At v√¶re k√łn, mellemk√łn og transk√łn. Af Dag Heede. 18. januar 2011.

Vist 397 gange.

Dag Heede
Dag Heede
Af Dag Heede.
K√łn er en langt mere historisk st√łrrelse, end de fleste forestiller sig, og hvor det rent faktisk “sidder”, og hvad det “best√•r” af, er et komplekst og omdiskuteret emne i den vestlige kulturhistorie. Intersex (hermafroditisme) og transk√łn er st√łrrelsesm√¶ssigt stadig relativt begr√¶nsede f√¶nomener, men deres historie afgr√¶nser sig ikke til en lillebitte gruppe marginale kroppe. Tv√¶rtimod kan trans- og mellemk√łnnet placeres i hjertet af den vestlige verdens k√łnshistorie og fungere som oplysende troldspejl for vores bestr√¶belser p√• at definere, polarisere, konstruere og naturalisere k√łn som hinandens mods√¶tninger. For s√•dan har man ikke altid t√¶nkt k√łn.

Antikkens medicin og filosofi har pr√¶get den vestlige t√¶nkning om k√łn i √•rhundreder. En herskende og langtidsholdbar forestilling var Aristoteles’ ide om, at der i virkeligheden kun eksisterer et egentligt k√łn: det mandlige. Visse gr√¶ske t√¶nkere s√• s√•gar kvinden som en slags monster, en vanskabning eller mere udbredt: en svag, ufuldkommen eller uudviklet version af manden, skabningens herre.
Denne t√¶nkning blev suppleret af en senere, der s√• de to k√łn som omvendte versioner af hinanden: kvinder og m√¶nd har de “samme” k√łnsorganer, men vagina og ovarier er “indvendige” udgaver af penis og testikler. Kvinder er s√•ledes uudviklede m√¶nd, hvis organer er “vendt p√• vrangen” og endnu ikke flyttet ud af kroppen.

Disse teser bestyrkedes af anekdoter om kvinder, der ved h√•rdt arbejde eller s√¶rlige anstrengelser pludseligt blev til m√¶nd. En spansk nonne i 1617 m√¶rkede under markarbejde en penis mellem sine ben, hvad der gjorde hendes fader meget lykkelig, for han manglede en mandlig arving. En fransk bondepige sprang over en b√¶k for at fange en bortl√łben gris, og bev√¶gelsen fik en fuldtudviklet penis med testikler til at dumpe ud.
Den religi√łse litteratur har endvidere legender om voldt√¶gtstruede helgeninder, der pludseligt og mirakul√łst f√•r fuldsk√¶g, hvilket f√•r deres angrebsm√¶nd til at tabe lysten. I alle disse tilf√¶lde er forvandlingen ensbetydende med “forbedring” og “forfremmelse”.

Intersex
At kroppe ikke altid passer ind i det bin√¶re k√łns enten/eller-logik, har man vidst siden oldtiden, men k√łnsubestemmelige kroppe har haft meget skiftende betydning op gennem historien. Middelalderen henregnede hermafroditter til monstre eller mirakler: i visse tilf√¶lde blev de set som tegn p√• Guds vrede eller forvarsler om kommende katastrofer, og i Antikken smed man nyf√łdte hermafroditter i floden.

I 1800-tallet blev “den homoseksuelle” person konstrueret, og nu indgik k√łnsbestemmelsen i en generel bestr√¶belse p√• at forhindre √¶gteskab og seksualitet mellem personer af samme k√łn. Den franske filosof, Michel Foucault, fandt og udgav en ber√łmt beretning, Af en hermafrodits erindringer. Herculine Barbin kaldet Alexina B, som demonstrerer, hvordan samfundets medicinske, religi√łse, juridiske og samfundsadministrative magtinstanser fra midten af 1800-tallet med vold og magt insisterer p√• at p√•l√¶gge ethvert individ et “sandt” k√łn: Alexina havde i mange √•r levet og fungeret som kvinde, men d√łmmes efter medicinske unders√łgelser til at v√¶re mand. Kort efter beg√•r hun selvmord, men efterlader sine erindringer som et langt anklageskrift mod det moderne samfunds tvangsmekanismer omkring k√łn og ug√¶stfrihed overfor k√łnsm√¶ssig tvetydighed.
Denne “ug√¶stfrihed” har hersket lige siden og kommer blandt andet til udtryk i de medicinske praksisser, hvor l√¶ger nu rutinem√¶ssigt “korrigerer” k√łnsm√¶ssige tvetydigheder gennem operative indgreb ved f√łdslen. Denne praksis er nu genstand for debat, ikke mindst i intersex-kredse.

Transk√łn
De f√łrste operative k√łnsomvendinger fandt sted i Vesteuropa ved det tyvende √•rhundredes begyndelse, is√¶r i Tyskland. I 1930 og 31 underkastede den danske maler Einar Wegener sig k√łnskorrigerende operationer i Berlin og Dresden og skiftede navn til Lili Elbe. Den sidste operation skulle g√łre hende i stand til at f√łde, men kort efter d√łde Elbe. Hun efterlod dog sine memoirer, Mand til Kvinde, der hurtigt blev oversat til flere sprog og siden har fungeret som “transbibel”. I begyndelsen af halvtredserne blev danskamerikaneren George Jorgensen under stor medieopm√¶rksomhed opereret til Christine Jorgensen. Hun spiller en central rolle i nyere amerikansk transhistorie, da hun livet igennem virkede som rollemodel for transpersoner.

I det tyvende √•rhundredes anden halvdel udbredtes k√łnskorrigerende kirurgi i s√•vel Europa som USA, og i dag findes der transmilj√łer i en lang r√¶kke vestlige storbyer. Forskningsmonopolet er ikke l√¶ngere hos de medicinske og psykiatriske eksperter, da transstudier som akademisk disciplin nu inddrager langt mere transdisciplin√¶r forskning. Hvor transoperationer for halvtreds √•r siden n√¶sten udelukkende behandlede m√¶nd, der √łnskede at skifte k√łn, er k√łnsskifter i dag mere ligeligt fordelt p√• de to k√łn.

Det er en af det enogtyvende √•rhundredes politiske og demokratiske udfordringer at sikre transpersoners borgerrettigheder og muligheder for at fungere i arbejdsm√¶ssige og famili√¶re sammenh√¶nge. Deres eksistens stiller implicit sp√łrgsm√•l ved de grundl√¶ggende m√•der, vi er vant til at t√¶nke k√łn i, samt ikke mindst de praktiske foranstaltninger, vi har udviklet, som opdeler menneskeheden i to, og kun to, entydige k√łn (fra personnumre til offentlige toiletter, sv√łmmehaller osv.).

Litteraturhenvisninger:
  1. Michel Foucault
    Af en hermafrodits erindringer. Herculine Barbin kaldet Alexina B.
    Kbh.: 1984
  2. Lili Elbe
    Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser
    K√łbenhavn: 1931
  3. Susan Stryker
    Transgender History
    Berkeley: 2008
  4. Susan Stryker og Stephen Whittle
    The Transgender Studies Reader
    New York og London: 2006

* * *
Dag Heede er lektor i dansk litteratur p√• Syddansk Universitet og forfatter til b√łger om Herman Bang, Karen Blixen og H.C. Andersen. Han har s√¶rligt besk√¶ftiget sig med forholdet mellem litteratur, k√łn og seksualitet og har arbejdet med queer teori, transteori og feminisme i forhold til litteraturanalyser. Her anl√¶gger han et historisk blik p√•, hvordan k√łn og transk√łn er blevet opfattet fra antikken til i dag. Det g√łr han med en r√¶kke henvisninger og konkrete eksempler fra litteraturen.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af 18. januar 2008 fra Dag Heede.