B 120. 1. behandling den 24. maj 2013 om at ratificere Europarådets konvention CM(2011)49 om vold mod kvinder.

Vist 79 gange.
Herunder gengives Folketingets officielle referat af 1. behandlingen af beslutningsforslag B 120 om at underskrive og ratificere Europar√•dets Konvention om vold mod kvinder og vold i hjemmet ‚Äď CM(2011)49.
1. behandlingen fandt sted den 24. maj 2013. Behandlingen startede kl. 1208 og sluttede kl. 1252 med, at forslaget blev henviset til Ligestillingsudvalget.
Der var generel sympati for konventionen, men med undtagelse af Enhedslisten, som havde fremsat beslutningsforslaget, kunne ingen partier stemme for forslaget. De √łnskede alle en n√¶rmere afklaring af konsekvenserne af, i hvilket omfang det ville v√¶re n√łdvendigt at √¶ndre dansk lovgivning, for at Danmark kan leve op til forpligtelserne i henhold til konventionen.
Desuden var der bet√¶nkeligheder ved dele af konventionens formuleringer og definitioner, bl.a. definitionen af k√łn.

Herunder gengives 1. behandlingen

Det næste punkt på dagsordenen er:
4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:
Forslag til folketingsbeslutning om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om vold mod kvinder.
Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.
(Fremsættelse 16.04.2013).

  1. Kl. 1208. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Forhandlingen er åbnet. Vi byder velkommen til justitsministeren, der nu er kommet til stede og kan tale om forslaget.
  2. Kl. 1209. Ministertale. Justitsministeren Morten B√łdskov:
    Tusind tak for det, formand.
    Vi skal som sagt i dag behandle et beslutningsforslag om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om vold mod kvinder. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at underskrive Europarådets konvention om vold mod kvinder inden udgangen af folketingsåret 2012-2013. Endvidere pålægges regeringen at ratificere konventionen inden udgangen af 2013.
    Jeg kan oplyse, at regeringen ikke kan st√łtte beslutningsforslaget. Europar√•dets konvention til forebyggelse og bek√¶mpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, i daglig tale Europar√•dets konvention om vold mod kvinder, blev √•bnet for undertegnelse den 11. maj 2011 i Istanbul. Konventionen kaldes derfor ogs√• undertiden for Istanbulkonventionen. Konventionen har bl.a. til form√•l at beskytte kvinder mod alle former for vold og forebygge, retsforf√łlge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet.
    Konventionen fastsl√•r en lang r√¶kke forpligtelser for de kontraherende stater. Den stiller s√•ledes krav om koordinerede politikker, inddragelse af ikkestatslige organisationer og civilsamfundet, udpegning af koordinerende organer, dataindsamling og ogs√• forskning. Konventionen indeholder ogs√• regler om forebyggelse, herunder med hensyn til bevidstg√łrelse, undervisning, uddannelse af fagfolk, behandlingsprogrammer og inddragelse af den private sektor og ogs√• medierne. Konventionen indeholder endvidere regler om beskyttelse og st√łtte, herunder information, st√łttetilbud, bistand til klager, krisecentre og ogs√• telefonr√•dgivning. Den stiller desuden en r√¶kke krav til indholdet af de kontraherende staters s√• at sige materielle ret, b√•de p√• det civilretlige omr√•de og ogs√• af mere strafferetlig karakter.
    Konventionen forpligter de kontraherende parter til at kriminalisere fysisk og psykisk vold, voldt√¶gt, tvangs√¶gteskab, skamfering af de kvindelige k√łnsdele, tvangsabort og tvangssterilisation. Den indeholder ogs√• regler om erstatning, for√¶ldremyndighed og samv√¶r, straffemyndighed, for√¶ldelse, sanktioner og sk√¶rpende omst√¶ndigheder ved strafudm√•lingen. Den stiller desuden krav til de kontraherende staternes processuelle regler om efterforskning og retsforf√łlgning, herunder med hensyn til risikovurdering og risikostyring, tilhold, bortvisning, efterforskning og retshj√¶lp. Konventionen indeholder endvidere regler om indvandring og asyl, herunder om opholdsstatus, k√łnsbaserede asylans√łgninger og forbud mod tilbagesendelse.
    Endelig indeholder konventionen regler om internationalt samarbejde vedr√łrende bek√¶mpelse af vold mod kvinder og om en international overv√•gningsmekanisme, herunder om oprettelse af en uafh√¶ngig ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet. Konventionen tr√¶der i kraft, n√•r 10 lande har ratificeret den. I midten af maj 2013, alts√• her i √•r, var der 29 stater, der havde undertegnet konventionen, men kun 4 stater, som ogs√• havde ratificeret konventionen. Det er Albanien, Montenegro, Portugal og Tyrkiet, der som de eneste lande alts√• har ratificeret konventionen.
    Konventionen er derfor ikke tr√•dt i kraft endnu. Jeg har tidligere redegjort over for Folketingets Retsudvalg og ogs√• Folketingets ligestillingsudvalg om status for overvejelserne om en dansk undertegnelse og ratifikation af konventionen. I december 2012 oplyste jeg over for Folketingets Retsudvalg, at Justitsministeriet er i f√¶rd med at unders√łge, i hvilket omfang det vil v√¶re n√łdvendigt at √¶ndre dansk lovgivning, for at Danmark kan leve op til forpligtelserne i henhold til konventionen. Jeg oplyste ogs√•, at unders√łgelsen omfatter lovgivning inden for flere forskellige ministeromr√•der til brug for regeringens beslutning om en eventuel dansk undertegnelse af konventionen med henblik p√• en efterf√łlgende ratificering.
    Endelig oplyste jeg, at jeg forventer her i f√łrste halv√•r af 2013 at kunne orientere Folketingets Retsudvalg om udfaldet af unders√łgelsen. I marts 2013 oplyste jeg som svar p√• sp√łrgsm√•l fra udvalget det samme over for Folketingets ligestillingsudvalg. Jeg kan oplyse, at status i dag er den samme, som den var i december 2012 og i marts 2013. Justitsministeriet er sammen med de √łvrige ber√łrte ministerier stadig i gang med at unders√łge, i hvilket omfang det vil v√¶re n√łdvendigt at √¶ndre i dansk lovgivning, for at Danmark kan leve op til forpligtelserne i henhold til konventionen. Jeg forventer stadig i indev√¶rende halv√•r her at kunne orientere Folketingets Retsudvalg om resultatet af unders√łgelsen.
    Som det fremg√•r af det, som jeg sagde tidligere, p√•l√¶gger konventionen de kontraherende stater en lang r√¶kke forpligtelser, ikke blot p√• det strafferetlige og strafprocessuelle omr√•de, men ogs√• med hensyn til erstatningsret, familieret, udl√¶ndingeret, hvortil jo alts√• ogs√• kommer forpligtelser p√• b√•de socialomr√•det, sundhedsomr√•det, undervisningsomr√•det og med hensyn til den generelle ligestillingspolitik. Det er derfor ogs√• en stor opgave at sammenholde forpligtelserne efter konventionen med g√¶ldende dansk lovgivning p√• de ber√łrte ministeriers omr√•de.
    Status er alts√•, at jeg i dag ikke har et samlet overblik over, i hvilket omfang det vil v√¶re n√łdvendigt at √¶ndre dansk lovgivning, for at Danmark kan leve op til forpligtelserne i henhold til konventionen, men jeg forventer at have det her overblik i indev√¶rende halv√•r, alts√• inden for de n√¶ste ca. 5 uger. Det er p√• den baggrund min opfattelse, at regeringen og Folketinget ikke i dag har det forn√łdne grundlag for at tr√¶ffe en beslutning om Danmarks tiltr√¶delse af konventionen. En vedtagelse af beslutningsforslaget vil bl.a. indeb√¶re, at Folketinget i medf√łr af grundlovens ¬ß 19 giver samtykke til Danmarks ratifikation af konventionen. F√łr den n√¶vnte unders√łgelse er afsluttet, foreligger der imidlertid efter regeringens opfattelse ikke et forsvarligt grundlag, for at Folketinget kan give et s√•dant samtykke.
    Selv om regeringen alts√• af disse grunde ikke kan st√łtte beslutningsforslaget, vil jeg selvf√łlgelig gerne tilf√łje, at regeringen er enig i konventionens m√•ls√¶tning om at beskytte kvinder mod alle former for vold og at forebygge, retsforf√łlge og udrydde vold mod kvinder og selvf√łlgelig ogs√• vold i hjemmet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Regeringen tager selvf√łlgelig klar afstand fra vold mod kvinder. Det √¶ndrer imidlertid ikke ved, at beslutningen om, hvorvidt Danmark skal undertegne og ratificere Europar√•dets konvention om vold mod kvinder, efter regeringens opfattelse skal ske p√• et ordentligt og ikke mindst oplyst grundlag, og det er alts√• baggrunden for, at regeringen ikke kan st√łtte det foreliggende beslutningsforslag.
  3. Kl. 1216. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.
  4. Kl. 1216. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Tak for det. Og tak til ministeren for kommentarerne. Det, jeg godt kunne t√¶nke mig at h√łre, er, hvorfor det har taget over 2 √•r at finde ud af, hvad konsekvenserne af en eventuel dansk tilslutning er. Det har tidligere v√¶ret fremme, at der snart ville komme noget fra ministeriet, s√• hvad er knasterne?
    Derudover kunne jeg selvf√łlgelig godt t√¶nke mig at h√łre, om ministeren ikke kan bekr√¶fte, at det her er et stort, grundl√¶ggende problem, som vi b√łr g√łre noget ved, ogs√• selv om vi skal bruge og det m√•tte koste nogle penge? S√• jeg kunne derfor godt t√¶nke mig at h√łre, om det er de √łkonomiske udgifter, som regeringen er bekymret for.
  5. Kl. 1217. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ministeren.
  6. Kl. 1217. Ministertale. Justitsministeren Morten B√łdskov:
    Der er ingen tvivl om, at der er tale om et problem. Der er ingen tvivl om, at regeringen selvf√łlgelig deler intentionerne og det, der st√•r i konventionen, om, at der skal g√łres noget ved vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det kan der ikke v√¶re to synspunkter om. Men i min tale redegjorde jeg for, at der en hel r√¶kke politiske emner, der skal tages stilling til, da det er en meget omfattende konvention, og det har taget lidt tid.
    Vi regner med at kunne afslutte den her unders√łgelse, som jo alts√• har betydet, at vi har skullet indhente bidrag fra ganske mange ministerier, inden for de ca. 5 uger, som vi har sagt, det ville tage, s√• vi kan orientere Folketingets Retsudvalg om, hvad vores vurdering vil v√¶re af det. Det synes vi er den rigtig m√•de at g√łre det p√•, ikke mindst fordi man, hvis man skal tilslutte sig en s√•dan konvention, jo skal f√łlge grundlovens bestemmelser herfor.
  7. Kl. 1217. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Nikolaj Villumsen.
  8. Kl. 1217. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    S√• vil jeg bede ministeren bekr√¶fte, at der er en r√¶kke lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, der har givet tilsagn om, at de vil tilslutte sig konventionen, og sp√łrge, om ikke ministeren dermed er lidt bekymret for, at Danmark med regeringens afvisning i dag kommer til at halte bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, og hvor vi er kendt for at v√¶re et foregangsland p√• ligestillingsomr√•det, n√•r vi i dag desv√¶rre ser en formentlig afvisning af et forslag om at tilslutte os denne konvention?
  9. Kl. 1218. Ministertale. Justitsministeren Morten B√łdskov:
    Jeg er p√• ingen m√•de bange for, at vi kommer til at halte bagefter. Det betyder ikke, at det her ikke er et vigtigt sp√łrgsm√•l. Hvis man ser p√•, hvad regeringen i √łvrigt har sat i gang, n√•r det handler om vold mod kvinder, indsats i forhold til at hj√¶lpe kvinder, som er udsat for vold, s√• synes jeg, at der er god grund til at ranke ryggen over for den indsats.
    S√• er der sp√łrgsm√•let om tilslutning til konventionen og det at ratificere den: Det er rigtigt nok, som jeg sagde, at der er 29 lande, som har undertegnet konventionen, men jo alts√• kun 4 stater, som har ratificeret den p√• nuv√¶rende tidspunkt, og det er alts√•, som jeg sagde, Albanien, Montenegro, Portugal og Tyrkiet; de har ratificeret den.
    Hvad de andre lande g√łr sig af overvejelser p√• nuv√¶rende tidspunkt, har jeg ikke noget grundlag for at sige noget om. Jeg kan sige, at fra regeringens side deler vi som sagt intentionerne om, at der skal s√¶ttes ind over for vold mod kvinder, og er der tale om vold i hjemmet som s√•dan, g√łres indsatsen p√• en hel r√¶kke andre str√¶kninger. Vi deler intentionerne p√• det her felt, som de fremg√•r af konventionen, men det er klart, at hvis vi skal tilslutte os det her, skal det ske p√• et ordentligt og oplyst grundlag.
  10. Kl. 1219. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.
  11. Kort bemærkning. Pia Adelsteen (DF):
    Det er jo helt korrekt, som justitsministeren siger, alts√• at konventionen er meget omfattende. Jeg skal bare h√łre, om Danmark ikke har v√¶ret med til at forhandle den.
  12. Kl. 1219. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ministeren.
  13. Kl. 1219. Ministertale. Justitsministeren Morten B√łdskov:
    Det er en meget omfattende konvention, og hvordan den er blevet til, og hvilken rolle Danmark har spillet i den, kan man eventuelt stille et skriftligt sp√łrgsm√•l om, og s√• svarer vi selvf√łlgelig p√• det.
  14. Kl. 1220. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Fru Pia Adelsteen.
  15. Kl. 1220. Kort bemærkning. Pia Adelsteen (DF):
    Det g√łr jeg s√•. Det havde jo ellers v√¶ret rart at vide, for nogle gange undrer det mig. Ikke at jeg er totalt tilh√¶nger af konventioner, det vil jeg skynde mig at sige, men netop den her er ekstremt omfattende og ber√łrer virkelig mange punkter, og jeg havde det indtryk, at der selvf√łlgelig havde v√¶ret deltagelse fra dansk side i at forhandle den p√• plads.
  16. Kl. 1220. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    S√• siger vi tak til justitsministeren, medmindre han vil svare. S√• giver vi ordet til fru Fatma √ėktem, der indleder ordf√łrerr√¶kken, og hun er ordf√łrer for Venstre.
  17. Kl. 1220. Ordf√łrertale. (Ordf√łrer) Fatma √ėktem (V):
    Efter flere √•r som ambassad√łr for “Stop volden mod kvinder – bryd tavsheden” er emnet, vi diskuterer i dag, noget, der optager mig meget. Igennem √•rene har jeg m√łdt og talt med utallige kvinder, der har v√¶ret udsat for vold, og jeg har set de konsekvenser, som volden kan have, og bl.a. derfor har jeg ogs√• altid v√¶ret glad for, at b√•de Danmark og Venstre har v√¶ret fortalere for en m√•lrettet og ambiti√łs indsats p√• omr√•det.
    Med beslutningsforslaget vil Enhedslisten have, at Danmark underskriver og ratificerer Europar√•dets konvention om vold mod kvinder. I Venstre forst√•r vi godt Enhedslistens undren over, at regeringens beslutning om, hvorvidt Danmark skal tiltr√¶de konventionen eller ej, har trukket s√• meget ud. Der er som bekendt nu g√•et 2 √•r, siden konventionen blev vedtaget, uden at regeringen har taget stilling, og det v√¶kker da undren hos os i Venstre, n√•r regeringen tilsyneladende i marts 2012 lovede Kvinder√•det en afg√łrelse i l√łbet af efter√•ret 2012. Nu skriver vi snart sommer 2013, og vi er stadig ikke klogere p√• regeringens holdning. Det er under al kritik, at ministeren gentagne gange udskyder og dermed nedprioriterer konventionen igen og igen.
    N√•r det er sagt, vil jeg sige, at Venstre ikke st√łtter Enhedslistens beslutningsforslag, og det er der flere grunde til.
    For det f√łrste vil vi ikke tr√¶ffe beslutning om at tiltr√¶de en konvention p√• et fuldst√¶ndig uoplyst grundlag. Det burde heller ikke v√¶re i Enhedslistens interesse at trumfe en beslutning om at tiltr√¶de en konvention igennem, f√łr vi har afd√¶kket, hvilke konsekvenser det vil have for dansk lovgivning.
    For det andet er Venstre uenig i konventionens definition af k√łn, ikke fordi jeg vil g√• ind i indholdet af konventionen her, men vi er fuldst√¶ndig uenig i definitionen af k√łn, s√•dan som det fremg√•r af konventionens kapitel 3. Venstre er ikke enig i, at k√łn er en social konstruktion. Vi mener f√łrst og fremmest, at k√łn er biologisk, og derfor synes vi ogs√•, at det er underligt og malplaceret at skrive i en konvention, at k√łn alene er en social konstruktion. Der er tale om en videnskabelig og politik debat om, hvordan k√łn skal defineres. Den debat har mange forskellige fl√łje og synspunkter, og alene af den grund mener vi ikke, at det giver mening at konventionsf√¶ste et begreb, som det g√łres her.
    Endelig vil Venstre ikke tiltr√¶de en konvention uden at kende de √łkonomiske konsekvenser, og det g√łr vi ikke, i og med at regeringen fortsat n√łler med at give dette overblik til Folketinget. Vi √łnsker en klar melding p√•, hvad implementeringen af konventionen kan komme til at medf√łre af udgifter.
    P√• den baggrund kan Venstre ikke st√łtte beslutningsforslaget.
  18. Kl. 1224. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra Nikolaj Villumsen.
  19. Kl. 1224. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Nu afviser Venstre jo at tilslutte sig det her forslag med henvisning til, at vi ikke ved, hvilke konsekvenser det har. Samtidig siger ordf√łreren, at det her er enormt vigtigt for Venstre. Derfor kunne jeg godt t√¶nke mig at h√łre, hvad det er for nogle konsekvenser, Venstre frygter. Alts√•, det, vi taler om, er jo vanvittigt vigtigt. Vi taler om at hj√¶lpe ofre for vold, vi taler om at forebygge vold, og vi taler om at straffe dem, der er ansvarlige for, at volden ud√łves. Hvilke d√•rlige konsekvenser kunne det have? Man kunne selvf√łlgelig forestille sig, at det kunne koste nogle penge, men er det ene og alene penge, der skal afg√łre, om Danmark yder en indsats for at hj√¶lpe de voldsramte kvinder, hvilket √•benbart ligger Venstre meget p√• sinde?
  20. Kl. 1224. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  21. Kl. 1224. Kort bem√¶rkning. Fatma √ėktem (V):
    Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi som sagt er enige i det overordnede m√•l. Men vi vil gerne have en kortl√¶gning og kan ikke forst√•, hvorfor vi skal g√• ind og tage stilling til det, f√łr vi har en kortl√¶gning af det. Det handler ikke om, hvorvidt vi vil eller ikke vil v√¶re med til at bek√¶mpe vold, ikke alene i Danmark, men selvf√łlgelig ogs√• ved at sende et signal udadtil.
    Jeg synes, det er en forkert r√¶kkef√łlge, det her kommer i. Der er ikke noget galt i, at vi g√•r ind og ser p√•, hvor vores lovgivning strider imod det her, og om der er nogle omr√•der, og hvor meget det √łkonomisk kommer til at koste. Det er jo ikke, fordi vi frygter noget ved det at g√łre det, men det er for have et klart overblik over, hvor vi skal lave vores √¶ndringer, og hvad det er for nogle √¶ndringer, det handler om.
  22. Kl. 1225. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Nikolaj Villumsen.
  23. Kl. 1225. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Jeg er meget enig med ordf√łreren i, at det er pinligt, at redeg√łrelsen fra regeringen har trukket ud, men jeg synes, det er lidt underligt at bruge det som en undskyldning. Alts√•, hvis vi mener, at det her er helt afg√łrende og vigtigt, kunne vi jo beslutte, at vi ville sikre det og s√• bagefter tage konsekvenserne af det. Det v√¶re sig lovgivningsm√¶ssigt og √łkonomisk.
    Hvis kampen mod volden mod kvinder ligger os p√• sinde, er det da helt afg√łrende, at vi som land reagerer og g√•r foran, n√•r der er et godt forslag til, hvordan man kan forebygge og afhj√¶lpe volden og straffe dem, der er ansvarlige for volden. Derfor undrer det mig meget, at Venstre ikke er parat til, hvis man mener det s√• meget, at tilslutte sig forslaget og s√• senere tage konsekvensen af, hvad det m√•tte koste.
  24. Kl. 1226. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  25. Kort bem√¶rkning. Fatma √ėktem (V):
    Forskellen p√• ordf√łreren og mig er m√•ske, at jeg ikke vil tilslutte mig noget, f√łr jeg lige pr√¶cis ved, hvad jeg tilslutter mig. Det ligger os meget p√• sinde, at vi skal g√łre noget p√• omr√•det, men nu har ministeren jo lige oplyst, at vi i l√łbet af 5 uger f√•r en kortl√¶gning af, hvad det betyder. S√• tager vi selvf√łlgelig dr√łftelsen derefter.
    Men s√•dan som jeg overordnet ser p√• det i dag, er det en konvention, Enhedslisten beder os om at tage stilling til, uden at vi lige pr√¶cis ved, hvor den strider imod vores lovgivning, og hvilke √łkonomiske konsekvenser den f√•r.
  26. Kl. 1227. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak til Venstres ordf√łrer. S√• g√•r vi til Socialdemokraternes ordf√łrer, hr. Rasmus Horn Langhoff.
  27. Kl. 1227. Ordf√łrertale. (Ordf√łrer). Rasmus Horn Langhoff (S):
    Jeg skal lige starte med at sige, at den her tale holder jeg ogs√• p√• vegne af SF. Og jeg kan sige, at vi selvf√łlgelig er meget optaget af, at vi g√łr alt, hvad vi kan, for at s√¶tte ind mod partnervold. Det er et alvorligt samfundsproblem, som vi ogs√• tager meget alvorligt. Det er alvorligt b√•de for dem, der bliver udsat for vold, for deres familier og for samfundet generelt.
    Netop derfor er jeg ogs√• glad for, at regeringen har taget en r√¶kke initiativer p√• det her omr√•de. Der er blevet gennemf√łrt to unders√łgelser, som giver bedre viden om vold i n√¶re relationer og om indsatsen mod vold, og senere i √•r vil den nationale strategi blive evalueret, s√• vi bedre kan planl√¶gge, hvad der skal tages af initiativer fremover.
    Derudover er der jo ogs√• fra regeringens side blev iv√¶rksat en “White Ribbon”-kampagne, en kampagne, som jeg selv er en del af, og som blev startet den 8. marts i √•r for at bryde tavsheden og tabuet om m√¶nds vold mod kvinder. Fagfolk i kommunerne kan ogs√• i √•r blive uddannet i at kunne spotte vold, s√• der kan s√¶ttes tidligt og rigtigt ind, og sammen med Enhedslisten har regeringen givet bedre beskyttelse til udenlandske kvinder i voldelige parforhold i Danmark.
    Der er derfor ingen tvivl om, at der allerede bliver gjort rigtig meget for at bek√¶mpe vold mod kvinder, og i forhold til Europar√•dets konvention vil jeg sige, at regeringen jo, som vi h√łrte her, allerede er godt i gang med at unders√łge de lovgivningsm√¶ssige konsekvenser af en dansk tiltr√¶delse, inden vi s√• tr√¶ffer beslutning herom. Derfor st√łtter Socialdemokratiet ikke forslaget i dag.
  28. Kl. 1228. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.
  29. Kl. 1229. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Det, jeg godt kunne t√¶nke mig at h√łre fra Socialdemokraternes ordf√łrer, er, om Socialdemokraterne er enig i, at det er fuldst√¶ndig uacceptabelt, at det antal af kvinder, som man ansl√•r der √•rligt uds√¶ttes for vold, er 29.000, og at der er 33.000 b√łrn, som er i hjem, hvor der finder vold sted, og enig i, at det haster, at vi g√łr en ordentlig indsats her fra dansk side.
  30. Kl. 1229. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  31. Kl. 1229. Kort bemærkning. Rasmus Horn Langhoff (S):
    Jeg kan sige, at det er jeg fuldst√¶ndig enig i. Det er et meget, meget alvorligt problem, og vi skal have sat alt ind p√• at f√• bek√¶mpet den her vold. Det har frygtelig alvorlige konsekvenser for de mennesker, der bliver sl√•et p√•, men ogs√• meget alvorlige konsekvenser for de b√łrn, der vokser op i voldelige hjem med den utryghed, det giver at skulle leve i et voldeligt hjem. S√• det er et meget, meget alvorligt problem, som regeringen tager meget alvorligt.
  32. Kl. 1229. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Nikolaj Villumsen.
  33. Kl. 1229. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Det er jeg rigtig glad for at h√łre. Kan man s√• ogs√• forvente, at Socialdemokraterne er parat til at tage konsekvensen, hvis den redeg√łrelse, som forh√•bentlig snart kommer, g√łr det klart, at det vil have √łkonomiske konsekvenser, og at det vil have lovgivningsm√¶ssige konsekvenser, hvis Danmark skal forpligte sig til at sikre en ordentlig indsats som foreskrevet i den her konvention?
  34. Kl. 1230. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  35. Kl. 1230. Kort bemærkning. Rasmus Horn Langhoff (S):
    Jeg har intet imod den her konvention. Jeg synes, det er rigtig fint, at vi p√• alle mulige omr√•der forpligter hinanden til at g√łre en indsats. Men vi kan naturligvis ikke tr√¶ffe beslutning om at tiltr√¶de noget, som vi ikke kender konsekvenserne af.
  36. Kl. 1230. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak til den socialdemokratiske ordf√łrer. Og s√• g√•r vi til Dansk Folkepartis ordf√łrer, fru Pia Adelsteen.
  37. Kl. 1230. Ordf√łrertale. (Ordf√łrer). Pia Adelsteen (DF):
    Tak for det.
    M√• jeg ikke godt starte med at sige, at i Dansk Folkeparti er vi imod vold mod kvinder, vold mod b√łrn, vold mod m√¶nd, vold mod dyr – jeg ved n√¶sten ikke, hvor jeg skal ende. S√•dan tror jeg de fleste af os herinde har det. Jeg vil ogs√• godt sige, at der ikke er nogen prioriteret r√¶kkef√łlge, s√• er vi ogs√• ude over den diskussion.
    Forslaget her, som g√•r ud p√• at p√•l√¶gge regeringen at underskrive Europar√•dets konvention, synes jeg i sig selv er, ja, omfattende, n√•r vi simpelt hen ikke kender til de lovgivningsm√¶ssige konsekvenser, det vil have. Der er nogle ting, der undrer mig, og det var m√•ske ogs√• derfor, jeg stillede ministeren det sp√łrgsm√•l, jeg gjorde: Hvem har egentlig v√¶ret med fra dansk side til at forhandle det her? For det er jo ekstremt omfattende, hvilket jo s√• ogs√• har gjort, at det tager den her meget, meget lang tid, f√łr vi ligesom kan f√• et overblik over, hvilke lov√¶ndringer der skal v√¶re. Det synes jeg da kunne v√¶re nok s√• interessant at vide: Hvem har egentlig v√¶ret med fra dansk side til at forhandle, hvad der skal st√• i den her konvention?
    N√•r det s√• er sagt, vil ogs√• godt sige, at fra Dansk Folkepartis side er det jo alts√• ikke konventioner, der i vores √łjne √¶ndrer hverdagen for de mennesker, der er udsat for vold. Det er det ikke. En underskrift p√• et stykke papir √¶ndrer ingenting. Det g√łr det arbejde, vi udf√łrer hver eneste dag, mennesker, der er ude at hj√¶lpe, osv. Det er en helt anden indsats, det er ikke en underskrift p√• et stykke papir.
    Det kan godt v√¶re, at en underskrift p√• en konvention viser noget i forhold til omverdenen, viser noget om, hvilke v√¶rdier vi st√•r for, men hvis konventionen s√• samtidig p√•l√¶gger os at √¶ndre nogle andre ting grundl√¶ggende, fordi den netop er meget omfattende, og hvis det at underskrive og ratificere s√•dan en konvention ogs√• g√łr, at vi f√•r en meget stor udgift, som m√•ske ikke g√•r til at bek√¶mpe vold mod kvinder eller b√łrn eller m√¶nd, eller hvor vi nu er p√• vej hen, men til alt muligt andet, s√• er det alts√• i mine √łjne fuldst√¶ndig omsonst. For underskrifter p√• konventioner og hensigtserkl√¶ringer hj√¶lper ikke den enkelte person, der er udsat for vold. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke st√łtte forslaget.
    M√• jeg s√• ikke ogs√• bare komme med en kommentar i forhold til Enhedslisten. For Enhedslisten er regeringens parlamentariske grundlag, og jeg kan simpelt hen ikke forst√•, at vi ser det ene beslutningsforslag efter det andet fra Enhedslisten, n√•r man reelt som parlamentarisk grundlag kunne have taget en snak med den regering, man st√łtter, og have sagt: Det her √łnsker vi alts√• at f√• ind i nogle forhandlinger. Det forst√•r jeg faktisk ikke at man ikke g√łr.
    Hele pointen med at v√¶re parlamentarisk grundlag er, at man faktisk ogs√• har indflydelse. Og her de sidste uger, f√łr vi g√•r ind i den m√łdefri periode, har jeg i hvert fald set rigtig mange beslutningsforslag fra Enhedslisten, som har f√•et mig til at studse over, at de ligesom ikke har sat sig ned med den regering, de trods alt er parlamentarisk grundlag for, og har sagt: Det her √łnsker vi rent faktisk at forhandle med den regering, vi st√łtter.
  38. Kl. 1234. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak. Hr. Nikolaj Villumsen, værsgo.
  39. Kl. 1234. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Ja, for jeg har nemlig trykket på knappen.
    Tak til Dansk Folkepartis ordf√łrer for talen. Jamen alts√•, man kan jo diskutere Enhedslistens strategi p√• mange omr√•der. Jeg vil bare sige, at det her er et emne, der ligesom mange andre emner ligger os meget p√• sinde, og derfor g√łr vi alt, hvad vi kan p√• alle niveauer for at presse p√• for, at Danmark g√łr noget for de kvinder, der rammes af vold i hjemmet, og for at hj√¶lpe de b√łrn, der oplever at leve i familier, hvor man t√¶ver hinanden.
    Jeg kan forst√• p√• Dansk Folkeparti, at Dansk Folkeparti synes, den her konvention er lidt for omfattende. Der kunne jeg f√łrst og fremmest godt t√¶nke mig at h√łre fra Dansk Folkeparti: Er man ikke enig i, at det ikke er et s√• let problem at l√łse, og at det derfor godt kunne v√¶re, at en omfattende indsats er p√•kr√¶vet for at sikre, at vi kommer vold mod kvinder til livs?
    Derudover siger Dansk Folkeparti, at det her er et ligegyldigt stykke papir. Det undrer mig. Alts√•, hvis man unders√łger det, kan man jo se, at man eksempelvis forpligter sig til at sikre, at der er tilstr√¶kkeligt med krisecentre, hvor de voldsramte kan komme hen. Er Dansk Folkeparti ikke enig i, at et tilstr√¶kkeligt antal krisecentre helt konkret ville g√łre en forskel og ville hj√¶lpe nogle af dem, der er p√• flugt fra vold i hjemmet?
  40. Kl. 1235. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  41. Kl. 1235. Kort bemærkning. Pia Adelsteen (DF):
    Jo, krisecentre kan hjælpe. Det er jeg slet ikke i tvivl om, det er også derfor, vi har dem i Danmark. Men må jeg ikke sige to ting.
    Vi h√łrte fra justitsministeren, hvilke fire lande der har ratificeret den konvention. Der er 29 lande, der har underskrevet, og s√• er der fire lande, der har ratificeret. Jeg ved ikke, om ordf√łreren for Enhedslisten har v√¶ret en tur i Albanien og sikret sig, at de har de krisecentre, der nu skal til. For det er jo fint nok at ratificere og underskrive, men hvis man stadig v√¶k ikke g√łr noget reelt ved problemet, er det fuldst√¶ndig ligegyldigt, og jeg er alts√• ikke helt sikker p√•, at de har de krisecentre, der skal til. Jeg kunne i hvert fald godt forestille mig, at det ikke var tilf√¶ldet. Det er den ene ting.
    S√• er der den anden ting. Det er i forhold til det her med, at Enhedslisten frems√¶tter forslag, hvor de har noget p√• hjerte. Det er jo farlig fint, men stadig v√¶k vil jeg gerne p√•pege, at Enhedslisten er regeringens parlamentariske grundlag. Nu har Dansk Folkeparti 10 √•rs erfaring med at v√¶re en regerings parlamentariske grundlag, og hvis vi havde noget p√• hjerte, som vi virkelig br√¶ndte for, s√• bragte vi det alts√• ind i nogle forhandlinger, hvor vi sagde: Er der nogle af de her √łnsker, vi kan f√• opfyldt? Hvis vi ikke kunne f√• nogen af dem opfyldt dem, kunne vi selvf√łlgelig frems√¶tte beslutningsforslag, men s√• var man ogs√• meget sikker p√•, at de blev stemt ned, og s√• er det jo mere eller mindre paradeforslag. Jeg kan da m√•ske godt undre mig lidt over, at Enhedslisten ikke har taget det her op med regeringen.
  42. Kl. 1236. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Nikolaj Villumsen.
  43. Kl. 1236. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Nu er det jo s√•dan, at vi faktisk normalt ikke sammenligner os med Albanien, men vi sammenligner os eksempelvis med England, og Dansk Folkeparti er jo ogs√• glade for den nuv√¶rende konservative regering i England. Der har premierminister Cameron jo klart meldt ud, at man fra engelsk side vil tilslutte sig konventionen. Det afviser Dansk Folkeparti at g√łre i dag. Det synes jeg er underligt.
    Jeg h√•ber ogs√•, at ordf√łreren har bem√¶rket, at n√•r man tilslutter sig s√•dan en konvention, er man forpligtet til at f√łlge den, og man kan blive kritiseret for ikke at g√łre det. Derfor er der jo ogs√• en r√¶kke ngo’er, som har henvendt sig til Folketinget, til en minister, og bedt om, at Danmark tilslutter sig, fordi det vil v√¶re et v√¶rkt√łj i h√¶nderne p√• dem, der til daglig arbejder med at pr√łve at bek√¶mpe vold mod kvinder. Er det ikke en henvendelse, som g√łr indtryk p√• Dansk Folkeparti, alts√• at dem, der sidder og arbejder med det, h√•ber at Danmark kan tilslutte sig? Og hvorfor afviser Dansk Folkeparti s√• i dag?
  44. Kl. 1237. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  45. Kl. 1237. Kort bemærkning. Pia Adelsteen (DF):
    Der er to √•rsager til, at vi afviser. Den ene er, at jeg kender ikke og kan ikke overskue de lovgivningsm√¶ssige og √łkonomiske konsekvenser, som en underskrift p√• den her konvention vil have. Det er den ene ting.
    Den anden ting er, at det er rigtigt, at vi jo f√•r henvendelser fra en masse ngo’er om, at vi skal g√łre dit og g√łre dat. Men alt andet lige er det alts√• os herinde i Folketinget, der har ansvaret for, at vi kan overskue, hvad det rent faktisk er, vi s√¶tter i gang, og ikke bare tror, at det er noget, og s√• er det m√•ske noget helt andet.
    Hvis man arbejder med vold mod kvinder, synes jeg, det er rigtig vigtigt, at man har nogle v√¶rkt√łjer, men jeg mener faktisk ogs√•, at man har nogle v√¶rkt√łjer i Danmark. Det er muligt, at man vil f√• flere v√¶rkt√łjer ved at underskrive konventionen, fordi man s√• ogs√• er forpligtet. Men det, jeg siger, er jo netop, at vi mangler et overblik over, hvilke konsekvenser det vil have, og det har vi alts√• brug for, f√łr vi overhovedet tager stilling til, om vi skal skrive under p√• det her.
  46. Kl. 1238. ort bem√¶rkning. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak til Dansk Folkepartis ordf√łrer. S√• g√•r vi til den radikale ordf√łrer, fru Lone Loklindt.
  47. Kl. 1239. Ordf√łrertale. (Ordf√łrer). Lone Loklindt (RV):
    Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag om at underskrive og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det er som allerede nævnt en konvention, der er vedtaget i Europarådets Ministerråd tilbage under VK-regeringen, og som justitsministeren vist nævnte åbnede for undertegnelse tilbage i april 2011.
    Jeg vil p√• Det Radikale Venstres vegne gerne kvittere for muligheden for at debattere ikke bare beslutningsforslaget, men ogs√• substansen i konventionen, som er epokeg√łrende i sig selv. Konventionens form√•l er at indf√łre en nultolerance over for vold mod kvinder. Konventionen anser vold mod kvinder som en alvorlig overtr√¶delse af menneskerettighederne og en form for diskrimination. Det er faktisk f√łrste gang, at en traktattekst kriminaliserer vold mod kvinder ikke bare ud fra biologi, men p√• baggrund af kvindens position eller rolle i familien og i samfundet. Det, man internationalt kalder gender based violence.
    Konventionen er ganske pr√¶cis, og det er nok det, som giver ministerierne visse kvaler i forhold til at overskue de n√łdvendige √¶ndringer i love og retspraksis og retsprocesser i Danmark. Det handler overordnet om forebyggelse, beskyttelse, retsforf√łlgelse og monitorering. Den d√¶kker fysisk vold, psykisk vold, forf√łlgelse, seksuel vold herunder voldt√¶gt ogs√• i √¶gteskabet, seksuel chikane, tvangs√¶gteskab, skamfering af kvinders k√łnsdele og abort og sterilisation under tvang.
    Det tydelige og underliggende budskab er, at vold mod kvinder og vold i hjemmet ikke er et privat anliggende. Det er et overgreb, som konventionen kvalificerer som brud p√• menneskerettighederne og som diskrimination. Det er overgreb, som p√•virker ikke bare det direkte offer, men ogs√• b√łrn og andre familiemedlemmer, som er vidne til overgrebene.
    I marts i √•r deltog jeg i Folketingsdelegationen til kvindekommissionens m√łde i FN, hvor overskriften – sjovt nok – var: Bek√¶mpelse af alle former for vold mod kvinder og piger. I den forbindelse kunne det desv√¶rre konstateres, at vold mod kvinder er et verdensomsp√¶ndende problem. Selv om de mest brutale former for vold, s√•som omsk√¶ring og voldt√¶gt brugt som krigsv√•ben, hovedsagelig foreg√•r i fattige og skr√łbelige stater, kunne vi konstatere, at vold mod kvinder ogs√• er udbredt i Europa. Herhjemme fort√¶ller unge piger, at det kan v√¶re sv√¶rt at sige fra, og i Danmark vurderes k√¶restevold, hustruvold og vold i hjemmet at uds√¶tte op mod 75.000 b√łrn og voksne for vold. Derfor er der brug for at sende tydelige signaler om nultolerance over for vold, ogs√• psykisk vold, seksuel chikane.
    Konventionen l√¶gger s√•ledes meget v√¶gt p√• oplysning, ikke mindst over for drenge og m√¶nd, om at respektere kvinders rettigheder, og at kultur, traditioner og religion ikke kan forklare eller undskylde nogen former for vold. Konventionen er en opfordring til st√łrre lighed mellem k√łnnene, for vold mod kvinder er dybt rodf√¶stet i uligheden mellem m√¶nd og kvinder i samfundet og holdes i live af en kultur, der er pr√¶get af intolerance og forn√¶gtelse.
    P√• internationalt plan har Danmark en h√łj profil i forhold til at k√¶mpe for kvinders ligestilling og ikke mindst kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Derfor vil en dansk undertegnelse af ratificeringen ogs√• st√łtte vores arbejde ude i verden frem for den manglende underskrivelse, der fremst√•r som et paradoks. Men vi skal naturligvis have et ordentligt beslutningsgrundlag, n√•r vi i Folketinget skal tage beslutning om undertegning og ratificering, og den vurdering involverer flere ressortministerier. Processen tager tid, men fra Det Radikale Venstres side er vi i udgangspunktet positive, og jeg ser frem til en afklaring i en ikke for fjern fremtid.
    Jeg noterer jo også, som justitsministeren sagde, at det åbenbart kan ske, allerede inden denne samling er slut. Vi anerkender, at der er behov for grundige analyser, og vi kan derfor ikke tilslutte os beslutningsforslaget fra Enhedslisten, selv om intentionen er god
  48. Kl. 1243. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.
  49. Kl. 1243. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Tak til den radikale ordf√łrer, som jo ogs√• understreger, at der er rigtig, rigtig meget positivt i den her konvention. Det er der ogs√• andre radikale der har ment. Tidligere har man fra radikal side kaldt det b√•de pinligt og uansvarligt, at Danmark ikke havde underskrevet konventionen. Er ordf√łreren enig i, at det er pinligt og uansvarligt, at Danmark ikke har underskrevet konventionen endnu?
  50. Kl. 1243. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  51. Kl. 1243 Kort bemærkning. Lone Loklindt (RV):
    Jeg mener i hvert fald, at medmindre der er noget, der taler voldsomt imod, i forhold til den unders√łgelse, der er i gang, s√• skal vi selvf√łlgelig undertegne den her konvention. Men det er ogs√• rimeligt – som det i det hele taget altid har v√¶ret praksis i Folketinget og i den danske regering – at man, f√łr man undertegner, ogs√• vil v√¶re sikker p√•, at man kan ratificere.
    Det vil sige, at vi rent faktisk ogs√• har til hensigt at gennemf√łre de lov√¶ndringer, der skal til. Derfor er det √¶rgerligt, at det tager s√• lang tid. Men vi anser det for meget n√łdvendigt, at der selvf√łlgelig er det korrekte grundlag, s√•dan at vi forh√•bentlig kan f√• i virkeligheden hele Folketinget til at bakke op om, at der skal ratificeres.
  52. Kl. 1244. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Nikolaj Villumsen.
  53. Kl. 1244. Kort bemærkning. Nikolaj Villumsen (EL):
    Jeg er enig med fru Lone Loklindt i, at det er ærgerligt, at Danmark ikke har underskrevet den konvention. Men det er jo desværre sådan, at det har trukket meget ud. Og der har De Radikale tidligere ment, at det både er pinligt og uansvarligt. Så mener De Radikale stadig, at det er pinligt og uansvarligt, at vi ikke har underskrevet konventionen?
  54. Kl. 1245. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  55. Kl. 1245. Kort bemærkning. Lone Loklindt (RV):
    Nu er det faktisk s√•dan, at vi har f√•et en tilkendegivelse fra justitsministeren om, at vi i den her folketingssamling f√•r et analyseresultat i forhold til, hvad det betyder. Dermed mener jeg, vi f√•r et beslutningsgrundlag. Og s√• h√•ber jeg ikke, at der skal bruges ord som pinligt og uansvarligt l√¶ngere. Jeg h√•ber, det bliver s√•dan, at vi f√•r et grundlag, der vil vise, at det kan lade sig g√łre at ratificere inden l√¶nge.
  56. Kl. 1245. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak til den radikale ordf√łrer. S√• g√•r vi til Liberal Alliances ordf√łrer, fru Mette Bock.
  57. Kl. 1246. Ordf√łrertale. (Ordf√łrer). Mette Bock (LA):
    Enhedslistens beslutningsforslag, B 120, har til form√•l at p√•l√¶gge regeringen at underskrive Europar√•dets konvention om vold mod kvinder inden udgangen af folketings√•ret 2012-13 og at ratificere konventionen inden udgangen af 2013. Der er ingen tvivl om, at vold mod kvinder skal bek√¶mpes, og vold i hjemmet er meget ofte ikke kun et problem for de voksne, det skaber ogs√• utryghed og kan f√łre til overgreb og svigt videre i de n√¶ste generationer.
    I Liberal Alliance √łnsker vi en langt mere m√•lrettet indsats rettet mod vold i hjemmet. Vi hverken kan eller skal acceptere overgreb inden for hjemmets fire v√¶gge. N√•r familien skaber ufrihed og undertrykkelse, m√• samfundet tr√¶de til, b√•de civilsamfundet, stat og kommune og andre institutioner. Ressourcerne kan og skal koncentreres der, hvor der er mest behov. Mennesker, som med deres adf√¶rd har vist, at de ikke kan tage vare p√• hinanden, at de ud√łver vold over for hinanden, ikke kan tage vare p√• deres b√łrn eller andet, m√• og skal vi gribe fat i. G√łr vi ikke det, svigter vi som samfund dem, der har allermest behov for beskyttelse.
    Vi mener i Liberal Alliance, at samfundet skal blande sig mindre i, hvordan vi lever vores liv, s√• l√¶nge vi ikke skader andre eller fratager dem deres mulighed for at leve, som de vil, men i familier, hvor der finder vold sted, er der ingen frihed for dem, der uds√¶ttes for volden, og derfor √łnsker vi i Liberal Alliance en tidligere og langt mere konsekvent indsats fra myndighedernes side, n√•r det handler om vold i hjemmet.
    Liberal Alliance har igennem vores formandskab i Ligestillingsudvalget lagt op til en f√¶lles udtalelse p√• tv√¶rs af partier, som vil betyde, at ministeriet hurtigst muligt f√•r lavet en udredning om, hvad det vil betyde for dansk lovgivning, hvis Danmark underskriver konventionen. Og s√• snart en s√•dan foreligger, vil vi tage stilling til en egentlig politisk dr√łftelse af, hvorvidt vi bedst bek√¶mper vold igennem danske initiativer, eller om det ogs√• kan v√¶re til gavn at underskrive konventionen og ad den vej s√¶tte fokus p√• vold mod kvinder og vold i det hele taget.
    Liberal Alliance kan derfor ikke tilslutte sig forslaget, men afventer udredningen
  58. Kl. 1248. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak til Liberal Alliances ordf√łrer. Jeg kan forst√•, at den konservative ordf√łrer f√łler sig d√¶kket ind af, hvad Venstres ordf√łrer sagde, og derfor giver jeg nu ordet til justitsministeren. Nej, til ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen. V√¶rsgo.
  59. Kl. 1248. Ordf√łrertale. (Ordf√łrer for forslagstillerne). Nikolaj Villumsen (EL):
    Justitsminister for en dag. Nej, sp√łg til side. Det her er en meget, meget vigtig sag, som ligger Enhedslisten og mig selv meget p√• hjerte. Det er klart, at det her jo er en fuldst√¶ndig forf√¶rdelig form for vold, som ikke alene g√•r ud over og er s√¶rlig skidt for de mennesker, den ber√łrer, men som ogs√• g√•r ud over de familier, hvori den finder sted. Vi havde den anden dag i Ligestillingsudvalget foretr√¶de fra Voldsobservatoriet, som sagde, at det var 29.000 kvinder og 33.000 b√łrn, der √•rligt rammes af det her i Danmark, og derudover uds√¶ttes 10.000 m√¶nd for partnervold. Det er selvf√łlgelig fuldst√¶ndig uacceptabelt, og det er klart, at vi har en forpligtelse som politikere til at handle. Jeg synes √¶rlig talt, at n√•r man h√łrer s√• voldsomme tal, og n√•r man ved, hvor slemt det er for den enkelte og de ber√łrte, er det noget, der haster, og det er noget, Danmark b√łr reagere p√•, og det er et sted, hvor Danmark b√łr v√¶re kendt for at g√• foran internationalt.
    Der har v√¶ret lidt diskussion frem og tilbage i dag, om den her konvention er god. Jeg vil gerne fra Enhedslistens side sige det helt klart: Ja, vi synes, den her konvention er god, for tilslutter man sig som land, tilslutter Danmark sig, s√• forpligter vi os til at sikre ordentlig forebyggelse, beskyttelse af ofrene og retsforf√łlgelse af voldsud√łverne. Jeg synes, det er helt afg√łrende, at Danmark sikrer at hj√¶lpe, hvor der er behov og tager konsekvensen og g√łr noget. Og jeg synes, at den konklusion, der s√• m√• v√¶re, er, at koster det penge, s√• m√• det koste penge, koster det behov for lovforandring, m√• det betyde en lov√¶ndring. Jeg synes √¶rlig talt, det er √¶rgerligt og trist, at Danmark i dag har et Folketing, der afviser en dansk tilslutning, mens vi kan se, at lande, vi normalt sammenligner os med, klart melder ud, at de tilslutter sig. Jeg synes, at den her konvention understreger, hvorfor det lige pr√¶cis er vigtigt at undertegne den, for det er en konvention, der er enest√•ende i sin progressivitet. Den anerkender, at vold mod kvinder har rod i k√łnsroller og ulighed mellem k√łnnene. Det er en vigtig anerkendelse for at kunne gribe fat ved roden og for at kunne g√łre noget ved problemet. Derudover vil en dansk tilslutning forpligte os til at handle, og derfor er det ogs√•, at vi fra flere af dem, der lige pr√¶cis arbejder med det her til daglig, har f√•et henvendelser, ikke alene til ministeren, men ogs√• til Folketinget, om, at Danmark b√łr tilslutte sig.
    Jeg synes, det er √¶rgerligt, at Folketinget i dag afviser en dansk tilslutning. Til geng√¶ld synes jeg, det er positivt, at vi har h√łrt, at der er en bred opbakning til at presse ministeriet til at komme med en afklaring inden sommeren. Det er pinligt, at det her har trukket ud i 2 √•r, hvor Danmark kunne have tilsluttet sig, men endnu ikke har gjort det. Derfor ser jeg frem til, at der kommer en konsekvensredeg√łrelse fra ministeriet inden sommeren, og s√• h√•ber jeg, at vi, n√•r vi har den, s√• vil opleve, at et flertal i Folketinget vil tilslutte sig den her konvention.
  60. Kl. 1252. F√łrste n√¶stformand Bertel Haarder:
    Tak til ordf√łreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bem√¶rkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
    Jeg foresl√•r, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
    Det er vedtaget.

Referatet på Folketingets hjemmeside.