Paryk. Ankestyrelsens principafg√łrelse C-35-03 af 3. september 2003 om hj√¶lpemiddel – paryk “H√•r for livet”.

Vist 73 gange.

Ankestyrelsens principafg√łrelse C-35-03 af 3. september 2003 (KEN nr 9337 af 03/09/2003) om hj√¶lpemiddel – paryk “H√•r for livet” – konkret og individuel vurdering – bedst egnet og billigst.

Resume:
En 35 √•rig kvinde, som var uden h√•r som f√łlge af hudsygdommen alopecia universalis, var ikke berettiget til hj√¶lp til en paryk “H√•r for livet” som et hj√¶lpemiddel.

Ankestyrelsen vurderede at den ans√łgte paryk “H√•r for livet” – ud fra en konkret samlet vurdering af ans√łgers situation – ikke kunne anses for i v√¶sentlig grad yderligere at afhj√¶lpe de varige f√łlger af ans√łgerens nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilv√¶relse i forhold til en maskinfremstillet paryk. En maskinfremstillet paryk fandtes i ans√łgerens tilf√¶lde i tilstr√¶kkelig grad at afhj√¶lpe den manglende h√•rv√¶kst.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke var udelukket, at “H√•r for livet” kunne bevilges som et hj√¶lpemiddel, n√•r denne paryk m√• anses for at v√¶re bedst egnede og billigste hj√¶lpemiddel frem for andre paryktyper ud fra en konkret og individuel vurdering.

Love:
Lov om social service – lovbekendtg√łrelse nr. 755 af 9. september 2002 – ¬ß 97, stk. 1 og ¬ß 97, stk. 4
Lov om social service – lovbekendtg√łrelse nr. 979 af 1. oktober 2008 – ¬ß 112, stk. 1 og ¬ß 112, stk. 3

Vejledninger:
Socialministeriets vejledning nr. 52 af 5. marts 1998 om st√łtte til hj√¶lpemidler, biler, boligindretning m.v. (Lov om social service) – appendiks, pkt. 6, kapitel 6

Sagsfremstilling:
Sagen vedr√łrte en 35-√•rig kvinde, der havde mistet al h√•rv√¶kst p√• hele kroppen p√• grund af hudsygdommen alopecia universalis. Ans√łgeren havde siden 1986 anvendt maskinfremstillede parykker. Ans√łgeren var gift og havde b√łrn.

Kvinden ans√łgte kommunen om bevilling af et nyt h√•rsystem “H√•r for livet”. Ans√łgningen var suppleret med en udtalelse fra fabrikanten, som solgte det p√•g√¶ldende h√•rsystem. H√•rsystemet bestod af meget fint, √¶gte h√•r p√• en ultratynd bund, som sad fast p√• issen i en monteringscreme i 1 m√•ned ad gangen. Herefter blev h√•rsystemet afmonteret, renset og p√•monteret igen. Holdbarheden var begr√¶nset til 4 m√•neder, hvorefter h√•ret blev uskiftet og erstattet af nyt h√•r. H√•rdelen sad fast p√• issen i hele perioden og man kunne f.eks. bade og dyrke sport med h√•ret p√•. Systemet blev kun solgt p√• abonnement. Der var et startbel√łb p√• 9.375 kr. Herudover et abonnement p√• 1500 kr. pr. m√•ned, i alt 18.000 kr. √•rligt.

Ans√łgeren oplyste om de mange begr√¶nsninger hun oplevede som f√łlge af brug af maskinfremstillet paryk ved bes√łg i sv√łmmehal og i go-cart bane, ved biografbes√łg og ved foredrag m.v. Hun havde ogs√• problemer med at bruge hjelm, hvorfor hun ikke deltog i turene, n√•r familien stod p√• ski. Herudover oplyste kvinden, at hun i sit arbejde i en k√łbmandsforretning brugte megen energi p√• hele tiden at v√¶re sikker p√•, at det ikke kunne ses, at hun havde en paryk p√•. Ans√łgeren beskrev, at hun s√• en utrolig frihed og et nyt liv uden begr√¶nsninger ved at f√• bevilget “H√•r for livet”.

Kommunen gav afslag p√• ans√łgningen. Kommunen fandt ud fra en helhedsvurdering fortsat, at lidelsen var afhjulpet med de maskinfremstillede parykker.

Kommunen oplyste ved remonstrationen, at kvinden tidligere havde f√•et bevilget 2 maskinfremstillede parykker pr. √•r, men siden 1994 hvor hun fik arbejde i et k√łkken, havde hun f√•et bevilget 4 maskinfremstillede parykker om √•ret, fremstillet af kunstfiber.

Under nævnets behandling oplyste kvinden, at en fabriksfremstillet paryk kostede ca. 1.800 kr.

N√¶vnet fandt, at kvinden var berettiget til hj√¶lp til parykken “H√•r for livet” som et hj√¶lpemiddel. N√¶vnet henviste til servicelovens ¬ß 97, stk. 1, nr. 1 og ¬ß 4 i Socialministeriets bekendtg√łrelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hj√¶lpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens ¬ß 97 og ¬ß 98. Det fremg√•r af disse bestemmelser, at der ydes st√łtte til hj√¶lpemidler til personer med varigt nedsat funktionsevne, n√•r hj√¶lpemidlet i v√¶sentlig grad kan afhj√¶lpe de varige f√łlger af funktionsneds√¶ttelsen. Hj√¶lpen ydes til det bedste og billigste hj√¶lpemiddel.

N√¶vnet begrundede afg√łrelsen med, at parykken “H√•r for livet” sad fast og derfor ikke blev skubbet sk√¶v under almindeligt brug, herunder fritidsaktiviteter. Det var n√¶vnets opfattelse, at en paryk, der sad fast ligesom det oprindelige h√•r, m√•tte anses for at v√¶re et v√¶sentligt bedre hj√¶lpemiddel end en l√łs paryk. N√¶vnet lagde v√¶gt p√•, at en paryk var et s√¶rligt personligt hj√¶lpemiddel, og at en optimal funktion var afg√łrende for brugerens velbefindende.

N√¶vnet henviste til punkt 29 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om st√łtte til hj√¶lpemidler, biler, boligindretning m.v., hvor det bl.a. er anf√łrt, at der kan v√¶re sket en udvikling p√• hj√¶lpemiddelmarkedet, som giver mulighed for at f√• et hj√¶lpemiddel, der er v√¶sentlig bedre egnet.

I kommunens klage til Ankestyrelsen anmodede kommunen om principiel stillingtagen til, om alle, som havde f√•et bevilget fabriksfremstillede parykker, fremover skulle bevilges “H√•r for livet”, som koster 18.000 kr. √•rligt. Kvinden oplyste, at der var problemer med at den bevilgede paryk sad sk√¶vt eller faldt af. Kommunen vurderede, at disse problemer var generelle for alle, der benyttede paryk. Kommunen fandt ikke, at det var rimeligt at kommunen skulle p√•l√¶gges at bevilge hj√¶lp til “H√•r for livet”, da de fabriksfremstillede parykker havde d√¶kket ans√łgerens behov de sidste 16 √•r.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen beskrev kvinden sine oplevelser efter at hun havde f√•et p√•monteret parykken “H√•r for livet”. Hun oplevede at brug af den maskinfremstillede paryk gav problemer, som for eksempel i forbindelse med biografbes√łg, hvor hun kun ville sidde bagerst i biografen og at hendes b√łrn aldrig havde f√•et lov til at r√łre ved hendes paryk m.v. Ans√łgeren beskrev ogs√• den frihed hun nu havde i forbindelse med at hun havde f√•et monteret “H√•r for livet”.

Sagen blev behandlet i principielt m√łde med henblik p√• en vurdering af bevilling af en h√•rprotese “H√•r for livet” som et hj√¶lpemiddel efter servicelovens ¬ß 97 sammenholdt med ¬ß 4 i Socialministeriets bekendtg√łrelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hj√¶lpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens ¬ß 97 og ¬ß 98, hvorefter hj√¶lp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hj√¶lpemiddel.

Afg√łrelse:
Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for at f√• bevilget en paryk “H√•r for livet” som et hj√¶lpemiddel efter servicelovens¬ß 97, stk. 1, sammenholdt med ¬ß 1 og ¬ß 4 i Socialministeriets bekendtg√łrelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hj√¶lpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens ¬ß 97 og 98 (pr. 1. april 2003 afl√łst af bekendtg√łrelse nr. 195 af 20. marts 2003).

Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden var 35 √•r og at hun fra sit 18. √•r havde mistet al h√•rv√¶kst p√• grund af hudlidelsen alopecia universalis. Kvinden havde s√łgt om at f√• bevilget parykken “H√•r for livet”, der bestod af √¶gte h√•r, der var sat fast p√• hovedet ved hj√¶lp af monteringscreme, og som blev udskiftet hver 4. m√•ned.

Ankestyrelsen lagde videre til grund, at en paryk er et s√¶rligt personligt hj√¶lpemiddel efter lovens ¬ß 97, stk. 4, og at det ikke er udelukket, at “H√•r for livet” kan bevilges som et hj√¶lpemiddel, n√•r denne paryk m√• anses for at v√¶re bedst egnede og billigste hj√¶lpemiddel frem for andre paryktyper ud fra en konkret og individuel vurdering.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen ud fra en konkret samlet vurdering af kvindens situation fandt, at den ans√łgte paryk “H√•r for livet” ikke kunne anses for i v√¶sentlig grad yderligere at afhj√¶lpe de varige f√łlger af kvindens nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilv√¶relse i forhold til en maskinfremstillet paryk. En maskinfremstillet paryk fandtes i tilstr√¶kkelig grad at kunne afhj√¶lpe den manglende h√•rv√¶kst.

Ankestyrelsen lagde v√¶gt p√•, at der ikke forel√• en l√¶gelig eller anden s√¶rlig begrundelse for brugen af “H√•r for livet” parykken. Det forhold, at en maskinfremstillet paryk ikke sad helt fast under brugen og kunne flytte sig i bestemte situationer, der bevirkede, at kvinden f√łlte sig begr√¶nset i aktiviteter i sociale sammenh√¶nge, kunne ikke √¶ndre Ankestyrelsens vurdering.

Ankestyrelsen lagde videre v√¶gt p√•, at der ikke var oplysninger om, at en maskinfremstillet paryks udseende adskiller sig v√¶sentligt fra udseendet af parykken “H√•r for livet”, og at kvinden i mange √•r havde f√•et bevilget maskinfremstillede parykker, og siden 1994 fire parykker √•rligt √° ca. 1800 kr. pr. stk.

Ankestyrelsen lagde herefter v√¶gt p√•, at parykken “H√•r for livet” kostede 9.375 kr. i startbel√łb og herefter 1.500 kr. i abonnement pr. m√•ned, i alt 18.000 kr. √•rligt.

Ankestyrelsen √¶ndrede s√•ledes det sociale n√¶vns afg√łrelse.

Ankestyrelsens afg√łrelse indebar abonnementet skulle oph√łre. Kommunen blev bedt om at fasts√¶tte et passende varsel herfor p√• mindst 3 m√•neder.

* * *
Principafg√łrelsen hos Retsinformation.