Y.Y mod Tyrkiet – Applikation no. 14793/08. Ret til k√łnsskifteoperation og ret til anerkendelse af k√łn uden sterilisation. Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den 10. marts 2015.

Vist 161 gange.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 10. marts 2015 dom i sagen YY mod Tyrkiet.
Y.Y. er en transmand, som i 2005 s√łgte om tilladelse til at f√• en k√łnsskifteoperation, men fik afslag med den (underlige) begrundelse, at han som biologisk f√łdt kvinde var i stand til at blive gravid.
I 2013 s√łgte Y.Y. igen og fik denne gang tilladelse til at f√• sin k√łnsskifteoperation.
Men allerede i 2008 indbragte Y.Y. sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med påstand om overtrædelse af artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), artikel 6, § 1 (ret til en retfærdig rettergang) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol konstaterede i sin dom den 10. marts 2015, at ved i mange √•r at n√¶gte Y.Y. mulighed for at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, havde staten tilsidesat Y.Y.s ret til respekt for sit privatliv. Der havde dermed v√¶ret en kr√¶nkelse af artikel 8.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt derimod ikke, at der var sket en krænkelse af artikel 6.
Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol tilkendte Y.Y. en erstatning p√• 7.500 ‚ā¨ (EUR) for ikke-√łkonomiske skader.

Pressemeddelelsen er noget kringlet formuleret.
Dommen m√• imidlertid betyde, at det b√•de er i strid med menneskerettighederne at stille krav til transpersoner om sterilisation, kastration, k√łnshormonbehandling og/eller k√łnsskifteoperation for at anerkende deres √łnskede k√łn
og at n√¶gte dem adgang til k√łnsskifteoperation, hvis det er d√©t, de √łnsker.

Pressemeddelelsen gengives herunder i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelselsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede pressemeddelelse.
Selve dommen er kun tilgængelig på fransk.
Den 12. marts 2015. Tina Thranesen.

* * *
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer afsagde den 10. marts 2015 dom i sagen YY mod Tyrkiet (application nr. 14793/08).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog enstemmigt, at der var sket en overtrædelse af artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sagen vedr√łrte et afslag fra de tyrkiske myndigheder om at give tilladelse til en k√łnsskifteoperation med den begrundelse, at den transseksuelle, der havde ans√łgt derom, ikke var permanent ude af stand til at formere sig.

Domstolen gentog, at transseksuelles mulighed for at have fuldt udbytte af retten til personlig udvikling og fysisk og psykisk integritet ikke kunne betragtes som et kontroversielt forhold. Domstolen fandt, at selv om det antages, at afslaget p√• sags√łgerens oprindelige ans√łgning om tilladelse til en s√•dan operation havde v√¶ret baseret p√• et relevant grundlag, var afslaget ikke baseret p√• en tilstr√¶kkelig grundlag.
Det resulterende indgreb i ans√łgerens ret til respekt for sit privatliv kunne ikke betragtes som “n√łdvendigt” i et demokratisk samfund.
Ved i mange √•r at n√¶gte ans√łgeren mulighed for at f√• en s√•dan operation, havde staten tilsidesat ans√łgerens ret til respekt for sit privatliv.

Principielle kendsgerninger
Sags√łgeren, YY, er en tyrkisk statsborger, der p√• tidspunktet for ans√łgningen var registreret som v√¶rende af kvindek√łn.

Tidligt i livet blev Y.Y. bevidst om en f√łlelse af mere at v√¶re en dreng end en pige, uanset anatomisk forhold.

Den 30. september 2005 ans√łgte Y.Y. om tilladelse til en k√łnsskifteoperation hos Mersin distriktdomstol. Distriktdomstolen bad overl√¶gen p√• hospitalet, hvor ans√łgeren var blevet behandlet p√• en psykiatrisk afdeling, om oplysninger for at finde ud af, om ans√łgeren var transseksuel, og om k√łnsskiftet var n√łdvendig for ans√łgerens psykiske sundhed. Domstolen spurgte endvidere, om Y.Y. var permanent ude af stand til at formere sig.

Den 23. februar 2006 konkluderedes det i en psykiatrisk rapport fra hospitalet, at YY var transseksuel, og at det fra et psykologisk synspunkt, ville det v√¶re bedre for ans√łgeren at leve som mand. En anden rapport fastslog, at Y.Y. var af kvindelig f√¶notype (en persons synlige og fysiske fremtr√¶den og egenskaber) og transseksuel. Trods dette fandt domstolen, at ingen af disse rapporter besvarede sp√łrgsm√•let, om et k√łnsskifte var n√łdvendigt for at sikre ans√łgerens psykiske sundhed, og om ans√łgeren permanent var ude af stand til at formere sig. En af direkt√łrerne p√• hospitalet udtalte i april 2006, at YY ikke var permanent ude af stand til at
formere sig.

Den 27. juni 2006 afviste distriktsdomstolen Y.Y.’s ans√łgning om k√łnsskifte, idet ans√łgeren ikke var permanent ude af stand til at formere sig, og derfor ikke opfylder et af de krav, der var fastsat i ¬ß 40 i den civile retsplejelov.

Ans√łgeren ankede afslaget til en h√łjere retsinstans.

Den h√łjere retsinstans stadf√¶stede distriktdomstolens afg√łrelse, og ans√łgerens advokats anmodning om en ny retssag blev ligeledes afvist.

Den 5. marts 2013 indgav Y.Y. p√•ny en ans√łgning om tilladelse til en k√łnsskifteoperation med henvisning til artikel 40 i den borgerlige retsplejelov.
Den 21. maj 2013 gav distriktdomstolen tilladelse til k√łnsskifteoperationen, idet den fandt det godtgjort, at Y.Y. var transseksuel, og at hensynet til ans√łgerens psykiske helbred kr√¶vede et k√łnsskifte, samt at vidneudsagn havde godtgjort, at ans√łgeren i enhver henseende levede som en mand og led under sin nuv√¶rende situation som anf√łrt i artikel 40, ¬ß 2 i den borgerlige retsplejelov, hvorfor betingelserne var opfyldt, og ans√łgningn kunne im√łdekommes.

Klager, procedure og sammensætningen af Retten
Under henvisning navnlig til artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), har sags√łgeren klaget over tilsides√¶ttelse af hans ret til respekt for sit privatliv. Han fremf√łrte, at uoverensstemmelsen mellem hans opfattelse af sig selv som en mand og hans fysiske tilstand var bekr√¶ftet af l√¶geerkl√¶ringer, og han klagede over afslagene fra de nationale myndigheder for at f√• fjernet begrundelsen, at han stadig var i stand til at formere sig. Han kritiserede betingelserne i artikel 40 i den civile retsplejelov med den begrundelse, at det biologiske krav om at v√¶re steril kun kunne opfyldes ved, at han frivilligt lod sig sterilisere. Personers manglende mulighed for at f√• en s√•dan operation, fratager dem permanent enhver mulighed for k√łnsskifte.

Under henvisning til artikel 6, ¬ß 1 (ret til en retf√¶rdig rettergang) har ans√łgeren ogs√• klaget over, at den overordnede domstol ikke havde analyseret sagens indhold og havde undladt at begrunde sine beslutninger.
Ans√łgningen blev indgivet til Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den 6. marts 2008.

Dommen blev afsagt af en afdeling med syv dommere, sammensat således:
Guido Raimondi (Italien), formand
Isil Karakas (Tyrkiet),
NebojŇ°a Vu?ini? (Montenegro),
Helen Keller (Schweiz),
Paul Lemmens (Belgien),
Egidijus K√ľris (Litauen),
Robert Spano (Island),
og Abel Campos, assisterende justitssekretær.

Domstolens afg√łrelse
Artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv)
Den foreliggende sag rejste sp√łrgsm√•let om de betingelser for processen for k√łnsskifte, som kan p√•l√¶gges transseksuelle, og om s√•danne betingelser overholder artikel 8 i konventionen.

Domstolen henviste til sine tidligere konklusioner om, at det på internationalt plan var almindeligt anerkendt, at transseksualitet var en medicinsk tilstand, der berettigede til behandling for at hjælpe de pågældende personer.

Domstolen fandt, at distriktdomstolens afg√łrelse af 27. juni 2006 var baseret p√• artikel 40 i den borgerlige retsplejelov. Det bem√¶rkes, at den tyrkiske lov yder transseksuelle, der opfylder lovgivningens krav, ret til ikke blot at skifte k√łn, men ogs√• til juridisk anerkendelse af deres nye k√łn gennem √¶ndring af deres civilstand. Artikel 40 i den borgerlige retsplejelov anf√łrer dog muligheden for, at en permanent manglende evne til at formere sig – en betingelse, som ikke er opfyldt i den foreliggende sag, hvilket f√łrte til afslag p√• ans√łgerens anmodning.

Regeringen gjorde g√¶ldende, at reguleringen af k√łnsskifteoperation faldt inden for beskyttelse af den almene interesse og fors√łgte at forhindre, at s√•danne operationer blev hverdagskost eller uretm√¶ssigt blev brugt af sexindustrien. Domstolen blev ikke overbevist af de argumenter. Men der er ikke tvivl om at ved at vedtage en s√•dan lovgivning, havde regeringen forfulgte det legitime form√•l at beskytte sundheden og hensynet til de ber√łrte personer, ved at henvise til de risici, s√•danne operationer indeb√¶rer for deres fysiske og psykiske sundhed.

Retten bem√¶rkede, at sagen ved de nationale domstole direkte havde ber√łrt ans√łgerens frihed til at bestemme sit k√łn – en frihed, som var en v√¶sentlig del af retten til selvbestemmelse. Domstolen har ved mange lejligheder udtalt, at den var klar over seri√łsiteten i de transseksuelles problemer, og understreget vigtigheden af permanent at vurdere behovet for passende retlige foranstaltninger. Det var v√¶sentligt, at konventionen fortolkedes og anvendtes p√• en retf√¶rdig, praktisk og effektiv m√•de. Hvis Domstolen undlod en dynamisk og fremtidsorienteret tilgang, kunne det modvirke enhver reform eller forbedring.

Som Domstolen tidligere har bem√¶rket, l√¶gger den mindre v√¶gt p√• manglende dokumentation for en f√¶lles Europ√¶isk tilgang til l√łsningen af de juridiske og praktiske problemer, end til de klare og ubestridte tendenser p√• en stadig international tendens for √łget social accept af transseksuelle og juridisk anerkendelse af det nye k√łn hos k√łnsskifteopererede transseksuelle. Domstolen gentog, at transseksuelles
ret til personlig udvikling og til fysisk og psykisk sundhed p√• samme m√•de, som andre i samfundet nyder godt af, ikke kunne betragtes modstridende forhold. I den forbindelse understregedes det, at i till√¶gget til henstilling CM/Rec(2010)5 havde Ministerkomit√©en i Europar√•det erkl√¶ret, at tidligere krav om juridisk anerkendelse af et k√łnsskifte regelm√¶ssigt b√łr revideres for at fjerne urimelige krav. Desuden havde Den
Parlamentariske Forsamling
i Europar√•det bl.a. opfordret medlemsstaterne til at garantere disse personers ret til, at officielle dokumenter angiver deres valgte k√łn, uden nogen forudg√•ende krav om sterilisation eller andre medicinske procedurer, s√•som en k√łnsskifteoperation eller hormonbehandling.

Domstolen bem√¶rkede endvidere, at visse medlemsstater for nylig havde √¶ndret deres lovgivning eller praksis med hensyn til adgangen til k√łnskiftebehandling og juridisk anerkendelse deraf ved fjerne kravet om infertilitet eller sterilitet.

Domstolen gentog, at alvorlige indgreb i privatlivets fred kan opst√•, hvor staten i nationale love er i modstrid med et vigtigt aspekt af personlig identitet. I betragtning af de mange og smertefulde indgreb en s√•dan operation best√•r af, kunne det ikke p√•st√•s, at en persons beslutning om at gennemg√• et k√łnsskifte var en lunefuld beslutning.

Retten bem√¶rkede, at de nationale domstole havde begrundet deres oprindelige afvisning af sags√łgerens anmodning ved, at han ikke var i stand til at formere sig. Domstolen kunne ikke forst√•, hvorfor en manglende evne til at formere sig, skulle etableres for en person, der √łnsker at skifte k√łn, f√łr den fysiske k√łnsskifteproces kunne gennemf√łres. Domstolen kunne ikke se, hvordan sags√łgeren, undtagen ved sterilisation, kunne have opfyldt kravet om permanent infertilitet.

Under alle omst√¶ndigheder har Domstolen ikke fundet det n√łdvendigt at tage stilling til sp√łrgsm√•let om sags√łgerens adgang til medicinsk behandling, der ville have gjort det muligt ham at opfylde dette krav. Domstolen indtog det synspunkt, at princippet om respekt for ans√łgerens fysiske integritet udelukkede enhver forpligtelse for ham til at gennemg√• behandling med henblik p√• permanent sterilitet. Domstolen fandt, at selv om det antages, at afvisningen af den oprindelige ans√łgning om tilladelse til k√łnsskifteoperation var baseret p√• en relevant grund, var den ikke baseret p√• en tilstr√¶kkelig begrundelse. Den resulterende interferens for sags√łgerens ret til respekt for sit privatliv, kunne derfor ikke anses for “n√łdvendig” i et demokratisk samfund.
√Ündringen af tilgangen til sagen hos Mersin distriktdomstol i maj 2013 gav ans√łgeren tilladelse til en operation, selv om han stadig havde evnen til at formere sig, st√łttede denne holdning.

Ved i mange √•r at n√¶gte sags√łgeren mulighed for at gennemg√• en s√•dan operation, havde staten tilsidesat sags√łgerens ret til respekt for sit privatliv. Retten har s√•ledes konstateret, at der havde v√¶ret en kr√¶nkelse af artikel 8.

Artikel 6 § 1 (ret til en retfærdig rettergang)
Domstolen gentog, at artikel 6, § 1 ikke krævede, at en domstol i sine begrundelser omtaler alle de punkter, som en af parterne anser for grundlæggende for hans eller hendes argumenter.
Desuden fandt Domstolen, at den h√łjere retsinstans havde begrundet sine beslutninger og tilsluttet sig underrettens grunde. Klagen blev derfor fundet ugrundet og afvist.

Artikel 41 (kun tilfredshed)
Domstolen fastslog, at Tyrkiet skulle betale sags√łgeren 7.500 ‚ā¨ (EUR) for ikke-√łkonomiske skader.

Dommen er kun tilgængelig på fransk.

Pressemeddelelsen i pdf-format hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Рpå engelsk.
Dommen hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Рfindes kun på fransk.