B 119. Referat af 1. behandlingen den 16. maj 2017.

Vist 53 gange.
Den 16. maj 2017 havde Folketinget 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119 om anerkendelse af personers juridiske k√łn i b√łrneloven.

Kl. 2201
Forhandling

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Forhandlingen er √•bnet, og jeg giver indledningsvis ordet til b√łrne- og socialministeren.
Kl. 2202

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Tak. Alternativet og Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag nr. B 119, som p√•l√¶gger regeringen inden udgangen af 2017 at frems√¶tte forslag til lov om √¶ndring af de relevante regler i b√łrneloven og √¶ndre praksis, s√•dan at for√¶ldres k√łn defineres ud fra det juridiske og dermed ud fra det selvvalgte k√łn.

Det fremh√¶ves i beslutningsforslaget, at der er dele af den danske lovgivning, der ikke respekterer og im√łdekommer transpersoners valg. Et eksempel er if√łlge forslagsstillerne b√łrnelovens regler om for√¶ldreskab.

Lad mig starte med at sige, at det er en relevant problemstilling, som forslagsstillerne har rejst. Jeg vil ogs√• gerne fremh√¶ve, at en persons √łnske om og mulighed for at blive for√¶lder ikke n√łdvendigvis p√•virkes af, at personen har foretaget et juridisk k√łnsskifte. Lovgivningen om juridisk k√łnsskifte bygger p√• en erkl√¶ringsmodel. Modellen indeb√¶rer, at transpersoner kan opn√• juridisk k√łnsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden k√łnskorrigerende behandling. Det betyder, at en person, der har f√•et et juridisk k√łnsskifte, fortsat vil have sit biologiske k√łn, og at det biologiske k√łn kan anvendes i overensstemmelse med den p√•g√¶ldendes √łnsker og pr√¶ferencer til eksempelvis at f√• b√łrn.

Hertil kommer ogs√•, at det er muligt for en juridisk k√łnsskiftet person at anvende assisteret reproduktion, herunder en donor, hvis personen ikke kan eller √łnsker at anvende egne biologiske k√łnsceller. Der er s√•ledes flere muligheder for at blive for√¶ldre, ogs√• efter et juridisk k√łnsskifte.

For mig er det vigtigt, at lovgivningen st√łtter op om de mange forskellige familieformer, vi har i Danmark, og det g√¶lder ogs√• i forhold til, hvem der er et barns for√¶ldre. B√łrneloven har som det overordnede form√•l at fastsl√• det retlige for√¶ldreskab, herunder at fastsl√• et faderskab eller et medmoderskab til et barn. Hertil kommer, at b√łrneloven bygger p√• det grundl√¶ggende romerske retsprincip mater est, som fastl√¶gger, at den kvinde, der har f√łdt et barn, skal anses som mor til barnet. Og i loven er det direkte reguleret, at princippet ogs√• g√¶lder, n√•r der er anvendt assisteret reproduktion.

B√łrneloven har i sin struktur afs√¶t i, at der skal anvendes b√•de en s√¶dcelle og et √¶g til at lave et barn, ogs√• n√•r der anvendes assisteret reproduktion. Og det k√łn, man bruger til at forplante sig med, er s√•ledes udslagsgivende for det retlige for√¶ldreskab i loven. At en donor tr√¶der i stedet, eller at en for√¶lder efterf√łlgende √¶ndrer sit juridiske k√łn, f√•r ikke betydning. Og dermed giver b√łrneloven mulighed for, at en mand eller en kvinde, der ikke selv f√łder et barn, kan blive for√¶lder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i b√łrneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemf√łrt et juridisk k√łnsskifte, kan blive for√¶lder, uanset om personen anvender egne k√łnsceller eller donerede k√łnsceller.

B√łrneloven er i sin struktur indrettet s√•dan, at rettighederne i loven bl.a. f√łlger af, hvilket k√łn den p√•g√¶ldende har, alts√• hvilket k√łn man har brugt til at forplante sig med, og dette giver et fast retligt afs√¶t. Som eksempel kan n√¶vnes, at moren kan rejse en sag om faderskab og medmoderskab, inden barnet er f√łdt, at moren har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan v√¶re far eller medmor til barnet, og at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moren, som udgangspunkt har ret til at f√• pr√łvet, om han er barnets far.

F√łr Folketinget vedtog loven, der giver mulighed for et juridisk k√łnsskifte, var der nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe for at behandle et juridisk k√łnsskiftes betydning for b√łrnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab. Der anbefalede arbejdsgruppen at fastholde udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand, og det har jeg ogs√• for nylig redegjort for i et skriftligt svar til Folketingets Ligestillingsudvalg. arbejdsgruppens anbefaling er s√•ledes blevet fulgt, og der er ikke foretaget √¶ndringer i b√łrneloven som konsekvens af muligheden for at opn√• et juridisk k√łnsskifte.

Jeg har f√•et oplyst, at n√•r en person s√łger om et juridisk k√łnsskifte, er det CPR-kontorets procedure at bekr√¶fte modtagelsen af en ans√łgning om juridisk k√łnsskifte og samtidig vedl√¶gge en skriftlig vejledning og information til ans√łgeren, hvoraf bl.a. f√łlgende fremg√•r:

¬ĽDin juridiske status som far eller mor til et barn efter b√łrneloven √¶ndres ikke, selvom du skifter k√łn. I b√łrnelovens forstand har man det k√łn, som man bruger til at forplante sig med, og det er s√•ledes for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse, der afg√łr deres rolle i b√łrneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der f√łder et barn, vil ‚Äď uanset om den p√•g√¶ldende juridisk er en mand ‚Äď v√¶re at betragte som barnets mor i b√łrnelovens forstand¬ę.

Kl. 2206

Forslagsstillerne finder det √¶rgerligt og ufuldkomment, at vi ikke g√•r hele vejen og sikrer, at rettighederne f√łlger med i alle dele af livet ‚Äď sagt p√• en lidt anden m√•de: N√•r man har sagt A, m√• man ogs√• sige B. Men nu forholder det sig imidlertid s√•dan, at en person, der har foretaget en juridisk k√łnsskifte, jo netop ikke er g√•et hele vejen i forhold til at √¶ndre k√łnnet. K√łnnet er √¶ndret juridisk, mens det biologiske k√łn er u√¶ndret. Og det rummer b√łrneloven s√•dan set, ligesom loven rummer andre familiem√łnstre, n√•r det skal fastsl√•s, hvem der er barnets mor, far eller medmor.

B√łrneloven tager sit udgangspunkt i det biologiske k√łn, som stadig er omdrejningspunktet, n√•r der skal laves b√łrn. Det er m√•ske nok lidt traditionelt og nok ogs√• en konservativ tilgang i en moderne verden, men det giver et kendt og tydeligt afs√¶t for, hvem der er barnets retlige for√¶ldre, og hvilke rettigheder de har. Og det underst√łtter hensynet bag b√łrnelovens regler, nemlig at barnet f√•r to retlige for√¶ldre.

Hertil kommer, at en juridisk k√łnsskiftet person har mulighed for at skifte tilbage til sit oprindelige k√łn. Hvis det juridiske k√łn bliver afg√łrende, vil det kunne give anledning til √¶ndringer af det retlige for√¶ldreskab med manglende kontinuitet for barnet til f√łlge.

Jeg vil gerne endnu en gang sl√• fast, at lovgivningen ikke hindrer, at en person, der har f√•et et juridisk k√łnsskifte, kan blive for√¶lder. Og grundl√¶ggende mener jeg, at lovgivningen rummer mangfoldigheden og st√łtter op om de mange forskellige familieformer, som vi har her i Danmark. Samtidig giver den nuv√¶rende retstilstand den n√łdvendige forudsigelighed og det n√łdvendige faste retlige afs√¶t, idet der tages udgangspunkt i det k√łn, som kan anvendes til at f√• b√łrn, alts√• det biologiske k√łn.

Jeg har talt meget om jura, og det har jeg, fordi b√łrneloven fasts√¶tter det retlige f√¶llesskab. Men noget helt andet er jo, hvad man kalder sig derhjemme, og hvilken familie man er. I dag vokser b√łrn op i mange forskellige familiekonstellationer og form√•r at navigere heri, og juraen har ofte ikke betydning for barnet. Derimod er det for√¶ldrenes daglige omsorg og k√¶rlighed, der er afg√łrende for barnets bedste, og det st√•r for√¶ldrene frit for at kalde sig i overensstemmelse med deres juridiske k√łn, ved fornavn eller ved noget helt tredje. Det hverken kan eller skal vi blande os i.

Som det ogs√• er blevet tilkendegivet fra ministeriets side i forbindelse med indf√łrelsen af muligheden for at f√• et juridisk k√łnsskifte, vil ministeriet f√łlge udviklingen p√• omr√•det og l√łbende vurdere behovet for en pr√¶cisering eller √¶ndring af b√łrneloven. Og p√• den baggrund kan regeringen ikke st√łtte beslutningsforslaget.
Kl. 2209

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak. Der er korte bem√¶rkninger, og den f√łrste sp√łrger er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. V√¶rsgo.
Kl. 2209

Rasmus Nordqvist (ALT):
Tak. Der er noget, jeg f√łrst bliver n√łdt til at f√• forklaret. Det er jo det her med, at man ser p√• det biologiske k√łn, fordi det er det, der ligesom skal til for at f√• b√łrn. Men hvordan kan det s√• g√łre en mand til en medmor? Det er simpelt hen det, jeg ikke forst√•r. En mand bliver i den her sag, som er den, vi ligesom har rejst det her p√• baggrund af, optegnet som medmor, fordi man ser p√• det biologiske k√łn, og jeg forst√•r slet ikke, at ministeren ikke kan se det fuldst√¶ndig urimelige i den lovgivning, som den ligger nu, og det kunne jeg egentlig godt t√¶nke mig lige at pr√łve at f√• den politiske holdning til, uden at det er gemt bag s√• mange ord. For det handler om, at der st√•r en mand, som ikke kan f√• lov til at v√¶re far for sit barn, men skal skrive sig p√• som medmor. Den her mand kan ikke bruge sit fysiske k√łn til at f√• et barn, fordi der er blevet brugt en donor, fordi den her mand biologisk ikke kan producere s√¶dceller.
Kl. 2210

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ministeren.
Kl. 2210

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Der er intet til hinder for, at man kan kalde sig far. Man m√• gerne kalde sig far. Det var s√•dan set ogs√• det, jeg sluttede af med at sige, og der er heller ikke noget i lovgivningen, som forhindrer, at man kan blive for√¶ldre. Det, jeg er optaget af, er s√•dan set at sikre barnet, og jeg kom med en r√¶kke forskellige eksempler p√•, hvor det er, vi bruger juraen, n√•r vi g√•r ind og vurderer barnets bedste. Det er eksempelvis, n√•r man fastsl√•r et faderskab, og n√•r man fastsl√•r et medmoderskab. Derfor har b√łrneloven jo typisk to retlige for√¶ldre, og det er i en forstand, som giver for√¶ldrene b√•de rettigheder, men ogs√• pligter. Det bakker jeg s√•dan set st√¶rkt op om, og derfor er det ikke regeringens intention at g√• ind og √¶ndre p√• de forhold.
Kl. 2211

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Har sp√łrgeren et opf√łlgende sp√łrgsm√•l?
Kl. 2211

Rasmus Nordqvist (ALT):
[Lydudfald] … selvf√łlgelig ogs√• siddet og l√¶st p√• den her rapport fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte, og i punkt 9.3.1.1.1. om b√łrnelovens principper st√•r der ligesom:

¬ĽFaderskab og moderskab er reguleret i b√łrneloven, hvor begreberne d√¶kker over den juridiske relation mellem barnet og den p√•g√¶ldende for√¶lder og ikke n√łdvendigvis over det genetiske for√¶ldreskab¬ę.

Når jeg læser det, er det jo meget tydeligt for mig, og jeg kan simpelt hen ikke kan se, hvad der står i vejen for, at vi kalder det det, som det er, altså at når en mand har fået et barn, kalder han sig far.
Kl. 2212

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ministeren.
Kl. 2212

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Jeg kan s√•dan set godt huske debatten om det juridiske k√łnsskifte. Jeg var selv ordf√łrer dengang og husker ogs√• arbejdsgruppen, der blev nedsat, og den rapport, der blev lavet. Der er jo vidtr√¶kkende grunde til, at man har fastholdt b√łrneloven ud fra et biologisk udgangspunkt, alts√• at man har juraen som sit afs√¶t. Det er jo lige pr√¶cis for at sikre barnet og ogs√• at give for√¶ldrene rettigheder og pligter.
Kl. 2212

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Den n√¶ste sp√łrger er fru Stine Brix, Enhedslisten. V√¶rsgo.
Kl. 2212

Stine Brix (EL):
Tak. Ministeren taler om, at det handler om at sikre barnet. Men nu har vi jo set en konkret situation, en konkret sag, hvor det, vi kan se er konsekvensen af lovgivningen, er, at barnet ikke f√•r de to juridiske for√¶ldre, som barnet ellers kunne bruge, fordi en mand, som juridisk, socialt og visuelt er en mand, ikke kan f√• lov til retligt at f√• et faderskab, og det betyder jo, at barnets rettigheder i loven ikke bliver sikret. Hvis barnets mor eksempelvis d√łr, hvem er det s√•, som barnet skal tilknyttes? Der har den p√•g√¶ldende far jo ikke nogen rettigheder, fordi loven er skruet sammen, som den er. S√• ministeren m√• jo kunne se, at den konkrete sag, der har givet anledning til det her forslag, viser, at vi faktisk har problemer i forhold til at sikre barnets rettigheder til to juridiske for√¶ldre. Anerkender ministeren ikke, at det er et problem?
Kl. 2213

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ministeren.
Kl. 2213

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Jeg mener faktisk, det er udtryk for en balance og ogs√• en hensigtsm√¶ssig balance, n√•r b√łrneloven baserer sit udgangspunkt p√•, at det retlige for√¶ldreskab er baseret p√• det biologiske k√łn. Jeg n√¶vnte tre eksempler, eksempelvis at moren kan rejse en sag om faderskab og medmoderskab, inden barnet er f√łdt, at moren har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan v√¶re far, og at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moren, kan f√• pr√łvet, om han er barnets far. Og det er jeg ikke villig til at g√• p√• kompromis med. Jeg tror p√• vigtigheden af, at b√łrneloven i udgangspunktet sikrer barnet to retlige for√¶ldre, og at den giver de her for√¶ldre b√•de rettigheder og pligter.
Kl. 2214

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Jeg beder om, at man lige husker at trykke sig ind igen, hvis man √łnsker en opf√łlgende kort bem√¶rkning. Sp√łrgeren, v√¶rsgo.
Kl. 2214

Stine Brix (EL):
Det skal jeg huske næste gang.

Men jeg forst√•r simpelt hen ikke ministerens argumentation. For hvad er det, der er til hinder for, at en mand ligesom i den p√•g√¶ldende sag, hvad skal man sige, bliver ligestillet med andre infertile m√¶nd i forhold til at kunne erkl√¶re et faderskab? Alts√•, hvad er problemet? Jeg forst√•r det simpelt hen ikke. For ministeren pr√łver at lave en argumentation, som om det ikke kan lade sig g√łre, men det, der er sandheden, som jeg h√łrer ministeren, er jo, at ministeren ikke synes, det skal v√¶re s√•dan, eller ikke vil det, og det er jo en helt anden argumentation. S√• det er jo ikke, fordi det ikke kan lade sig g√łre. Vi har i forvejen muligheder for, at m√¶nd, som ikke selv kan f√• b√łrn, alligevel kan f√• et faderskab, og det er jo pr√¶cis den samme situation, vi har her.
Kl. 2215

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ministeren.
Kl. 2215

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Jeg m√• bare sige, at den her regering jo videref√łrer den tidligere regerings synspunkt. Det var jo den tidligere regering, som lavede loven om det juridiske k√łnsskifte, og hvor man havde den her arbejdsgruppe. S√• det er ikke kun den her regering, som har den her afgr√¶nsning. Det havde den tidligere regering ogs√•.
Kl. 2215

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Den n√¶ste sp√łrger er fru Trine Torp, SF. V√¶rsgo.
Kl. 2216

Trine Torp (SF):
Uanset hvilken regering, der har st√•et for den ene eller anden lov, kan man jo altid blive klogere. Man kan jo altid f√• √łje p√• andre huller i lovgivningen, som man ikke har v√¶ret opm√¶rksom p√•. Jeg mangler s√•dan set ogs√• stadig v√¶k lidt et svar fra ministeren p√• noget. I en sag om et barn, der er undfanget ved en donor, som man i forvejen ikke kender, skal der jo ikke afg√łres noget biologisk faderskab. I forvejen er det en anonym donor, som barnet er et produkt af, s√• at sige. Hvad er det, der skulle v√¶re barnets tarv, i forhold til at den mand, der s√• er, ikke kan blive far?
Kl. 2216

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ministeren.
Kl. 2216

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Det her handler ikke om ikke gerne at ville blive klogere eller ikke gerne at ville se sager p√• nye m√•der. b√łrnelovens form√•l er at sikre barnet med udgangspunkt i, at barnet f√•r to retlige for√¶ldre. Der er det alts√• vigtigt, at juraen er tydelig, s√• det klart fremg√•r, hvem der har ret til hvad og hvorn√•r. Og hvis man begynder at √¶ndre p√•, at biologi ligesom er rettesnoren for b√łrneloven, s√• vil det ikke v√¶re s√• entydigt klart.

Derudover har vi jo ikke engang diskuteret, hvad konsekvenserne s√• vil v√¶re, hvis man f√łrst f√•r juridisk k√łnsskifte for s√• dern√¶st at rulle det tilbage. Alts√•, det efterlader ogs√• barnet i en form for retstilstand, som jeg umiddelbart har sv√¶rt ved at kunne overskue konsekvenserne af.
Kl. 2217

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Sp√łrgeren.
Kl. 2217

Trine Torp (SF):
Jamen vi har allerede accepteret det med b√łrn, som bliver, hvad kan man sige, kunstigt skabt, alts√• n√•r der er en donor inde over. Og der har vi jo allerede taget stilling til, at biologien ikke er det, der skaber de retlige for√¶ldre. S√• jeg kan simpelt hen ikke forst√•, hvad forskellen er, n√•r der er et barn, der er en del af en familie, af en mand og en kvinde, der hele tiden har v√¶ret mand og kvinde, og hvor det er en anonym s√¶ddonor. For der kan man godt have en retstilstand for barnet, hvor der er en far og en mor. Men man kan det ikke i det andet tilf√¶lde. Jeg forst√•r det simpelt hen ikke.
Kl. 2218

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ministeren.
Kl. 2218

B√łrne- og socialministeren (Mai Mercado):
Det er jo s√• bare her, jeg fastholder, at regeringen videref√łrer den tidligere regerings politik, i √łvrigt en regering, som fru Trine Torps eget parti selv har v√¶ret en del af. Det, som er fuldst√¶ndig afg√łrende for mig, er at sikre, at barnet har to retlige for√¶ldre, og at der ikke er tvivl om juraen; at der ikke er tvivl, hvis man vil rejse en sag om faderskab; at moderen stadig v√¶k har pligt til at oplyse, hvem der kan v√¶re far. Hvis f√łrst man begynder at √¶ndre b√łrneloven, s√• den ikke tager sit afs√¶t i biologi, s√• vil der komme fortolkning. Og jeg tror ikke p√•, at vi har brug for mere fortolkning. Jeg tror faktisk, vi har brug for en ret klar og konsistent lovgivning p√• det her omr√•de.
Kl. 2219

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til ministeren. Den n√¶ste taler i r√¶kken er hr. Rasmus Horn Langhoff som ordf√łrer for Socialdemokratiet. V√¶rsgo.
Kl. 2219

(Ordf√łrer)
Rasmus Horn Langhoff (S):

Forslaget handler om at √¶ndre reglerne i b√łrneloven, s√• for√¶ldres k√łn defineres ud fra deres juridiske k√łn. Jeg vil gerne takke Alternativet og Enhedslisten for at frems√¶tte det her forslag, og jeg kan med det samme udl√łse sp√¶ndingen og sige, at Socialdemokratiet bakker op om forslaget. I virkeligheden mener vi slet ikke, at det var noget, vi skulle bruge s√• frygtelig lang tid p√• at diskutere. Det burde v√¶re en helt naturlig konsekvens af nogle af de love, vi har vedtaget tidligere, f√łrst og fremmest at vi i 2014 gav mulighed for juridisk k√łnsskifte, men s√•dan set ogs√• i forl√¶ngelse af, at vi i 2016 fjernede transk√łnnethed fra listen over psykiske sygdomme.

N√•r vi vedtager s√•dan en lov, som vi gjorde i 2014, b√łr den resterende lovgivning f√łlge med. Det g√¶lder alts√• ogs√• b√łrneloven. Jeg kan godt forst√• de borgere, der f√łler det kr√¶nkende ‚Äď at det f√łles kr√¶nkende for den mand, som ogs√• juridisk anerkendes som mand, at han skal registreres som medmor. Jeg kan se, hvem den nuv√¶rende lovgivning generer. Det er jo derfor, vi overhovedet diskuterer det her, alts√• det er, fordi der er nogle mennesker, der f√łler sig kr√¶nket og generet af det her. Jeg har ikke f√•et √łje p√•, hvem det er, der vil blive generet, hvis vi tager hensyn til de mennesker her, hvis vi anerkender folks juridiske k√łn. Jeg har ikke lige f√•et √łje p√•, hvem det er, vi tr√¶der over t√¶erne. Hvis der er nogen, der har bud p√• det, m√• de endelige byde ind.

Men fra Socialdemokratiets side er der opbakning til forslaget, det er et godt forslag.
Kl. 2221

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til ordf√łreren. Den n√¶ste i r√¶kken er fru Pernille Bendixen som ordf√łrer for Dansk Folkeparti.
Kl. 2221

(Ordf√łrer)
Pernille Bendixen (DF):

Tak for det. Dansk Folkeparti stemte imod lov nr. 752 om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister, og det gjorde vi, fordi vi er imod juridisk k√łnsskifte, og af den grund kan vi s√•dan set heller ikke st√łtte forslaget i dag.

Da man i sin tid vedtog lov nr. 752, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. skulle se p√• de etiske regler. F√łlgende var deres konklusion: I b√łrnelovens forstand har man det k√łn, man bruger til at forplante sig med, for at der ikke m√• opst√• plads til fortolkning. En √¶ndring af b√łrneloven vil n√łdvendigg√łre en gennemgribende √¶ndring af b√•de b√łrneloven og for√¶ldreansvarsloven. Bl.a. p√• baggrund af det begr√¶nsede antal personer, der er ber√łrt af dette forhold, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet, at for√¶ldre har det k√łn, de har ved barnets undfangelse. Da reglerne i b√łrneloven giver plads til, at man alligevel kan v√¶re for√¶lder som far eller medmor, mener vi derfor heller ikke, at der er grundlag for at √¶ndre b√łrneloven. Desuden sikrer b√łrneloven to retlige for√¶ldre og p√•l√¶gger dem b√•de rettigheder og pligter over for barnet. Juridisk set er det vel bedst, at loven er s√• klar som muligt. √Ündrer man i det, √¶ndres det retlige for√¶lderskab, hvilket kan medf√łre stor usikkerhed for barnet. Da man ved juridisk k√łnsskifte modtager en vejledning om, at den juridiske status som far eller mor ikke √¶ndres efter b√łrneloven ved juridisk k√łnsskifte, mener vi, at man er udm√¶rket oplyst om konsekvenserne af sit valg ved at f√• juridisk et skifte.

Tak for ordet.
Kl. 2223

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.
Kl. 2223

Rasmus Nordqvist (ALT):

Tak. Det er helt rigtigt, at Dansk Folkeparti jo var imod det her omkring juridisk k√łnsskifte, men nu st√•r vi s√• med en konsekvens af det. Jeg har ogs√• pr√łvet at sidde og sige ja til noget, hvor jeg egentlig var uenig i loven, men s√• er der nogle konsekvenser, hvor vi m√• sige, at s√• m√• vi ligesom s√łrge for at l√łse de udfordringer og problemer, der kan opst√•. Det er jo det, vi st√•r med her, for en biologisk mand, en juridisk mand, der ikke kan f√• b√łrn, kan jo godt blive anerkendt som far. S√• hvad er forskellen her ‚Äď at en juridisk mand, som ikke kan f√• b√łrn, ogs√• kan blive far?
Kl. 2223

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ordf√łreren.
Kl. 2223

Pernille Bendixen (DF):
Så er jeg i udgangspunktet jo enig med hr. Rasmus Nordqvist. Jeg har det lidt sådan, at nu har man vedtaget noget, og det kan man være uenig eller enig i. Vi er egentlig uenige, og så kan vi jo sådan set bare sige, at så er det heller ikke vores opgave at være med til at rydde op. Sådan kan man også se på det.
Kl. 2223

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Sp√łrgeren.
Kl. 2224

Rasmus Nordqvist (ALT):
Vi taler ikke s√• meget om at rydde op. Vi taler bare om at √¶ndre de konsekvenser, der er. Det er jo tit i lovgivning s√•dan, at der er konsekvenser i en anden lovgivning, men det er interessant at h√łre, at man ikke g√•r konstruktivt ind i det for at s√łrge for, at vi har en god og fungerende lovgivning. Men igen, kunne jeg ikke bare lige h√łre, hvad forskellen er p√• en biologisk og juridisk mand, der ikke kan f√• b√łrn, der bliver erkl√¶ret for juridisk far, og s√• en juridisk mand, der ikke kan f√• b√łrn, der s√• ikke kan blive far. Hvori ligger forskellen for ordf√łreren?
Kl. 2224

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ordf√łreren.
Kl. 2224

Pernille Bendixen (DF):
Jeg skelner overhovedet ikke i alle de der sm√• detaljer, for mit udgangspunkt er, at jeg ganske enkelt grundl√¶ggende er fuldst√¶ndig imod juridisk k√łnsskifte, og jeg er ogs√• grundl√¶ggende fuldst√¶ndig imod alle de her sm√• √¶ndringer og sm√• forskellige fortolkninger og historier. Jeg har simpelt hen nejhatten p√•.
Kl. 2224

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til Dansk Folkepartis ordf√łrer. Den n√¶ste i r√¶kken er hr. Jakob Engel-Schmidt som ordf√łrer for Venstre.
Kl. 2225

(Ordf√łrer)
Jakob Engel-Schmidt (V):

Tak for det. I havde sikkert gl√¶det jer til at lytte til hr. Preben Bang Henriksen, men I m√• alts√• n√łjes med mig, og jeg skal fors√łge at g√łre det s√• godt som overhovedet muligt.

Det er ikke overraskende, at vi selvf√łlgelig bakker op om det, regeringens minister netop har fortalt fra talerstolen, og kan derfor ikke st√łtte beslutningsforslaget. N√•r det er sagt, har jeg faktisk den holdning, at der er en lille gruppe mennesker her, der har en tilv√¶relse, som beror p√• en identitet, der betyder rigtig meget. Det synes jeg som samfund godt vi kan str√¶kke os langt for at anerkende.

Jeg synes, at det er vigtigt, at de juridiske baner og rammer, der indrammer det liv, skal v√¶re s√• fleksible som muligt. Det er mit liberale udgangspunkt, og det er ogs√• Venstres liberale udgangspunkt. Det er jo, fordi vi som parti er af den opfattelse, at den personlige frihed er fuldst√¶ndig afg√łrende. Alle mennesker har ret til at leve et liv i frihed og g√• deres egne veje, v√¶lge deres livsspor, og vi mener ikke, at den ret skal √¶ndres af k√łn, identitet eller for den sags skyld seksuel orientering.

I Danmark er der omkring 800.000 b√łrnefamilier, og vi har if√łlge Danmarks Statistik 37 forskellige m√•der at v√¶re familie p√•. Det synes jeg faktisk godt at vi kan v√¶re lidt stolte af. Jeg ved godt, at det ikke er noget, man s√•dan kan s√¶tte p√• ramme og tabel, men det synes jeg egentlig godt at vi s√•dan en lidt sen aften, hvor der faktisk ogs√• har v√¶ret serveret sm√•kager og sunde kiks ude bagved, kan v√¶re lidt stolte af her i Folketinget. Det er ogs√• derfor, at mit parti og jeg selv har sympati for beslutningsforslaget, og jeg mener, at det er en meget relevant problemstilling. Problemstillingen bliver ikke mindre relevant, fordi den m√•lgruppe, den omhandler, ikke er s√• stor.

N√•r vi s√• ikke kan st√łtte forslaget, beror det p√•, at vi endnu ikke er n√•et dertil, hvor vi er klar til at √¶ndre b√łrneloven. Jeg er ikke sikker p√•, at det er en beslutning, der s√•dan er st√łbt i cement, i hvert fald ikke i s√•dan siciliansk brusebadsforst√•else, hvis nogen kan lure referencen.

B√łrneloven, som den er skrevet i dag ‚Äď og jeg er langtfra ekspert ‚Äď foreskriver, at det er det biologiske k√łn, der er udslagsgivende for, hvorn√•r man fasts√¶tter moderskab og faderskab. Det er der blevet redegjort for her. Jeg n√¶vner det blot, fordi man jo kan mene, at det er et lidt konservativt og for√¶ldet udgangspunkt, men man kan ogs√• mene, at det nu engang er det udgangspunkt, der danner rammen for den lovgivning, vi stadig v√¶k har, og indtil vi v√¶lger at √¶ndre den lovgivning, og det er regeringen ikke klar til endnu, m√• vi s√• ogs√• st√• fast p√•, at det er de pr√¶misser, vi opererer inden for.

Jeg h√•ber, at min gennemgang her har givet anledning til, at de ordf√łrere, der har fremsat forslaget, betragter den aktuelle afvisning som en af de mere bl√łde slags og med en god del sympati for tankerne bag forslaget. Tak for ordet.
Kl. 2228

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.
Kl. 2228

Stine Brix (EL):
Jeg h√łrer det, som om der m√•ske er en mangfoldighed af holdninger i regeringen til det her sp√łrgsm√•l, og som om der kunne v√¶re en √•benhed for at diskutere det videre. Jeg h√łrte i hvert fald ministeren anderledes afvisende, end jeg h√łrer Venstres ordf√łrer. Det kan v√¶re, det er forkert h√łrt. S√• m√• ordf√łreren korrigere mig.

Men det er i hvert fald sv√¶rt for mig at forst√• ud fra ordf√łrerens f√łrste del af talen, som jo ligesom var s√•dan en gennemgang af det liberale menneskesyn, hvorfor det giver anledning til at afvise det forslag, der ligger her. Jeg synes jo egentlig, det er en meget enkel ting, at en mand, der anerkendes juridisk som mand, optr√¶der som mand, af alle andre genkendes som mand, ogs√• kan anerkendes i lovens forstand som far.
Kl. 2229

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ordf√łreren.
Kl. 2229

Jakob Engel-Schmidt (V):
Jeg vil sige tak til fru Stine Brix for at nævne de pæne ting i forhold til den liberale gennemgang af menneskesynet. Jeg er nu ikke sikker på, at det er den mest optimale gennemgang, det er efterhånden ved at være sent.

Alts√•, lovgivningen varetager jo ogs√• andre hensyn end bare k√łnsdelen. B√łrneloven har jo sit overvejende fokus i at sikre barnets ret til to retslige for√¶ldre og uddeler rettigheder og pligter. Ministeren redegjorde dygtigere for det, end jeg er i stand til. Omvendt er det ingen hemmelighed, at jeg personligt er en lille smule mere liberalt sindet, end flertallet m√•ske er. Men det √¶ndrer ikke p√•, at Venstre som parti selvf√łlgelig bakker op om den regeringsbeslutning, der ligger p√• det her omr√•de ‚Äď om end vi s√•dan set er √•bne for, n√•r tiden og sagen modnes, at vi diskuterer det igen.
Kl. 2230

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Sp√łrgeren.
Kl. 2230

Stine Brix (EL):
Det kan v√¶re, det er, fordi det er sent p√• aftenen, men det er lidt sv√¶rt for mig at finde ud af, hvor Venstre egentlig st√•r. Men det m√• vi jo s√• udforske. Enten er ordf√łreren et mindretal i Venstre, eller ogs√• er Venstre et mindretal i regeringen. Det er s√•dan et eller andet sted deromkring, jeg kan komme frem til. Men for mig at se varetager det her beslutningsforslag jo netop ogs√• hensynet til barnets tarv. For vi har et helt konkret problem med, at loven i dag betyder, at der er b√łrn, der ikke f√•r to juridiske for√¶ldre ‚Äď p√• grund af loven. Anerkender ordf√łreren det problem?
Kl. 2230

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ordf√łreren.
Kl. 2230

Jakob Engel-Schmidt (V):
Jeg anerkender problemet, og jeg er n√łdt til at skuffe. Jeg ville √łnske, jeg kunne g√łre alle tilfredse heroppefra, og jeg beklager ogs√•, hvis min indledende og i √łvrigt ogs√• afsluttende del af svaret til fru Stine Brix ikke var pr√¶cis nok. Venstre er ikke indstillet p√• at st√łtte beslutningsforslaget. Vi anerkender, at der kan v√¶re problemer, men vi synes ogs√•, at b√łrnelovens nuv√¶rende form er vigtig, essentiel, og vi er ikke klar til at √¶ndre den nu. Jeg kan ikke g√łre det mere klart.
Kl. 2231

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til Venstres ordf√łrer. Den n√¶ste taler i r√¶kken er fru Stine Brix, Enhedslisten.
Kl. 2231

(Ordf√łrer)
Stine Brix (EL):

Tak for det. Vi har fremsat et beslutningsforslag sammen med Alternativet, som p√•l√¶gger regeringen inden udgangen af 2017 ‚Äď det synes vi jo er en rimelig tidsfrist ‚Äď at frems√¶tte et forslag til en lov√¶ndring af de relevante steder i b√łrneloven og ogs√• at √¶ndre praksis, s√•ledes at for√¶ldres k√łn defineres ud fra deres juridiske og dermed selvvalgte k√łn.

I Enhedslisten har vi igennem efterh√•nden mange √•r arbejdet for at sikre transpersoners rettigheder. Jeg husker i hvert fald beslutningsforslag helt tilbage fra 2007, s√• det er jo efterh√•nden 10 √•r siden. Det har v√¶ret et arbejde, som bl.a. har handlet om at sikre, at man kunne skifte k√łn juridisk, uden at man skulle igennem kastration f√łrst, som ellers tidligere var et krav. Der har ogs√• v√¶ret forslag om at sikre, at transk√łnnethed ikke skulle v√¶re en psykiatrisk diagnose. Begge de ting er vi efterh√•nden kommet igennem med, og vi arbejder stadig for at sikre, at transpersoner f√•r en ordentlig og respektfuld behandling i sundhedsv√¶senet ‚Äď i √łvrigt et tema, som er p√• dagsordenen her i Folketinget i morgen.

Alligevel er der s√• stadig v√¶k omr√•der tilbage i lovgivningen, hvor transpersoner ikke har de rettigheder, som de b√łr have efter vores mening. Det er jo kommet frem her i for√•ret, at en mand ikke kan anerkendes som far til sit barn, hvis vedkommende er f√łdt som kvinde biologisk. Der er alts√• et hul i loven, som betyder, at de b√łrn, som har enten en mor eller en far, som er transk√łnnet, risikerer at st√• uden vedkommende som for√¶lder. Det er alts√• m√¶nd, som b√•de rent juridisk anerkendes som m√¶nd, over for deres √¶gtef√¶ller er m√¶nd, socialt og visuelt fremst√•r som m√¶nd, men som pr√¶cis i forhold til deres b√łrn ikke kan anerkendes som f√¶dre. Det omvendte g√łr sig selvf√łlgelig ogs√• g√¶ldende for kvinder.

Vi synes, der er en √•benlys parallel til eksempelvis infertile m√¶nd, som jo sagtens kan anerkendes som barnets juridiske far, ogs√• til trods for at det ikke er dem, der har leveret de k√łnsceller, der har dannet barnet.

Det har ogs√• nogle √•benlyse konsekvenser for de b√łrn, som alts√• risikerer, at deres for√¶ldre ikke f√•r et juridisk for√¶ldreskab. Derfor forst√•r jeg ikke, at ministeren bliver ved med at fremh√¶ve, at det er af hensyn til barnets ret til to retslige for√¶ldre, at man ikke vil √¶ndre loven. For vi har jo her et eksempel p√•, at loven st√•r i vejen for netop det ‚Äď alts√• at barnet f√•r to juridiske for√¶ldre. Det kan jo have fatale konsekvenser for et barn. Hvis den anden for√¶lder d√łr, er det usikkert, hvad der vil ske med barnet, hvem der f√•r for√¶ldremyndigheden, og hvilken retsstilling den for√¶lder, der ellers burde v√¶re anerkendt, s√• har. Vi vil derfor anbefale Folketinget at stemme for det her beslutningsforslag. Hvis der skulle v√¶re nogen muligheder for, at vi ad anden vej kan komme videre med den her sag, f.eks. i form af en beretning i udvalget, er vi selvf√łlgelig ogs√• √•bne over for det.
Kl. 2235

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til Enhedslistens ordf√łrer. Og den n√¶ste i r√¶kken er fru May-Britt Kattrup som ordf√łrer for Liberal Alliance.
Kl. 2235

(Ordf√łrer)
May-Britt Kattrup (LA):

Tak for det. Jeg vil bare sige: Velkommen til fagre nye verden. Vi bruger tit ordet disruption om it, velf√¶rdsteknologi og den teknologiske udvikling generelt, og de sidste √•rtier er der ogs√• sket en disruption af vores familiem√łnstre i forhold til sammenbragte familier og skilsmisser, men ogs√• i forhold til vores mulighed for at skifte k√łn biologisk eller, som vi for nylig har indf√łrt det, juridisk.

Som vi har set med Uber og den begyndende kritik af Airbnb, kan det v√¶re sv√¶rt at f√łlge med den teknologiske udvikling. Systemet og vi mennesker har simpelt hen sv√¶rt ved at omfavne de nye muligheder, og det g√¶lder ogs√• anerkendelsen af personers juridiske k√łn i b√łrneloven. Det relevante for b√łrneloven er at sikre barnets tarv og en klar fordeling af rettigheder og pligter for for√¶ldre, men h√¶nger det sammen med, hvem man n√łdvendigvis m√• kalde mor og far for at tildele de rigtige rettigheder og pligter? Det mener jeg som udgangspunkt ikke.

Jeg h√•ber, at vi bliver klar til at omstille os og tilpasse vores systemer og lovgivning til de nye m√łnstre p√• en m√•de, der ogs√• giver plads til et mindretal, selvf√łlgelig samtidig med at man sikrer hensigten bag loven, i dette tilf√¶lde barnets tarv. P√• nuv√¶rende tidspunkt er alle desv√¶rre ikke klar til at tilpasse sig, og derfor m√• vi som en del af regeringen stemme nej til forslaget. Men jeg h√•ber meget, at ministeren vil v√¶re √•ben for en videre dialog om moderne familiem√łnstre.
Kl. 2237

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til ordf√łreren. Den n√¶ste i r√¶kken er den radikale ordf√łrer, som jeg ikke kan se her. (Liberal Alliances ordf√łrer kommer med en kommentar). Der bliver her hilst fra De Radikale. Det noterer vi, tak for det.
Den n√¶ste i r√¶kken er fru Trine Torp som ordf√łrer for SF. V√¶rsgo.
Kl. 2237

(Ordf√łrer)
Trine Torp (SF):

Tak. Jeg skulle bare lige finde ud af, om jeg skulle tale på vegne af andre end mig selv og mit parti!

Tak til Alternativet og Enhedslisten for at frems√¶tte det her forslag, som vi i SF er enige i handler om et meget vigtigt ligestillingssp√łrgsm√•l. Som forslagsstillerne beskriver det i beslutningsforslagets bem√¶rkninger, valgte Folketinget i 2014 at give personer mulighed for at √¶ndre deres k√łn juridisk. I 2016 besluttede regeringen med Folketingets opbakning at fjerne det at v√¶re transk√łnnet fra listen over psykiske sygdomme. Begge beslutninger var to store skridt for ligestillingen og anerkendelsen af transpersoner i det danske samfund.

Vi er i SF utrolig glade for den udvikling, som de beslutninger afspejler, og vi mener, det er helt afg√łrende, at vi f√•r kigget lovgivningen igennem for at se, om der stadig v√¶k skulle v√¶re for√¶ldede k√łnsforst√•elser og -strukturer til stede, som ikke er forenelige med vores moderne forst√•else af et ligestillet og frit samfund. Derfor er vi ogs√• glade for, at forslagsstillerne netop har taget initiativ til dette med forslaget i dag.

Vi deler intentionen bag forslaget om at √¶ndre b√łrneloven. B√łrneloven tillader i dag kun, at man kan opn√• juridisk for√¶ldreskab til et barn, man ikke selv er biologisk tilknyttet, hvis for√¶ldreskabet er knyttet op p√• det k√łn, man biologisk set havde ved f√łdslen, uanset ens juridiske k√łn. Det betyder, som det ogs√• n√¶vnes i bem√¶rkningerne til forslaget, at en mand, der biologisk er f√łdt som kvinde, men som juridisk er anerkendt af staten som en mand, kun kan registreres som medmor til barnet ved f√łdslen og ikke som far. Det samme g√łr sig g√¶ldende for en juridisk anerkendt kvinde, der biologisk er f√łdt som en mand ‚Äď hun kan ikke registreres som medmor.

Det er kun rimeligt og proportionelt med samfundsudviklingen p√• omr√•det i √łvrigt, at vi f√•r revideret b√łrneloven, s√• muligheden for at s√łge juridisk for√¶ldreskab udelukkende bliver baseret p√• for√¶ldres anerkendte juridiske k√łn. SF kan med andre ord bakke op om forslaget.
Kl. 2240

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til SF’s ordf√łrer. Vi forts√¶tter til hr. Orla √ėsterby som ordf√łrer for Det Konservative Folkeparti.
Kl. 2240

Orla √ėsterby (KF):
Tak for det. Som udgangspunkt var det jo s√•dan, at da det juridiske k√łnsskifte blev vedtaget i 2014, var Det Konservative Folkeparti imod, og derfor er Det Konservative Folkeparti selvf√łlgelig ogs√• imod beslutningsforslaget, som ligger her i dag.

F√łr Folketinget vedtog loven, der giver mulighed for juridisk k√łnsskifte, var der nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe i forhold til juridisk k√łnsskiftes betydning for b√łrnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medborgerskab. Det blev af arbejdsgruppen anbefalet at fastholde udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse udg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand. arbejdsgruppens anbefaling blev fulgt, og der skal s√•ledes ikke foretages √¶ndringer i b√łrneloven som konsekvens af muligheden for at opn√• juridisk k√łnsskifte.

I en sag om en person, der s√łger juridisk k√łnsskifte, er det CPR-kontorets procedure at bekr√¶fte modtagelsen af en ans√łgning om juridisk k√łnsskifte, samtidig med at der vedl√¶gges en skriftlig vejledning og information til ans√łgere om f√łlgende:

Din juridiske status som far eller mor til et barn efter b√łrneloven √¶ndres ikke, selv om du skifter k√łn. I b√łrnelovens forstand har man det k√łn, man bruger til at forplante sig med. Det er s√•ledes for√¶ldres biologiske k√łn ved barnets undfangelse, der afg√łr deres rolle i b√łrneloven som enten far eller mor eller medmor. En person, der f√łder et barn, uanset om p√•g√¶ldende juridisk er en mand, vil v√¶re at betragte som barnets mor i b√łrnelovens forstand.

Vi er jo her inde ogs√• at r√łre ved det, som er hele fundamentet i vores familier. Vi er jo inde at r√łre ved, at det n√¶ste vel bliver et forslag om intetk√łn. Jeg m√• bare sige, at forslaget her jo er s√• vidtg√•ende, at man n√¶sten ikke kan forst√• det.
Kl. 2242

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Jeg skal lige se, om der er en kort bemærkning. Det er der. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.
Kl. 2242

Rasmus Nordqvist (ALT):
Tak. N√•r jeg beder om ordet, er det s√•dan set p√• grund af ordf√łrerens sidste kommentar. For vi har her at g√łre med personer, hvis k√łn vi faktisk anerkender, nemlig juridisk k√łn. Det kan man sammenligne med en anden mand, som ikke har mulighed for at f√• b√łrn og derfor bruger en donor, selv om han er f√łdt biologisk som mand. S√• hvordan er det, det kan v√¶re s√• chokerende for ordf√łreren, at der er to m√¶nd, som egentlig er sidestillet, fordi ingen af dem kan reproducere sig, for de producerer ikke s√¶dceller, og derfor anvender de den her moderne teknologi, der hedder, at man bruger en donor. Hvad er forskellen p√• de to m√¶nd? Kan ordf√łreren ikke lige forklare mig det?
Kl. 2243

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ordf√łreren.
Kl. 2243

Orla √ėsterby (KF):
Det kan jeg forklare p√• den m√•de, at Det Konservative Folkeparti var imod det juridiske k√łnsskifte, og s√• stopper det der. Det betyder jo, at vi ikke kan begynde at gradb√łje det, der hedder at v√¶re en mand og en kvinde. Der st√•r ogs√• her i opl√¶gget, at man tager konsekvensen. Men det g√łr man jo ikke. Man tager jo ikke konsekvensen ved det juridiske k√łnsskifte. Det er bare et personnummer, man √¶ndrer. Det skal forslagsstillerne ogs√• lige huske. S√• det er jo et personnummer, man √¶ndrer, og ikke andet. Det er stadig v√¶k det samme menneske, bortset fra at man har skiftet sidste del af nummeret til lige, til ulige.
Kl. 2244

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Sp√łrgeren.
Kl. 2244

Rasmus Nordqvist (ALT):
Det sidste her, som ordf√łreren siger, g√łr, at jeg gl√¶der mig til, at De Konservative stemmer for Alternativets kommende forslag om k√łnsneutralt cpr-nummer, for s√• er det jo ligegyldigt, om der er k√łn p√• cpr-nummeret. Men vil det sige, at vi forventeligt kommer til at se et beslutningsforslag eller lovforslag fra Konservative, hvor man faktisk vil rulle juridisk k√łnsskifte tilbage, eller hvordan skal jeg forst√• det her med, at man ikke er villig til egentlig at konsekvens√¶ndre anden lovgivning til at f√łlge den lovgivning, som vi har her i landet? Er det, fordi man aktivt vil arbejde p√• at afskaffe den her mulighed igen?
Kl. 2244

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Ordf√łreren.
Kl. 2244

Orla √ėsterby (KF):
Det er jo s√•dan, at der var et flertal, der stemte det her igennem. Jeg har ikke lyttet mig frem til, at der er et flertal, som vil √¶ndre det juridiske k√łnsskifte. S√• det bliver i hvert fald st√•ende, som det er nu. Det, at man ikke p√• personnumrene kan se forskel p√• mand og kvinde, vil jo fundamentalt set v√¶re en katastrofal l√łsning, og det vil selvf√łlgelig heller ikke ske i Danmark.
Kl. 2245

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til den konservative ordf√łrer. Jeg har f√•et en melding om, at fru May-Britt Kattrup √łnsker ordet igen for en kort bem√¶rkning. I s√• fald vil jeg g√łre en undtagelse og give ordet til fru May-Britt Kattrup. V√¶rsgo.
Kl. 2245

(Ordf√łrer)
May-Britt Kattrup (LA):

Tak for det. Jeg vil bare beklage meget, at jeg kom til at beg√• en fejl f√łr. Jeg skulle ikke hilse fra nogen partier i den her sag.
Kl. 2245

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak for det, s√• er det sat p√• plads. S√• giver jeg ordet til ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist. V√¶rsgo.
Kl. 2245

(Ordf√łrer for forslagsstillerne)
Rasmus Nordqvist (ALT):

Camilla Tved er h√łjgravid, og mens vi taler, k√łrer h√¶nderne rundt p√• hendes mave i m√łnstre. Barnet kan komme n√•r som helst, det er hendes tredje, og hun er uddannet jordemoder, s√• mon ikke hun ved det. Ved siden af Camilla sidder Jon, han er far til barnet, og det er hans f√łrste. De to har kendt hinanden i 10 √•r, har boet sammen i 2 √•r, og i sommeren 2014 besluttede de at f√• barn sammen. De skal f√łde hjemme, og han skal klippe navlestrengen. Barnet er blevet til ved hj√¶lp af donors√¶d, for som s√• mange andre par, der er udfordret af, at manden enten har for lav eller ingen s√¶dproduktion, har de f√•et hj√¶lp fra en donor.

Det var faktisk de ord, der indleder den artikel, som fik os til at reagere. Den er fra Information 23. marts i √•r, og den handler om Jon, der har f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte og er en mand, og han skal have et barn. Han kunne bare ikke f√• lov til at v√¶re far til det her barn, men han kunne f√• lov til at v√¶re medmor. Det fik os til at reagere, og derfor har vi fremsat det her forslag, for det var s√• absurd, da jeg l√¶ste artiklen, og jeg troede simpelt hen, det var en fejl i loven. S√• i f√łrste omgang t√¶nkte jeg, da jeg snakkede med journalisten, at vi bare lige ringer til ministeren, og s√• f√•r de styr p√• det. Det er jo en absurd mangel p√• konsekvens i vores lovgivning, at en mand kun kan blive anerkendt som medmor, fordi manden biologisk er f√łdt kvinde. Vi anerkender alts√• masser af m√¶nd, der ikke kan reproducere, som der st√•r i artiklen, som f√¶dre, n√•r de har brugt en donor, og forskellen er s√•dan set ikke l√¶ngere. Det var s√• kort, som jeg troede den her sag skulle v√¶re, men jeg kan s√• desv√¶rre forst√• p√• debatten i dag, at det er den ikke.

Jeg vil gerne sige mange tak til Socialdemokratiet og SF for at st√łtte op om det her forslag, og jeg vil faktisk ogs√• gerne sige tak til Venstre og Liberal Alliance for at anerkende den udfordring, som vi st√•r med, alts√• at vi faktisk st√•r med en udfordring, som vi bliver n√łdt til at se p√• hvordan vi h√•ndterer, for den er s√•dan set ikke l√¶ngere i min verden. Der har jo v√¶ret meget af den her forvirring fra talerstolen omkring, hvorn√•r man kan v√¶re far, og hvorn√•r man kan v√¶re mor, men jeg synes s√•dan set, at det er vigtigt, at vi giver lighed for loven, og det vil vi g√łre, hvis vi f√•r √¶ndret det her, s√• vi selvf√łlgelig anerkender det.

S√• bliver jeg ogs√• n√łdt til igen at citere fra den her rapport fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte fra 27. februar 2014, hvor der st√•r, at faderskab og moderskab er reguleret i b√łrneloven, hvor begreberne d√¶kker over den juridiske relation mellem barnet og den p√•g√¶ldende for√¶lder og ikke n√łdvendigvis over det genetiske for√¶ldreskab.

Jeg synes, det siger det s√• tydeligt, alts√• at det simpelt hen handler om den jura, vi laver, alts√• den lovgivning, vi her i den lovgivende forsamling laver. Jeg h√•ber meget, at vi kan f√• en god dialog i udvalgsarbejdet, ogs√• med ministeren, omkring det her, for vi st√•r med en udfordring, og den udfordring synes jeg vi skulle v√¶re modne nok til at l√łse. Tak for debatten.
Kl. 2249

Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen):
Tak til ordf√łreren.
Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foresl√•r, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.

* * *
Folketingets journal med referat af 1. behandlingen.