B 10. 13. oktober 2021. Beslutningsforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark.

Vist 0 gange.
Forslag til folketingsbeslutning ‚Äď B 10 Samling 2021-22 ‚Äď fremsat den 13. oktober 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten H√łnge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elb√¶k (UFG) og Sikandar Siddique (UFG) om √¶ndringer i den danske lovgivning, der vil fremme minoriteters retssikkerhed ved hadforbrydelser med reference til straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b.

Beslutningsforslaget har baggrund i borgerforslaget “√Ündring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark“, der blev oprettet den 28. februar 2021, og som har opn√•et mere end de kr√¶vede 50.000 st√łtter for at blive fremmet i Folketinget.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag).

Med forslaget pålægges regeringen at foretage ændringer i den danske lovgivning, der vil fremme minoriteters retssikkerhed ved hadforbrydelser med reference til straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b (racismeparagraffen), således at minoritetsgrupper fremover skal være bedre beskyttet af lovgivningen, når de udsættes for en hadforbrydelse. Med forslaget stilles der krav om tre ændringer i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b:
  1. Det skal tydeligg√łres i lovgivningen, at en hadforbrydelse helt eller delvis kan v√¶re motiveret af had.
  2. K√łnsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser.
  3. Handicap skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelse

Bemærkninger til forslaget

Lovgivningen skal kunne afspejle det nuv√¶rende samfund i det omfang, det er n√łdvendigt for at kunne vedligeholde retssikkerheden for den enkelte borger. Straffelovens ¬ß 266 b er fra 1971, og siden da er der sket en st√łrre udvikling i samfundet s√•vel som i snakken om hadtale. Derfor afspejler bestemmelsen ikke vores nuv√¶rende samfund og beskytter hverken de √łnskede eller nuv√¶rende m√•lgrupper i bestemmelsen.

I Danmark kan man kun blive d√łmt for en hadforbrydelse, hvis h√¶ndelsen er sket offentligt med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds, har v√¶ret rettet mod offerets race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, og hvis motivet kan bevises at v√¶re hadefuldt. Men selv om alle disse kriterier kan p√•vises, s√• d√łmmes der meget sj√¶ldent i praksis, hvis der er tale om et delvist motiv.

Det vil alts√• sige, at hvis ikke man kan bevise, at hele motivet bag handlingen fra start til slut har v√¶ret hadefuldt, s√• vil det efter domstolens praksis ikke vurderes som v√¶rende hadefuldt. Dette er dog paradoksalt, da det i bet√¶nkningerne til straffelovens ¬ß 81, nr. 6, st√•r klart og tydeligt, at en hadforbrydelse ogs√• kan d√łmmes, s√•fremt der er tale om et delvist motiv. Derfor skal det efter forslagsstillernes opfattelse tydeligg√łres i ordlyden af lovgivningen.

At der i begr√¶nset omfang bliver d√łmt, ses ogs√• i statistikkerne. De seneste tal fra Justitsministeriets offerunders√łgelse viser, at ca. 5.000 personer har oplevet at v√¶re udsat for en racistisk motiveret hadforbrydelse. Alligevel er der kun 312 registrerede anmeldelser i politiets statistikker og heraf kun 12 d√łmte sager. Hvad ang√•r hadforbrydelser, hvor motivet er offerets seksualitet, viser tallene henholdsvis 2.700 selvrapporterede oplevelser i offerunders√łgelsen og 76 anmeldelser hos politiet. Den store forskel p√• de forskellige tal viser desuden, at vi ikke kender det reelle omfang af hadforbrydelser i Danmark, men tallene bekr√¶fter samlet set, at der er minoritetsborgere i samfundet, der er s√¶rligt udsatte for diskriminerende strafbare handlinger. Det signifikante m√łrketal giver bev√¶ggrund for, at lovgivningen skal tages op til en revurdering, s√• vi kan blive bekendte med det egentlige omfang af hadforbrydelser i Danmark.

Et andet vigtigt argument for at fremme minoriteters retssikkerhed er, at hadforbrydelser har fatale konsekvenser for b√•de forurettede, men ogs√• for samfundet. Unders√łgelser viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterf√łlgende lever et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selvhad. F√łlgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke deltager i samfundet p√• lige fod med resten af befolkningen, og at deres demokratiske involvering i samfundet begr√¶nses. S√¶rligt kritisabelt er det, at nogle minoritetsgrupper slet ikke er beskyttet af lovgivningen, selv om de ogs√• er udsatte; nemlig k√łnsidentitet og handicap. Det understreger, at den nuv√¶rende lovgivning ikke afspejler samfundet.

Danmarks h√•ndtering af hadforbrydelser er tidligere blevet kritiseret af b√•de nationale og internationale akt√łrer s√•som Institut for Menneskerettigheder, FN‚Äôs Racediskriminationskomit√© og European Comission against Racism and Intolerance. Politikerne har dog ikke handlet tilstr√¶kkeligt p√• kritikken. Derfor er der st√¶rkt behov for, at der st√łttes op om dette forslag.

Bliver lovgivningen √¶ndret efter ovenst√•ende, vil systemet ligeledes √¶ndre sig. Domstolene vil i h√łjere grad kunne straffe for en hadforbrydelse i Danmark, og flere gerningsm√¶nd vil kunne blive retsforfulgt. Det vil ydermere tydeligg√łre forskellen p√• lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfriheden er et grundvilk√•r for vores demokrati, men den er ogs√• under ansvar over for domstolene.

Det er ikke et sp√łrgsm√•l, om det kan lade sig g√łre at fremme minoriteters retssikkerhed, da der er juridisk og samfundsvidenskabeligt grundlag for det. Det er et sp√łrgsm√•l om viljen til at g√łre det.

Vi er bekendt med, at regeringen allerede er i gang med at inds√¶tte motivgruppen handicap i ¬ß 266 b. Endvidere er vi i et svar fra justitsministeren blevet gjort opm√¶rksom p√•, at regeringen til den kommende folketingssamling forventer at frems√¶tte et lovforslag, der indeb√¶rer, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, og ¬ß 266 b. Denne anerkendelse af disse motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i borgerforslagets √łnskede tiltag. M√•let om at sikre en reel retsbeskyttelse af nuv√¶rende og √łnskede motivkategorier afh√¶nger dog af en juridisk og afg√łrende detalje ‚Äď nemlig delmotivet.

For n√¶rmere viden om grundlaget samt kilder f√łlger der et fagligt notat til forslaget, som kan tilg√•s p√• hjemmesiden www.beskytminoriteter.dk.

Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bem√¶rker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opn√•et det antal st√łttetilkendegivelser fra borgere, som kr√¶ves for at f√• forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Dina Hashem, Hvidovre, som hovedforslagsstiller med Cecilie Fjeldberg Hjarsen, K√łbenhavn, Negist Hallberg Eshetu, K√łbenhavn, og Mary Consolata Namagambe, K√łbenhavn, som medstillere.

Forslagsstillernes frems√¶ttelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne p√• vegne af de partier, som st√łtter borgerforslagsordningen, p√•tager sig at opfylde en n√łdvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.

Frems√¶ttelsen kan s√•ledes ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne n√łdvendigvis st√łtter forslagets indhold.

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten H√łnge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elb√¶k (UFG) og Sikandar Siddique (UFG):
Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 10)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opn√•et det antal st√łttetilkendegivelser fra borgere, som kr√¶ves for at f√• forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at f√• borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik p√• behandling i Folketinget og bekendtg√łrelse om en ordning for borgerforslag med henblik p√• behandling i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Dina Hashem, Hvidovre, som hovedforslagsstiller med Cecilie Fjeldberg Hjarsen, K√łbenhavn, Negist Hallberg Eshetu, K√łbenhavn, og Mary Consolata Namagambe, K√łbenhavn, som medstillere.

Forslagsstillernes frems√¶ttelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne p√• vegne af de partier, som st√łtter borgerforslagsordningen, p√•tager sig at opfylde en n√łdvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.

Frems√¶ttelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne p√• vegne af de partier, som st√łtter borgerforslagsordningen, p√•tager sig at opfylde en n√łdvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget hos Folketingtidende. Tillæg A.