B 116. 1. behandling den 17. maj 2013.

Vist 57 gange.
Folketinget havde fredag den 17. maj 2013 1. behandling af beslutningsforslag B 116 – Samling: 2012-13 – om fjernelse af transk√łnnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.
Behandlingen startede kl. 1000 og sluttede kl. 1103 med, at beslutningsforslaget blev henvist til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Det f√łrste punkt p√• dagsordenen er:
1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116:
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transk√łnnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser.
Af Stine Brix (EL) og J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL).
(Fremsættelse 10.04.2013).

  1. Kl. 1000. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Forhandling er åbnet. Ministeren for sundhed og forebyggelse.
  2. Kl. 1001. Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
    Der har st√•et en, der var h√łj, her f√łr mig ‚Äď jeg k√łrer lige talerstolen ned, s√• jeg kan kigge ud over kanten. S√• vil man ikke kun kunne h√łre mig, men ogs√• se mig.

    Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, opfordrer regeringen til at fjerne kategorien transseksuelle fra WHO‘s klassifikationssystem, som anvendes i det danske sundhedsv√¶sen. Form√•let med det er at sikre, at en persons k√łnsidentitet ikke betragtes som en medicinsk eller psykiatrisk lidelse.

    Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at en persons k√łnsidentitet ikke i sig selv er en medicinsk eller psykiatrisk lidelse. Alle mennesker har en k√łnsidentitet. Transseksualitet omhandler den situation eller tilstand, hvor en person oplever en forskel mellem sit biologiske k√łn og egen k√łnsidentitet.

    I sundhedsv√¶senet er diagnose som bekendt en helt s√¶dvanlig foruds√¶tning for behandling. En diagnose sammenfatter resultatet af den faglige udredning, og en diagnose er grundlaget for, at der kan tilbydes en relevant behandling p√• et fagligt forsvarligt grundlag. I en udredning af en patient kan b√•de somatiske og psykiatriske unders√łgelser v√¶re relevante. Det g√¶lder for alle patienter.

    Hvilke tiltag, der er relevante for en faglig udredning, vil jeg overlade til sundhedspersoner med ekspertise p√• omr√•det, og hvad der er n√łdvendigt for en udredning, vil jo bero p√• en konkret vurdering af patienten. Derfor kan jeg heller ikke tilslutte mig Enhedslistens m√•l med beslutningsforslaget om, at en fjernelse af transseksualitet fra diagnoselisten ogs√• skulle medf√łre, at der ikke automatisk foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering. Det m√• i alle tilf√¶lde bero p√• en konkret faglig vurdering ‚Äď is√¶r i tilf√¶lde, hvor der er tale om komplekse og indgribende behandlinger, som jo ofte er uigenkaldelige. Jeg h√•ber da ogs√•, at Enhedslisten er enig i, at man b√łr sikre sig, at en patients √łnske om k√łnsskifte ikke skyldes en eventuel
    forbigående psykisk lidelse.

    I Danmark f√łlger vi som bekendt WHO‘s internationale diagnoseklassifikationssystem ICD-10, som af de professionelle betragtes som et fagligt og neutralt arbejdsredskab. Sygdomsklassifikationen er en oversigt over √•rsagerne til, at mennesker kommer i kontakt med sundhedsv√¶senet. Den rummer mange forskellige grupper, ogs√• grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide kvinder, raske nyf√łdte og ogs√• indlagte raske ledsagere. I ICD-10 indg√•r transseksualitet i kapital 5 om psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser ‚Äď helt konkret i gruppe F 64 om k√łnsidentitetsforstyrrelser ‚Äď i et afsnit om forskellige tilstande og adf√¶rdsm√łnstre, som oftest er vedvarende og fremtr√¶der som udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv. Diagnosen indg√•r alts√• ikke under et afsnit om sindssygdomme.

    En k√łnsidentitetsforstyrrelse er karakteriseret ved et √łnske om at leve og blive anerkendt som medlem af det modsatte k√łn og er s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne anatomiske k√łnskarakteristika og et √łnske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at √¶ndre p√• tilstanden. Der er alts√• ikke tale om en somatisk lidelse, der er heller ikke tale om en psykiatrisk lidelse, og klassifikationen indeb√¶rer ikke, at sundhedsv√¶senet betragter transk√łnnede som psykisk syge.

    Jeg mener, at man n√łdvendigvis m√• anerkende, at transk√łnnethed er klinisk relevant for behandling i sundhedsv√¶senet, n√•r transk√łnnede netop henvender sig til sundhedsv√¶senet med henblik p√• k√łnsmodificerende behandling. I de situationer m√• transseksualitet angives som begrundelse for behandlingen. Det er n√łdvendigt, for at behandlingsindikationen, der er begrundelsen for den valgte behandling, bliver angivet korrekt.

    Som det ogs√• fremg√•r af beslutningsforslagets bem√¶rkninger, har de transk√łnnedes forening foresl√•et, at den behandling, de f√•r, i stedet begrundes med f.eks. problemer med u√łnsket h√•rv√¶kst, u√łnsket brystv√¶kst eller uudviklede k√łnsdele. Jeg m√• sige, at jeg har sv√¶rt ved at forst√•, at man √łnsker sig en diagnose, som betegner hormonelle forstyrrelser eller direkte misdannelser hos det modsatte k√łn, for de transk√łnnede fejler jo ingenting. De er transk√łnnede, og det er netop begrundelsen for de behandlinger, de f√•r.

    N√•r det s√• er sagt, vil jeg ogs√• gerne sige, at jeg naturligvis har forst√•else for, at det kan virke fremmed og st√łdende, at transseksualitet optr√¶der i en gruppe ben√¶vnt k√łnsidentitetsforstyrrelser. Det er ogs√• derfor, at jeg for efterh√•nden nogen tid siden har bedt Sundhedsstyrelsen om at overveje at arbejde for at andet udtryk end forstyrrelser, som kan v√¶re mere d√¶kkende og mindre st√łdende.

    WHO‘s diagnoseklassifikation ICD-10 er som n√¶vnt internationalt udarbejdet og fastsat, og systemet anvendes i de fleste lande i verden. Det er muligt for de enkelte lande at foretage mindre justeringer, men det b√łr kun ske inden for rammerne af den fastlagte struktur, ellers risikerer man at underminere systemets anvendelighed og funktion.

    Internationalt arbejdes der i √łjeblikket p√• en revision af kvalifikationssystemet til en version ICD-11. Ansvaret i Danmark ligger i Nationalt Sundheds-it under Statens Serum Institut, som koordinerer med Sundhedsstyrelsen. Jeg kan oplyse, at man i Nordisk Klassifikationscenter dr√łfter nordiske synspunkter vedr√łrende klassifikationssp√łrgsm√•let, og danske bidrag til det internationale klassifikationssamarbejde i WHO kanaliseres via det, der hedder Nordisk Klassifikationscenter.

    Statens Serum Institut har netop p√• m√łde i slutningen af februar i √•r rejst sp√łrgsm√•let om bl.a. diagnosekoder vedr√łrende transseksualitet. Form√•let har v√¶ret at dr√łfte de nordiske landes holdninger til det med henblik p√• den kommende revision af ICD-11. Det er besluttet at arbejde videre med emnet p√• et kommende m√łde senere p√• for√•ret, s√• vi er i gang.

    Som det ogs√• er bekendt for forslagsstillerne, er der som opf√łlgning p√• regeringsgrundlaget i 2011 nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe, der lige nu er i fuld gang med at se p√• bl.a. behandlingstilbud til transk√łnnede, muligheder for juridisk k√łnsskifte uden kastration m.v. Det er planen, at arbejdsgruppens arbejde afsluttes i √•r.

    Som n√¶vnt tidligere er jeg i udgangspunktet enig med forslagsstillerne om, at en persons k√łnsidentitet ikke i sig selv er en somatisk eller psykisk lidelse. K√łnsidentitet er jo noget, vi alle sammen har, og vi b√łr alle m√łde hinanden med respekt og forst√•else for vores individuelle opfattelse af vores k√łn. For nogle personer giver deres k√łnsidentitet et √łnske om k√łnsmodificerende behandling i sundhedsv√¶senet. For at kunne give den behandling er det n√łdvendigt at bruge diagnoser p√• entydige m√•der. Det er derfor, at vi har klassifikationssystemet i det hele taget.

    Som n√¶vnt er der flere initiativer i gang p√• omr√•det b√•de nationalt i forhold til udredningsarbejdet om transk√łnnedes vilk√•r og internationalt i forhold til revision af klassifikationssystemet. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen har fokus p√• transk√łnnede personers muligheder og vilk√•r, ogs√• for at komme den stigmatisering til livs, som kan v√¶re en trist og sv√¶r del af hverdagen for mange transk√łnnede. Men det form√•l opn√•r vi efter min mening ikke ved enten at skjule den korrekte indikation for behandling i sundhedsv√¶senet eller knytte den til noget, der handler om hormonelle forstyrrelser eller misdannelser. Jeg vil faktisk sige tv√¶rtimod.

    P√• den baggrund kan regeringen ikke st√łtte det konkrete beslutningsforslag.

  3. Kl. 1008. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.
  4. Kl. 1008. Stine Brix (EL):
    F√łrst vil jeg gerne sige tak til ministeren for den trods alt positive modtagelse af forslaget.

    Der er en enkelt bem√¶rkning, som jeg i hvert fald gerne vil, om ikke andet, rette en misforst√•else i forhold til, hvis det er en misforst√•else. For vi er for s√• vidt enige om, at hvis der er en konkret individuel vurdering, som g√łr det n√łdvendigt at foretage en psykiatrisk vurdering, s√• skal man naturligvis g√łre det. Det er derfor, vi skriver, at man ikke automatisk skal g√łre det. For det er jo tilf√¶ldet i dag, at alle, der henvender sig med et √łnske om behandling, skal igennem en psykiatrisk vurdering. Og vi mener s√•dan set, det b√łr bero p√• en konkret faglig vurdering ligesom for alle mulige andre, der m√łder vores sundhedsv√¶sen. Hvis man mener, det er relevant, kan man gennemf√łre en psykiatrisk vurdering.

    S√• til et sp√łrgsm√•l. Ministeren siger flere gange, at det danske sundhedsv√¶sen bygger diagnosekoderne p√• ICD-10-systemet, og s√• siger ministeren, at det underminerer systemet, hvis man ikke f√łlger det. Vil det s√• sige, at regeringen mener, at hvis man laver den enkle man√łvre, det er, at flytte lige pr√¶cis den her kategori til et andet kapitel end kapitlet over psykiske sygdomme, s√• vil det v√¶re at underminere klassifikationssystemet?

  5. Kl. 1010. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ministeren.
  6. Kl. 1010. Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
    Med hensyn til det f√łrste vil jeg sige, at for mig handler det her rigtig meget om patientsikkerhed, og det handler om, at vi selvf√łlgelig i vores sundhedsv√¶sen skal have en sikkerhed for, at vi ikke laver et omfattende og i mange tilf√¶lde uigenkaldeligt indgreb p√• en person, hvor det faktisk ikke er k√łnsidentiteten, der vedvarende er i uoverensstemmelse med det fysiske og biologiske k√łn. Det synes jeg vi har et ansvar for. Det er jo ikke en politisk beslutning, at det derfor er relevant at lave b√•de en somatisk og en psykiatrisk udredning. Det er jo ikke en politisk beslutning; det er en faglig beslutning, at det er det, der skal til, hvis vi ogs√• skal tage det ansvar p√• os, det er, at sikre alle patienter ‚Äď ogs√• dem, der m√•tte rette henvendelse til sundhedsv√¶senet, hvor det viser sig, at der ikke er tale om den problemstilling, men om en psykisk lidelse. S√• p√• den m√•de synes jeg alts√•, det her handler om patientsikkerhed, og jeg synes egentlig ikke, at vi som politikere p√• den m√•de skal g√• ind at overrule de faglige vurderinger.

    Med hensyn til det andet vil jeg sige, at det, som Enhedslistens forslag g√•r ud p√•, er at fjerne kategorien transseksuelle fra sundhedsv√¶senets klassifikationssystem. Jeg mener, det er klinisk relevant at have begrebet transk√łnnethed, fordi man jo lige pr√¶cis henvender sig til sundhedsv√¶senet for at f√• en behandling, kirurgi, hormonbehandling osv., p√• baggrund af det, og det skal vi selvf√łlgelig kunne rumme i sundhedsv√¶senet.

  7. Kl. 1011. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix.
  8. Kl. 1011. Stine Brix (EL):
    Jeg mener, at ministeren overser, at der desv√¶rre er en lang historie med sygeligg√łrelse af b√•de homoseksuelle og transk√łnnede, som jo er det, der sl√•r igennem her. Det er jo derfor, at det er politisk, at der findes en s√•dan kategori; det er jo derfor, det er til voldsom diskussion; det er derfor, Amnesty-Danmark og LGBT Danmark har rejst det som sp√łrgsm√•l.

    S√• vil jeg sige, at det er jo ikke s√•dan, at n√•r man i √łvrigt f√•r foretaget gennemgribende indgreb i sundhedsv√¶senet, som ogs√• kan v√¶re uigenkaldelige eller have store konsekvenser, s√• automatisk f√•r foretaget en psykiatrisk vurdering. Man kan s√•dan set godt, i hvert fald s√•fremt man er kvinde, g√• ind p√• et privathospital og f√• lavet nye bryster eller forst√łrret sine bryster, uden man der foretager en psykiatrisk vurdering. S√• hvorfor er det, at det lige er, n√•r det g√¶lder transk√łnnede, at man s√•dan automatisk skal sikre sig ved en omfattende psykiatrisk vurdering, at ingen er psykisk syge? Vi m√• da have som udgangspunkt, at folk, n√•r de henvender sig, er velbevandrede og fornuftige og ikke er psykotiske, medmindre der er noget, der v√¶kker en mistanke om noget andet. Derfor mener jeg, at hvis man fastholder, at det bare er faglighed, s√• kommer man til at l√¶gge sig i en forl√¶ngelse af historiens diagnosticering og sygeligg√łrelse af LGBT-personer.

  9. Kl. 1012. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ministeren.
  10. Kl. 1012. Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):
    Jamen f√łrst vil jeg sige, at hvis en kvinde v√¶lger at g√• p√• en privatklinik og f√• forst√łrret sine bryster, er det jo ikke noget, vi som samfund betaler; s√• er det p√• kosmetisk indikation, og det st√•r enhver frit for. Men det h√•ber jeg ogs√• at Enhedslistens ordf√łrer er helt enig med mig i; det er jo ikke noget, vi betaler for i det offentlige, n√•r det er p√• kosmetisk indikation. S√• er det dit eget private valg, og s√• kan du g√• hen med hvilken som helst motivation, du har, for det, s√• den parallel holder ligesom ikke her.

    Jeg vil da sige, at selvf√łlgelig er det fuldst√¶ndig afg√łrende, at det sundhedspersonale og de l√¶ger, der st√•r med det her faglige felt, i al deres virke er respektfulde ‚Äď det er da utrolig vigtigt. Men jeg m√• bare sige, at jeg synes, det faktisk g√•r imod intentionen s√• at ville flytte diagnosen til en kategori, der faktisk handler om sygdom. Jeg er helt med p√•, at forstyrrelser som overskrift virker st√łdende, virker forkert, i forhold til at der er tale om uoverensstemmelse i k√łnsidentitet, og derfor arbejder vi jo ogs√• aktuelt for at f√• det √¶ndret, i forbindelse med at der skal laves en ny version af klassifikationssystemet. P√• den m√•de sparker Enhedslisten en √•ben d√łr ind, og det er jo rart, at vi er enige her.

    Men jeg m√• sige, at de konkrete forslag om at flytte diagnosen over i en kategori, hvor vi snakker om sygdomme, misdannelser, synes jeg ikke fjerner stigmatiseringen. Jeg tror, vi skal have helt anderledes brede briller p√•, have en accept af den mangfoldighed, der er, og respekt for folks oplevelse af deres eget k√łn.

  11. Kl. 1014. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Tak til ministeren. S√• er det fru Jane Heitmann som Venstres ordf√łrer.
  12. Kl. 1014. (Ordf√łrer) Jane Heitmann (V):
    Enhedslisten har fremsat beslutningsforslaget om at fjerne transseksuelle fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser. Det er en sag, som har stor betydning for den minoritetsgruppe. Og h√•nden p√• hjertet undrer det mig, at diagnosen transseksuel anno 2013 st√•r p√• b√•de WHO‘s liste over k√łnsidentitetsforstyrrelser og vores egen nationale liste.

    I Danmark er der ca. 50.000 mennesker, som oplever sig selv som transk√łnnnede, alts√• som en mand, der lever i en kvindekrop, eller som en kvinde, der lever i en mandekrop.

    Der kan v√¶re flere grunde til, at man √łnsker at f√• foretaget en k√łnsmodificerende behandling, som det s√• flot hedder, uden at disse mennesker n√łdvendigvis har brug for en psykiatrisk eller psykologisk udredning. For den gruppe mennesker er det st√¶rkt intimiderende at blive kategoriseret under forstyrrelser som p√• Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.

    Det fremg√•r af noterne til beslutningsforslaget, at man ikke pr. automatik √łnsker, at der skal foretages en psykiatrisk udredning eller diagnosticering for transk√łnnethed. Jeg er overordnet set enig i den betragtning. Hvorvidt der skal foretages en psykiatrisk udredning eller ej som led i en k√łnskorrigerende behandling, anser vi for en faglig vurdering i hvert enkelt tilf√¶lde.

    Netop den formulering havde vi fra Venstres side gerne set pr√¶ciseret i Enhedslistens forslag. I Venstre er vi af den overbevisning, at det at v√¶re transseksuel ikke i sig selv skal betragtes som en psykiatrisk lidelse, men det er ikke det samme, som at der i forhandlingsforl√łbet ikke kan indg√• forhold af s√•vel sexologisk, psykiatrisk, somatisk og social karakter. For os er det afg√łrende, at der foreligger det n√łdvendige faglige grundlag, og at personen er afklaret i sit √łnske om at skifte k√łn, eftersom behandlingen b√•de er omfattende og uigenkaldelig.

    Hvorvidt der skal indg√• en psykiatrisk udredning, m√• i hver enkelt situation bero p√• en konkret faglig vurdering. Sp√łrgsm√•let om den fremtidige tilrettel√¶ggelse af udredningen af personer, der √łnsker at gennemg√• et k√łnsskifte, m√• indg√• i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedr√łrende specialeplanl√¶gningen p√• omr√•det.

    I Danmark bryster vi os ofte af frisind og tolerance, og gennem √•rtier har vi vist vejen. T√¶nk bare p√• fjernelsen af homoseksualitet fra listen over psykiatriske lidelser i 1981, 10 √•r f√łr WHO gjorde det. Anno 2013 m√• man igen sp√łrge sig selv, om tolerance og frisind stadig g√•r h√•nd i h√•nd. Vi mennesker er forskellige. Hvem vi elsker, eller om vi kl√¶der os som m√¶nd eller kvinder h√¶nger i h√łj grad sammen med den personlige frihed. Jeg vil n√łdig g√łre mig til dommer over, om den ene livsstil er mere korrekt end den anden eller bidrage til at fastholde stigmatiseringer af bestemte minoritetsgrupper alene p√• grund af k√łn eller seksuel orientering.

    Transseksuelle er statistisk set h√łjere uddannet end resten af befolkningen. Alligevel har denne gruppe beklageligvis en arbejdsl√łshedsprocent p√• hele 50, ligesom at transseksuelle har en h√łj selvmordsprocent. Jeg h√•ber, at vi med debatten her kan bev√¶ge os et skridt i den rigtige retning for en overset minoritetsgruppe, som naturligvis har krav p√• et v√¶rdigt liv med respekt, forst√•else og ikke mindst tolerance.

    Fra Venstres side har vi stor sympati for Enhedslistens forslag, og vi er enige i, at transk√łnnede b√łr udg√• fra Sundhedsstyrelsens liste, men ogs√• fra WHO‘s klassifikation. Jeg har noteret mig, at der allerede er nedsat en arbejdsgruppe, som p√• baggrund af den tidligere minoritetsh√łring skal vurdere hele omr√•det, og jeg ser frem til, at gruppen freml√¶gger relevante anbefalinger.

    Sidst, men ikke mindst, ser jeg frem til den kommende udvalgsbehandling, til hvilken vi fra Venstres side foresl√•r en pr√¶cisering af s√•vel den nationale som den internationale vinkel. Vi ser gerne, at regeringen internationalt set opfordrer til fjernelse af transk√łnnede fra WHO‘s liste og fjerner transk√łnnede fra Sundhedsstyrelsens liste, ligesom vi gerne ser en pr√¶cisering af, at psykisk udredning b√łr ske p√• et l√¶gefagligt grundlag vurderet fra sag til sag. Jeg har jo kunnet h√łre her fra sundhedsministeren, at det er en problematik, som man fra regeringens side ser positivt p√•.

    P√• den baggrund kan vi ikke st√łtte Enhedslistens forslag, selv om der er elementer, som vi overordnet set er fuldst√¶ndig enige i.

  13. Kl. 1018. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.
  14. Kl. 1019. Stine Brix (EL):
    Til Venstre vil jeg ogs√• gerne sige tak for den positive modtagelse. Jeg synes, at det er lidt underligt at h√łre ordf√łreren opridse alle de ting, ordf√łreren og Venstre er enig i, men s√• alligevel konkludere, at man ikke kan st√łtte forslaget. S√• kan Venstres ordf√łrer ikke lige sk√¶re ud i pap, hvorfor man ikke kan stemme for forslaget, hvis man faktisk er enig i stort set hele indholdet?
  15. Kl. 1019. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  16. Kl. 1019.
    Jane Heitmann (V):
    Det kan jeg godt. Det, som vi gerne vil have pr√¶ciseret, er, at en psykiatrisk udredning b√łr foreg√• p√• et l√¶gefagligt grundlag. Det vil vi gerne have pr√¶ciseret i f.eks. noteteksten.
  17. Kl. 1019. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix.
  18. Kl. 1019. Stine Brix (EL):
    Jeg kan sige, ligesom jeg sagde til ministeren, at jeg naturligvis er enig i, at hvis der er en indikation for en psykiatrisk udredning, s√• skal man foretage den, ligesom man skal i alle mulige andre dele af sundhedsv√¶senet. S√• hvis vi kan n√• til enighed om det, h√•ber jeg da, at det betyder, at Venstre s√• kan st√łtte forslaget.
  19. Kl. 1019. Jane Heitmann (V):
    Som jeg sagde i min ordf√łrertale, ser jeg frem til udvalgsbehandlingen, og jeg kan jo her h√łre, at der i hvert fald er h√•b om, at vi bredt i Folketingssalen kan n√• hinanden, ogs√• med Enhedslisten som en aktiv del.
  20. Kl. 1020. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Tak til ordf√łreren. Fru Sophie H√¶storp Andersen som socialdemokratisk ordf√łrer.
  21. Kl. 1020. (Ordf√łrer) Sophie H√¶storp Andersen (S):
    Kendskabet til transk√łnnedes liv bygger jo ofte p√• fejlagtige opfattelser, og mange har holdninger, som ikke n√łdvendigvis bunder i viden om, hvordan deres liv egentlig leves. Derfor risikerer man ogs√• diskriminationen p√• grund af uvidenhed enten hos myndigheder eller hos andre mennesker, og det har vi som samfund et ansvar for at g√łre noget ved. Det er en problemstilling, vi skal tage alvorligt, at der er minoriteter, hvor man f√łler, at man er en kvinde i en mands krop eller ikke lever som det k√łn, som man udadtil giver udtryk for. Der er heller ingen tvivl om, at det her er noget, regeringen allerede har givet udtryk for at man er meget interesseret i at kigge p√•, ikke bare i forhold til det forslag, der ligger her i dag, og som ser p√• WHO‘s klassifikation, men ogs√• i forhold til den juridiske del, alts√• i forhold til at kunne f√• et juridisk k√łnsskifte.

    Udvalget sidder lige nu og arbejder og er end ikke f√¶rdige. Jeg kan ogs√• se i bem√¶rkningerne til Enhedslistens beslutningsforslag, at man s√•dan set anerkender, at der er et arbejde i gang, og at man ser frem til, at det arbejde g√łres f√¶rdigt her i √•r, og at udvalget kommer med deres anbefalinger. Derfor kan man m√•ske ogs√• undre sig lidt over, at vi tager debatten her i dag, medmindre den her debat s√• handler om vedvarende at s√¶tte fokus p√• omr√•det, hvilket jeg tror alle herinde kan v√¶re enige om at vi i hvert fald godt kan st√łtte. Men det er m√•ske lidt m√¶rkeligt at pr√łve p√• at tage forskud p√• et udvalgsarbejde, der stadig er i gang, og som vi bagefter kunne diskutere i sin helhed.

    Jeg vil sige, at i forhold til den problematik, som man s√• rejser her i dag, tror jeg, at der er rigtig stor enighed om, at ordet k√łnsidentitetsforstyrrelser, alts√• at der er tale om en forstyrrelse, er en torn i √łjet p√• rigtig mange transk√łnnede, og at det kan virke st√łdende. Netop derfor er det jo ogs√• s√•dan, at sundhedsministeren allerede har bedt Sundhedsstyrelsen om at arbejde for, at man anvender en sprogbrug, der er lidt mere d√¶kkende og mindre st√łdende, b√•de p√• internationalt plan og i den danske udgave. Som sagt, og det har jeg sagt flere gange, har vi allerede sat gang i et bredere arbejde, som skal kigge p√• forholdene for transk√łnnede s√•vel p√• det behandlingsm√¶ssige som det juridiske omr√•de.

    S√• Socialdemokratiet kan ikke st√łtte det beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Vi takker for, at der endnu en gang bliver sat fokus p√• et for os ogs√• vigtigt omr√•de, nemlig at vi kan g√łre forholdene lettere for en minoritet af mennesker, som ‚Äď som jeg sagde indledningsvis ‚Äď ofte oplever diskriminationen enten p√• grund af uvidenhed eller p√• grund af holdninger. Vi vil meget gerne v√¶re med til at diskutere det her i udvalget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

  22. Kl. 1023. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix, en kort bemærkning.
  23. Kl. 1023. Stine Brix (EL):
    Tak til Socialdemokratiets ordf√łrer for ogs√• at tage positivt imod det. Alts√•, det er jo rigtigt, at der er nedsat en arbejdsgruppe i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet, og det n√¶vner vi ogs√•, som ordf√łreren siger, i bem√¶rkningerne til vores beslutningsforslag.

    Men det er jo beskrevet meget pr√¶cist i kommissoriet for den arbejdsgruppe, at den ikke skal kigge p√• behandlingsdelen, men skal kigge p√• den juridiske del omkring k√łnsskifte, navnelovgivning og paslovgivning. Derfor mangler den anden del s√•dan set i det arbejde, som foreg√•r i den arbejdsgruppe, og det er jo derfor, at vi frems√¶tter beslutningsforslaget for ogs√• at f√• en diskussion af det for transpersoner meget, meget vigtige og meget symbolske i, at de i dag er klassificeret i det kapitel, der handler om psykiske sygdomme. Der er det ikke tilfredsstillende for os bare at slette ordet k√łnsidentitetsforstyrrelser. Transpersonerne optr√¶der i et kapitel med psykiske sygdomme, og det opfattes ‚Äď ikke bare af transpersonerne selv, men ogs√• af Amnesty-Danmark ‚Äď som voldsom diskriminationen. Der er jeg lidt ked af, at man bare fejer det af banen, med henvisning til at der er en arbejdsgruppe, som s√•dan set kigger p√• noget helt andet end det sp√łrgsm√•l.

  24. Kl. 1024. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  25. Kl. 1024. Sophie Hæstorp Andersen (S):
    Jamen det er jeg ikke helt enig i, og jeg m√• ogs√• indr√łmme, at der er forskellige tilstande, som man bliver n√łdt til at klassificere ved hj√¶lp af vores WHO-klassifikationssystem, som bruges af helt almindelige √•rsager, for at man kan sige, at nu har vi en person inde i sundhedssystemet, og for at man kan f√łlge op med forskning, og for at man kan f√łlge op behandlingsm√¶ssigt ‚Äď vi er n√łdt til at klassificere vedkommende p√• en eller anden m√•de. Og jeg er enig i, at det klassifikationssystem jo selvf√łlgelig hele tiden ogs√• skal afspejle, hvordan man opfatter sig selv. Jeg tror, mange vil blive overraskede over, hvis graviditet f.eks. var klassificeret i en diagnosegruppe for psykisk sygdom. P√• den m√•de kan jeg godt st√łtte ordf√łreren i, at man skal kigge p√• det.

    Men vi bliver ogs√• n√łdt til at sige, at man s√•dan set allerede har bedt Sundhedsstyrelsen ‚Äď nu siger jeg man; det er jo sundhedsministeren ‚Äď om lige pr√¶cis at kigge p√• det her, og vi arbejder ogs√• for, at det skal √¶ndres i europ√¶isk regi. For det giver heller ikke mening, hvis Danmark udelukkende g√•r enegang, og man i resten af verden s√• sidder og laver unders√łgelser p√• alle mulige andre planer. Men vi vil gerne v√¶re med til at skubbe p√• udviklingen, ligesom Danmark ogs√• gjorde i sin tid med homoseksualitet, da det skulle fjernes fra den psykiatriske liste.

  26. Kl. 1025. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix.
  27. Kl. 1025. Stine Brix (EL):
    Det er jo lige pr√¶cis det, der er pointen med beslutningsforslaget: Det handler om at skubbe p√• den udvikling. Og s√• vil jeg betrygge ordf√łreren med, at man g√•r s√•dan set ikke fuldst√¶ndig enegang, for der er allerede et par lande, som har taget det her skridt, bl.a. Argentina og Frankrig. S√• man kunne jo slutte sig til dem og p√• den m√•de v√¶re med til at l√¶gge et pres p√• WHO, hvor det ikke er givet, at det bliver s√•dan i det kommende diagnosesystem, at den her kategori bliver taget af sygdomslisten.

    S√• der er jo et behov for at skabe et internationalt pres, og der undrer det mig, at ordf√łreren p√• den ene side siger, at det er n√łdvendigt, og det g√łr man allerede, og p√• den anden side siger, at det vil man alligevel ikke stemme for at vi skal g√łre. Hvis man allerede g√łr det, er det vel ikke s√• sv√¶rt at trykke p√• den gr√łnne knap.

  28. Kl. 1026. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  29. Kl. 1026. Sophie Hæstorp Andersen (S):
    Jamen jeg tror bare, at det kr√¶ver, at man s√¶tter sig ned og kigger p√•, hvad der s√• helt konkret er af forslag til, hvordan man kan g√łre tingene anderledes, og det vil vi meget gerne g√łre i udvalgsarbejdet. Det er jo ogs√• det, vi st√•r her og siger i dag.

    Så vil jeg sige, at jeg tror ikke, jeg brugte ordet enegang, men det, jeg i hvert fald mente, var, at man skulle gå foran. Jeg er helt enig i, at der er andre lande, der allerede har taget nogle initiativer, og lad os kigge på dem i udvalgsarbejdet og se, hvordan vi kan lande det her forslag. Vi er meget interesseret i at få diskuteret det i udvalget.

  30. Kl. 1026. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Tak til ordf√łreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordf√łrer.
  31. Kl. 1026. (Ordf√łrer) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
    Tak. Jeg skal indledningsvis lige nævne, at jeg taler på både Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis vegne.

    Enhedslisten kommer her med et forslag om, at Folketinget opfordrer regeringen til at fjerne kategorien transseksuelle fra sundhedsv√¶senets klassifikationssystem, hvor transpersoner klassificeres under kategorien psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser. Det er rigtig sv√¶rt at s√¶tte sig ind i, hvordan det f√łles, n√•r man er f√łdt i en forkert krop, men jeg forst√•r godt den frustration, der er, hvis man f√łler sig som et k√łn, men ser ud som et andet. Det er noget, som ca. 1 pct. af den danske befolkning oplever. Men at v√¶re transk√łnnet er ikke en psykisk sygdom, og derfor mener vi heller ikke, at transk√łnnede skal kategoriseres som en diagnose for en psykisk sygdom. Psykiske sygdomme er kendetegnede ved s√¶rlige psykiske symptomer, som i meget betydelig grad p√•virker helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne.

    I dag er det s√•dan, at hvis man skal have retten til et fysisk indgreb og l√¶gebehandling, betinges det faktisk af en psykiatrisk diagnose, og der mener Dansk Folkeparti, at det b√łr v√¶re den anden vej rundt, at kirurgiske indgreb og behandling kun kan ske, hvis man ikke har en psykiatrisk diagnose. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i et grundigt og v√¶rdigt afklaringsforl√łb for den enkelte, s√• vi er helt enige med Enhedslisten i, at transk√łnnede skal v√¶k fra listen over psykiatriske sygdomme, og at der b√łr arbejdes p√• at f√• det fjernet fra WHO‘s liste. Indtil da kan vi naturligvis ogs√• fjerne det fra listen i Danmark.

    Men vi mener stadig, at der skal ske en grundig afklaring. Det er meget store indgreb, der udf√łres, og derfor kan vi ikke st√łtte den del af forslaget, der handler om, at der ikke skal foretages psykiatrisk udredning eller diagnosticering. S√• kan jeg forst√• p√• debatten, at det et eller andet sted lyder, som om vi n√¶rmer os en konsensus om, hvordan det her skal ende, og derfor vil jeg da egentlig bare sige, at jeg gl√¶der mig til, at vi kommer frem til udvalgsarbejdet. M√•ske kan vi i f√¶llesskab lave en beretning om, hvordan det her skal se ud fremadrettet. Men som udgangspunkt kan vi ikke st√łtte de formuleringer, som st√•r i Enhedslistens forslag. Tak.

  32. Kl. 1028. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Tak til ordf√łreren. Der er ikke nogen korte bem√¶rkninger. S√• er det fru Camilla Hersom som radikal ordf√łrer.
  33. Kl. 1029. (Ordf√łrer) Camilla Hersom (RV):
    Tak for det. Jeg vil godt l√¶gge ud med at sige og understrege som alle ordf√łrere, der har v√¶ret heroppe f√łr mig, at vi i Det Radikale Venstre faktisk er fuldst√¶ndig enige i intentionen og for s√• vidt ogs√• i det, substansen peger frem mod i det her beslutningsforslag. Vi synes ogs√•, det er urimeligt, og at det kan virke stigmatiserende, at transk√łnnede optr√¶der p√• listen over psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser. Men de sidste to er jo ogs√• vigtige, for det er jo en overkategori, der deler underkategorierne i dels dem, som har psykiske lidelser, dels dem, der har adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser.

    Når det er sagt, er det jo sådan, som Grundtvig sagde, at sproget skaber det, det nævner, og derfor kan vi sagtens sætte os ind i og forstå, at det er krænkende for transpersoner at blive opfattet som nogen med adfærdsmæssige forstyrrelser, også fordi den sprogbrug jo dybest set legitimerer, at andre kan opfatte dem som sådan.

    Derfor har regeringen jo ogs√• allerede sat gang i en vifte af initiativer, der skal √¶ndre p√• dette, ikke kun i forhold til den konkrete sprogbrug og klassifikation, det er der allerede redegjort for, men jo ogs√• for en lang r√¶kke andre v√¶sentlige aspekter for transk√łnnede, herunder at det bliver muligt at skifte juridisk k√łn uden at skifte fysisk k√łn, at der er et blik p√• de behandlingsm√¶ssige ting, der foreg√•r, hvor der ogs√• har v√¶ret en del kritik, og s√• som sagt sprogbrug og klassifikation.

    Men hvis vi nu dybest set er enige i det, der er intentionen med beslutningsforslaget, og det, som det peger frem imod, hvorfor kan vi s√• ikke bare st√łtte det, s√•dan som det ligger i dag? Jamen det kan vi ikke, fordi vi fra Det Radikale Venstres side synes, at det er v√¶sentligt, at der finder en udredning sted, f√łr man foretager operationer eller giver medicin eller andet i sundhedsv√¶senet, og det g√¶lder, uanset hvad baggrunden er.

    Der skal v√¶re en eller anden form for udredning. Nogle gange skal den v√¶re fysisk, nogle gange skal den v√¶re psykisk, nogle gange skal den v√¶re begge dele, og hvis man skal have en udredning, er man ogs√• n√łdt til at have en kode for, hvordan det foreg√•r, eller hvordan det skal rubriceres, og hvorfor det? Det handler bl.a. om patientens retssikkerhed. Man skal jo ogs√• kunne f√łre tilbage, hvad er det pr√¶cis, patienten har gennemg√•et; der kan v√¶re behov for at klage eller andre forhold, som g√łr, at det er v√¶sentligt.

    Derudover er det jo s√•dan, at vi ogs√• bruger de her ting fremadrettet til hele tiden at videreudvikle vores sundhedssystem, til at forske og til at udvikle, og der har Danmark jo en sammenh√¶ng med resten af verden. S√• hvis Danmark p√• det her punkt g√•r enegang, vil vi jo ikke l√¶ngere ogs√• kunne bidrage til internationale studier, international forskning, hvor man vil lave tr√¶k p√• de her koder. Det er jeg ikke sikker p√• er i de transk√łnnedes interesse. Tv√¶rtimod tror jeg, at det er i deres interesse, at der ogs√• ligger data p√•, hvordan de her ting foreg√•r, hvor man har gode resultater, og hvor man har mindre gode resultater. Det er derfor, vi bakker op om, at man fortsat f√łlger regeringens spor, som er, at man arbejder p√• parallelt at √¶ndre sprogbrugen og klassifikationen i WHO‘s system og i det danske system.

    Endelig vil jeg sige, at det sidste punkt for mig at se jo ogs√• handler om, at alle m√• respektere, at der ogs√• er andre hensyn end ens egne. Det g√¶lder jo ogs√• de transk√łnnede. Jeg er fuldst√¶ndig enig, som jeg sagde indledningsvis, i intentionen med det her. Jeg synes, der er foreg√•et og foreg√•r diskriminerende ting i den m√•de, man omtaler gruppen p√•, og en del af det, de oplever, s√¶rlig med problemerne med at f√• lov til at skifte juridisk k√łn.

    Det er ikke ensbetydende med, at de transk√łnnede er de eneste, vi skal tage hensyn til. Vi skal ogs√• tage hensyn til, at vi har et system, vi hele tiden kan videreudvikle, og hvor vi derfor heller ikke skal v√¶re bange for at kalde tingene ved deres rette navn. De transk√łnnedes rette navn er ikke, at de lider af en adf√¶rdsm√¶ssig forstyrrelse. Men hvis man er transk√łnnet og gerne vil have skiftet k√łn fysisk, har man behov for at gennemg√• en operation, og den handler ikke kun om, at man tilf√¶ldigvis er f√łdt med for meget h√•r eller uden bryster. Tak for ordet.

  34. Kl. 1033. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix for en kort bemærkning.
  35. Kl. 1033. Stine Brix (EL):
    Jeg vil gerne stille et sp√łrgsm√•l til De Radikales ordf√łrer, for De Radikale l√¶gger meget v√¶gt p√• det her med, at der skal v√¶re en udredning. S√•dan forst√•r jeg ordf√łreren. Jeg vil gerne sp√łrge, om De Radikale mener, at det er den enkelte person selv, som kan afg√łre, hvad vedkommendes k√łnsidentitet er, eller om det skal v√¶re eksperter, der skal afg√łre det p√• vegne af den enkelte.
  36. Kl. 1034. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  37. Kl. 1034. Camilla Hersom (RV):
    I udgangspunktet mener jeg, at det selvf√łlgelig m√• v√¶re den enkelte selv, der afg√łr det, men jeg mener ogs√•, at der kan v√¶re tilf√¶ldet, hvor folk af andre √•rsager m√•ske er psykisk syge og opfatter, at de er noget andet end det, de egentlig er, og hvor den operation, som en egentlig k√łnsskifteoperation er, vil v√¶re s√• omfattende, at man m√• sige, at det er rimeligt, at der foreg√•r en r√¶kke samtaler eller andet. Jeg synes, at det, vi har behov for her, er, at den enkelte person bliver m√łdt der, hvor den enkelte person er; at det er en faglig vurdering, om der er behov for en psykisk udredning, eller om der ikke er, eller om der kun er tale om en fysisk udredning, hvis det er det, der er behov for. Men en eller anden udredning skal der v√¶re.

    Jeg synes, at udgangspunktet selvf√łlgelig m√• v√¶re, at man m√• respektere, hvad personen selv siger. Men jeg tror ogs√•, at det er kendt for alle, at der ogs√• findes mennesker i vores samfund, som kan v√¶re psykisk syge og tro, at de er alt muligt, ikke bare et andet k√łn, men et tr√¶ eller et dyr, eller hvad ved jeg. Det er jo ikke s√•dan, at man kan spadsere ind i sundhedsv√¶senet og bede om en operation til hvad som helst p√• ens eget grundlag. Det g√¶lder jo heller ikke alt mulig andet. Man kan jo ikke sige, at jeg har ondt i hjertet, og jeg vil gerne have en hjerteoperation. S√•dan foreg√•r det jo ikke. Og det synes jeg er rimeligt nok.

  38. Kl. 1035. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix.
  39. Kl. 1035. Stine Brix (EL):
    Som jeg har sagt flere gange, er jeg enig i, at der kan v√¶re tilf√¶lde, hvor man kan vurdere, at en person er psykotisk, og at man s√• selvf√łlgelig m√• afvise behandling. Men det, som Det Radikale Venstre l√¶gger op til, er jo, at alle skal igennem en form for udredning. Og i den udredning, der foreg√•r i dag, er den psykiatriske udredning en lille del. En stor del af den er en √•relang udredning om, om du nu er det k√łn, du giver udtryk for at v√¶re. Hvordan kl√¶der du dig, hvilket undert√łj har nu p√•, hvordan tisser du, hvilket k√łn er du tiltrukket af osv. osv.?

    Jeg vil gerne opfordre De Radikales ordf√łrer til at l√¶se det h√łringssvar, som vi har modtaget fra LGBT Danmark, hvor de meget klart skriver, at det er deres opfattelse, at der ikke findes nogen evidens for den type udredning, man foretager i dag. Det er derfor, jeg sp√łrger til, hvorvidt det er den enkelte selv, der kan vurdere, hvilken k√łnsidentitet man har, eller om det skal v√¶re nogle eksperter, der vurderer det. For det er klart, at der er nogle s√¶rtilf√¶lde, hvor vi snakker om psykoser. Det er √©n sag. Det er klart, at dem skal man kunne sortere fra. Men er det i alle de andre tilf√¶lde s√• eksperter, der skal afg√łre, om man nu har den k√łnsidentitet, man giver udtryk for man har?

  40. Kl. 1036. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  41. Kl. 1036. Camilla Hersom (RV):
    Jeg har l√¶st b√•de √¶ndringsforslaget og de artikler, der er fulgt med, og jeg har holdt m√łder med transk√łnnede personer og kender til problemstillingen, herunder de problemstillinger, der er i Danmark p√• det her omr√•de. Det er jo netop nogle af de ting, vi faktisk ogs√• er ved at se p√•.

    Jeg synes bare ikke, at det, at man kan sige, at det for mig at se er en latterlig ting, at folk bliver spurgt om, om de sidder eller st√•r op, n√•r de g√•r p√• toilettet, er det samme som at sige, at enhver person, uanset om man er transk√łnnet eller ej, kan spadsere ind i sundhedsv√¶senet og sige: Jeg √łnsker den og den operation, fordi jeg f√łler mig s√•dan og s√•dan. Det synes jeg ikke er rimeligt.

    Derfor synes jeg, at det, der m√• v√¶re kravet, er, at der selvf√łlgelig foreg√•r en eller anden udredning, men at den udredning jo ikke kan v√¶re en udredning, hvor alle skal igennem det samme, men at der tages udgangspunkt i den person, man m√łder, og at det foreg√•r respektfuldt. Og s√• kan vi forh√•bentlig udvikle det her omr√•de p√• en m√•de, hvor man rammer mere plet i forhold til at respektere netop folks egen opfattelse. En del af de artikler, som var vedlagt h√łringsforslaget ‚Äď det vil de andre ordf√łrere vide ‚Äď handler jo om, hvordan transk√łnnede personer oplever, at de m√• lyve for at f√• adgang til en operation. Det er selvsagt heller ikke hensigtsm√¶ssigt.

    S√• udgangspunktet er den enkeltes opfattelse. Men hvis der skal foreg√• behandling, operation, medicinudskrivning eller andet i vores sundhedssystem, s√• m√• det selvf√łlgelig bero p√• en udredning og en faglig vurdering.

  42. Kl. 1038. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Tak til ordf√łreren. Fru √Ėzlem Sara Cekic som SF’s ordf√łrer.
  43. Kl. 1038. (Ordf√łrer) √Ėzlem Sara Cekic (SF):
    Tak. Jeg vil lige starte med at drille lidt. Da vi sad som opposition, gjorde man altid det, at n√•r man vidste, at regeringen var p√• vej med noget, skyndte man sig at lave et beslutningsforslag, fordi det tit handler om, hvem der kommer f√łrst. Det v√¶lger jeg at starte med for ligesom at drille Enhedslisten lidt, for jeg f√łler, at de ogs√• driller lidt i den her situation. Det er jo fint nok. S√• l√¶nge vi kan v√¶re s√• enige om et emne, som er s√• vigtigt, synes jeg faktisk, det er rigtig, rigtig godt, at vi i f√¶llesskab kan arbejde videre.

    Danmark har jo givet homoseksuelle mulighed for registreret partnerskab, og vi er p√• vej til at give bedre rettigheder til lesbiske medm√łdre, og nu er det ogs√• tid til at g√• foran og bek√¶mpe synligg√łrelsen af de transseksuelle.

    De fleste befinder sig i kategorien hunk√łn eller hank√łn uden at sk√¶nke det en tanke, men en mindre gruppe mennesker f√łdes ikke med en krop, der svarer til det k√łn, de f√łler sig som. De er transk√łnnede. De findes i alle samfundslag, men de har det tilf√¶lles, at det officielle Danmark betragter dem som syge. Transseksualitet st√•r i dag p√• WHO‘s liste over psykiske sygdomme.

    Med udgangspunkt i den liste betragtes de ogs√• i Danmark som psykisk syge. I dag skal transseksuelle have en psykiatrisk diagnose gennem en lang psykiatrisk udredning f√łr de m√•ske kan f√• tilladelse til en k√łnsskifteoperation, der igen giver adgang til at √¶ndre cpr-nummeret. Rigtig mange transk√łnnede, vi har talt med, f√łler, at det er nedv√¶rdigende og stigmatiserende at skulle igennem et forl√łb, som skal diagnosticere dem som psykisk syge, f√łr de kan f√• lov at leve som det k√łn, de √łnsker at v√¶re. St√•r de op eller sidder de ned, n√•r de tisser, g√•r de med trusser med blonder, hvis de gerne vil v√¶re kvinde? Alle de her sp√łrgsm√•l kan f√• os til at grine, men er faktisk enormt nedv√¶rdigende og diskriminerende for dem.

    De vil gerne accepteres som den, de f√łler de er, men desv√¶rre er det ikke nemt at afvige fra traditionsbundne normer. For 30 √•r siden var det ogs√• sv√¶rt for homoseksuelle at springe ud. I dag betragter vi heldigvis hverken b√łsser eller lesbiske som syge, men blot som borgere med anden seksuel orientering end flertallet.

    Det er p√• tide med en ny principiel diskussion af, hvordan vi skal behandle folk med anderledes k√łnsidentitet. I en r√¶kke andre lande er debatten allerede i gang. Nogle er l√¶ngere fremme end andre. I Frankrig har man allerede fjernet transseksuel som psykiatrisk diagnose, og Tyskland og Sverige er ved at fravige kravet om, at en transk√łnnet skal steriliseres, f√łr personen m√• skifte k√łn. Danmark skal g√• foran for at anerkende de transseksuelle, ligesom vi gik foran med de homoseksuelles rettigheder tilbage i 1981. Vi skal turde at g√łre op med de kulturbestemte fordomme og acceptere, at det ikke beh√łver at v√¶re en sygdom, hvis Annette hellere vil v√¶re Arne. Danmark skal g√• foran for at anerkende de transseksuelle, ligesom vi gik foran med de homoseksuelles rettigheder i 1981.

    Når vi kigger på beslutningsforslaget, som Enhedslisten har lavet, og på debatten om udredning vil jeg sige, at det altid er væsentligt, at vi forbedrer kvaliteten af udredning og kigger på længden og de metoder, der bliver brugt. Det synes jeg er enormt væsentligt.

    Da jeg var ude p√• en sexologisk klinik, m√• jeg √¶rligt indr√łmme, at det var en ret chokerende oplevelse at se, hvordan de her mennesker g√•r igennem et system, som g√łr, at hvis ikke de var syge f√łr, ender de nok med at blive det, for det er simpelt hen s√• kr√¶vende og ogs√• mange gange meget, meget nedv√¶rdigende.

    Men det er jo os, der s√¶tter rammen for det arbejde, man laver p√• en sexologisk klinik, og derfor gl√¶der det mig, at sundhedsministeren g√•r ind i det her for at kigge p√•, hvordan klassifikationen skal v√¶re. Det er jeg helt enig i. Samtidig skal der ogs√• gennem et udredningsarbejde kigges p√• den juridiske del. Vi har ogs√• allerede kontaktet WHO for at f√• dem til at kigge p√•, hvordan man ogs√• der kan presse p√• for at √¶ndre klassifikationen. Det er et ord, som jeg har meget sv√¶rt ved at udtale, kan jeg h√łre. P√• tirsdag er ordf√łreren for Enhedslisten bl.a. ogs√• med, n√•r vi holder en konference her i Folketinget, hvor hele regeringens nedsatte udvalg, der skal kigge p√• det her, ogs√• deltager for at finde ud af, hvad det er for udfordringer, der er, og hvad det er for l√łsningsmuligheder, der er. Alt i alt synes jeg faktisk, vi er rigtig godt i gang.

    S√• h√•ber jeg, at vi i f√¶llesskab kan v√¶re med til at lave et rigtig godt udvalgsarbejde, der g√łr, at vi kan v√¶re enige om det, vi beslutter i sidste ende.

  44. Kl. 1043. Formanden (Mogens Lykketoft):

    Fru Stine Brix, en kort bemærkning.

  45. Kl. 1043. Stine Brix (EL):
    Det er s√•dan set ikke for at drille, at vi stiller det her forslag. Det h√•ber jeg heller ikke er det, der er udgangspunktet for ordf√łreren. Jeg synes, det er en dybt seri√łs debat og en vigtig debat.

    Der er simpelt hen noget, jeg ikke forst√•r, og det er, hvorfor man, hvis man er s√• enig i det, s√• stemmer nej. Jeg har h√łrt nogle svar fra nogle af de andre, der er nogle sm√• forbehold rundtomkring, men det er der egentlig ikke fra SF’s ordf√łrer. S√• hvorfor, hvis man er s√• enig i det, og man oven i k√łbet √•benbart allerede er i gang, s√• stemme nej?

  46. Kl. 1043. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  47. Kl. 1043. √Ėzlem Sara Cekic (SF):
    Jeg h√•ber da slet ikke, at vi n√•r s√• langt. Jeg h√•ber da, at vi, hvis ordf√łreren grundl√¶ggende mener, at det her er en meget, meget seri√łs debat, hvad jeg faktisk tror at ordf√łreren mener, og det er noget, der optager os alle sammen, s√• har et udvalgsarbejde, hvor vi kan v√¶re enige om at se p√•, hvorvidt vi skal lave et √¶ndringsforslag til teksten, og at vi skal kigge p√•, hvordan vi skal arbejde videre og se p√•, hvad det er, vi kan v√¶re enige om, s√•dan at vi p√• den m√•de ligesom kan arbejde videre. Jeg er da grundl√¶ggende helt enig i, at n√•r der er s√• stort og bredt et flertal bag at g√łre noget, s√• skal vi ogs√• gribe den historiske chance. I √łvrigt st√•r det faktisk allerede i regeringsgrundlaget, at det er noget, man skal g√łre noget ved. Jeg synes ogs√• som ordf√łreren, at jo hurtigere, jo bedre.
  48. Kl. 1044. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Fru Stine Brix.
  49. Kl. 1044. Stine Brix (EL):
    Det vil jeg meget gerne v√¶re med til at kigge p√•. Jeg er helt √•ben over for, om vi kan skrue det sammen p√• en lidt anden m√•de, og s√• h√•ber jeg da, at vi kan skrive historie, for det ville det v√¶re. Der er kun ganske f√• lande, ordf√łreren n√¶vnte selv Frankrig, der er ogs√• Argentina, som har taget det her skridt. Dengang i 1981, da Danmark gik foran i forhold til at fjerne homoseksualitet fra den samme liste, gik der hele 9 √•r, f√łr WHO tog det samme skridt. S√• mon ikke at vi, hvis vi slutter os sammen med Frankrig og Argentina, forh√•bentlig kan l√¶gge et pres p√• WHO, s√•dan at det g√•r lidt hurtigere. Jeg vil gerne h√łre ordf√łreren, om man er villig til at g√• foran WHO, som det her forslag jo l√¶gger op til.
  50. Kl. 1045. Formanden (Mogens Lykketoft):
    Ordf√łreren.
  51. Kl. 1045. √Ėzlem Sara Cekic (SF):
    Jeg har slet ikke h√łrt nogen sige, at det ene udelukker det andet. Jeg synes, at man p√• den ene side i Danmark skal g√łre, hvad man kan, for at det sprog, vi bruger, den m√•de, vi placerer folk i de her diagnosesystemer p√•, ikke er med til at stigmatisere og marginalisere, samtidig med at vi WHO-regi arbejder med at kunne √¶ndre ting. Jeg synes ikke, at det skal v√¶re s√•dan, at hvis vi ikke kan g√łre det ene, kan vi heller ikke g√łre det andet. Danmark var et foregangsland i forhold til homoseksualitet, noget, som vi er utrolig stolte af alle sammen i dag, og det mod skal vi selvf√łlgelig ogs√• have, n√•r vi skal k√¶mpe for, at transseksuelle kan blive ligebehandlet som alle andre borgere.

    S√• jeg kan slet ikke se, at der er en mods√¶tning. Jeg h√•ber faktisk, at ordf√łreren ogs√• lytter til, at der heller ikke er andre, der mener det, s√•dan at vi i f√¶llesskab ligesom kan arbejde videre med det.

  52. Kl. 1045. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Formanden : Tak til ordf√łreren. S√• er det hr. Joachim B. Olsen som ordf√łrer for Liberal Alliance.
  53. Kl. 1046. (Ordf√łrer) Joachim B. Olsen (LA):
    Tusind tak.

    N√•r man h√łrer debatten her, er det jo s√•dan lidt sv√¶rt at finde ud af, hvad der egentlig skiller os ad. S√• hvis man fokuserer p√• det, der samler os, nemlig at vi er enige om, at folks k√łnsidentitet ikke er en forstyrrelse eller en sygdom, og at vi gerne vil √¶ndre, hvordan den bliver beskrevet, s√• er det jo rigtig positivt. Jeg vil ogs√• sige, som andre ordf√łrere har sagt, at vi ogs√• er rigtig positive over for Enhedslistens beslutningsforslag.

    Jeg m√• indr√łmme, at jeg blev en lille smule forvirret under den her debat, for det blev lidt sv√¶rere at gennemskue, hvad det egentlig er, der skiller os ad. Men som jeg kan forst√•, s√• handler det alts√• om, hvorvidt der skal v√¶re en automatisk udredning, hvis man skal have foretaget en k√łnsskifteoperation. Jeg tror nok, man m√• sige, at den udredning, der finder sted, nok kan g√łres p√• en lidt mere hensigtsm√¶ssig m√•de, og n√•r man ligesom s√¶tter sig ind i, hvordan den foreg√•r, kan man godt forst√•, at den m√•ske kan virke, ja, meget forstyrrende for dem, der er helt sikre p√•, at de alts√• er f√łdt med det forkerte k√łn.

    Men n√•r jeg alligevel mener, at det nok er ret fornuftigt, at der finder en eller anden form for udredning sted, er det jo, fordi hvis man g√•r ind og ser p√• de sp√łrgsm√•l, der er stillet i forbindelse med det her beslutningsforslag, kan man jo se, at Region Hovedstadens Sexologiske Klinik faktisk oplyser, at der er forskellige former for fortrydelse, n√•r folk har f√•et foretaget den her operation, og at der faktisk ogs√• er enkelte tilf√¶lde ‚Äď det er godt nok ikke mange, men der er enkelte tilf√¶lde ‚Äď hvor folk har haft den ultimative fortrydelse, at de alts√• fuldst√¶ndig har fortrudt, at de har f√•et lavet en k√łnsskifteoperation. Det fort√¶ller i hvert fald mig, at det nok er meget fornuftigt, at der er en eller en form for udredning. At den s√• skal v√¶re skruet sammen p√• en anden m√•de end i dag tror jeg godt at vi alle sammen kan blive enige om. Tak.

  54. Kl. 1048. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Tak til ordf√łreren. S√• er det ordf√łreren for forslagsstillerne, Enhedslistens fru Stine Brix.
  55. Kl. 1048. (Ordf√łrer for forslagstillerne) Stine Brix (EL):
    F√łrst vil jeg gerne sige tak for de mange kommentarer og den positive modtagelse, som jeg synes forslaget har f√•et.

    Den 3. januar 1981 ‚Äď det var, f√łr jeg selv blev f√łdt, men er trods alt alligevel ikke s√• lang tid siden ‚Äď fjernede Danmark som et af de f√łrste lande i verden homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme. I dag tror jeg de fleste t√¶nker, at det er helt m√¶rkeligt, at man dengang opfattede seksuel orientering som en sygdom. Selv om det forekommer mig, at det var meget, meget sent, s√• var vi dengang et foregangsland. Sammen med bl.a. USA var vi dermed med til at l√¶gge et pres p√• WHO, som senere fjernede homoseksualitet fra diagnoselisten; det var s√• sent som i 1990.

    Med dagens beslutningsforslag mener jeg, at Folketinget har alle muligheder for på samme måde at skrive historie, som man gjorde dengang i 1981. Vi foreslår, som det fremgår af forslaget, at transpersoner fjernes fra listen over psykiatriske lidelser fra det danske diagnosesystem.

    I dag placerer Sundhedsstyrelsen transpersoner i kategorien k√łnsidentitetsforstyrrelser i kapitlet om psykiske lidelser. Vi foresl√•r ganske enkelt, at Danmark g√•r foran og fjerner diagnosen fra vores eget system. Og det er klart, som SF’s ordf√łrer sagde, at det udelukker ikke, at man samtidig arbejder videre ad det internationale spor med at f√• den samme forandring i WHO‘s klassifikationssystem.

    Det er vores holdning, at en persons k√łnsidentitet lige s√• lidt som seksuel orientering er en psykisk eller, for den sags skyld, medicinsk sygdom. Det krav bakkes i √łvrigt op af Amnesty-Danmark og LGBT Danmark og en lang r√¶kke andre organisationer, som i flere √•r har fors√łgt at f√• transk√łnnede taget af den her liste, hvor psykiske sygdomme er opf√łrt. Begge organisationer betragter det i √łvrigt som diskriminationen.

    Der er f√• andre lande, som allerede har taget dette skridt. Det er bl.a. Argentina, hvor man helt har valgt at fjerne diagnosen, og det er Frankrig, hvor man har valgt at flytte diagnosen, s√• begge muligheder er til stede. Jeg mener, at vi sammen med dem kunne sende et meget kraftigt signal til resten af det internationale samfund om, at vi ikke opfatter transpersoner som syge, men som det, de er, nemlig mennesker, som har en anden k√łnsidentitet end den, som deres krop udtrykte, den dag de blev f√łdt.

    Nogle vil m√•ske sp√łrge sig selv, om det overhovedet er Folketingets opgave at fastl√¶gge diagnosekoder. Det er normalt s√•dan noget, som Sundhedsstyrelsen tager sig af, og er af en relativt administrativ karakter. Til dem vil jeg sige, at det selvf√łlgelig ikke skal v√¶re normalen, at vi her i Folketinget g√•r s√• meget i dybden. Det er naturligt, at vi f√łlger de internationale diagnosekoder p√• det omr√•de.

    Men når vi alligevel fremsætter et beslutningsforslag, er det, fordi vi mener der er tale om en ganske, ganske særlig situation. Og jeg mener, at det er helt relevant, når Amnesty-Danmark siger, at der er tale om diskriminationen. Her er der altså ikke tale om administration, men om politik, og derfor er det relevant, at Folketinget forholder sig til det.

    Et af de argumenter, som vi ofte st√łder p√• som forklaring p√•, hvorfor transk√łnnede er placeret p√• listen over de psykiske sygdomme, er, at det skal v√¶re obligatorisk at foretage en psykiatrisk udredning, n√•r en transperson s√łger behandling, og s√• ogs√• hermed, som vi har talt om her i debatten i dag, en egentlig diagnosticering af, om man nu er transk√łnnet.

    Det st√•r imidlertid i mods√¶tning til det, som b√•de sundhedsministeren har svaret p√• flere sp√łrgsm√•l, og det, som en lang r√¶kke internationale akt√łrer siger, nemlig at det udelukkende er den enkelte selv, som kan afg√łre, hvad vedkommendes k√łnsidentitet er, og hvordan man √łnsker at forholde sig til sit biologiske k√łn. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at man sikrer, at transpersoner frit kan reflektere og tr√¶ffe beslutninger om, hvad de √łnsker der skal ske med deres krop.

    Et udredningsforl√łb b√łr i stedet for som i dag, hvor det g√•r ud p√• at kontrollere, om man nu ogs√• har det rigtige k√łn p√• den rigtige m√•de, basere sig p√• r√•dgivning om, hvad operationer betyder, hvad hormonel behandling betyder, og det b√łr basere sig p√• en mulighed for refleksion, hvor man ogs√• kan stille sp√łrgsm√•l og f√• lov til at v√¶re i tvivl. S√• er det selvf√łlgelig klart, og det er ogs√• henvendt til Liberal Alliances ordf√łrer, at f√łr enhver egentlig behandling, alts√• f√łr en kirurgisk behandling eller f√łr en hormonel behandling, vil der altid v√¶re en udredning, hvor man kigger p√• det konkrete tiltag, der skal v√¶re, og hvordan det s√• skal ske ‚Äď er der nogle indikationer, der taler imod osv. osv.?

    Det f√łlger derfor af vores forslag, at man ikke automatisk skal foretage en psykiatrisk udredning eller diagnosticere transk√łnnethed som en betingelse for, at man f√•r en k√łnskorrigerende behandling.

    Jeg vil sige, og det ligger s√•dan i forl√¶ngelse af det, som jeg synes jeg har h√łrt flere sige, nemlig at der selvf√łlgelig kan v√¶re tilf√¶lde, hvor der er en faglig indikation for at foretage en psykiatrisk vurdering. Jeg vil i √łvrigt ogs√• henvise til, at Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg, udtalte i 2009, at der hverken ud fra et menneskeretligt eller et sundhedsfagligt perspektiv er nogen n√łdvendighed i at give de transk√łnnede en psykiatrisk diagnose, f√łr man giver dem en behandling.

    S√• synes jeg ogs√•, at det er v√¶rd at bem√¶rke LGBT Danmarks h√łringssvar, hvor de skriver, at praksis bliver, som f√łlge af at man i dag kategoriserer det som en psykisk sygdom, at mange af deres medlemmer faktisk oplever at f√• trukket en psykiatrisk diagnose ned over hovedet, fordi man s√• siger, at s√• er der en indikation. Det kan man l√¶se uddybet i deres h√łringssvar ‚Äď det er meget, meget interessant og tankev√¶kkende.

    En anden indvending, som vi h√łrer fra f.eks. Sundhedsstyrelsens side, er, at det er n√łdvendigt at kunne kode den behandling, man laver, for at transk√łnnethed kan optr√¶de i sundhedsv√¶senets systemer. Som LGBT Danmark flere gange har henvist til, kan man jo s√•dan set sagtens bruge de koder, der allerede eksisterer i dag i vores diagnosesystem, for f.eks. hormonelle forstyrrelser, for u√łnsket brystv√¶kst, u√łnsket sk√¶gv√¶kst. Det ville f√łlge fint af, at det for transk√łnnede personer opleves, som om deres biologiske k√łn ikke er i overensstemmelse med deres oplevede k√łn. S√• er det rigtigt, at s√• betragter man det som en fysisk lidelse; det er ogs√• s√•dan, jeg h√łrer mange transpersoner opfatter det selv.

    Til sidst vil jeg sige, at vi fra Enhedslistens side er meget, meget glade for, at regeringen har igangsat et arbejde, som skal se p√• reglerne for juridisk k√łnsskifte. Det var formentlig aldrig sket under en borgerlig regering, som gang p√• gang stemte de beslutningsforslag ned, som vi sammen p√• venstrefl√łjen fremsatte for at forbedre vilk√•rene for transpersoner. Vi synes nogle gange, det g√•r lidt langsomt, men vi anerkender, at regeringen er st√¶rkt optaget af at forbedre transpersoners vilk√•r.

    Som jeg har sagt i debatten her, er det ikke en del af det kommissorie, at man skal kigge p√• diagnosticering og behandling, og derfor mener vi, at det her beslutningsforslag er et supplement til den arbejdsgruppe p√• et meget centralt omr√•de for de transk√łnnede. Og jeg h√•ber derfor, at vi i udvalgsarbejdet kan n√• til en enighed og forh√•bentlig tr√¶ffe en beslutning, som jeg i hvert fald vil betragte som historisk og som et meget, meget vigtigt signal til b√•de de transk√łnnede og til omverdenen.

  56. Kl. 1056. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Der er to medlemmer, der har bedt om korte bem√¶rkninger. F√łrst er det fru Camilla Hersom.
  57. Kl. 1056. Camilla Hersom (RV):
    Tak. Ordf√łreren n√¶vner, at Danmark i 1981 gik foran resten af verden ved at fjerne homoseksualitet fra den her klassifikationsliste, og at man derudover lagde et pres for ogs√• at f√• det √¶ndret internationalt. Det skete s√• temmelig mange √•r efter, nemlig i 1990. Det er et resultat, vi i Det Radikale Venstre synes vi kan v√¶ret stolte af, og det var et skridt, der var helt rigtigt at tage. Men mit sp√łrgsm√•l g√•r p√•, om ordf√łreren ikke vil v√¶re enig med mig i, at der alligevel er en forskel i forhold til homoseksualitet, som jo er en seksuel identitet, og som ikke kr√¶ver nogen form for indgreb uanset hvad. Hvis man er heteroseksuel, homoseksuel eller biseksuel, kr√¶ver det ingen form for indgreb for at kunne leve med sin seksualitet, og derfor var det sp√łrgsm√•l alene et diskriminationssp√łrgsm√•l.

    Vedr√łrende det, der er tale om i dag, nemlig transseksualitet, g√¶lder, at det for en del af de transk√łnnede, ikke alle, men at det for en del af de transk√łnnede er n√łdvendigt at f√• et indgreb, f√łr de kommer til at leve i overensstemmelse med deres egen identitet. Der findes transk√łnnede, som ikke √łnsker en operation, men der findes ogs√• en stor gruppe, som √łnsker en operation. Og i det √łjeblik man skal igennem en operation eller et indgreb, er det da en anden situation i forhold til sundhedsv√¶senet, i forhold til, hvordan vi skal h√•ndtere det, i forhold til, hvordan vi ogs√• kan l√¶re af det, der foreg√•r, forske i det, alle mulige andre ting, vi g√łr med alt andet, vi foretager os i sundhedsv√¶senet, hvor nogle ting jo er sygdomme, der skal forhindres. Noget andet, som vi ogs√• m√•ler og vejer og laver klassifikationer p√•, er s√•dan noget som graviditet, som jo heller ikke er en sygdom som s√•dan, men noget, vi f√łlger t√¶t af alle mulige andre gode √•rsager.

  58. Kl. 1058. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Ordf√łreren.
  59. Kl. 1058. Stine Brix (EL):
    Der er b√•de ligheder og forskelle mellem homoseksualitet og transk√łnnethed. Det anerkender jeg. Lighederne er jo, at b√•de homoseksuelle og transpersoner historisk set har oplevet at blive kriminaliseret, sygeliggjort og diskrimineret meget voldsomt, og derfor synes jeg, det er ret vigtigt at tage opr√•bet fra transpersonerne alvorligt, n√•r de opfatter det som en voldsom diskriminationen, at de er opf√łrt p√• listen over psykiske lidelser. Det er rigtigt, at vores sundhedsv√¶sen m√łder transpersoner, og det g√łr de ikke p√• samme m√•de med homoseksuelle ‚Äď alts√• p√• indikationen, at de er homoseksuelle. Det er rigtigt, det er en forskel. Men nu bruger ordf√łreren fra De Radikale jo eksemplet med de gravide, som vi ogs√• m√łder i vores sundhedsv√¶sen. Graviditet er jo ikke opf√łrt p√• listen over psykiske sygdomme, som ordf√łreren rigtigt siger, s√• man kunne m√•ske forestille sig noget af det samme her. Som jeg har forst√•et det, er det m√•den, hvorp√• man har gjort det i Frankrig, og det er i hvert fald en model at g√łre det p√•, alts√• simpelt hen anerkende, at det ikke er inden for det psykiatriske diagnosesystem, at transk√łnnethed h√łrer hjemme. Det kunne v√¶re et andet sted, hvis vi vil fastholde, at der skal v√¶re en diagnose, der hedder det.

    Jeg vil alligevel ogs√• godt rejse et sp√łrgsm√•l omkring det, om man kan diagnosticere transk√łnnethed. Det er jo temmelig let at diagnosticere en graviditet, men det er vanskeligt at diagnosticere transk√łnnethed, for som LGBT Danmark rigtigt anf√łrer, findes der ikke en evidens for, hvordan man diagnosticerer det og udreder det, og derfor oplever vi i praksis, fordi der er et krav om en diagnose, at man s√• opfinder meget tvivlsomme metoder i forbindelse med det og dermed ogs√• f√•r en diskriminerende praksis. S√• tingene h√¶nger sammen p√• den m√•de.

  60. Kl. 1100. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Fru Camilla Hersom.
  61. Kl. 1100. Camilla Hersom (RV):
    Det er jeg s√•dan set meget enig med ordf√łreren i, og jeg tror ogs√•, at vi kan g√łre det bedre, og det har vi jo ogs√• lagt os i selen for at det bliver.

    Men jeg vil godt holde lidt fast i det der med netop diagnosticering eller udredning, eller hvad vi skal kalde det, for som jeg forst√•r ordf√łreren b√•de i ordf√łrertalen og i de bem√¶rkninger, der har v√¶ret, mener ordf√łreren, at hvis en transk√łnnet henvender sig til sundhedsv√¶senet og siger, at vedkommende er transk√łnnet og √łnsker en operation, s√• skal det, hvis vedkommende ellers fremst√•r fornuftig og alt muligt andet, kunne ske bare p√• det.

    Men ordf√łreren siger ogs√• i sin tale, at der skal en indikation til, f√łr man f.eks. laver en psykiatrisk udredning. Hvilken indikation skulle det v√¶re? For jeg tror, at som det er i dag, vil indikationen jo v√¶re, at det for omverdenen er en mand, der tr√¶der ind ad d√łren, men han siger, at han er kvinde, eller en kvinde, der tr√¶der ind ad d√łren, som siger, at hun i virkeligheden er en mand. Er det ikke en indikation, der g√łr, at man i alle tilf√¶lde er n√łdt til at tage en eller anden form for psykologisk samtale med vedkommende for at finde ud af, hvad det er for et liv, der er levet, hvad det er for erfaringer og identitet og livsopfattelse, som g√łr, at man er der, hvor man √łnsker en operation? Er det muligt at forestille sig, at man ville kunne sige ja til en k√łnsskifteoperation uden at have nogen form for psykologisk samtale eller udredning med den p√•g√¶ldende?
    S√• er det klart, at det kan variere, hvordan det forl√łb skal v√¶re.

  62. Kl. 1101. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Ordf√łreren.
  63. Kl. 1101. Stine Brix (EL):
    Der er al mulig god grund til, at der, hvor en person tr√¶der ind ad d√łren, som √łnsker at f√• en behandling p√• baggrund af, at k√łnsidentiteten ikke stemmer overens med det biologiske k√łn, er et forl√łb. Det, som vi ikke mener der skal v√¶re, er en psykiatrisk udredning, men der kan sagtens v√¶re psykologsamtaler, god r√•dgivning, mulighed for perioder, hvor man reflekterer, inden man g√•r i gang med et behandlingsforl√łb.

    Men hvad skal indikationen s√• v√¶re for, hvorn√•r man foretager en psykiatrisk udredning? Det kan jo v√¶re, at man opfatter personen f.eks. som psykotisk eller usammenh√¶ngende. Det kan v√¶re, at der er nogle, der vil opfatte det automatisk som psykotisk, at man √łnsker at v√¶re et andet k√łn end det, man er f√łdt som ‚Äď det g√łr jeg ikke. Men det kan v√¶re, at man s√• i √łvrigt mener, at det, personen siger, ikke h√¶nger sammen, og s√• tror jeg egentlig, at man som sundhedsperson ret hurtigt kan vurdere, at der er nogle ting, der ikke stemmer, og at det hellere lige m√• tjekkes, at alting er i orden, inden man g√•r videre. Det er jeg s√•dan set tryg ved at sundhedspersoner godt kan vurdere. Det foreg√•r hver dag alle mulige andre steder i vores sundhedsv√¶sen, f.eks. n√•r man kommer p√• ortop√¶dkirurgisk afdeling, at hvis vedkommende s√• er usammenh√¶ngende, kan man tage en psykiatrisk udredning ind over for at sikre sig, at der ikke er en behandling, der ikke bliver givet.

  64. Kl. 1102. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.
  65. Kl. 1102. Jane Heitmann (V):
    Tak for det, og endnu en gang tak til Enhedslisten for at rejse en debat, som jeg s√•dan set synes er v√¶sentlig, og jeg er ogs√• rigtig glad for, at Enhedslisten anerkender, at vi fra Venstres side er positive over for, at Enhedslisten tager sp√łrgsm√•let op.

    Jeg vil godt bare lige bede Enhedslistens ordf√łrer om at bekr√¶fte, at en psykiatrisk udredning skal s√¶ttes i stand p√• en faglig vurdering. Og s√• vil jeg gerne sp√łrge Enhedslisten: Er det noget, som Enhedslisten vil arbejde for, alts√• at vi f√•r den facet med ind, n√•r vi nu skal i gang med udvalgsbehandlingen her om kort tid?

  66. Kl. 1103. Formanden (Mogens Lykketoft:
    Ordf√łreren.
  67. Kl. 1103. Stine Brix (EL):
    Det vil jeg gerne være med til at præcisere. Jeg mener egentlig, at det er det, der står i teksten, når der står ordene: at der ikke automatisk skal være en psykiatrisk udredning. Tanken ligger jo deri, i at det dermed skal være, når der en begrundelse for det, men vi kan godt præcisere det for min skyld.
  68. Kl. 1103. Formanden (Mogens Lykketoft:
    S√• siger jeg tak til ordf√łreren for forslagsstillerne. S√• er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen sluttet. Jeg foresl√•r, at forslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

* * *
F√łrstebehandlingen hos Folketinget.