen v√¶lger st√łrstedelen desv√¶rre at forlade kirkens f√¶llesskab, men der er ogs√• nogle, hvor hvem det er vigtigt at slutte fred med deres tro. Sagen er den, at transseksualitet – til forskel fra f.eks. homoseksualiteten – ikke er n√¶vnt i Bibelen direkte.

Der er dog nogle enkelte bibelvers, der indirekte ber√łrer problemstillinger, som kan have relevans for transseksuelle. I det nedenst√•ende vil jeg reflektere over nogle af de vers, som man normalt bruger, n√•r man omtaler transseksualitet og Biblen.

5. Mos. 22,5: En kvinde m√• ikke b√¶re mandsdragt, og en mand m√• ikke if√łre sig kvindekl√¶der; thi enhver, der g√łr det, er Herren din Gud en vederstyggelighed.

Denne passage bliver ofte brugt af de trossamfund, som afviser transseksuelle og transvestitter. Dette er ikke nyt. Som bekendt blev den hellige Jeanne d’Arc beskyldt for k√¶tteri, bl.a. fordi hun gik kl√¶dt som mand.

Men selvom verset er meget ekskluderende over for folk, der v√¶lger at fremtr√¶de i det modsatte k√łns rolle, skal man i hvert fald v√¶re opm√¶rksom p√•, at det er taget ud af sin kulturelle og historiske kontekst.

Derfor kunne man til at begynde med pr√łve at placere verset i en kulturhistorisk sammenh√¶ng. Forbuddet fremst√•r nemlig som et af punkterne i den j√łdiske lovgivning p√• Det Gamle Testamentes tid. Mange af de love, som er n√¶vnt i dette kapitel, bliver af gode grunde ikke fulgt af troende kristne nu om dage, tilsyneladende fordi de er ubrugelige i et moderne samfund.

S√•ledes er forbuddet mod at kl√¶de sig i det modsatte k√łns t√łj n√¶vnt ved siden af love som: Du m√• ikke s√• to slags s√¶d i din ving√•rd (22,9), Du m√• ikke pl√łje med en okse og et √¶sel sammen (22,10), og Du skal s√¶tte kvaster i de fire hj√łrner af din kappe, som du hylder dig i (22,12). Og man kan blive ved.

I mine √łjne kan dem, der f.eks. ikke s√¶tter kvaster i de fire hj√łrner af deres kappe, heller ikke tillade sig at pege fingre ad dem, som har valgt at fremtr√¶de som det modsatte k√łn.

I mangel af direkte omtale af transseksualitet i Bibelen refererer man ofte til passager, der handler om eunukker i stedet. Eunukker er m√¶nd, som blev kastreret p√• et tidspunkt i deres liv. Selvom eunukker stadig levede som m√¶nd efter operationen, svarer deres situation teknisk set til de transseksuelles, der gennemg√•r en k√łnsskifteoperation. F.eks. h√łrer de danske transseksuelle, som bliver opereret p√• Rigshospitalet, ind under den g√¶ldende kastrationslov. Ligeledes kan man opn√• en s√•kaldt kemisk kastration efter en l√¶ngerevarende hormonbehandling.

Eunukker bliver omtalt både i Det Gamle og i Det Nye Testamente.

5. Mos. 23,1: Ingen, der er gildet (kastreret) ved knusning eller snit, har adgang til Herrens forsamling.

Samme sted bliver b√•de Israels fjender (23,3) og sk√łger og mandssk√łger (23,17) ramt af den samme h√•rde og kontante dom: ingen adgang til Herrens forsamling! Udmeldingen er klar og tydelig, og der er ingen tvivl om dens ekskluderende ordlyd. Derfor bliver man overrasket, n√•r man lidt senere, nemlig hos profeten Esajas, l√¶ser det modsatte.

Es. 56,4-5: Thi s√• siger Herren: Gildinger (eunukker), som holder mine sabbatter, v√¶lger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, dem vil jeg give i mit hus, p√• mine mure et minde, et navn, der er bedre end s√łnner og d√łtre; jeg giver dem et evigt navn, der ikke skal slettes.

Denne passage er meget inkluderende og modsiger direkte verset fra Femte Mosebog. Det er is√¶r interessant at l√¶se Esajas’ vers i lyset af, at de forekommer i Det Gamle Testamente, ved siden af versene fra Femte Mosebog.

I Apostlenes Gerninger l√¶ser vi en beretning om evangelisten Filip, som m√łder en etiopisk eunuk. Filip hj√¶lper eunukken med at l√¶se og forst√• en passage fra Esajas, som tilsyneladende handler om Jesu komme, hvorefter eunukken beder evangelisten om at d√łbe ham. If√łlge traditionen var det denne eunuk, som bragte kristendommen til Afrika.

Denne beretning viser tydeligt, at ens fysiske tilstand med evt. modificeringer ikke er nogen hindring i at modtage dåb, blive accepteret i den kristne familie og tjene Gud Рigen modsat udmeldingen i Femte Mosebog.

Matt, 19, 12: Thi der er gildinger, som er f√łdt s√•ledes fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, kan fatte det!’

Jeg har altid syntes, at indholdet i dette vers er temmelig utydeligt (men det er jo ret karakteristisk for Jesu stil). Gennem tiden har man fors√łgt at fortolke verset p√• mange forskellige m√•der. Nogle mener, at der er tale om livet i c√łlibat, andre l√¶ser det mere ordret og taler i den forbindelse om hermafroditter/tvek√łnnede (“som er f√łdt s√•ledes’) og om transseksuelle (“som er gildede af mennesker’).
Passagen er i hvert fald meget v√¶rdifuld, da vi h√łrer Jesus tale direkte til os. Efter min opfattelse er hovedbudskabet her, at folk i forskellige fysiske tilstande kan g√łre sig fortjent til Himmeriget – dem, som kan modtage det, kan modtage det!

Selvom Bibelen er tavs om tilf√¶lde af transseksualitet, har vi set, at der findes flere eksempler, som indirekte ber√łrer dette emne. Og selvom vi st√łder p√• negative udmeldinger i starten af Det Gamle Testamente, bliver de modsagt senere. I Det Nye Testamente h√łrer vi derimod ingen ekskluderende erkl√¶ringer.

Derudover synes jeg ikke, man skal glemme, at troen på Gud er et mysterium Рmysterium fidei, som man synger i den romerske liturgi. Den bygger på en levende og mystisk samtale med Gud og ikke udelukkende på Bibelen som en opslagsbog.

* * *
Alexandra P. er cand.mag. og har selv gennemg√•et en k√łnsskifteoperation.
Artiklen bringes med tilladelse af 11. marts 2009 fra Alexandra P. og blev den 11. marts 2009 også bragt på religion.dk.