Autogynofili – teorien om transk√łnnede eller en blindgyde? Lisa Andersen den 30. april 2018.

På grund af en teknisk fejl vises antal visninger ikke automatisk. Men pr. 9. maj 2018 kl. 0100 var artiklen vist 216 gange. Der arbejdes på at få udbedret fejlen.

Lisa Andersen, prof. emeritus sendte den 30. april 2018 det herunder gengivne kritiske skrift vedr. autogynofili til Vidensbanken foranlediget af Karen M. Larsens skrift af 21. april 2018 Autogynefili ‚Äď transbev√¶gelsens st√łrste tabu.

* * *

AUTOGYNOFILI
‚Äď TEORIEN OM TRANSK√ėNNEDE ELLER EN BLINDGYDE?

LISA ANDERSEN
K√łbenhavn april 2018

Det m√• altid hilses velkommen, n√•r nogen fors√łger at skabe debat eller diskussion om hvorledes man skal forst√• transk√łnnethed, s√•ledes som Karen M. Larsen (KML) g√łr det i et nyligt indl√¶g om autogynofili blandt transk√łnnede. Artiklen ‚ÄĚAutogynefili ‚Äď transbev√¶gelsens st√łrste tabu‚ÄĚ blev bragt p√• Vidensbanken for nylig, hentet fra KMLs hjemmeside, hvor den ogs√• kan l√¶ses. [1]

Indl√¶gget giver et sobert referat af teorien om autogynofili, en teori der oprindeligt blev fremsat af psykologen Blanchard i midten af 1980‚Äôerne, og som siden er blevet videref√łrt af psykologerne Anne Lawrence og Michael Bailey samt flere andre. Redeg√łrelsen for teorien kan l√¶ses hos KML, men hovedtesen er, at MtK transk√łnnede kan deles i to grupper: en gruppe der seksuelt er orienteret mod m√¶nd (hvorfor Blanchard betegnede gruppen for ‚Äôhomoseksuelle‚Äô transk√łnnede, p√• baggrund af det biologiske/tildelte k√łn). En anden gruppe, orienteret mod kvinder, blev ben√¶vnt den ‚Äôgynofile‚Äô (‚Äôgyno-‚Äô gr√¶sk for kvinde, ‚Äôfil-‚Äô for det at associere sig med det kvindelige) fordi der var tale om en seksuel orientering mod det kvindelige i al almindelighed. Men is√¶r en seksuel drift der var rettet mod, at personens selv (auto-) skulle v√¶re kvinde: kl√¶de sig som kvinde, at f√• feminine kropsformer osv. osv. Senere √¶ndres betegnelserne til ‚Äôandrofile‚Äô (orienteret mod m√¶nd) og nonandrofile‚Äô (orienteret mod kvinder). Som Lawrence fremstiller det i 2017:

I slutningen af 1980‚Äôerne foreslog ‚ĶBlanchard, at n√¶sten alle nonandrofile MtK transseksuelle fremviste en parafil seksuel orientering som han kaldte autogynofili (svarende til ‚ÄĚk√¶rlighed til en selv som kvinde‚ÄĚ), som han formelt definerede som ‚ÄĚen mands tilb√łjelighed til at blive seksuelt ophidset ved tanken om sig selv som en kvinde‚ÄĚ. (Blanchard, 1989 citeret fra Lawrence, 2017). [2]

Man skal lægge mærke til, at der er to niveauer hos Blanchards:
(a) et grundl√¶ggende niveau der best√•r i en observation og klassificering af de forskellige fremtr√¶delsesformer transk√łnnede udviser ‚Äď hvor Blanchard i lighed med tidligere forskere havde erfaret, at transk√łnnede typisk seksuelt var orienteret enten mod kvinder eller mod m√¶nd. Endvidere, at den f√łrste gruppe ofte ‚Äôsprang ud‚Äô senere, ofte var gift og havde b√łrn og havde en fetichistisk, erotisk tiltr√¶kning rettet mod f√łrst og fremmest kvindelige bekl√¶dningsgenstande og lysten til at if√łre sig disse. Disse iagttagelser er blevet bekr√¶ftet mange gange i forskellige unders√łgelser ‚Äď hvor udbredt det egentlig er kan vel ikke siges pr√¶cist ‚Äď alle unders√łgelser er n√¶sten altid baseret p√• indsamlede data fra patienter der s√łger hj√¶lp pga. deres tilb√łjelighed, som is√¶r tidligere var st√¶rkt tabubelagt, eller fra internetsider, hvis medlemmer vel heller ikke n√łdvendigvis er repr√¶sentative.

(b) Hvor der ikke er s√¶rlig uenighed om at disse iagttagelser er korrekte, er den teoretiske overbygning som Blanchard frems√¶tter, og som bl.a. Lawrence st√łtter 100%, mere kontroversiel. Nemlig det forhold som blev citeret ovenfor, at stort set alle nonandrofile MtK transk√łnnede er motiveret af den seksuelle drift ‚Äď de er alts√• stadig m√¶nd, men med en voldsom erotisk trang til at blive kvinde. Hermed er der tale om en teoretisk overbygning, som skal sige noget om hvorfor de fleste MtK transk√łnnede er blevet til det de er. De er m√¶nd og har altid v√¶ret det, men har en ‚Äôgynofili‚Äô, oven i k√łbet en ‚Äôautogynofili‚Äô seksualdrift, men med en mands k√łnsidentitet, tankegang forestillingsverden osv.

KML beskriver det meget pr√¶cist p√• baggrund af Lawrence‚Äôs bog om autogynofil (‚ÄĚMen Trapped in Men‚Äôs Bodies ‚Äď Narratives of Autogynephilic Transsexualism‚ÄĚ, 2013 [3]):

De er derfor efter hendes mening mentalt set m√¶nd. Det ‚ÄĚkvindelige‚ÄĚ ved de autogynefile transseksuelle er i henhold til Lawrence udelukkende at de har et st√¶rkt erotisk beg√¶r knyttet til fantasien om sig selv som kvinde, kombineret med et st√¶rkt √łnske om at kropsligg√łre denne dr√łm. Og fordi de har et st√¶rkt behov for at f√• en kvindes krop og mulighed for at leve som og blive set som kvinder, udvikler de en forestilling om at de er kvinder. Dvs. de autogynefile transseksuelles k√łnsidentitet er et produkt af deres seksualitet. De er imidlertid alligevel fanget i en mands krop, da de ofte f√łler et desperat behov for at f√• en kvindes krop.

Det er st√¶rk kost og har f√•et mange transk√łnnede op af stolen ‚Äď ikke noget med en kvindelig k√łnsidentitet, men lige p√• og h√•rdt: en perverteret erotisk drift!

En ‚Äôfili‚Äô er som tidligere beskrevet en afsporing af den erotiske drift, der jo har det som sit prim√¶re m√•l at sikre artens overlevelse ‚Äď derfor efterstr√¶ber kvinder m√¶nd og omvendt. ‚ÄôFili‚Äôer‚Äô har til de fleste tider v√¶ret omg√¶rdet med tabu og v√¶ret betragtet som ‚Äôunaturlige‚Äô fordi de ikke f√łrte til artens opretholdelse. Dette g√¶lder stadig for mange i vekslende grad: hvor homofili og transk√łnnethed er blevet mere stuerene, s√• er f.eks. sadomasochisme og is√¶r nekrofili, zoofili og ikke mindst ‚Äôp√¶dofili‚Äô det slet ikke.

Men ‚Äôautogynofili‚Äô er √•benbart ogs√•, if√łlge KML, problematisk, ikke mindst for de transk√łnnede selv, n√•r hun ben√¶vner den som transbev√¶gelsens st√łrste tabu (ser frem til at f√• pr√¶senteret nogle af de andre tabuer ved lejlighed). KML laver endda lidt grin med, at de transk√łnnede vil have ‚Äôtransseksuel‚Äô forbudt og fjernet fordi det kunne forlede nogen til at tro, at transk√łnnethed er en ‚Äôseksuel afvigelse‚Äô. Det fremg√•r af hele KMLs kommentar, at de transk√łnnede ikke vil v√¶re ved, at de er m√¶nd med en perverteret seksualdrift, hvad hun ikke kan forst√•, for det er da mere agtv√¶rdigt end at henvise til noget s√• diffust som k√łnsidentitet.

Det giver i hvert fald for mig mere mening, at man vil betale en h√łj pris for at kunne udleve sin seksualitet end for at kunne realisere end m√¶rkeligt udefinerbar ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ.

Dette implicerer også, at KML erklærer sig enig i Lawrence og Blanchard’s teori

Det fremg√•r dog ikke hvorfor ‚Äôk√łnsidentitet‚Äô skulle v√¶re mindre definerbar end ‚Äôseksualdrift‚Äô, de fleste mennesker er jo ikke i tvivl om hvad der er hvad. Ud over ukritisk at accepterer Lawrence‚Äôs fremstilling fremf√łrer KML ikke egne argumenter for, at teorien skulle v√¶re korrekt og tanken om at de transk√łnnede selv skulle have en fornuftig mening om deres egen tilstand falder hende ikke ind ‚Äď nej, de er bare bornerte og vil ikke v√¶re ved, at deres lille ‚Äôfili‚Äô handler om noget andet end det de pr√łver at bilde resten af verden ind ‚Äď derfor er det tabu, noget man ikke snakker om.

Er der s√• tale om et tabu? At vi ikke taler s√• meget om vores forskellige ‚Äôfili‚Äôer‚Äô g√¶lder jo helt generelt i samfundet (de fleste mennesker er vist udstyret med en eller flere efter sigende) ‚Äď at et menneske er homofil er jo ikke noget tabu i sig selv i dag, men derfor taler man jo ikke ved middagsbordet og med sine g√¶ster om hvor og hvordan og hvorledes. Det h√łrer privatlivet til, er tabuiseret ligesom transk√łnnedes seksualliv.

Men det er da ikke ildeset at tale om hvorfor og hvordan man er blevet transk√łnnet ‚Äď det blev ogs√• diskuteret i forskellige fora tilbage omkring √•rtusindeskiftet da Blanchards og Baileys teori for alvor blev f√łrt til torvs.

KRITIK AF BLANCHARDS TEORI
Dengang blev de ogs√• kraftigt diskuteret og for det meste afvist af transk√łnnede ‚Äôteorister‚Äô (enhver der diskuterer dette er jo ikke n√łdvendigvis ‚Äôtransaktivist‚Äô som KML formoder ‚Äď et udsagn der slet skjult antyder, at ‚Äôalmindelige‚Äô transk√łnnede er enig i teorien). Den centrale afvisning af teorien var baseret p√• alternative teorier, is√¶r de der tager udgangspunkt i k√łnsidentiteten og hvor driftslivet, herunder den erotiske drift, er underlagt identiteten eller personligheden. Dette indeb√¶rer, at det er den kvindelige identitet der f√łrer til √łnsket om at blive en del af det ‚Äôkvindelige univers‚Äô ‚Äďderfor opst√•r behovet for at kl√¶de sig som en kvinde og ved hj√¶lp af hormoner og operationer at skabe kongruens mellem identitet og krop, og derved i det hele taget s√łge at ‚Äôfalde i‚Äô sammen med andre kvinder i alle deres forskellige udtryksformer.

At de kvindelige kl√¶der osv. ofte blev erotiseret forklares ved, at disse behov og √łnsker hos den transk√łnnede opst√•r i barndommen og udvikles kraftigt i puberteten, hvor ogs√• hele det erotiske liv tager sin begyndelse. N√•r et barn og senere ung person skal h√•ndtere det faktum, at den kropslige fremtoning og den sociale k√łnslige indplacering i samfundet ikke svarer til den oplevede identitet, opst√•r der selvsagt st√¶rke √łnsker og motiver om at harmonisere denne inkongruens. Det andet k√łns karakteristika og egenskaber till√¶gges psykologisk stor v√¶rdi og kan derfor blive sammenk√¶det med den erotiske drift. Det er netop i denne fase i en persons liv, at forskellige livsroller og positioner afpr√łves via indtagelse af forskellige roller og fantasier, lige s√•vel som den erotiske energi ogs√• afpr√łves ved forskellige tilfredsstillelsesformer, s√•ledes at personligheden og k√łnsidentiteten gradvist udvikles og stabiliseres i mere modne former (for en uddybning af alternative ansatser til en forst√•else af det transk√łnnede, se evt. min omtale af Julia Seranos indsigtsfulde bog [4]).

Men transk√łnnede kan heller ikke kende sig selv i den beskrivelse af, at de g√•r gennem ild og vand for at blive kvinde, alene fordi deres erotiske drift tilsiger dem det. En nyere unders√łgelse viser netop, at flertallet ikke kan genkende sig selv i den beskrivelse Blanchard giver af dem ‚Äď kun 16% var positive mens godt 50% var negative og resten neutrale [5].

Blanchard og Lawrence opstiller s√•ledes en teori om hvorledes og hvorfor nogle transk√łnnede er transk√łnnede, som de transk√łnnede ikke selv kan genkende sig i. Desuden antager de, at drivkraften er den erotiske drift, som oven i k√łbet med tiden omdanner personens identitet, herunder k√łnsidentitet, s√•ledes at personen kommer til at tro at hun har en kvindelig k√łnsidentitet ‚Äď men Blanchard og Lawrence ved bedre.

At tanken om, at den seksuelle drift helt overskygger alt andet hos en person, er en rest fra en vulg√¶r-freudiansk tankegang, som var langt mere udtalt i efterkrigstiden og som typisk pr√¶ger den tid og den m√•de hvorp√• Blanchard teoretiserede over sine iagttagelser. Personlighedsteorier med et andet udgangspunkt, vil have fokus rettet mod personligheden og selvet, herunder k√łnsidentiteten, og vil modsat antage, at disse var styrende for seksualdriften, som beskrevet ovenfor. Klart nok, at indflydelsen g√•r begge veje, men personen er andet og mere end sin seksuelle drift.

Hvis Blanchard og Lawrence teori var korrekt, m√•tte man derfor antage, at hvis driften aftog eller forsvandt, s√• ville trangen til at udvise den transk√łnnede adf√¶rd ‚Äď lige fra kl√¶der til operationer – oph√łre. Dette er de inde p√•, hvilket ogs√• fremg√•r af KMLs referat: hvis personen f√•r hormoner kan driften forsvinde og dermed √łnsket om at v√¶re transk√łnnet, men hvis man igen oph√łrer med hormoner kommer driften tilbage.

Dette tager de som et bevis for teoriens rigtighed, men ser man p√• de mennesker der har gennemf√łrt et kirurgisk k√łnsskifte (dvs. med kastration og hormonel vedligeholdelse med √łstrogener) s√• er de stort set alle tilfredse med deres liv og situation og √łnsker ikke at g√• tilbage ‚Äď Lawrence har selv lavet en s√•dan unders√łgelse med samme resultat. Men hvis driften var den centrale motivationsfaktor burde alle jo fortryde. Tilsvarende forsvinder driften undertiden hos √¶ldre transk√łnnede, uden at de derfor vender tilbage til deres mandlige alter ego siger Blanchard, men det er bare fordi de har v√¶nnet sig til det ligesom et √¶ldre √¶gtepar, der stadig holder sammen for hyggens skyld. At b√•de Blanchard og Lawrence tyer til en s√• anekdotisk og uvidenskabelig (bort)forklaring m√• undre.

Den omvendte konklusion er jo meget mere n√¶rliggende: at det er den kvindeligt orienterede k√łnsidentitet der er den drivende motivationsfaktor for adf√¶rden og ikke seksualdriften, som de st√¶digt fastholder. K√łnsidentiteten √¶ndres ikke fordi k√łnsdriften forsvinder og mange transk√łnnede har modsat beskrevet, at n√•r de begynder at tage kvindelige k√łnshormoner, s√• finder de ro og tilfredsstillelse, oplever at krop og sj√¶l nu bedre er i overensstemmelse og en anderledes seksualdrift vokser frem. En udvikling der af de fleste opleves som en stor tilfredsstillelse og dermed √łnske og motivation for at forts√¶tte denne vej.

Men ogs√• andre videnskabelige resultater er uforklarlige udfra teorien. I den tidligere n√¶vnte nye artikel af Lawrence (se note 2) fremvises resultater fra fire forskellige unders√łgelser bl.a. af Blanchard og Lawrence selv. Hvis teorien om klart adskilte kategorier skulle v√¶re rigtig, s√• skulle alle nonandrogene (alts√• de der var orienteret mod kvinder) v√¶re autogynofile og alle androgene (transk√łnnede orienterede mod m√¶nd) skulle ikke v√¶re det.

Men deres egne resultater viser modsat, at der er stort overlap. Sl√•s alle fire unders√łgelser sammen, er der 558 nonandrogyne personer, eller afrundet 80%, der er autogynofile ‚Äď men resten, alts√• hver femte af personerne, falder udenfor det forventede. Tilsvarende er der omvendt 616 androgyne transk√łnnede personer, hvoraf 134 eller 22% er autogynofile.

I begge tilf√¶lde falder alts√• hver femte person udenfor det forventelige i forhold til teorien ‚Äď dette bekymre forskerne, men de afviser at det rokker ved teorien; bl.a. fordi de transk√łnnede, bevidst eller ubevidst, lyver om deres autogynofili ‚Äď hvilket jo n√¶ppe kan g√¶lde for de androgyne! Det empiriske underlag for teorien er alts√• ikke overbevisende. Lawrence fastholder, at den st√¶rke korrelation de har fundet mellem autogynofili og MtK transk√łnnethed er nok til at forsvare teorien, men ser bort fra, at selv st√¶rke statistiske sammenh√¶nge mellem to variable ikke n√łdvendigvis indeb√¶rer en √•rsagssammenh√¶ng mellem faktorerne.

I en senere unders√łgelse af Jamie Veale, baseret p√• et st√łrre datamateriale indsamlet fra internettet, viser samme (kritiske) resultater og de uddyber kritikken ved hj√¶lp af avancerede statistiske metoder, der unders√łger om hvorvidt datastrukturen peger p√• en opdeling i de to grupper Blanchard og Lawrence h√¶vder, eller om der snarere er tale om kontinuerlige overgange mellem de to grupper. De finder mest bel√¶g for det sidste ‚Äď og alts√• en afvisning af den todelte teori [6]. Lawrence afviser resultaterne p√• grund af datamaterialets kvaliteter, men ikke overbevisende.

Blanchards teori omhandler desuden kun en mindre del af de transk√łnnede. Han, Bailey og Lawrence fremstiller alts√• en teori om transk√łnnede der alene omhandler MtK transk√łnnede, og heraf kun den gruppe der er nonandrogyne ‚Äď de androgyne har de ikke noget at sige om, ligesom hele gruppen af KtM transk√łnnede falder udenfor deres teori. Teorien er alts√• meget partikul√¶r, omhandler kun en lille del af hele feltet, og kan derfor ikke siges at v√¶re en teori om hvorfor transk√łnnede er transk√łnnede som s√•dan, men er dybest set alene nogle observationer af forskellige fremtr√¶delsesformer for transk√łnnethed blandt MtK transk√łnnede.

Omvendt kan en teori om k√łnsidentiteten som del af personligheden meget lettere forklare, at der er tale om forskellige ‚Äôkerner‚Äô af maskulinitet-femininitet hos hver eneste person, der giver sig til udtryk hos helt almindelige mennesker, hvor der er kongruens mellem k√łnsidentitet og ‚Äôkrop‚Äô, samt i de mange forskellige former for transk√łnnethed der findes. Og hvor b√•de k√łnsidentiteten og seksualitetsdriften varierer uafh√¶ngigt af hinanden – men naturligvis f√•r et samlet udtryk i det enkelte individ, k√łnskongruent eller ej.

Personer med autogynofili er s√•ledes bare √©n variant. Og ikke en variant der kan forklare hele paletten af transk√łnnethed som Blanchard og Lawrence og Larsen tror.

Det er ikke at forfægte et tabu at afvise en teori, som man finder dårligt begrundet og valideret, men sund fornuft.

PERSPEKTIVERING
Det er desv√¶rre ikke kun Blanchard og Lawrence der har tillid til denne forst√•elsesmodel for transk√łnnethed, den deles langt ind i behandlerkredse og blandt psykologer og psykiatere rundt omkring i verdenen. Ikke alene deles af, men danner baggrund for behandlingen af transk√łnnede eller snarere frav√¶ret af behandling. Lad mig blot afslutningsvis pege p√•, at denne opdeling i mange √•r har v√¶ret helt central i behandlingen af transk√łnnede p√• Sexologisk Klinik i K√łbenhavn.

I en tidligere skrivelse til Sundhedsudvalget i 2013 [7] gjorde jeg opm√¶rksom p√•, at √•rsagen til en konstateret lavere behandlingsprocent blandt danske transk√łnnede sammenlignet med svenske tilsvarende forekomster, m√•tte s√łges i det forhold, at Sexologisk Klinik baserede deres afvisning af behandling af transk√łnnede netop hang sammen med en h√•ndh√¶velse af denne distinktion mellem transk√łnnede MtK:

√Örsagen til den lavere forekomst fremg√•r imidlertid direkte af Sexologisk Kliniks jubil√¶umsskrivelse fra 2010, hvor man anf√łrer, at “I Sverige er der de seneste √•r blevet opereret en del flere transseksuelle patienter, idet man her har givet gruppen af tidligere transvestitiske m√¶nd mulighed for operation” (Kristensen & Giraldi (2010) [8] 25 √•r med Sexologisk Klinik, kap. 10, si. 78). Det fremg√•r andre steder i skriftet, at Sexologisk Klinik deler de transseksuelle op i en kernegruppe som de betragter som de egentlig transseksuelle, mens resten, flertallet √•benbart, afgr√¶nses til gruppen af “transvestitiske m√¶nd” som afvises behandling med diagnosen “Fetichistisk transvestisme” (F65.1 i ICD-10, [9]). Bem√¶rkelsesvis fremg√•r det dog af ICD-10, at fetichistisk transvestisme “kan forekomme som en tidligere fase i udviklingen af transseksualisme” – et forhold som man m√•ske ikke tager med i sine betragtninger n√•r en diagnose skal stilles – men som √•benbart svenskerne og andre moderne behandlingstilgange har blik for.

De ‚ÄĚtidligere transvestitiske m√¶nd‚ÄĚ er Sexologisk Kliniks betegnelse for de autogynofile ‚Äď som de afviste/afviser? at behandle netop fordi der er tale om en perverteret seksualdrift, som de ikke mente/mener skulle behandles med hormoner endsige operationer. Derfor de mange sp√łrgsm√•l fra klinikkens side til folks seksualitet ‚Äď en seksuel ophidselse i forbindelse med omkl√¶dning sendte personen ud af d√łren og overladt til sig selv. Forl√łb som desv√¶rre alt for ofte er blevet beskrevet af danske transk√łnnede. De ‚ÄĚ√¶gte‚ÄĚ transk√łnnede var gruppen af androgyne transseksuelle som Blanchard og Lawrence kalder dem, men i mods√¶tning til deres anbefalinger om behandling ogs√• af de autogynofile med hormoner og operationer, blev de afvist i K√łbenhavn.

Siden har man i Danmark p√• politisk foranledning (mod indstillinger fra psykiatrien og Sexologisk Klinik) fortjenstfuldt fjernet sygeligg√łrelsen af de transk√łnnede fra den brugte sygdomsklassificeringsliste (ICD) og vedtaget en ny behandlingsvejledning som m√•ske har √¶ndret p√• behandlingskriterierne hos Sexologisk Klinik ‚Äď m√•ske ikke? Men tidligere tankeformer, fordomme og teoretiske antagelser forsvinder ikke altid lige let ‚Äď tiden vil vise om Blanchard‚Äôs tanker endelig er blevet fjernet fra praksis eller ej.

NOTER
  1. [Retur] http://tileftertanke.dk/autogynaefili-transbevaegelsens-stoerste-tabu/
  2. [Retur til “2”] [Retur til “se note 2”] Anne A. Lawrence Autogynephilia and the Typology of Male-to-Female Transsexualism. Concepts and Controversies.
    European Psychologist, (2017),22 (1), 39‚Äď54.
  3. [Retur] Lawrence, A. A. (2013). Men trapped in men’s bodies: Narratives of
    autogynephilic transsexualism. New York, NY: Springer
  4. [Retur] Lisa Andersen (2016): Et forsvar for feminiteten. Vigtig bog om transk√łnnede med udgangspunkt i den transseksuelles s√¶regne situation. Skrevet af en amerikansk kvinde med en ph.d. i biokemi og som med v√¶gt og overbevisende argumenter placerer sig midt i mellem et biologisk og et socialt/socialkontruktivistisk perspektiv p√• k√łnnet. Julia Serano Whipping girl. A transsexual woman on sexism and the scapegoating of femininity. Seal Press. Berkeley, 2007.
    http://www.transviden.dk/et-forsvar-for-feminiteten/
  5. [Retur] I Jaimie F. Veale, Dave E. Clarke (2011): MALE-TO-FEMALE TRANSSEXUALS’ IMPRESSIONS OF
    BLANCHARD’S AUTOGYNEPHILIA THEORY. International Journal of Transgenderism, 2011, 13(3), 131-139.
  6. [Retur] Veale, J. F. (2014). Evidence against a typology: A taxometric analysis of the sexuality of male-to-female transsexuals. Archives of Sexual Behavior, 43, 1177‚Äď1186.
  7. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013.
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
  8. [Retur] Kristensen. E & Giraldi, A.: 25 √•r med Sexologisk Klinik. K√łbenhavn 2010.
  9. [Retur] http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/F60-F69

* * *
Skriftet i pdf-format.