B 120. LGBT Danmarks skr. af 16. juli 2013 til LIU og REU om Europarådets konvention – CM(2011)49 – om vold mod kvinder og spgsm. 4 af 22. august 2013 til JM om at kommentere skrivelsen.

Vist 148 gange.
Dateret den 16. juli 2013 har LGBT Danmark sendt en skrivelse til Folketingets Ligestillingsudvalg og Retsudvalg, at landsforeningen er meget tilfreds med, at regeringen har til hensigt at undertegne og ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmetCM(2011)49 – og bemærkninger til Justitsministeriets notat af 26. juni 2013 om de lovgivningsmæssige konsekvenser ved dansk tiltrædelse af konventionen.
Bemærkning af 14. september 2013.
Den herunder gengivne skrivelse er revideret, men adskiller sig alene fra originalskrivelsen derved, at links er blevet opdateret, hvor de oprindelige links er blevet ændret.
Tina Thranesen.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Danmark
Referencer til skrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmål til Justitsministeren fra Ligestillingsudvalget vedr. skrivelsen fra LGBT Danmark

[Til Indhold] Skrivelsen fra LGBT Danmark i sin helhed.

Til Folketingets Ligestillingsudvalg og Retsudvalg
København, den 16. juli 2013

Vedr. dansk ratifikation af Europarådets konvention – CM(2011)49 – til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er meget tilfreds med, at regeringen har til hensigt at undertegne konventionen.

Landsforeningen bemærker sig, at det i det af Justitsministeriets notat af 26. juni 2013, afsnit “4. Sammenfatning” fremgår, at dansk lovgivning i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er indeholdt i konventionen, men at en dansk ratifikation på to punkter kunne kræve lovændringer.

På side 6 i notatet om “Artikel 4 – Grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-diskrimination” anføres bl.a.:
Efter artikel 4, stk. 3, skal konventionen, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, gennemføres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn (sex), sociokulturelt køn (gender), […] kønsidentitet, […]

På side 7 anføres bl.a.:
Konventionens artikel 4 og 5 vurderes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Landsforeningen bemærker, at med begreberne “biologisk køn” og “sociokulturelt køn” tilkendegives det, at beskyttelsen i konventionen ud over at omhandle biologisk fødte kvinder også omhandler kvinder, hvis kønsudtryk afviger fra det, som sædvanligt anses for kvindeligt, hvilket yderligere underbygges ved, at “kønsidentitet” også nævnes som en specifik beskyttelsesgrund.

Landsforeningen noterer sig, at Justitsministeriets notat vedrørende kønsidentitet desværre følger den nuværende og tidligere regeringers opfattelse af, at kønsidentitet er omfattet i eksisterende lovgivning, og at kønsidentitet derfor ikke behøver at nævnes specifikt.
En lang række af lande har i dag indskrevet kønsidentitet og kønsudtryk som særlig beskyttelsesgrund i deres lovgivning, og deler dermed ikke denne opfattelse.

Denne stigende erkendelse af, at det er nødvendigt, at det klart og tydeligt fremgår i lovene, at kønsidentitet og kønsudtryk er særlige beskyttelsesgrunde, deles også af FN, EU, Europarådet og internationalt førende menneskerettighedseksperters anbefalinger. [1]

Også i denne konvention anerkendes behovet. Det fremgår tydeligt ved, at der i artikel 4, stk. 3 specifikt er anført “biologisk køn (sex)”, “sociokulturelt køn (gender)” og “kønsidentitet” som beskrevet i notatet.

Kønsidentitet er hidtil lovgivningsmæssigt blevet betragtet som henholdsvis “køn” og “seksuel orientering” afhængig af den konkrete situation.
Begge dele er faktuelt forkert. Kønsidentitet er ikke et selvstændigt køn og er ikke en seksuel orientering.

Køn forstås som en persons biologisk køn, et oplevet køn og et udtrykt køn.
På engelsk findes to ord for køn: “Sex” for biologisk køn og “gender” for socialt køn.
På dansk har vi kun et ord, “køn”, der bruges i begge sammenhænge, og som forstavelse f.eks. i kønsidentitet.
Kønsidentitet er den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af:

  • sit køn – hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn og
  • sin krop – hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder at udtrykke sit køn på herunder påklædning, tale og manerer.
Seksuel orientering er et begreb, som anvendes for at gruppere personer ud fra hvem, de forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel orientering kan f.eks. være
hetero-, homo- eller biseksualitet. Den måde, udtrykket bruges på i dag dækker både seksuel, romantisk og følelsesmæssig orientering, da mange ikke skelner mellem dem.
Kønsudtryk er måden at vise sit køn som mand eller kvinde f.eks. ved valg af tøj, frisure, make-up, aktiviteter, bevægelser, tale, omgangen med andre m.v.

Landsforeningen er derfor af den opfattelse, at ratificeringen af konventionen kræver ændring af de love, hvori køn og seksuel orientering indgår som beskyttelsesgrund, og i Straffelovens strafskærpelsesbestemmelse, ved, at “kønsidentitet” og “kønsudtryk” indskrives som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund.

Det skal også bemærkes, at der i notatet om artikel 4, stk. 2 på side 6 anføres bl.a.:

[…] i deres nationale forfatninger eller i anden passende lovgivning at indarbejde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd og sikre dets anvendelse i praksis […]

Landsforeningen finder ikke, at den anførte ligestilling i relation til “biologisk køn (sex)”, “sociokulturelt køn (gender)” og “kønsidentitet” fremgår tilstrækkeligt tydeligt i eksisterende lovgivning.

Der eksisterer en længere række love, som på forskellig vis forbyder diskrimination og forskelsbehandling og påbyder ligebehandling.

Landsforeningen henstiller derfor, at der i forbindelse med ratificeringen af konventionen træffes bestemmelse om et eftersyn af disse love, således at de i videst muligt omfang samles i en enkelt lov.

På side 14 i notatet om “Artikel 14 – Undervisning” anføres bl.a.:
Efter artikel 14 skal de kontraherende parter i behørigt omfang træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale tilpasset det enkelte klassetrin behandler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-stereotype kønsroller, gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker, kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet. Disse principper skal også fremmes i uformelle uddannelsessammenhænge samt inden for sport, kultur- og fritidsaktiviteter og i medierne.
(Landsforeningens fremhævelse af “ikke-stereotype kønsroller”).

Kønsrolle er den almene opfattelse af, hvordan piger/kvinder og drenge/mænd skal opføre sig og se ud for at være “rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.

Landsforeningen noterer sig med tilfredshed, at teksten om undervisning indeholder “ikke-stereotype kønsroller”, hvilket er yderst relevant for udbredelse af forståelsen og accepten af transpersoner (både transmænd og transkvinder), der ofte lider på grund af deres kønsrolle eller ligefrem udsættes for vold.

Landsforeningen har en årelang erfaring i formidling af information og undervisning om seksuelle forhold, seksuel orientering og kønsidentitet – områder, som er omfattet af konventionen – og tilsiger sin støtte og aktive deltagelse i undervisning på alle niveauer, hvilket også gælder medvirken til uddannelse af relevante faggrupper som anført på side 18 i notatet om “Artikel 15 – Uddannelse af fagfolk”.

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen
Talsperson for transpolitik

[Til Indhold] [Retur til 1]Referencer

  1. Direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v., som indeholder kønsidentitet i teksten og/eller anbefaler, at kønsidentitet indskrives i relevant lovgivning
    1. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
      https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF
    2. EU’s ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006.
      Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn.
      Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte.
      https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:DA:PDF
    3. EU’s asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse af asyl.
      Under pkt. 29, i artikel 10 og i begrundelsen anføres specifikt kønsidentitet.
      https://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
    4. EU, Rådet for den Europæiske Unions retningslinjer for at fremme og beskytte udbyttet af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – personer.
      24. juni 2013.
      Under pkt. B, 6 anføres, at retningslinjerne har til formål at forsyne embedsmænd i EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne med vejledning til brug ved kontakter med tredjelande og internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer ved hjælp af en sag til sag tilgang for at fremme og beskytte LGBTI personers menneskerettigheder. Retningslinjerne søger at gøre det muligt for EU proaktivt at fremme LGBT personers menneskerettigheder for bedre at forstå og bekæmpe enhver strukturel diskrimination, de må møde, og at reagere på krænkelser af deres menneskerettigheder. Derved vil retningslinjerne yderligere bidrage til at styrke og støtte EU’s menneskerettighedspolitik i almindelighed.
      Selv om retningslinjerne er beregnet til brug ved kontakter med tredjelande og internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer, så gør indholdet, at retningslinjerne også er relevante i dansk sammenhæng.
      https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/137584.pdf

      Samlenotat af 12. juni 2013 fra Det Udenrigspolitiske Nævn – 2012-13 bilag 232 – i forbindelse med Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013 – pkt. 6, “Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-personers Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex) menneskerettigheder”:
      https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/upn/bilag/232/1259908/index.htm

    5. Lesbiske, homofile, bifile og transpersoners utsatthet for vold i nære relasjoner.
      En kunnskapsoversikt udgivet den 30. maj 2013.
      I denne rapporten presenterer vi resultatene av en litteraturstudie hvor hovedmålet er å kartlegge utsatthet for vold i nære relasjoner blant lesbiske, homofile, bifile og transpersoner. Vi har undersøkt hva den internasjonale forskningslitteraturen sier om denne voldens ytringsformer, omfang og konsekvenser, samt behov for hjelp og beskyttelse. Er slike fenomener like eller forskjellige mellom de ulike lhbt-gruppene og mellom disse og heterofile utsatt for denne typen vold?

      Udført af Eivind Grip Fjær, Tonje Gundersen og Svein Mossige.
      Udgivet af Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring – NOVA Rapport 5/13.

      Omtale af rapporten og mulighed for at bestille den i trykt version:
      [Rapporten findes ikke mere. 11. marts 2021. Tina Thranesen.]
      Rapporten i pdf-format:
      [Rapporten findes ikke mere. 11. marts 2021. Tina Thranesen.]
      Sammendrag:
      [Sammendraget findes ikke mere. 1. maj 2018. Tina Thranesen.]

    6. EU-Parlamentets betænkning af 8. marts 2011 om ligestilling i 2010 mellem kvinder og mænd i EU.
      I relation til transkønnede er det især værd at hæfte sig ved punkt 60 og 65:
      60) opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage særligt hensyn til de grupper af kvinder, der er mest udsatte: handicappede, ældre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transkønnede.
      65) bemærker, at transkønnede personer fortsat udgør en stærkt marginaliseret og forfulgt gruppe, der udsættes for en høj grad af stigmatisering, udstødelse og vold, som rapporteret af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at følge agenturets henstillinger om en stærkere og tydeligere beskyttelse mod diskrimination på grund af kønsidentitet.
      https://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2011-0029+0+DOC+PDF+V0//DA
    7. EU-Parlamentet opfordrede den 16. december 2010 til beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder på verdensplan.
      https://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT%20REPORT%20A7-2010-0339%200%20DOC%20XML%20V0//DA
    8. Europa-Parlamentets rapport af 9. juli 2010:
      Transgender Persons Rights in the EU Member States.
      https://lgbti-ep.eu/2010/07/09/ep-note-transgender-rights/
      [11. marts 2021: Ny url, der dog kun fører til omtale af rapporten, som ikke mere findes. Tina Thranesen]
    9. EU’s værktøjskasse af 17. juni 2010 om LGBT menneskerettigheder.
      I Rådet for Den Europæiske Union har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).
      https://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf
    10. Europarådets tidligere menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som bør være gældende for alle transkønnede i Europa.
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1476365
    11. Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010:
      Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
      https:// jm. schultzboghandel. dk/ upload/ microsites/ jm/ ebooks/ andre_publ/ ministerkomit%E9ens%20rekommandation pdf [Siden findes ikke mere. Den 3. januar 2019. Tina Thranesen.]
    12. Europarådet den 27. juli 2011:
      Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity: Council of Europe standards.
      Indeholder vedtagelser og anbefalinger fra Europarådet inden for LGBT-området.
      https://rm.coe.int/168047f2a6 [Ny url. Tina Thranesen]
    13. Europarådet rapport af 23. juni 2011:
      Diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa
      Se ikke mindst udtalelserne i forordet af menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg.
      https://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    14. Europarådets til dato største undersøgelse om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europarådets 47 medlemslande.
      23. juni 2011.
      https://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    15. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols pressemeddelelse af marts 2012 med oversigt over 13 sager om transforhold, som Domstolen har behandlet.
      https://www.echr.coe.int/Documents/FS_Gender_identity_ENG.pdf
    16. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon udtalte den 25. januar 2011 bl.a.:
      Vi må afvise forfølgelse af mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
    17. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41 af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksis vedrørende vold mod personer pga. deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
      Hænger sammen med resolution A/HRC/17/19.
      https://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
    18. FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 15. juni 2011 resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet.
      Hænger sammen med FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41.
    19. Yogyakarta principperne af 26. marts 2007om seksuel orientering og kønsidentitet.
      https://yogyakartaprinciples.org/
    20. NGO’ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsråd den 22. marts 2010.
    21. Den norske regerings handlingsplan:
      Bedre livskvalitet for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner 2009-2012
      Udgivet 25. juni 2008.
      To steder er der imidlertid afsnit specifikt om transpersoner. De gengives herunder.
      1.4 Politikken mod diskriminering – side 11.
      Diskrimineringslovgivningen.
      Likestilings- og diskrimineringsombudet har i sin praksis lagt til grunn at et vern mot diskriminering av transpersoner må innfortolkes i vernet mot kjønnsdiskriminering gitt i likestillingsloven. Denne praksis en er for øvrig i samsvar med den fortolkningen Den europeiske menneskerettsdomstol har av den europeiske menneskerettskonvensjonen, og EF-domstolens fortolkning av EUs direktiv om likebehandling av menn og kvinner.
      Tiltak 51 Bedre oppfølging av barn og ungdom med alternativ kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk – Side 39.
      I Norge er det ingen systematisk oppfølging av barn og ungdom med alternative kjønnsuttrykk eller -identiteter, det vil si som “transer”. Det sexologiske fagmiljøet har uttrykt bekymring for at det foregår diagnostisering, behandling og sykeliggjøring av mennesker som kunne hatt godt utbytte av mer desentralisert oppfølging. Ofte er det slik at disse unge blir henvist til helsetjenestene på grunn av omgivelsenes reaksjoner på barnets uklare eller mangende identifisering med tradisjonelle kjønnsstereotypier eller på at barnet overskrider tradisjonelle stereotype kjønnsutrykk. For å unngå å forsterke skyld og skam hos barna det gjelder, er det viktig at personell i helse- og omsorgsektoren har kunnskaper og metodikk til å forstå den unges kjønn på en nyansert og ikke sykeliggjørende måte. I de sexologiske fagmiljøene er det gode erfaringer med lokale tiltak rettet mot de i barnets omgivelsene som forstyrres av barnets atlerd, for eksempel familie, barnehage eller skole. Barne- og likestillingsdepartementet skal i løpet av 2009, sammen med berørte departementer, vurdere tiltak på dette området.
      Gjennomføring: 2009-2012.
      Ansvarlig: BLD.

      https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/476/1158265.pdf
    22. Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
      Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)
      I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så lange du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg pa 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
      Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 (Ny adresse).
    23. Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse.
      Udredning nr. 8 af 7. februar 2011 fra Institut for Menneskerettigheder – IMR
      Afsnit 7.3. Omfanget af den strafferetlige beskyttelse (anbefaling nr. 2), hvor IMR anbefaler en nærmere afklaring af, hvilke tilhørsforhold til bestemte grupper straffelovens § 81, nr. 6, omfatter.
      Ny adresse:
      https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/imr-udr-8-hadforbrydelser.pdf
    24. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2010.
      https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2011/Offerrapport_2010.pdf
    25. Homophobia, Transphobia and Discrimination on grounds of Sexual Orientation and Gender Identity 2010.
      https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/1286-FRA-LGBT-report-update2010.pdf
    26. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation. (31. marts 2009).
      https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/397-FRA_hdgso_report_part2_en.pdf
    27. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States. Part I – Legal Analysis. Juni 2008.
      https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/192-FRA_hdgso_report_Part%201_en.pdf
    28. Transgender Law & Policy Institute – TLPI.
      Non-Discrimination Laws that include gender identity and expression:
      Oversigt over hvilke stater i USA, der har indført diskriminationslove, der inkluderer kønsidentitet – gender identity – og kønsudtryk -gender expression – lovenes betegnelser og link til dem.
    29. Manglende anerkendelse af en persons foretrukne køn.
      I nogle lande er der ingen bestemmelser om retslig anerkendelse af en persons foretrukne køn. I andre lande kan kravene om juridisk kønsanerkendelse være overdrevne, såsom at kræve bevis for sterilitet eller ufrugtbarhed, kønsskifteoperation, hormonbehandling, en mental sundhedsdiagnose og/eller at have levet som det foretrukne køn i en bestemt tidsperiode (den såkaldte real- life experience.

      Sådanne overdrevne bestemmelser eller praksis er i strid med retten til lighed og ikke-forskelsbehandling som anført i artikel 2 og 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/international-covenant-civil-and-political-rights og artikel 2 i Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR). https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=60835
      Originalen på engelsk: https://www.un-documents.net/icescr.htm

    30. Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for regeringen vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.
      I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
      Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
      I samme afsnit anføres følgende om kønsskifte:
      Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.
      https://www.statsministeriet.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/
      Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen hos Retsudvalget – bilag 357 – Alm. del 2012-13.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen hos Ligestillingsudvalget – bilag 83 – Alm. del 2012-13.
Skrivelsen i pdf-format.

[Til Indhold] Spørgsmål til Justitsministeren fra Ligestillingsudvalget vedr. skrivelsen fra LGBT Danmark

Den 22. august 2013 stillede Ligestillingsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen (EL) spørgsmål 4 – Samling 2012-13 – om at kommentere høringsskrivelsen fra LGBT Danmark til justitsminister, Morten Bødskov, der svarede den 3. september 2013.

Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 16. juli 2013 til Folketingets Ligestillingsudvalg vedr. forslag til folketingsbeslutning B 120 – Samling: 2012-13 – om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om vold mod kvinderCM(2011)49.
Journaliseret som LIU, Alm. del 2012-13 – bilag 83.

Spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra

LGBT Danmark med opfordring til at skrive kønsidentitet og kønsudtryk ind i dansk lovgivning som særlig beskyttelsesgrund, jf. LIU alm.del – bilag 83?”

Svar:
I henvendelsen af 16. juli 2013 til Folketingets

Ligestillingsudvalg og Folketingets

Retsudvalg gør

LGBT Danmark bl.a. gældende, at ratificeringen af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet kræver, at de love, hvori køn og seksuel orientering indgår som beskyttelsesgrund, ændres, således at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” indskrives som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund.

LGBT Danmark anbefaler endvidere, at der i forbindelse med ratificeringen af konventionen foretages et eftersyn af de love, der forbyder diskrimination og forskelsbehandling og påbyder ligebehandling, således at disse love i videst muligt omfang samles i en enkelt lov.

Justitsministeriet kan oplyse, at konventionen efter ministeriets opfattelse ikke stiller krav om, at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” indsættes som beskyttelses- og strafskærpelsesgrund i de love, hvori køn og seksuel orientering indgår som beskyttelsesgrund.

Justitsministeriet kan henvise til det notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af konventionen, som ministeriet den 26. juni 2013 sendte til Folketingets Ligestillingsudvalg og Folketingets Retsudvalg.
Hvad angår

LGBT Danmarks anbefaling om at samle de love, der forbyder diskrimination og forskelsbehandling og påbyder ligebehandling, kan ministeriet henvise til

Social- og Integrationsministeriets svar af 8. april 2013 på

Ligestillingsudvalgets spørgsmål nr. 34 (LIU Alm. del).

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende LGBT Danmarks høringsskrivelse til Ligestillingsudvalget.
LGBT Danmarks høringsskrivelse i pdf-format.