B 10. Bilag 1. Spgsm. 1. Beskyt Minoriteters henvendelse den 19. oktober 2021 til Retsudvalget om borgerforslaget om hadforbrydelser.

Vist 0 gange.
Beskyt Minoriteter begrundede i henvendelsen af 19. oktober 2021 til Retsudvalget yderligere behovet for de lov√¶ndringer, som var fremf√łrt i borgerforslaget om hadforbrydelser.
Henvendelsen registreret som bilag 1 til beslutningsforslag B 10. Samling 2021-22.
Retsudvalget stillede den 20. oktober 2021 sp√łrgsm√•l nr. 1 – Samling: 2021-22 – om at kommentere henvendelsen til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•l

* * *
[Indhold] Lovforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark
Lovforslaget stiller krav om √¶ndring i straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, der skal fremme retsbeskyttelsen for ofre af hadforbrydelser. Vi er bekendte med, at regeringen allerede er igang med at inds√¶tte motivgruppen ‚Äėhandicap‚Äô i ¬ß 266 b. Endvidere er vi i et svar fra Justitsministeren blevet gjort opm√¶rksom p√•, at regeringen til n√¶ste folketingssamling forventer at frems√¶tte et lovforslag, der indb√¶rer, at begreberne ‚Äėk√łnsidentitet, k√łnstrudtryk og k√łnskarakteristika‚Äô inds√¶ttes i ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b. Denne anerkendelse af disse motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i dette lovforslags √łnskede tiltag. M√•let om at sikre en reel retsbeskyttelse af nuv√¶rende og √łnskede motivkategorier afh√¶nger dog af en juridisk og afg√łrende detalje – nemlig delmotivet. Hverken de nuv√¶rende eller √łnskede motivkategorier beskyttes reelt f√łr f√łlgende lov√¶ndring tr√¶der i kraft:

Det skal tydeligg√łres i straffeloven ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan v√¶re motiveret af had.

I 2004 indf√łrte dav√¶rende regeringen, Venstre og Konservative, straffeloven ¬ß¬ß 81, nr. 6, som en kodificering af hidtidig praksis. I dette tiltag ligger en anerkendelse af retspraksis‚Äô manglende korrekte h√•ndh√¶velse af loven. Tiltaget har dog ikke vist sig at have det √łnskede form√•l, hvorfor ovenst√•ende kodificering er n√łdvendig for at efterleve m√•let om at forbedre den respektive lovgivning.

Hvad er problemet?
I Danmark skal en l√¶ngere r√¶kke kriterier v√¶re opfyldt, f√łr der er tale om en hadforbrydelse.
Grundl√¶ggende skal forbrydelsen v√¶re rettet mod offerets race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller handicap, og motivet skal bevises at v√¶re hadefuldt. Men selvom alle kriterier kan p√•vises, s√• d√łmmes der meget sj√¶ldent i praksis, hvis der er tale om et delmotiv. Til trods for, at der rejses bevisbyrdelse for et hadmotiv, g√•r sager ofte tabt i systemet, hvis der forekommer en anden omst√¶ndighed sammen med had, alts√• et delmotiv, der kan forklare overfaldet eller ytringen. Dette er dog paradoksalt, da der i bem√¶rkningerne til straffelovens ¬ß 81, nr. 6. st√•r klart og tydeligt, at en hadforbrydelse ogs√• kan d√łmmes s√•fremt, der er tale om et delvist motiv.
L√łsningen er at eksplicitere dette direkte i bestemmelserne, s√•ledes disse udg√łr et retvisende v√¶rkt√łj for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Belæg for problemet
Danmarks h√•ndtering af hadforbrydelser er tidligere blevet kritiseret af b√•de nationale og internationale akt√łrer sa¬įsom Institut for Menneskerettigheder, FN‚Äôs Racediskriminationskomit√© og European Comission against Racism and Intolerance.

Den utilstr√¶kkelige h√•ndtering af hadforbrydelser underbygges ydermere af statistikker. F√łrst og fremmest f√łres der slet ikke statistik over over ¬ß 81, nr. 6, hvilket er et problem i sig selv. Derfor kan der ikke freml√¶gges bel√¶g vedr√łrende ¬ß 81, nr. 6. Vi har dog s√łgt aktindsigt i Rigsadvokatens Offentligt statistikker vedr√łrende ¬ß 266 b, som viser, at kun ca. 8,6% af alle anmeldelser over ¬ß 266 b f√łrte til en dom i 2019.

Alvoren af problematikken understreges yderligere af unders√łgelser vedr√łrende konsekvenserne af netop denne kriminalitetsform. Unders√łgelser viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterf√łlgende lever et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selvhad. F√łlgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke deltager p√• lige fod i samfundet som resten af befolkningen, og at deres demokratiske involvering i samfundet begr√¶nses – hadforbrydelser begr√¶nser nemlig hele minoriteters deltagelse i den offentlige debat og demokratiske samtaler.

For n√¶rmere viden om grundlaget samt kilder, f√łlger der et fagligt notat til borgerforslaget, som kan tilg√•s p√• hjemmesiden ved navn beskytminoriteter.

Virkningen af lovændringen
Bliver lovgivningen √¶ndret efter ovenst√•ende, vil systemet √¶ndre sig. Domstolene vil i h√łjere grad kunne straffe for hadforbrydelser, politiet vil have klarere rammer, og flere vil kunne blive retsforfulgt.
N√•r flere bliver retsforfulgt, vil det give st√łrre incitament til at anmelde og dermed st√łrre indsigt i omfanget. Endvidere vil flere domme have en pr√¶ventiv virkning p√• problemet. Ydermere vil det tydeligg√łre forskellen p√• lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfriheden er et grundvilk√•r for vores demokrati, men den er ogs√• under ansvar for domstolene.

Det er ikke et sp√łrgsm√•l om det kan lade sig g√łre, da der er juridisk og samfundsvidenskabeligt grundlag for det. Det kr√¶ver blot en mindre kodificering af straffelovens ¬ß¬ß 81 nr. 6 og 266 b for at komme en af Danmarks mest fors√łmte kriminalitetsproblemer til livs.

* * *
[Indhold] Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-21 fra Beskyt Minoriteter, jf. B 10 – bilag 1?

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen fra Beskyt Minoriteter.
Henvendelsen fra Beskyt Minoriteter i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•l 1 til beslutningsforlag B 10.
Sp√łrgsm√•l 1 til beslutningsforlag B 10 i pdf-format hos Folketinget.