B 120. Spgsm. 1 den 8. april 2019 om kopi af udlændinge- og integrationsministerens korrespondance med RED Safehouse. Svar 10. april 2019.

Vist 47 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 8. april 2019 efter √łnske fra Roger Courage Matthisen (ALT) sp√łrgsm√•l 1 – B 120. Samling: 2018-19 – om ministeren sende udvalget kopi af den af ministeren under 1. behandling omtalte korrespondance med RED Safehouse, til udl√¶ndinge- og integrationsministeren, Inger St√łjberg (V), der svarede den 10. april 2019.

Indhold
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Materialet fra RED Center
Referencer

[Indhold] Sp√łrgsm√•let
Vil ministeren sende udvalget kopi af den af ministeren under 1. behandling omtalte korrespondance med RED Safehouse?

[Indhold] Svaret
Hermed oversendes efter aftale med RED Center mod æresrelaterede konflikter (RED) det materiale, som RED sendte til ministeriet forud for 1. behandlingen den 2. april 2019. RED har desuden oplyst, at de gerne stiller sig til disposition for en eventuel uddybning af materialet.

[Indhold] Materialet fra RED Center

RED Center mod æresrelaterede konflikter, 15. marts 2019
Bidrag til besvarelse af Beslutningsforslag 120 ‚Äď RED Safehouse
RED Center ‚Äď en R√•dgivning og to Safehouses med tilh√łrende overgangsboliger (i alt 38 Safehouse pladser og 21 overgangsboliger). RED center arbejder med mennesker i √¶resrelaterede konflikter i en forebyggende, intervenerende og opf√łlgende fase. √Üresrelaterede konflikter tager afs√¶t i vold i familien i forskellige afskygninger. Dette afsnit vil introducere arbejdet p√• RED Safehouse.

RED Safehouse er en ¬ß¬ß 109, 110 og 66 institution, der modtager unge kvinder, m√¶nd og par mellem 16 og 30 √•r udsat for en √¶resrelateret konflikt. Hovedindsatsomr√•der er Sikkerhed og Selvst√¶ndighed. Der arbejdes i et rehabiliterende forl√łb ud fra en empowerment tilgang.
Relationsarbejde er et afg√łrende element, hvor anerkendelse (kommunikation) og omsorg (n√¶rv√¶r, krav, kommunikation og kompetencel√łft) g√•r h√•nd i h√•nd.

Struktur: Hver ung f√•r tildelt et kontaktpersonsteam, der laver l√łbende opf√łlgningssamtaler, traumeindsats (nattevagter med s√¶rlig fokus for beroligende metoder, screening hos psykolog). Derudover kan der iv√¶rks√¶ttes opf√łlgende samtaler hos psykolog og SE/kropsterapeut), dagsprogram og selvst√¶ndighedstr√¶ning, st√łtte til arbejde og uddannelse, overgangsboliger som en mulig overgang til egen bolig.

Metoder og redskaber:
  • Patriark, en svensk erfaringsbaseret manual i risikovurdering: konflikt, historik, familiem√łnstre og s√•rbarhedsfaktorer.
  • Genogram, dels supplement til Patriark for at skabe et visuelt overblik over familien, genrationel indflydelse, personer og lokaliteter der skal undg√•s. Dels overblik over ressourcepersoner i familien.
  • Samtaletr√¶et, narrativ samtaleform med fokus identificering af den unges v√¶rdier, skels√¶ttende begivenheder, betydningsfulde mennesker, bedrifter, udfordringer og kompetencer.
  • Kulturagrammet og intersektionalitetsperspektivet ‚Äď have √łje for nuancerne i den unges liv, historie og baggrund for konflikt.
  • MOD dagbog app, fokus p√• overblik over dagligdag, konflikt, sikkerhed og muligheder.
  • Motiverende samtale og Mentalisering ‚Äď Arbejde kognitivt og m√•lrettet med adf√¶rdsm√¶ssige udfordringer, som den unge oplever problematisk for selvst√¶ndigg√łrelse.
    Arbejde psykodynamisk med den unge omkring forståelse af egne og andres mentale tilstande i forbindelse med forklaring af adfærd.

Hvordan arbejder vi med LGBTQ personer på RED Safehouse:
I vores socialp√¶dagogiske tilgang bruger vi erfaringerne fra forl√łb med LGBTQ unge igennem √•rene.

Vores fokus for REDs samlede m√•lgruppe er at forst√• og anerkende hinandens forskelligheder og give anerkendelse i forhold til krop, k√łn, seksualitet, religion, p√•kl√¶dning mm.

Vi er særlig opmærksomme på marginalisering og stempling af de, som ikke passer ind i de traditionelle rammer og forventninger.

For den samlede m√•lgruppe (de minoritetsetniske) p√• RED Safehouse er der tale om unge, der er opvokset med strenge k√łnsnormer, derfor tilrettel√¶gger vi j√¶vnligt i dagsprogrammet s√¶rlige filmvisninger og eller dr√łftelser og diskussioner om k√łn og identitet. Det kunne v√¶re aktuelle emner som f.eks. diskussionen om k√łnsneutrale lyskryds.

Vi g√łr en del ud af at m√łde den enkelte med √•benhed, respekt og anerkendelse. Og tager udgangspunkt i den unges behov og √łnsker. Vores fokus er, at m√łde de unge som dem de gerne vil v√¶re, og derfor sp√łrger vi f.eks. altid til hvilken tiltaleform den unge √łnsker sig.

Vi genkender ikke en beskrivelse af, at vi som krisecenter er m√•lrettet heteroseksuelle personer, og at vores r√•dgivning og vejledning skulle tage udgangspunkt i dette. F.eks. har vi p√• vores krisecentre ikke k√łnsspecifikke toiletter. Vores r√•dgivning tager udgangspunkt i den enkeltes √łnsker og behov uagtet k√łn og identitet.

Vi genkender ikke en beskrivelse af, at vi som krisecenter er m√•lrettet heteroseksuelle personer, og at vores r√•dgivning og vejledning skulle tage udgangspunkt i dette. F.eks. har vi p√• vores krisecentre ikke k√łnsspecifikke toiletter. Vores r√•dgivning tager udgangspunkt i den enkeltes √łnsker og behov uagtet k√łn og identitet.
Vi genkender heller ikke Sabaahs p√•stand om, at de unge LGBTQ personer grundl√¶ggende ‚ÄĚsidder i skabet‚ÄĚ under deres ophold p√• krisecentre, angiveligt af frygt for repressalier. Vores oplevelse er snarere helt modsat, Vi oplever, at de unge som kommer p√• RED og ikke har kunnet udleve deres seksualitet tidligere, netop f√•r en mulighed her. Det fremg√•r ogs√• af flere brugerevalueringer.

Det er generelt RED Safehouse oplevelse, at vi er lykkedes med at give LGBTQ unge et godt og udbytterigt forl√łb p√• RED Safehouse. Hvilket de fleste brugerevalueringer ogs√• peger p√•. Se vedh√¶ftet opsamlinger fra brugerevalueringen.

Vi oplever at de unge LGBTQ personer er meget vellidte unge i huset. De kan dog ind imellem m√łdes med stor skepsis af nogle beboere. Som sagt er den samlede m√•lgruppe unge, der er opvokset med strenge k√łnsnormer og som har levet isoleret og uden kontakt med mangfoldigheden i samfundet. Heldigvis har de fag professionelle i vores beskyttede rammer mulighed for at gribe ind over en s√•dan adf√¶rd.

Vi anser det som en fornem og vigtigt opgave, at vise de unge, at selv om vi er forskellige og f.eks. ikke deler samme seksualitet, s√• kan vi godt have mange andre ting til f√¶lles. Vi har et m√•l om at skabe et inkluderende og mangfoldig tilbud. Det er en l√¶ring og en integration, som er ekstrem gavnlig for unge, der er vokset op med stereotype opfattelser af k√łn og seksualitet.

REDs overvejelser om oprettelse af et særligt krisecenter til LGBTQ minoritets personer
RED Safehouse er ikke fortalere for et separat krisecenter for LGBTQ minoritets unge. Det er efter vores mening ikke mangfoldighed at fjerne LGBTQ minoriteter fra de milj√łer, hvor der er en koncentration af minoritetsetniske heteroseksuelle kvinder og m√¶nd. Det er netop her, at vi har muligheden for at anerkende forskelligheder og bygge bro. Vi fremmer ikke mangfoldighed og forskellighed ved at lave en minoritet i minoriteten. Af Als Research nye unders√łgelse om maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt minoritetsetniske m√¶nd og kvinder, fremg√•r det, at der er v√¶sentlig forskel p√• hvad majoritets etniske m√¶nd og kvinder svarer, og hvad de minoritets etniske svarer. Mens de majoritets etniske m√¶nd og kvinder i h√łj grad er enige i, at homoseksualitet b√łr v√¶re accepteret af samfundet, s√• er det kun 49 % af de minoritets etniske m√¶nd, og 58 % af de minoritets etniske kvinder, der er enige heri.

Der er et stykke arbejde at g√łre for at √¶ndre holdningen blandt de minoritetsetniske m√¶nd og kvinder. Vi synes faktisk, at vi lykkedes med at √¶ndre de minoritets unges holdning gennem det samv√¶r der foreg√•r p√• tv√¶rs af k√łn og seksualitet.

RED II er netop blevet evalueret. Her har forskerne Anika Liversage og Helene Jepsen på baggrund af 30 interviews udarbejdet en typologi af beboerne på RED II i evalueringsperioden 2016-2018.

Type A er kategoriseret som unge med krise over seksuel identitet. I evalueringen er det prim√¶rt mandlige, homoseksuelle beboere. Det kunne ogs√• handle om fx transk√łnnethed.

Om denne type konkluderes det i evalueringen: ‚ÄĚP√• forskellig vis forlader disse unge m√¶nd deres hjem og ender p√• REDII. Her bliver de i nogle tilf√¶lde en ganske livlig del af beboergruppen, da de for f√łrste gang i livet kan eksperimentere med p√•kl√¶dning, frisure og h√•rfarve uden at de frygt for repressalier.‚ÄĚ

Alternativer til oprettelse af krisecenter målrettet dobbeltminoritets LGBTQ- personer
Vi vil gerne medvirke til, at der kommer flere blade i tilbudsviften til unge LGBTQ personer, der må flygte fra vold, kontrol og undertrykkelse, og vi vil gerne blive endnu dygtigere på denne målgruppe.

Der er tale om en meget lille m√•lgruppe, s√• vi t√¶nker ikke at man skal bruge kr√¶fterne/ressourcerne p√• tiltag, hvor der i forvejen er ‚ÄĚsl√•et d√łre ind‚ÄĚ?

RED Center anbefaler, at man i stedet for at etablere et s√¶rskilt krisecenter til LGBTQ personer, opretter 1-2 fagkonsulentstillinger med s√¶rlig viden/speciale om k√łnsidentitet og seksuel orientering, m√łdomsproblematikker m.m.

Fagkonsulenterne skal kunne sparre med personalet på krisecentrene og opkvalificere den viden som allerede eksisterer hos personalet på krisecentrene. De skal hjælpe personalet på krisecentrene med metodiske redskaber til at nå målet om at skabe sikre, trygge, inkluderende og mangfoldige tilbud på krisecentrene. Derudover skal konsulenterne være de unges samtalepartnere, så det sikres, at de bliver forstået og hjulpet optimalt som dobbeltminoritets LGBTQ person.

De s√¶rlige LGBTQ konsulenter kunne ogs√• have en generel opgave med at udbrede kendskabet til k√łn og seksualitet for den samlede minoritetsetniske m√•lgruppe p√• krisecentrene. Lave opl√¶g og undervisning med fokus p√• at nedbryde de meget stereotype opfattelser af k√łn, seksualitet og m√łdomsmyter generelt i den minoritetsetniske m√•lgruppe p√• krisecentrene.

For at sikre, at ogs√• sikkerhedsperspektivet vedblivende fastholdes overfor en ekstrem udsat m√•lgruppe (dobbeltminoritets LGBTQ personer), kunne man overveje at de s√¶rlige fagkonsulenter blev organiseret i de to RED Safehouse, der har den forn√łdne ekspertise omkring sikkerhed og risici adf√¶rd hos de unge i √¶resrelaterede konflikter.

Anita Johnson
RED Center mod æresrelaterede konflikter
RED Safehouse

Bilag 1 RED Rådgivning (tidligere Etnisk Ung)
Bidrag til besvarelse af Beslutningsforslag 120 ‚Äď RED R√•dgivning

RED R√•dgivning har eksisteret siden 2002 og er en r√•dgivning med ekspertise indenfor √¶resrelaterede konflikter. R√•dgivningens m√•lgruppe er unge, fagfolk og for√¶ldre, der er ber√łrt af √¶resrelaterede konflikter personligt eller professionelt. RED R√•dgivning er finansieret af Ministeriet for Udl√¶ndinge og Integration og h√łrer under RED ‚Äď Center mod √¶resrelaterede konflikter.

Statistik LGBTQ personer
N√•r RED R√•dgivning modtager henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ personer er det p√• nuv√¶rende tidspunkt kun muligt at afkrydse henvendelses√•rsagen ‚ÄĚhomoseksualitet‚ÄĚ i vores statistiksystem.
Men r√•dgiverne bruger dog generelt denne kategori, n√•r der er tale om LGBTQ-relaterede sp√łrgsm√•l.
Herunder dilemmaer omkring seksualitet, k√łnsidentitet m.m.

RED Rådgivning har erfaring i at rådgive unge fra denne målgruppe, og som statistikken viser, har vi et stigende antal henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ-personer.

I 2018 havde RED R√•dgivning samlet 30 henvendelser i hotlinen og brevkassen tilsammen fra unge, voksne og fagfolk hvor ‚ÄĚhomoseksualitet‚ÄĚ blev krydset af som en af henvendelses√•rsagerne. Der var lidt flere henvendelser fra/omkring drenge/m√¶nd, end fra/omkring piger/kvinder.

I 2017 var tallet 27 henvendelser og 2016 var tallet 21 henvendelser. I alle årene var der lidt flere henvendelser fra/omkring drenge og mænd.

Bemærk: henvendelser betyder ikke personer. Og én person kan godt have haft flere problemstillinger/henvendelsesårsager i den samme henvendelse.

Hvordan arbejder vi med LGBTQ personer på i RED Rådgivning:
Vi oplever, at de problemer minoritetsetniske LGBTQ-personer henvender sig omkring i h√łj grad omhandler deres sikkerhedssituation. Det kan v√¶re, at de frygter for, at deres seksualitet bliver offentligt kendt, og at det vil medf√łre psykisk og fysisk vold, ensomhed, skam, skyld, ambivalente f√łlelser for familien og frygten for udst√łdelse, hvilket skaber generel d√•rlig trivsel i hverdagen. P√• den m√•de minder deres problemer meget om de henvendelser, vi i √łvrigt f√•r i r√•dgivningen, fra andre unge og voksne ber√łrt af √¶resrelaterede konflikter.

Vores r√•dgivning til denne m√•lgruppe tager udgangspunkt i de samme principper og v√¶rdier, som generelt g√łr sig g√¶ldende for vores arbejde. Vi yder st√łttende samtaler og forl√łb, hvor vi f√łrst og fremmest prioriterer deres sikkerhed, men ogs√• hvor vi g√łr os umage med at m√łde de unge/voksne, hvor de er, og som de mennesker, de er.

Vi l√¶gger v√¶gt p√• at skabe overblik over deres √łnsker, behov og dr√łmme for fremtiden, og hvordan det bedst muligt kan forenes med deres liv og deres sikkerhed. Det vil sige, at vi st√łtter dem i, at de ikke er forkerte, og at det er naturligt og en rettighed, man har, at mennesker kan have en seksualitet, der ikke er ligesom majoritetens.

Vi snakker om fordele og ulemper ved forskellige scenarier f. eks, hvis de overvejer ophold på et safehouse eller et brud med familien. Derudover oplyser vi dem altid om Sabaah og LBGT Danmark arbejde og muligheder for rådgivning og cafetilbud.

Generelt er RED R√•dgivnings oplevelse, at der ikke er den store forskel p√• de behov minoritetsetniske, LGBTQ-personer har, og de andre unge og voksne vi ellers m√łder i r√•dgivningen, hverken p√• kort eller langt sigt. De har brug for at blive m√łdt, forst√•et, h√łrt og taget alvorligt, samt at kunne v√¶re i sikkerhed.

Nogle af de unge, vi har v√¶ret i kontakt med, er ogs√• aktive i Sabaah, n√•r de henvender sig til os. De beskriver, at de er meget glade for netv√¶rket og den f√łlelse af f√¶llesskab de f√•r her. Men vi har ogs√• oplevet, at de ikke altid fort√¶ller deres fulde historie til de andre i Sabaah. En refleksion i den forbindelse kan v√¶re, at det er nemmere at fort√¶lle sin historie, angst og bekymringer til en r√•dgiver i RED R√•dgivning, da de ved, at vi ikke bliver deres netv√¶rk, men er professionelle r√•dgivere.

REDs overvejelser om oprettelse af et særligt krisecenter til LGBTQ minoritets personer
RED R√•dgivnings vurdering er, at minoritetsetniske LGBTQ-personer godt kan rummes p√• eksisterende Safehouses, og at der kan v√¶re nogle fordele ved ikke at lave et s√¶rskilt safehouse. Det kan eventuelt v√¶re med til gensidigt at reducere fordomme blandt LGBTQ-personer og hos de andre minoritetsetniske unge, som opholder sig p√• et safehouse, og der er mulighed for, at der kan opst√• venskaber p√• tv√¶rs. De unge er alle i en situation, hvor de har brudt med familien og √łnsker et liv med retten til at leve uden pres og trusler og har p√• den baggrund noget til f√¶lles.

Et særskilt safehouse for LGBTQ-personer ville også eksponere, hvad det er for nogle problematikker, de unge har overfor deres netværk og verden omkring dem, måske inden de selv har været i en proces omkring at springe ud.

Derudover kan et s√¶rskilt safehouse v√¶re med til at marginalisere LGBTQ-personer yderligere, b√•de i det omkringliggende samfund, men ogs√• i deres egen oplevelse. Som LGBTQ-person er man desv√¶rre ogs√• n√łdt til at forholde sig til, at der fortsat er diskrimination i samfundet generelt, og det er ikke muligt at blive afsk√¶rmet fra det. P√• et krisecenter, hvor man ogs√• m√łder unge med andre problematikker, kan man i h√łjere grad opleve folks reaktioner, hvis man f. eks vil udforske sin k√łnsidentitet og udtryk.

Vi er opmærksomme på, at der kan være ting omkring seksualitet og LGBTQ-personer, som vi ikke er eksperter på, og dermed kan der kan være ting, vi overser og ikke har viden og forståelse for. Dermed er det relevant, at der både eksisterer et tilbud som Sabaah og RED Rådgivning, og at vi samarbejder.

Derudover er en mulighed er, at der kan blive tilknyttet personer med s√¶rlig viden omkring LGBTQ-personer p√• de eksisterende safehouses, som RED R√•dgivning kunne tr√¶kke p√• som sparringspartner og i konkrete r√•dgivningsforl√łb.

Bilag 2 RED Safehouse
Brugerevalueringer 2016- 2018 LGBTQ unge ved fraflytning (12 unge)

Hvad fik du ud af dit ophold på RED:
  • Personlig frihed og masser af mad
  • Selvst√¶ndighed, udfoldelse af seksualitet
  • Sikkerhed
  • Jeg er blevet mere selvst√¶ndig
  • Mit ophold pa RED har gjort mig mere selvst√¶ndig og har gjort at jeg kan v√¶re sammen med min k√¶reste
  • Personlig udvikling
  • St√łrre indblik i minoritetsmilj√łet, forbedrede mine huslige kundskaber (madlavning og reng√łring)
  • Ro
  • Jeg fik et sikkert sted, at koble af

Hvad har du lært pa RED:
  • V√¶re selvst√¶ndig, g√łre rent og spare op
  • At man ikke er alene og at flere er i samme situation som mig
  • At tage mere ansvar for mig selv
  • Jeg har l√¶rt at klare mig selv
  • At bo med andre mennesker – g√łre rent
  • Personlig frihed og masser af mad
  • Jeg har l√¶rt at passe p√• mig selv og at der stadig er mennesker der holder af mig
  • V√¶re selvst√¶ndig, g√łre rent og spare op
  • Mere modig – personlig udviklet meget klar til at tage opg√łr med for√¶ldrene. Giver meget plads til folk

Hvordan tror du, du kan bruge det i din fremtid:
  • Det bliver helt klart en del af min dagligdag
  • At det har givet mig masser af erfaring
  • Det bliver helt klart en del af min hverdag
  • Grobund for selvst√¶ndighed
  • Har l√¶rt at der findes mange komplicerede problemer og at kunne leve frit og uden andres mening
  • At tage ansvar for mig selv

Hvad var godt påa RED:
  • Personalets tilgangelighed
  • Mit team og nogle beboere
  • At man har mere kontakt til personalet, hvor man foler sig tryg
  • Sikkerheden og onsdagene med Jens. Jens er en rigtig dygtig p√¶dagog og giver tryghed og anerkendelse
  • At jeg kunne f√• privatlivet til at fungere
  • Sikkerheden og de ansatte var god til at vare der for en, omsorg og beskyttelse
  • I var de bedste padagoger
  • Gode og s√łde padagoger og nye venskaber

Hvad var mindre godt på RED:
  • Reng√łring
  • Kommunikationen
  • Ikke noget som jeg oplevede p√• de 5 dage
  • For meget disciplin og for mange regler
  • Curfew omkring indgang og adgang til mad
  • Man kan hurtigt blive p√•virket af andres problemer, og det var lidt sv√¶rt ikke at blive suget ind i
  • Kritik fra andre beboere omkring min seksualitet
  • Har ikke haft udviklingsmode lange, foler at det er den unge der skal tage initiativ. Indsatsen skal v√¶re mere ops√łgende.

I hvor hoj grad mener du, at du under opholdet pa RED fik beskyttelse og sikkerhed:
Slet ikke: 0
I nogen grad: 0

I hoj grad: (12 ud af 12) 100 %

I hvilken grad mener du, at opholdet pa RED har givet dig storre personlig frihed:
Slet ikke: 0
I nogen grad: (4 ud af 12)
I hoj grad: (8 ud af 12)

I hvilken grad mener du, at opholdet pa RED har gjort dig mere selvstandig:
Slet ikke: 0
I nogen grad: (5 ud af 12)
I h√łj grad: (7 ud af 12)

Figur 1 Tabellen viser antal indskrivninger af mænd og kvinder pr. år.

Figur 2 Tabellen viser antal indskrivninger af mænd og kvinder pr. år.

Figur 3 Tabellen viser de par der var iblandt indskrivninger hvor begge parter blev indskrevet på RED Safehouse.

Figur 4 Tabellen viser f√łdselsdato af de indskrevne p√• RED Safehouse, k√łnsopdelt i den beskrevne periode

Figur 5 Figuren viser opholds tiden for de 28 indskrevne på RED Safehouse i den beskrevne periode.

Figur 6 Figuren viser hvor mange udskrivninger var planlagte.

Figur 7 Figuren viser hvor beboerne flyttede hen efter deres ophold på RED Safehouses krisecenter, udslusningsboliger mm.

Figur 8 Figuren viser hvor mange beboere der flyttede internt til f. eks. en overgangsbolig, inden udflytning fra RED Safehouse.

Grundlagsmateriale for analyse:
[Udeladt her af hensyn til diskretionering ‚Äď oplysninger er personhenf√łrbar]

* * *
[Indhold] Referencer
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Materialet fra Red i pdf-format hos Folketinget.