B 114. Bilag 3. Andet udkast til betænkning den 25. maj 2009.

Vist 32 gange.
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget
(Nedsættelse af et ligestillingsudvalg)

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2009 og var til 1. behandling den 24. marts 2009. Forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Udvalgets for Forretningsordenen.

M√łder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 m√łder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra S√łren Laursen p√• vegne af en r√¶kke organisationer. Henvendelsen er optrykt som bilag til bet√¶nkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et … tal….

Et -tal i udvalget udtaler:

Siden 1999 har de skiftende regeringer – inklusiv den nuv√¶rende regering – ment, at det var n√łdvendigt med en ligestillingsminister. Ligestillingsministeren har det overordnede ansvar for at koordinere regeringens ligestillingsarbejde og udstikke rammen for den overordnede ligestillingspolitik for at sikre arbejdet med ligestilling p√• tv√¶rs af ministeromr√•derne.

Beslutningsforslaget har til form√•l at tilvejebringe et egnet forum til dr√łftelse af ligestillingssp√łrgsm√•l – et forum, som efter < ... >-tallets opfattelse ikke er til stede i dag. I dag er ligestillingsforslag henvist til behandling i diverse udvalg, hvor ligestillingsordf√łrerne ikke n√łdvendigvis er medlemmer eller stedfortr√¶dere. Hermed bliver der tale om en fragmenteret behandling af ligestillingssp√łrgsm√•lene, som g√łr det vanskeligt for de involverede medlemmer at erhverve sig den faglige dybde og indsigt i ligestillingsforholdene s√•vel her i landet som i udlandet. Neds√¶ttelse af udvalget vil derfor give mulighed for at skabe et fokuseret og samlet overblik over ligestillingsomr√•det og dermed give baggrund for en mere kvalificeret indsats p√• omr√•det.

Heller ikke en lang r√¶kke mere langsigtede dr√łftelser af konkrete tiltag i relation til Folketinget er mulig med den nuv√¶rende struktur. < ... >-tallet skal her blot give 3 eksempler:

En l√łbende opf√łlgning og dr√łftelse i udvalgsregi af den √•rlige redeg√łrelse og den perspektiv- og handlingsplan for det kommende ligestillingsarbejde, som ligestillingsministeren hvert √•r inden den 1. marts afgiver til Folketinget, finder ikke sted i dag. Det reducerer klart betydningen af ministerens og ministeriets arbejde. Det g√¶lder ogs√• ligestillingsrelaterede sp√łrgsm√•l stillet som ¬ß 20-sp√łrgsm√•l.

Endvidere kan n√¶vnes en r√¶kke tiltag inden for satspuljemidlerne p√• ligestillingsomr√•det, som ikke f√•r en samlet behandling og opf√łlgning.

Og endelig kan n√¶vnes implementering af direktiver, aktioner og handlingsplaner m.v. udsprunget fra EU, som selvf√łlgelig formelt passerer Folketingets Europaudvalg, men som i realiteten ikke f√•r en s√¶rlig grundig behandling p√• grund af Europaudvalgets sammens√¶tning og store sagsm√¶ngde. Hertil kommer, at der ikke er en naturlig kontaktmulighed hverken med Europaparlamentets eller andre landes ligestillingsudvalg. Hvilket vanskeligg√łr deltagelse i forskellige netv√¶rk. Herved er der megen vigtig information fra udlandet, som ikke naturligt indg√•r i den danske debat. Og det mindsker selvf√łlgelig ogs√• mulighederne for at pr√¶ge debatten i andre lande.

Et ligestillingsudvalg vil ogs√• skabe bedre mulighed for en dialog med den danske omverden, hvad enten det er universiteterne, de faglige organisationer eller andre. De mennesker der arbejder med disse sp√łrgsm√•l oplever, at de ikke har et sted, hvor de politisk kan f√• en samlet diskussion af udviklingen. De er i dag tvunget til at henvende sig til de enkelte politiske partier, hvilket netop ikke giver basis for en bredere dialog og under alle omst√¶ndigheder er ganske tidskr√¶vende. Frem for alt betyder det, at der ikke bliver en f√¶lles forst√•else og opfattelse af de eksisterende data. En bred f√¶lles indsats p√• dette omr√•de vanskeligg√łres hermed ogs√• fordi dialogen om problemerne og deres l√łsningsmuligheder ikke har et forum at udfolde sig i. Netop det der var form√•let med neds√¶ttelse af de st√•ende udvalg tilbage i tiden.

De st√•ende udvalg blev etableret over en l√¶ngere periode i 1960’erne for at finde deres endelige etablering i begyndelsen af 1970’erne. I et notat om √¶ndringer af Folketingets forretningsorden fra den 3. december 1964 udarbejdet af den dav√¶rende formand for Folketinget skrives der om en udvidelse fra 6 til 12 st√•ende udvalg: ¬ĽTil fordel for en s√•dan ordning taler ikke mindst, at den vil kunne bidrage til, at lovforslagene under deres behandling i folketinget ses i et videre perspektiv, end det kan ventes, n√•r sp√łrgsm√•l af ensartet karakter behandles af forskellige grupper af medlemmer. Skal helhedssynspunkterne kunne tr√¶nge igennem, vil det v√¶re af stor betydning, at medlemmerne p√• hver sit felt opn√•r den indsigt og det overblik, der gennem √•rene erhverves ved stadig besk√¶ftigelse med et bestemt, ikke for sn√¶vert afgr√¶nset lovgivningsomr√•de.¬ę (Side 3 i beretning afgivet den 10. august 1965).

De st√•ende udvalg har gennem √•rene v√¶ret af forskelligt antal og indhold. Der er tale om en l√łbende justering af forretningsordenen. Der har ikke tidligere v√¶ret nogen s√¶rlig diskussion, n√•r et nyt udvalg skulle etableres, og sp√łrgsm√•let har ikke i n√¶vnev√¶rdig grad v√¶ret politiseret.

< ... >-tallet finder ikke, at de argumenter der er fremf√łrt fra regeringspartiernes side er s√¶rligt underbyggede. Hovedlinien i regeringspartiernes argumentation er, at ligestillingspolitik skal indg√• i alle beslutninger, og at ligestillingen n√¶rmest ville lide under at f√• et udvalg. For s√• ville den enkelte politiker ikke l√¶ngere t√¶nke over det problem, men overlade det til ligestillingsordf√łrerne.
N√łjagtig det samme kunne vel siges om milj√łpolitikken og andre tv√¶rg√•ende omr√•der. Men derfor er der alligevel et milj√łudvalg i Folketinget, som skal sikre, at der er en overordnet fagdiskussion.

Endelig mener < ... >‚Äďtallet, at arbejdsomr√•det for udvalget ogs√• skal omfatte ligebehandling som anf√łrt i henvendelsen fra bl.a. Danske Handicaporganisationer, der er optrykt som bilag til bet√¶nkningen.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tj√≥√įveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var p√• tidspunktet for bet√¶nkningens afgivelse ikke repr√¶senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i bet√¶nkningen.
En oversigt over Folketingets sammens√¶tning er optrykt i bet√¶nkningen.[ Der g√łres opm√¶rksom p√•, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Folketingets journal vedr. udkastet til den 2. betænkning.
Andet udkast til betænkning i pdf-format hos Folketinget.