B 142. Bilag 2. Spgsm. 25. Trans-Danmarks skrivelse den 15. maj 2007 til Sundhedsudvalget. Spgsm. til ministeren den 31. maj 2007. Svar den 27. september 2007.

Vist 338 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Trans-Danmark fremsendte tirsdag den 15. maj 2007 en l√¶ngere redeg√łrelse til formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup og til Per Clausen, der har fremsendt beslutningsforslag B 142, med foreningens bem√¶rkninger og √łnsker i anledning af det fremsatte beslutningsforslag om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.
Redeg√łrelsen indeholder ikke alene bem√¶rkninger til de punkter, som er indeholdt i selve beslutningsforslaget, men ogs√• kommentarer til den √łvrige nug√¶ldende lovgivning og de nuv√¶rende administrative regler og forslag til, hvorledes disse b√łr √¶ndres og udformes i en s√¶rskilt lovgivning.

Sundhedsudvalget bad den 31. maj 2007 i et sp√łrgsm√•l til indenrigs- og sundhedsministeren, Lars L√łkke Rasmussen, denne om at kommentere henvendelsen, hvilket skete i svar af 27. september 2007.

Indhold
Henvendelsen fra Trans-Danmark i sin helhed
Sp√łrgsm√•l nr. 25 af 31. maj 2007 til indenrigs- og sundhedsministeren
Svar den 27. september 20074 fra ministeren på spgsm. nr. 25
Kildehenvisninger

* * *
[Til top] Henvendelsen i sin helhed.

Til Sundhedsudvalget.

Vedr. B 142 – Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle glæder sig over beslutningsforslagets fremsættelse og fulgte med interesse debatten i Folketinget.

H√łringsberettiget
Foreningen frems√¶tter √łnske om at blive h√łringsberettiget, s√• vi bliver orienteret om udvalgets tiltag og f√•r tilsendt relevant materiale til udtalelse.

Foretræde for udvalget
Foreningen anmoder ogs√• om foretr√¶de for udvalget for personligt ud over herv√¶rende indl√¶g at redeg√łre for foreningens holdninger.

Indledning
Forholdene for transpersoner, det vil sige personer med en k√łnsidentitetsforstyrrelse, er i dag ikke tilfredsstillende.
Kun ganske f√• forhold, der har afg√łrende betydning for disse personer er lovregulerede. Mange v√¶sentlige forhold er alene administrativt bestemt prim√¶rt af Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet og Civilretsdirektoratet, der havde dette sagsomr√•de, inden det blev overf√łrt til Sundhedsstyrelsen.

Det er en stor beslutning at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, hvorfor det er klart, at det ikke er noget, som en person kan f√• foretaget blot ved at udtrykke √łnske om det. Det er rimeligt, at der er et regels√¶t, der fasts√¶tter vilk√•rene for at f√• en k√łnsskifteoperation.

Imidlertid fungerer de nuværende administrative fastsatte regler ikke tilfredsstillende.

De nuv√¶rende forhold g√łr, at den transseksuelle, der √łnsker en k√łnsskifteoperation, er uden reel indflydelse p√•, om en tilladelse gives, eller om det bliver til et afslag.
Det er i dag Sexologisk Klinik, der faktuelt bestemmer, om en person f√•r tilladelse til en k√łnsskifteoperation eller ej. Formelt er det Sundhedsstyrelsen, der meddeler tilladelse eller afslag, men de henholder sig ene og alene til en udtalelse fra Sexologisk Klinik.

Personer, der √łnsker en k√łnsskifteoperation, er i dag tvunget til at indg√• i et s√•kaldt behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik.
Dette behandlingsforl√łb er de uden indflydelse p√•. De har end ikke mulighed for at f√• oplyst, hvor l√¶nge, det vil vare. Og desv√¶rre er det ikke ualmindeligt, at det varer i flere √•r og ender med et afslag.

S√•danne afslag er typisk begrundet i, at Sexologisk Klinik ikke vil betegne den p√•g√¶ldende som transseksuel, men betegner p√•g√¶ldende som transvestit eller transvestisk transvestit. Yderlig s√• kan en s√•dan betegnelse og dermed afslag ikke p√•klages til en h√łjere myndighed. Sexologisk Klinik anses for at have den h√łjeste ekspertise her i landet, hvilket godt kan bestrides.

Det skal ogs√• bem√¶rkes, at de nuv√¶rende regler om fornavne og personnummer samt pas dagligt giver store problemer for de transpersoner, der lever fuldtids som det modsatte k√łn. Dette g√¶lder uanset om de √łnsker en egentlig k√łnsskifteoperation eller ej.

Mulighederne i den nye navnelov om, at personer, der af Sexologisk Klink er erklæret for transseksuelle, er et skridt i den rigtige retning, men stadig for restriktiv og slet ikke i overensstemmelse med de vilkår, der breder sig rundt om i verden.

Det skal bem√¶rkes, at en person ikke begynder at leve som det modsatte k√łn uden tungtvejende grunde.
N√•r en person har en s√• stor k√łnsidentitetsforstyrrelse, at p√•g√¶ldende er klar til at miste forbindelsen med familie, bekendtskabskreds, at blive fyret fra sit job og blive udsat for de mange andre ulemper, der f√łlger med, s√• er det velovervejet og den eneste mulighed for den p√•g√¶ldende for at komme i harmoni med sin indre k√łnsidentitet. Det kr√¶ver et stort mod.

Desv√¶rre st√łttes disse personer kun i ringe grad af samfundet. Ind i mellem virker det endog n√¶rmest, som om samfundet g√łr, hvad det kan for at g√łre livet ekstra surt og besv√¶rligt.

På trods af den generelt stigende tolerance og forståelse for minoritetsgruppers forhold, så kniber det stadig meget med tolerancen og forståelsen for transpersoners forhold.

Det er s√•ledes ikke ualmindeligt, at transpersoner fyres, n√•r det opdages, eller at de forbig√•s ved jobans√łgninger, de ellers er bedst egnet til. Men der gives selvf√łlgelig altid en anden begrundelse.

N√•r en person med en stor grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse p√• trods af alle disse vanskeligheder alligevel v√¶lger at leve sit liv i overensstemmelse med sin k√łnsidentitet, det vil sige som det modsatte k√łn, s√• er det yderst velovervejet.
Og er √łnsket om at leve i overensstemmelse med sin k√łnsidentitet s√• stor, at de vedbliver dermed √•r efter √•r, s√• m√• det v√¶re fordi √łnsket er b√•de reelt og vedvarende.

Derfor er det ubegribeligt, at disse personer ofte f√•r afslag p√• deres ans√łgning om en k√łnsskifteoperation. Et afslag som er begrundet i, at Sexologisk Klinik ikke mener, at de er transseksuelle.
Det grænser til det utilstedelige og uanstændige, at vilkårene er således.

Blandt de personer, der som f√łlge af deres k√łnsidentitet √łnsker at leve som det modsatte k√łn, er der nogle, som ikke er interesserede i en k√łnsskifteoperation.
Grundene kan v√¶re mange. Ofte skyldes det deres alder, deres generelle helbredsforhold, men det kan ogs√• skyldes, at de ikke mener, at deres k√łnsorganer volder dem s√• store ulemper, at det st√•r m√•l med det store operative indgreb, som en k√łnsskifteoperation er. Og en k√łnsskifteoperation er ikke risikofri.

Disse personer har det om muligt endnu sv√¶rere, idet de til stadighed m√• leve med, at myndighederne ikke vil anerkende deres k√łnsidentitet og tillade, at de kan blive registreret som det k√łn, deres k√łnsidentitet tilsiger. Det vil sige √¶ndring af navn, personnummer og k√łnsbetegnelse. Ogs√• kaldet juridisk k√łnsskifte.
Det skal anstændigvis nævnes, at for en dels vedkommende, så er det muligt at få ændret deres fornavn. Det er dog ikke alle, det lykkes for, da også de er afhængige af, at Sexologisk Klinik vil afgive erklæring om, at de er transseksuelle.

Derudover er der en r√¶kke forhold i dagligdagen, hvor det ogs√• vil v√¶re √łnskv√¶rdigt, at lovgivningen var i harmoni med denne gruppe personers s√¶rlige forhold. Lovgivningen opererer med betegnelser som “seksuel orientering” og “k√łnsdrift”. Det er b√•de mangelfuldt og direkte forkert.

Personer, der √łnsker at leve som det modsatte k√łn, g√łr det ikke p√• grund af deres k√łnsdrift. Det har intet med dette at g√łre.
De lider af en k√łnsidentitetsforstyrrelse og f√łler, at de er det modsatte k√łn i forhold til det biologiske k√łn, de er f√łdt som. Det har ikke noget med k√łnsdrift at g√łre.
I flere love er anvendt betegnelsen “seksuel orientering“. Det er almindelig antaget og regul√¶rt vedtaget i EU, at disse bestemmelser ogs√• omfatter personer med k√łnsidentitetsforstyrrelser. I den originale engelske tekst anf√łrt om “transgender“, men i dansk overs√¶ttelse ofte fejlagtigt oversat som “transseksuel“, idet ordet transgender er en f√¶llesbetegnelse for personer med en k√łnsidentitetsforstyrrelse, og derfor bedst og mest korrekt kan overs√¶ttes som transperson.
Derfor vil det v√¶re rart, om den danske lovgivning generelt blev ajourf√łrt, s√•ledes at det klart fremg√•r, at lovgivningen ogs√• omfatter transpersoner/personer med en k√łnsidentitetsforstyrrelse.

I det efterf√łlgende vil foreningen mere detaljeret redeg√łre for sine holdninger og √łnsker. Samtidig beder vi om, at udvalget ser √•bent og fordomsfrit p√• problemstillingerne.

Vi vil henstille til udvalget, at der indhentes informationer om tilsvarende lovgivning fra England, Sverige, Norge og Tyskland, hvoraf kan nævnes, at den engelske lovgivning efter et meget stort, grundigt og langvarigt forarbejdet blev grundlæggende revideret for godt et års tid siden.

Foreningen er til r√•dighed med yderlige og uddybende bem√¶rkninger og henvisninger til relevante informationskilder, s√•fremt det m√•tte √łnskes.

* * *
Foreningens bemærkninger til beslutningsforslaget
  1. Definition af og betegnelser for persongruppen beslutningsforslaget vedr√łrer
    Det fremsatte beslutningsforslag taler om “transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder”.
    Når der skal debatteres og træffes beslutninger, er det vigtigt at have klarhed over, hvad det er for personer debatten drejer sig om, og at der anvendes de korrekte betegnelser.

    Der har de senere √•r v√¶ret ganske meget fokus p√• transvestitter og transseksuelle i medierne, og politisk i forbindelse med tilblivelsen af den nye navnelov og reglerne i Sundhedsloven om kastration med henblik p√• k√łnsskifte.

    Disse to forhold blev behandlet uafh√¶ngigt af hinanden og ber√łrte hver is√¶r afgr√¶nsede omr√•der, hvorfor det var relativt enkelt at afgr√¶nse den gruppe, som de vedr√łrte.

    Anderledes er det med det nu fremsatte beslutningsforslag, der dels indeholder nogle konkrete punkter, men også en masse andre forhold afledt af dem.
    Beslutningsforslaget f√•r dermed betydning for en betydelig st√łrre kreds af personer, hvorfor det m√• v√¶re p√• sin plads at indledningsvis at definere denne persongruppe.
    1. K√łnsidentitet og k√łnsidentitetsforstyrrelse
      Der bruges af enkeltpersoner, pressen og politikere mange forskellige betegnelser. Og det virker, som om ikke alle har kendskab til, hvad ordene egentlig betyder.
      1. K√łnsidentitet
        K√łnsidentitet er en persons indre opfattelse af sit k√łn. For de flestes vedkommende er der overensstemmelse mellem det fysiske/biologiske k√łn, alts√• det k√łn en person er f√łdt som, og personens indre k√łnsidentitet. Det vil sige, at en mand, der ved f√łdslen er forsynet med mandlige k√łnsorganer, f√łler sig som v√¶rende en mand, og tilsvarende for en kvinde.
      2. K√łnsidentitetsforstyrrelse
        Men s√•dan er det ikke for alle. – Det er ikke alles k√łnsidentitet, som er i overensstemmelse med det k√łn, som p√•g√¶ldende biologisk er f√łdt som.
        Hvis en biologisk f√łdt mand i sit indre f√łler sig som kvinde, s√• har personen en kvindelig k√łnsidentitet og dermed en k√łnsidentitetforstyrrelse. Og tilsvarende for en biologisk f√łdt kvinde, der i sit indre f√łler sig som en mand.
    2. Transvetisk fetichist, transvestit/transvestisme og transseksuel/transseksualisme
      Alle tre persongrupper har en k√łnsidentitetsforstyrrelse, men i forskellig grad, hvorved ordene/begreberne n√¶rmest har karakter af diagnosebetegnelser.
      1. Transvetisk fetichist
        Laveste niveau af k√łnsidentitetsforstyrrelse.
      2. Transvestit/transvestisme
        Mellemste niveau af k√łnsidentitetsforstyrrelse.
      3. transseksuel/transseksualisme
        H√łjeste niveau af k√łnsidentitetsforstyrrelse.

      Det er ikke muligt at trække klare grænser mellem de tre grupper/definitioner, da overlapper hinanden.

      For yderlig belysning af k√łnsidentitet og k√łnsidentitetsforstyrrelse anbefales det at l√¶se artiklen K√łnsidentitet og k√łnsidentitetsforstyrrelse

    3. Forskellige anvendte betegnelser
      Der anvendes en mangfoldighed af ord og betegnelser, som for de flestes vedkommende er misvisende, direkte forkerte eller anvendes forkert.
      Transvestit, transseksuel, transperson, transk√łnnet, crossdresser, transgender, shemale for blot at n√¶vne nogle af dem.
    4. Anbefaling af betegnelser
      Foreningen anbefaler, at der anvendes f√łlgende betegnelser:
      1. K√łnsidentitet som betegnelse for personers k√łnsidentitet og m√•den personer selv opfatter deres k√łnsidentitet.
      2. K√łnsidentitetsforstyrrelse som betegnelse, n√•r en persons egen k√łnsidentitet uanset graden ikke er i fuld overensstemmelse med det biologiske k√łn personen er f√łdt som.
      3. Transperson som f√¶llesbetegnelse for personer med en k√łnsidentitetsforstyrrelse – uanset graden af den, idet det ikke er muligt n√łjagtigt at afgr√¶nse de forskellige niveauer af k√łnsidentitetsforstyrrelse.
      4. Fetichistisk transvestit som betegnelse for personer med laveste grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse, der prim√¶rt eller udelukkende er af seksuel karakter.
      5. Transvestit som betegnelse for personer med mellemste grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse, der ikke eller kun i ringe grad er af seksuel karakter, og som d√¶kker personer, der kun lejlighedsvis har behov for at kl√¶de som det andet k√łn til personer, hvis k√łnsidentitetsforstyrrelse er s√• stor, at de lever eller √łnsker at leve mere eller mindre fuldtids som
        det modsatte k√łn.
      6. Transseksuel som betegnelse for personer med h√łjeste grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse, der √łnsker at skifte til eller at blive opfattet som det modsatte k√łn.
  2. Fornavne
    1. Nugældende forhold
      Den nugældende navnelov blev til på baggrund af en betænkning fremlagt den 9. juni 2004 af det navnelovsudvalg, som Justitsminister Lene Espersen nedsatte den 18. september 2002 og trådte i kraft den 1. april 2006.
      Foreningen var den 5. november 2003 til m√łde med Navnelovsudvalget og fremlagde foreningens synspunkter og √łnsker til den kommende navnelov. Foreningens √łnsker blev delvist im√łdekommet i den nye navnelov.
      Således blev ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for transseksuelles navneforhold.
      Disse s√¶rlige regler udm√łntedes i Navnebekendtg√łrelsen af 6. marts 2006:
      Særligt om transseksuelle
      ¬ß 13. For personer, som ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle, kan der g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. navnelovens ¬ß 4, stk. 4, ¬ß 7, stk. 2 og ¬ß 13, stk. 2. Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse
      fra Retslægerådet.
    2. Yderligere bemærkninger om fornavne
      Trods det, at de nugældende regler er en forbedring i forhold til tidligere, er de stadig alt for restriktive og bureaukratiske.
      Grundl√¶ggende tager loven udgangspunkt i, at nyf√łdte b√łrn skal have et fornavn. I den forbindelse er der umiddelbart megen fornuft i, at et fornavn skal afspejle det k√łn, barnet har for bl.a. at modvirke drilleri, hvis f.eks. en dreng har et pigenavn som f.eks. Lise.

      Denne begrundelse fremf√łrtes f.eks. ogs√• af Indenrigs- og Sundhedsministeren under behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget fredag den 11. maj d.√•., idet han bl.a. n√¶vnte, at et fornavn ikke m√• v√¶re til ulempe og dermed afstedkomme drillerier af b√łrn.

      Denne begrundelse er imidlertid ikke holdbar.
      For det f√łrste, s√• indeholder Navneloven ikke nogen bestemmelse om, at et fornavn ikke m√• v√¶re til ulempe for barnet. Det var den gamle navnelov, der havde en s√•dan formulering. For det andet, s√• drejer det sig her om voksne mennesker; mennesker med en k√łnsidentitetsforstyrrelse, der √łnsker at leve som det k√łn, de f√łler sig som (transseksuelle), s√• her stiller sagen sig anderledes.
      Her er ikke tale om b√łrn, men om voksne mennesker, der efter lange og sv√¶re overvejelser og ofte med store personlige omkostninger har besluttet, at den eneste m√•de, de kan f√• en t√•lelig og anst√¶ndig tilv√¶relse er ved at leve som det k√łn, de f√łler sig som.
      I disse tilf√¶lde er det til st√łrre ulempe, at de ikke m√• f√• et fornavn, der k√łnsm√¶ssigt afspejler det k√łn, som de rent faktisk f√łler sig som og lever som i dagligdagen.

      Yderligere m√• vi ogs√• konstatere, at der er en del navne, som ikke er entydigt k√łnsbestemte, hvilket ogs√• blev bem√¶rket under behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget fredag den 11. maj d.√•.
      Og vi m√• ogs√• konstatere, at mange fornavne af udenlandsk oprindelse ikke umiddelbart kan k√łnsbestemmes p√• grundlag af dansk sprog og dansk kultur.

    3. Foreningens √łnsker om fornavne
      Foreningen √łnsker navneloven √¶ndret, s√•ledes:
      1. Fornavne er ikke k√łnsbestemte
        Et barn kan tildeles et fornavn, og en myndig person kan skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet skal være eller skal kunne godkendes som et fornavn.
        Reglerne om k√łnsbestemte fornavne fjernes helt, s√•ledes at det er op til den enkelte (for√¶ldrene) at bestemme sit fornavn.

        Der synes ikke at v√¶re nogen bet√¶nkeligheder ved at im√łdekomme √łnsket om helt at fjerne reglerne om k√łnsbestemte fornavne.
        Der vil n√¶ppe v√¶re for√¶ldre, der vil give deres nyf√łdte barn et fornavn, der ikke afspejler det k√łn, deres barn har.
        Der er allerede i dag flere fornavne, der ikke er entydigt k√łnsbestemte, eller som i andre lande er af modsatte k√łnsbetegnelse, som i Danmark. Der er mange navne, som ikke umiddelbart efter dansk sprog og kultur er k√łnsbestemte.
        Kan dette ikke im√łdekomme, s√•:

      2. En myndig transperson – uanset om p√•g√¶ldende √łnsker at gennemf√łre en k√łnsskifteoperation eller ej, eller som gennem l√¶ngere tid har levet fuldtids som det modsatte k√łn, har ret til fornavneskift s√• fornavnet svarer til det k√łn, den p√•g√¶ldende lever som.
        Det må være tilstrækkeligt, at disse personer afgiver en erklæring om, at de opfylder betingelserne.
        Der synes ikke at v√¶re nogen som helst bet√¶nkeligheder ved, at voksne, myndige personer, der lever som det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, de er f√łdt som, selv kan bestemme deres fornavn.
        Disse mennesker har jo netop en stor ulempe af deres fornavn, idet det ikke er i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet eller deres udseende.
        Det er sv√¶rt at se nogen begrundelse for, at det offentlige skal bestemme, hvilket navn, der er bedst for en s√•dan person. Der er n√¶ppe andre end transpersoner, der vil g√łre brug af en s√•dan mulighed.
    1. Nuværende forhold
      Det er lov om Det Centrale Personregister, der regulerer reglerne om personnummeret.
      If√łlge loven er det overladt til Indenrigs- og sundhedsministeren at fasts√¶tte regler om personnummerets opbygning.
      I dag kr√¶ves, at en transperson har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation for, at p√•g√¶ldende kan f√• et personnummer med et endetal svarende til k√łnsidentiteten. Det k√łnsbestemte endetal giver daglig store problemer for transpersoner, idet der ikke er overensstemmelse mellem personnummerets endetal og deres k√łnslige udseende.
      Der sker dagligt ved henvendelse til biblioteker, i pengeinstitutter, ved afgivelse af stemme ved folketingsvalg og mange andre steder, hvor der kr√¶ves legitimation. Og legitimationspapirer som k√łrekort, pas, sygesikringsbevis, valgkort mm er jo forsynet med personnummer.
      Det er en uhyre pinlig og nedv√¶rdigende situation at st√• ved en skranke og i en k√ł og skal til at forklare denne uoverensstemmelse.
    2. Foreningens √łnske
      1. Det k√łnsbestemte endetal fjernes.
        I dag er der ingen praktisk grunde til, at et personnummer skal v√¶re k√łnsbestemt.
        Ved at fjerne det k√łnsbestemte endetal vil et af de store legitimationsproblemer for transpersoner v√¶re l√łst, da der ikke umiddelbart i dagligdagen vil v√¶re nogen synlig uoverensstemmelse mellem deres udseende og personnummeret.
        1. Indholdet i Det Centrale Personregister
          Det vil selvf√łlgelig kr√¶ve nogle √¶ndringer i Det Centrale Personregister at fjerne det k√łnsbestemte endetal.
          Men ved at fjerne det k√łnsbestemte endetal vil registret samtidig fjerne de begr√¶nsninger i antallet af til r√•dighed v√¶rende kombinationer, som registret jo har besk√¶ftiget sig en del med, og som volder en del kvaler at f√• l√łst tilfredsstillende.
        2. Offentlige myndigheder Med den moderne teknologi, har alle offentlige myndigheder let adgang til via opslag i Det Centrale Personregister at konstatere en persons k√łn.
        3. Private
          Andre s√• som banker, forsikringsselskaber, arbejdsgivere m.fl., der har et legitimt behov for at kende en persons k√łn m√• sp√łrge personen derom. Disse virksomheder m.fl. sp√łrger jo typisk om mange ting i forvejen, som er mere eller mindre relevante.
      2. Lettere adgang til at få ændret personnummer
        Kan det ikke tiltr√¶des, at det k√łnsbestemte personnummer fjernes, s√• b√łr det g√łres lettere for transpersoner, der lever fuldtids som det modsatte k√łn at f√• √¶ndret deres personnummer, s√• det svarer overens med deres k√łnsidentitet og det k√łn, som de lever som.

        Det kan g√łres ved, at samtidig med, at der gives tilladelse til fornavneskift ogs√• gives tilladelse til skift af personnummer.

        Det vil ikke kr√¶ve n√¶vnev√¶rdige √¶ndringer i Det Centrale Personregister at have en anm√¶rkning om, at den p√•g√¶ldende person biologisk er en mand, men efter √łnske har skiftet fornavn og personnummer, da p√•g√¶ldende p√• grund af en k√łnsidentitetskonflikt lever fuldtids som det modsatte k√łn i forhold til p√•g√¶ldendes biologiske k√łn.

        Indenrigs- og Sundhedsministeren og Marian Pedersen gav under behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget fredag den 11. maj d.√•. udtryk for, at fik transpersoner uden k√łnsskifteoperation mulighed for at f√• √¶ndret personnummeret, s√• ville det ikke passe til personens k√łn, hvorved en mand ville kunne blive indkaldt til helbredsunders√łgelse beregnet for kvinder s√•
        som mammografi og en kvinde til aftjening af værnepligt.

        Disse bekymringer har ikke hold i virkeligheden.
        Det vil ikke kr√¶ve mange √¶ndringer i Det Centrale Personregister at tage h√łjde for dette “problem”.

        Yderlig skal bem√¶rkes, at der n√¶ppe er risiko for, at andre end transpersoner med s√• stor en k√łnsidentitetskonflikt, at de v√¶lger at leve som det modsatte k√łn, vil g√łre brug af en s√•dan mulighed.
        Med hvilken begrundelse skulle andre g√łre det? Det vil jo derved f√• n√łjagtig de samme problemer, som transpersonerne har i dag.

      3. Krav for at tillade skift af personnummer
        Foreningen er af den opfattelse, at det m√• v√¶re tilstr√¶kkeligt, at en person afgiver en erkl√¶ring til f.eks. folkeregistret om, at p√•g√¶ldende lider af en k√łnsidentitetskonflikt og lever fuldtids som det modsatte k√łn og derfor gerne vil skifte personnummer, s√• endetallet svarer overens hermed.
        Tilladelsen kan eventuelt betinges af, at der indhentes beedigede erkl√¶ringer fra personer, der kender den p√•g√¶ldende om, at p√•g√¶ldende rent faktisk lever som det modsatte k√łn.
  3. Pas
    For pas gælder de samme forhold som er nævnt under afsnittet om personnummer og fornavn.
    I forbindelse med pas er der dog yderlig den ulempe for transpersoner, der lever som det modsatte k√łn, at konsekvenserne ved uoverensstemmelse mellem deres udseende og oplysningerne i passet i form af fornavn, personnummer og k√łnsbetegnelse kan v√¶re betydeligt alvorligere.
    1. Foreningens √łnske
      Foreningen √łnsker, at k√łnsbetegnelsen i passet fjernes, eller at der anvendes en k√łnsneutral bem√¶rkning om k√łnnet, som det er muligt i andre lande.

    Imidlertid er der adskillige andre områder, som er af væsentlig betydning for transpersoner at få ændret.
    Et moderne samfund, der har et stort √łnske om mindretalsbeskyttelse og at forhindre diskrimination b√•de i ind- og udland, b√łr ogs√• udvise forst√•else, tolerance og velvillighed over for transpersonernes s√¶rlige problemer.

    I adskillige love anvendes betegnelsen “k√łnsdrift” og “seksuel orientering” Det er diskriminerende over for transpersoner.
    Transpersoner har en k√łnsidentitetskonflikt. Det har ikke noget med k√łnsdriften eller seksuel orientering at g√łre.
    At transpersoner s√• har en k√łnsdrift og en seksuel orientering, er noget andet og egentlig ganske naturligt. Men som sagt, s√• har det ikke noget med deres k√łnsidentitetskonflikt at g√łre.
    Derfor b√łr det √¶ndres i de love, som vedr√łrer transpersoner og som anvender disse betegnelser.

    Her skal n√¶vnes f√łlgende love

  4. Love om diskrimination skal ved nævnelse indbefatte transpersoner
    1. Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvori § 1 lyder:
      Ved forskelsbehandling forst√•s i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.”
      Der b√łr tilf√łjes “k√łnsidentitet“.
    2. Forskelsbehandling p√• grund af race, k√łn, seksuelle orientering m.v., hvori ¬ß 1 lyder:
      Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre…
      Der b√łr tilf√łjes “k√łnsidentitet“.
    3. Straffeloven, hvori ¬ß¬ß 81, stk. 1, pkt. 6 og 266 b anvendes ordene “seksuelle orientering“.
      Der b√łr tilf√łjes “k√łnsidentitet“.
    4. Navneloven,
      Navnebekendtg√łrelsen og
      Vejledning om navnesagers behandling
      anvender generelt ordet “transseksuel“, hvilket b√łr √¶ndres til “personer med k√łnsidentitetsforstyrrelse“.
    5. Sundhedsloven, hvor § 115 lyder:
      En person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.”
      Denne ¬ß b√łr opdeles i to:
      1. “En person kan f√• tilladelse til kastration, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse. Her er “med henblik p√• k√łnsskifte” fjernet.
      2. En person kan f√• tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsidentitetsforstyrrelse medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
        Her er ordet “k√łnsdrift” √¶ndret til “k√łnsidentitetsforstyrrelse“.
  5. Ny lov om k√łnsidentitetsforstyrrelse
    Der b√łr udformes en ny lov, der fasts√¶tter de n√¶rmere vilk√•r transpersoners s√¶rlige forhold.
    En s√•dan lov b√łr kun indeholde de overordnede forhold og med bemyndigelse til, at ministeren kan fasts√¶tte n√¶rmere vilk√•r. Da den videnskabelige indsigt i k√łnsidentitet konstant udvikles og de samfundsm√¶ssige forhold ogs√• √¶ndrer sig, vil en s√•dan bemyndigelse g√łre det lettere at justere vilk√•rene i en bekendtg√łrelse, end hvis det kr√¶ver en lov√¶ndring.
    En sådan lov skal ikke indeholde forhold, der naturligt er reguleret i anden lovgivning som f.eks. navneloven.
    Derimod b√łr den indeholde:
    1. Definitioner for at fastl√¶gge hvilke personer loven er m√łntet p√•.
      Det b√łr v√¶re definitioner som ovenfor under pkt. 1 anf√łrt.
    2. Bestemmelse om, hvem der kan f√• tilladelse til k√łnsskifteoperation
      1. En person kan f√• tilladelse til en k√łnsskifteoperation hvis:
        1. personen er myndig (18 år),
        2. har levet fuldtids som det √łnskede k√łn i to √•r eller mere
        3. har v√¶ret i en kontrolleret behandling med det modsatte k√łns k√łnshormoner i mindst et √•r og
        4. personen er indstillet til k√łnsskifteoperationen af en dertil godkendt l√¶ge/psykolog, der har fulgt personens udvikling og hormonbehandlingen i to √•r eller mere.
      2. En tilladelse kan n√¶gtes af statsforvaltningen, hvis personen ikke opfylder de i √łvrigt fastsatte vilk√•r.
      3. I tilf√¶lde af afslag skal afslaget n√łje begrundes.
      4. Et afslag kan ankes til Sundhedsstyrelsen. Er afslaget begrundet i den lægelige erklæring, forelægges sagen for Sexologisk Klinik til udtalelse og evt. for Retslægerådet.
    3. Godkendelse til at afgive indstilling til k√łnsskifteoperation
      Ministeren bemyndiges til at fasts√¶tte n√¶rmere regler om, hvilke krav der stilles for at blive godkendt til at afgive erkl√¶ring om indstilling til k√łnsskifteoperation.
    4. Bestemmelser om, hvad der til for, at der er tale om en egentlig k√łnsskifteoperation.
      Ministeren bemyndiges til at fasts√¶tte n√¶rmere regler om hvor en k√łnsskifteoperation skal foreg√•, og hvad der skal til f√łr, der er tale om en k√łnsskifteoperation, der kan medf√łre efterf√łlgende godkendelse af det nye k√łn.
    5. Erkl√¶ring/indstilling til k√łnsskifteoperation og klage/ankemulighed
      Bestemmelse om hvem, der kan afgive erkl√¶ring/indstilling til k√łnsskifteoperation.
      1. Nuværende forhold
        I dag er det Sundhedsstyrelsen, der tr√¶ffer afg√łrelse om en ans√łgning om k√łnsskifte skal im√łdekommes eller ej.
        Faktuelt er det imidlertid Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet, der har afg√łrelsen, idet der ikke gives tilladelse, hvis Sexologisk Klinik ikke st√łtter personens √łnske om k√łnsskiftet.
        Det er en uholdbar situation, at Sexologisk Klinik er tillagt s√• store bef√łjelser.

        Sexologisk Klinik er i dag tillagt landsfunktion til behandling af transseksuelle, der √łnsker k√łnsskifteoperation.
        Det vil sige, at alle uanset bop√¶l i landet skal til samtaler m.v. p√• Sexologisk Klinik i K√łbenhavn en gang om m√•neden i flere √•r.

        De vilk√•r, der tilbydes de transseksuelle, der √łnsker tilladelse til k√łnsskifteoperation er yderst utilfredsstillende.
        De transseksuelle kan frekventere Sexologisk Klinik i √•revis uden p√• noget tidspunkt at f√• klarhed over, om det vil ende med en “tilladelse” eller ej.

        Det kan altid diskuteres, hvilke oplysninger det er n√łdvendigt at indhente fra s√•vel den transseksuelle og fra p√•r√łrende og evt. andre, herunder l√¶gelige erkl√¶ringer m.v.
        Men det findes uacceptabelt, at Sexologisk Klinik f.eks. insisterer p√• en samtale med for√¶ldre til en transseksuel, der er over fyrre √•r, og hvor for√¶ldrene derfor er oppe i tres√•rsalderen eller h√łjere.
        Disse for√¶ldre vil ofte have meget sv√¶rt ved at acceptere, at deres s√łn/datter √łnsker et k√łnsskifte.
        S√•danne samtaler kan ikke have nogen reel v√¶rdi og kan i v√¶rste fald v√¶re yderst traumatisk for s√•vel for√¶ldrene som den transseksuelle. Ofte har disse et ansp√¶ndt forhold i forvejen, hvis ikke forbindelsen er afbrudt p√• grund af for√¶ldrenes manglende forst√•else for og accept af deres s√łns/datters k√łnsidentitetsforstyrrelse.

        Det findes endvidere betænkeligt, at Sexologisk Klinik fokuserer så meget på de transseksuelles seksuelle erfaringer og seksuelle orientering, som tilfældet er.
        Det findes relevant at det belyses, men ikke, at det er noget af det v√¶sentligste og konstant at tilbagevende emne, som “behandlerne” bringer p√• bane over for de transseksuelle.

        Der kan generelt stilles sp√łrgsm√•lstegn ved, hvor stor en ekspertise Sexologisk Klinik reelt har i relation til k√łnsidentitetsforstyrrelse.
        Sexologisk Klinik har mange forskelligartede funktioner, hvoraf “behandlingen” af transseksuelle, der √łnsker k√łnsskifte, kun er en mindre del.
        Endvidere er Sexologisk Klinik en relativ lille afdeling, hvor der er en stor gennemstr√łmning af ansatte, idet der i stor udstr√¶kning anvendes turnuspersonale.
        Det er meget naturligt, at der anvendes turnuspersonale. Dels er der ikke mange avancementsmuligheder, og dels ser det godt ud på turnuspersonalets CV, at de har været beskæftiget på Sexologisk Klinik.
        N√•r en “behandler” starter p√• Sexologisk Klinik er det en begr√¶nset viden p√•g√¶ldende har om k√łnsidentitetsforstyrrelse.

        Sundhedsstyrelsen
        Personalet i Sundhedsstyrelsen har ikke den l√¶gefaglige kompetence, som det i dag kr√¶ves for at vurdere, om en person er transseksuel og i √łvrigt opfylder de krav, som administrativt er fastsat af Sexologisk Klinik delvist i samarbejde med Civilretsdirektoratet (der tidligere havde dette som sagsomr√•de).
        Sundhedsstyrelsen er derfor n√łdsaget til n√¶sten udelukkende at st√łtte sig til de erkl√¶ringer, som Sexologisk Klinik afgiver.

        Retslægerådet
        Hovedparten af ans√łgninger om tilladelse til en k√łnsskifteoperation forel√¶gges for Retsl√¶ger√•det.
        I langt de fleste tilfælde tilslutter Retslægerådet sig erklæringen fra Sexologisk Klinik.
        Der er kendskab til enkelte tilf√¶lde, hvor de ikke har tilsluttet sig en erkl√¶ring, der st√łttede en transseksuels √łnske om k√łnsskifteoperation, men ingen tilf√¶lde, hvor de har st√łttet en transseksuels √łnske, hvis Sexologisk Klinik ikke har gjort det.
        Der kan derfor stilles et endog stort sp√łrgsm√•lstegn ved v√¶rdien af, at disse sager forel√¶gges for Retsl√¶ger√•det.

        Afslag
        I de tilf√¶lde, hvor en transseksuel f√•r afslag p√• en k√łnsskifteoperation, s√• er der ikke anden mulighed for den Transseksuelle end at acceptere.
        Pågældende kan fortætte med at konsultere Sexologisk Klinik i håbet om et andet og bedre resultat efter yderlig et par år, men uden nogen sikkerhed derfor.

        Anke/klagemulighed
        Der er ingen klage/ankemulighed for de transseksuelle, der får et afslag. Det må betegnes som en alvorligt retsikkerhedsmangel, som ikke er et moderne retssamfund som det danske værdigt.
        Det er n√¶rmest uh√łrt, at en administrativ afg√łrelse ikke kan p√•klages til en h√łjere myndighed.
        Det er imidlertid ikke muligt, idet det er den h√łjeste administrative myndighed, som tr√¶ffer afg√łrelse i f√łrste instans.

      2. Foreningens √łnsker
        1. Decentralisering
          Behandlingen af transseksuelle decentraliseres.
          Det vil sige, at Sexologisk Klinik ikke skal have Lands- eller landsdelsfunktion i behandlingen af transseksuelle, der √łnsker k√łnsskifte.

          Som beskrevet ovenfor, så kan Sexologisk Klinik ikke tillægges så stor ekspertise på dette område, at det er rimeligt at de har denne funktion.

          Rundt om i landet findes der adskillige l√¶ger med forskellig relevant uddannelse, hvoraf ganske mange har v√¶ret p√• Sexologisk Klinik tidligere i deres karriereforl√łb.
          Disse er fuldt ud kvalificeret til at tage transseksuelle i behandling og vurdere, om de b√łr indstilles til en k√łnsskifteoperation.

          Afg√łrelsen om der skal gives tilladelse decentraliseres.
          Afg√łrelsen om tilladelse eller afslag p√• en k√łnsskifteoperation b√łr flyttes fra Sundhedsstyrelsen til statsforvaltningerne.
          Da det primært er en kontrol af, at de faktuelle forhold er i orden, kan der ikke være nogen betænkelighed ved dette.

          Anke/klagemulighed
          Ved at decentralisere behandlingen og afg√łrelseskompetancen bliver der mulighed for at yde en anst√¶ndig retssikkerhed.

          I de tilf√¶lde, hvor en erkl√¶ring ikke st√łtter den transseksuelles √łnske om et k√łnsskifte, kan klagen forel√¶gges Sexologisk Klinik.
          Uagtet foreningens bemærkninger om Sexologisk Klinik vil vi ikke fratage dem, at de har en viden og mulighed for at holde sig orienterede om den internationale udvikling på området.

          Hvis der gives afslag på operationen, kan sagen forelægges for Sundhedsstyrelsen.

          Retslægerådet
          Det kan overvejes, at bibeholde muligheden for i helt ekstraordinære tilfælde forelægge sagen for Retslægerådet.
          Men det b√łr v√¶re undtagelsen.

    6. Bestemmelse om yderligere behandlinger så som epilering og feminiseringsoperationer
      Mange transseksuelle, der er i et behandlingsforl√łb med henblik p√• en k√łnsskifteoperation har et stort behov for epilering for fjernelse af u√łnsket sk√¶g- og h√•rv√¶kst og ofte enkelte operationer som fjernelse af adams√¶blet.
      S√•danne behandlinger vil ofte v√¶re en afg√łrende betingelse for, at disse personer f√•r et meningsfuldt liv.
      Der b√łr derfor fortsat v√¶re mulighed for at tilbyde disse behandlinger.
    7. Ændring af dokumenter m.v.
      Af hensyn til besk√¶ftigelsesmulighederne er det vigtigt, at personer, der har f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation f√•r et retskrav p√• at f√• √¶ndret eksamensbeviser, kursusbeviser, anbefalinger og andre relevante dokumenter, uanset om de er udstedt af en offentlig myndighed/institution eller et privat firma.
    8. Bestemmelser om, at transpersoner har adgang til de bade- og toiletfaciliteter Рoffentlige såvel som på arbejdsplads og i foreninger, klubber m.v.
      Anvendelse af toiletter og badefaciliteter giver erfaringsm√¶ssigt ofte problemer for personer, der lever som det modsatte k√łn.
      Det er klart, at der også fra transpersoner skal udvises både forståelse og fleksibilitet.
      Men det b√łr v√¶re naturligt, at en person helt legalt kan anvende de faciliteter, som svarer til personens k√łnsidentitet og som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som.
      Der h√łres ofte indvendinger som risiko for bluf√¶rdighedskr√¶nkelse. Men det er ikke nogen gyldig undskyldning.
      Der er ikke noget bluf√¶rdighedskr√¶nkende ved, at f.eks. en mandlig person med en kvindelig k√łnsidentitet, der i sit udseende er kvindelig anvender et kvindeligt toilet.
      Toiletbes√łget foreg√•r jo bag en lukket d√łr. Efterf√łlgende h√•ndvask og et kig i spejlet med evt. opfriskning af l√¶bestift og b√łrstning af h√•ret, indeb√¶rer heller intet bluf√¶rdighedskr√¶nkende.

      Tilsvarende med en kvindelig person med mandlig k√łnsidentitet. Da p√•g√¶ldende jo endnu ikke har f√•et gennemf√łrt k√łnsskifteoperation, vil toiletbes√łg n√łdvendigvis ogs√• foreg√• bag en lukket d√łr.
      Og selv efter operation vil det for de fleste være tilfældet, da de lægelige muligheder for tildannelse af en penis endnu ikke er så gode.

      Det indf√łres tilsvarende regler mange steder rundt om i verden.

    9. Adoption, forældreret og samkvem
      Der er desv√¶rre mange tilf√¶lde af, at det at den ene for√¶ldre er transperson anvendes af den anden for√¶lder til at p√•virke afg√łrelser om for√¶ldreret, bop√¶l for b√łrn og samkvemsomfanget.
      Det er uanst√¶ndigt og b√łr p√• ingen m√•de kunne bringes p√• tale i s√•danne sager.

      Det b√łr derfor pr√¶ciseres, at det, at en person har en k√łnsidentitetsforstyrrelse ikke i sig selv m√• bringes ind i sager om adoption, for√¶ldreret eller samkvemsafg√łrelser.

    10. Unge transseksuelle
      Unge med en k√łnsidentitetsforstyrrelse er noget helt s√¶rligt og er i dag meget overset.
      Det kr√¶ves i dag, at en person er fyldt 21 √•r, f√łr der kan gives tilladelse til en k√łnsskifteoperation.
      Derimod er der ikke noget lovgivningsmæssigt imod, at der indledes hormonbehandling forinden.
      Overalt i verden er der megen usikkerhed om, hvordan unge med k√łnsidentitetsforstyrrelser skal behandles.

      Der er dog en tendens til, at hormonbehandling starter på et væsentligt tidligere tidspunkt i dag, end tidligere.
      Indledningsvis typisk ved at der gives en pupertetsforsinkende hormonbehandling, hvilket giver yderlig et par år til at observere den unge, og den unge et par år mere til at fortryde.
      Fordelen ved en s√•dan behandling er, at de k√łnsspecifikke karaktertr√¶k s√• som stemmens overgangsalder, sk√¶g- og kropsbeh√•ring for drenge ikke finder sted og for piger, at brystudvikling ikke finder sted.
      Stopper behandlingen starter puberteten som sædvanlig blot i en lidt senere alder.

      Fordelen ved en s√•dan behandling er, at viser det sig, at √łnsket om at skifte k√łn er stabilt og vedvarende hos den unge, s√• vil det med yderlig behandling med k√łnshormoner v√¶re muligt at give den unge en kropslig udvikling meget lig det k√łns, som p√•g√¶ldende identificerer sig om og √łnsker at leve som. Det vil resten af livet g√łre det v√¶sentligt lettere for personen at falde i et med omgivelserne, da der n√¶ppe vil v√¶re nogen, der vil opdage, at p√•g√¶ldende er f√łdt som det modsatte k√łn.

    11. Bekendtg√łrelse udstedt i medf√łr af den nye lov
      Som tidligere n√¶vnt, s√• b√łr en s√•dan lov have en bestemmelse om, at ministeren kan fasts√¶tte n√¶rmere bestemmelser, som det er tilf√¶ldet i dag med “Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte” og den dertil udstedte “Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte“.

      Foreningen finder den nuv√¶rende vejledning rimelig god, men √łnsker den √¶ndret i overensstemmelse med det tidligere i denne skrivelse anf√łrte.

  6. Unders√łgelser
    Det sker med mellemrum, at der iv√¶rks√¶ttes forskellige unders√łgelser. Foreningen har s√•ledes anmodet om, at en unders√łgelse om homofobi ogs√• kommer til at omhandle transfobi.
    Det er ikke foreningens opfattelse, at problemet med transfobi er voldsomt stort. Men i forbindelse med, at der unders√łges for homofobi, vil det ikke kr√¶ve ret mange ekstra ressourcer at lade unders√łgelsen omhandle transfobi.

Med venlig hilsen.

Karin Astrup, formand for Trans-Danmark.

* * *
[Til top] Sp√łrgsm√•l nr. 25 af 31. maj 2007
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Trans-Danmark, jf. B 142 – bilag 2.

[Til top] Svar p√• sp√łrgsm√•l nr. 25 af 27. september 2007
Jeg har noteret mig, at Trans-Danmark i henvendelsen giver udtryk for, at en k√łnsskifteoperation ikke skal kunne foretages alene efter personens eget √łnske, men st√łtter, at der er et regels√¶t, der fasts√¶tter vilk√•rene for at f√• en k√łnsskifteoperation.

Trans-Danmark har imidlertid udtrykt utilfredshed med den nuv√¶rende procedure, som efter foreningens opfattelse indeb√¶rer, at ans√łgere ofte f√•r afslag p√• ans√łgningen om tilladelse til k√łnsskifte. Jeg kan i den forbindelse henvise til Sundhedsstyrelsens oplysninger om, at styrelsen siden den 1. juli 2005, hvor styrelsen overtog omr√•det fra Civilstyrelsen har meddelt √©t afslag og 18 tilladelser til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, jf. min besvarelse af sp√łrgsm√•l nr. 16 (alm. del – B 142). Efter min opfattelse bekr√¶fter Sundhedsstyrelsens oplysninger ikke foreningens antagelse om, at ans√łgere ofte f√•r afslag.

I henvendelsen giver Trans-Danmark endvidere bl.a. udtryk for, at valg af fornavn efter foreningens opfattelse b√łr kunne ske frit mellem navne, som er godkendt som fornavne, at k√łnsbetegnelsen i pas b√łr fjernes, og at personnumre b√łr v√¶re k√łnsneutrale, eller at det alternativt b√łr v√¶re muligt at tildele et ikke-k√łnskorrekt personnummer til transseksuelle. Jeg kan i den forbindelse henvise til min tale ved 1. behandlingen af B 142 og til besvarelsen af sp√łrgsm√•l nr. 23 (alm. del – B 142).

Trans-Danmark har desuden fremsat √łnske om, at der udarbejdes en lov om k√łnsidentitetsforstyrrelse, der bl.a. skal fastl√¶gge en √¶ndret procedure for tilladelse til k√łnsskifte, samt indeholde regler vedr√łrende en r√¶kke √łvrige forhold. Jeg kan i den forbindelse bem√¶rke, at jeg ikke finder anledning til at tage initiativ til at frems√¶tte en s√•dan lov.

* * *
[Til top] Kildehenvisninger
Skrivelsen fra Trans-Danmark i pdf-format.
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let – spgsm. 25 – og svaret.
Svaret af 27. september 2007 fra indenrigs- og sundhedsminister, Lars L√łkke Rasmussen i pdf-format.