B 142. Bilag 5. Spgsm. 31. Jytte Witts henvendelse den 25. juni 2007 til Sundhedsudvalget. Spgsm. til ministeren den 29. juni 2007. Svar den 27. september 2007.

Vist 191 gange.

Jytte Witt
Jytte Witt
I Folketingets journal over bilag til beslutningsforslag B 142 er bilag 5 anf√łrt som “Internt – ikke offentligt tilg√¶ngeligt dokument”.
Det fremg√•r imidlertid af Sundhedsudvalgets sp√łrgsm√•l 31 til Indenrigs- og Sundhedsministeren, at bilag 5 er fra E.J. og J.W.
Det kan dermed fastsl√•s, at bilag 5 er fra Elisabeth Japsen og Jytte Witt, hvilket i √łvrigt er alment kendt.
Jytte Witt har venligst givet tilladelse til, at hendes del af henvendelsen offentligg√łres her.
Tina Thranesen.

Sundhedsudvalget har den 29. juni 2007 som sp√łrgsm√•l nr. 31 bedt indenrigs- og sundhedsminister, Lars L√łkke Rasmussen om at kommentere henvendelsen, hvilket skete den 27. september 2007.

Indhold
F√łlgeskrivelsen fra Elisabeth Japsen og Jytte Witt
Henvendelsen fra Jytte Witt
Sp√łrgsm√•l nr. 31 til ministeren
Ministerens svar p√• sp√łrgsm√•let
Kildehenvisninger
* * *
[Til indhold] F√łlgeskrivelsen fra Elisabeth Japsen og Jytte Witt

Sundhedsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 K√łbenhavn K.

dato

Henvendelse vedr.: Beslutningsforslag B 142

Tillad os undertegnede, at henvende os dels med 2 individuelle historier, dels med en anmodning om foretræde for udvalget.

De 2 historier dækker tilsammen de grupper, der er tænkt på i forslaget, idet Elizabeth Japsen har erfaringer med at kæmpe sig frem gennem systemet, men i dag er en kvinde med en transseksuel fortid, mens Jytte Witt er en biologisk mand, der nu på 3. år lever som en kvinde, uden at have nogen ambitioner om hormonbehandlinger eller operationer, idet hun snart bliver 69 år.

Vi er enige om, at det foreliggende forslag vil give store muligheder for de kvinder og m√¶nd, der har problemer med at komme til at leve som de helst vil – nemlig som medlemmer af det modsatte k√łn af det, de fik tilskrevet ved f√łdslen p√• grundlag af deres biologi.

Vi finder at forslagets formuleringer p√• bedste m√•de im√łdeg√•r den patalogisering af transk√łnnede personer, der er en del af selve problemet for de, der oplever f√¶nomenet som en del af deres personlighed.

Ved f√łrste behandling synes alle at have givet udtryk for, at man √łnskede en grundig og seri√łs diskussion af forslaget. Lene Hansen udtrykte det s√•ledes: “Jeg h√•ber vi i dag starter en √•ben og fordomsfri debat, hvor is√¶r de ber√łrte selv vil deltage”.

Denne bemærkning har vi opfattet som en opfordring, som vi hermed tager imod.

Med venlig hilsen

Elizabeth Japsen og Jytte Witt

* * *
[Til indhold] Henvendelsen fra Jytte Witt

Til Sundhedsudvalget vedr.: Beslutningsforslag B 142 – kommentar fra Jytte Witt

Hvem er så jeg?
Jeg blev f√łdt i 1938 og d√łbt Torben Witt, men har fra min tidligste barndom haft en ekstra identitet som Jytte. Hurtigt blev jeg dog bel√¶rt om, at jeg ikke var en s√łd pige, men en rask dreng. En bel√¶ring – eller m√•ske en realitetssans hos mig – der har f√łrt mig gennem livet uden synderlige s√•r, idet jeg netop blev “eksperten i mit eget liv”, for hvem kunne jeg ellers henvende mig til gennem min barndom og ungdom, hvor optagetheden af min anden identitet til stadighed var til stede?

I 1965 blev jeg mag.art. i europ√¶isk etnologi fra KU og har siden arbejdet i museumsv√¶senet. F√łrst som K√łge Museums f√łrste professionelle leder, og fra 1970 til 2002 som direkt√łr for Aalborg Historiske Museum. Med udgangen af 2001 m√•tte jeg g√• p√• pension for at passe min kone, der var alvorligt syg af KOL, i konstant iltbehandling og dertil multiallergisk, hvorfor vi ikke kunne tage imod den hj√¶lp, det offentlige kunne tilbyde. I slutningen af 2004 d√łde hun efter et √•r med 4-5 indl√¶ggelser, en tur i respiratoren og et hav af lungebet√¶ndelser.

I vort 43 √•r lange √¶gteskab blev min anden identitet som Jytte j√¶vnligt praktiseret og var en accepteret kendsgerning af de n√¶rmeste venner og min familie; men udadtil en hemmelighed af hensyn til risikoen for at miste anseelse og job, og for at undg√• at vores b√łrn skulle blive mobbet.

I 2005 skulle jeg s√• til at forholde mig til, hvad jeg skulle bruge resten af mit liv til. Det stod mig hurtigt klart, at Jytte ville komme til at spille en v√¶sentlig rolle. Og at jeg ikke l√¶ngere beh√łvede at fastholde hemmelighedsfuldheden. Men jeg ville ikke give afkald p√• det liv, jeg havde levet indtil da. Og det er da ogs√• lykkedes mig, stille og roligt, at blive accepteret i min nye rolle. F√łrst af de n√¶rmeste naboer, p√• landet hvor jeg bor. Dern√¶st i det lidt st√łrre lokalomr√•de og senere i mit gamle milj√ł i den danske museumsverden og p√• min gamle arbejdsplads. Endelig, i oktober 2006, gik jeg med til et interview i Nordjyske Stiftstidende, hvor man kunne l√¶se, at tidligere museumsdirekt√łr Torben Witt nu levede som en kvinde, der hed Jytte og rent faktisk – med den nye navnelov i h√•nden – var kommet til at hedde Torin Jytte Witt, men brugte sit mellemnavn, som var det et fornavn.
Jeg har i dag 3 voksne b√łrn og fire b√łrneb√łrn. De sidste kalder mig bedstefar Jytte – de f√łrste far!

Alt dette skriver jeg til udvalget, fordi det var mit indtryk, da jeg l√¶ste referatet af f√łrste behandlingen af det aktuelle forslag, at det var meget begr√¶nset, hvad deltagerne i diskussionen egentlig havde af indsigt i dette f√¶nomen, som det alts√• er muligt at holde skjult for omverdenen – i mit tilf√¶lde i 65 √•r. Netop det, at jeg f√łlte det var n√łdvendigt at holde det skjult – som s√• mange andre med mig – er nok det, der kan g√łre det sv√¶rt at forholde sig til f√¶nomenet, ogs√• for en selv. Det skulle vise sig at v√¶re en helt anden virkelighed, jeg kom ud i nu – end dengang i 1950’erne, hvor jeg havde min debut ude blandt andre mennesker i K√łbenhavn. Der var det dengang forbudt efter politivedt√¶gten, at f√¶rdes offentligt i det modsatte k√łns dragt. Nu, i de godt 2 √•r jeg har f√¶rdedes lokalt, i Aalborg, i andre byer, i teatre, p√• restaurationer, til koncerter, i tog og med fly s√• langt som til USA, har jeg ikke v√¶ret ude for nogen form for disrespekt
eller diskrimination.

Derfor er det min beslutning, fortsat – og p√• fuld tid – at v√¶re den jeg er, en gr√¶nsebryder henover k√łnsgr√¶nsen, og at fors√łge, at f√• andre til at vise den samme √•benhed, s√•ledes at offentligheden f√•r √łje p√•, at vi er der, og at vi ikke spiser sm√• b√łrn eller er seriemordere, som man kan f√• indtryk af, hvis man ser for mange amerikanske fjernsynsserier.
N√•r jeg tillader mig det, er det selvf√łlgelig fordi, der ikke l√¶ngere er nogen, der er afh√¶ngige af om mit omd√łmme lider skade; men f√łrst og fremmest fordi jeg har lyst til at v√¶re den Jytte, jeg altid har f√łlt, at jeg ogs√• var.

Beslutningsforslag B 142
Forud for forslagets frems√¶ttelse har der v√¶ret 2 sp√łrgsm√•l til ministrene, som jeg har h√¶ftet mig ved. F√łrst sp√łrgsm√•l 2618 fra Lone M√łller: “Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har f√•et foretaget et k√łnsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med √¶ndring af sygesikringsbevis og pas?” Det andet sp√łrgsm√•l 285 fra Anne Baastrup: “Vil ministrene med henvisning til vedlagte artikel overveje, hvad man kan g√łre for at lette transseksuelles muligheder for at f√• en nemmere tilv√¶relse?”

De 2 sp√łrgsm√•l blev stort set besvaret ens, nemlig med en redeg√łrelse for de nuv√¶rende regler. Hvilket dybest set blot er en afvisning af sp√łrgsm√•let. I det f√łrste tilf√¶lde dog med en oplysning om, at man havde bedt Udenrigsministeriet, om de derfra vil bede nabolandene om, at bidrage til besvarelsen. N√•r [hvis?] disse svar indkommer, vil de blive sendt direkte til sp√łrgeren.

Ministerens indl√¶g ved f√łrste behandling var ikke meget forskelligt fra de to besvarelser: Her er reglerne, som jeg synes er udm√¶rkede. Jeg, der selv er temmelig systemkonform, har fra tid til anden brugt metoden, ligesom jeg har v√¶ret udsat for, at den blev brugt mod mig. Men nu var jeg jo bare kommunal tjenestemand.

Folketingets Sundhedsudvalg er noget andet. Det, man her er i gang med, er s√• grundigt som muligt at vurdere, om de g√¶ldende regler er tilstr√¶kkelige, og hvad man i givet fald kan blive n√łdt til at lave om p√•, hvis man √łnsker en forbedring for den aktuelle minoritetsgruppe, som jo √łjensynligt er ganske utilfreds med tingenes tilstand.

Betegnelser og begreber
Jeg bem√¶rkede ved f√łrstebehandlingen, at de fleste brugte betegnelsen “transseksuelle” om den gruppe, man mente dette forslag var rettet imod. I forslaget st√•r der transseksuelle/transk√łnnede. Det f√łrste udtryk stammer fra den psykiatriske diagnostik. Det andet er noget som en del af de personer, der undertiden – eller til stadighed – f√¶rdes, som om de tilh√łrte de modsatte k√łn, mere eller mindre er blevet enige om at kalde sig selv. Personligt foretr√¶kker jeg, at kalde mig trans, hvilket er parallelt til de mandlige homofiles afv√¶bning af et tidligere
sk√¶ldsord, ved selv at kalde sig b√łsser. Jeg har ingen diagnose og har heller ikke brug for nogen. Jeg har ingen planer om hormonbehandling eller s√•kaldt k√łnsskifte; men jeg har besluttet, at leve resten af min tid, som om jeg er en kvinde. Og jeg har et betydeligt socialt engagement, i forhold til de mange personer jeg har truffet i de senere √•r, hvor jeg har blandet mig med det milj√ł, jeg m√• indse, jeg er en del af.

Navne
Det fremg√•r, at jeg allerede har klaret mit navneproblem via den nye navnelovs mulighed for at tage et mellemnavn fra enhver af de 2 lister over godkendte navne, som er blevet udarbejdet. Fornavnet skal findes i den liste, der g√¶lder for det biologiske k√łn. Der er imidlertid 112 navne, der er godkendt til begge k√łn. Torin h√łrer dog ikke til blandt disse 112; men findes kun p√• “hank√łnslisten”. Det blev valgt fordi det undrede mig, at det kun var et mandsnavn. P√• mig virkede det lidt tvetydigt – og s√• har det fire bogstaver med fra mit gamle navn, og det er vel ikke s√• m√¶rkeligt, at man har et specielt forhold til sit navn gennem 67√•r, selv n√•r man indser, at det ikke l√¶ngere kan anvendes. I betragtning af de muligheder, der allerede ligger i den nuv√¶rende f√¶llesliste, kan jeg ikke se, at der skulle v√¶re den mindste smule i vejen for at √•bne for begge lister, s√•ledes som Enhedslisten foresl√•r. Det kunne ved myndige personers navneskift g√łre det muligt, at f√• den l√łsning man synes bedst om, frem for kun at skulle v√¶lge mellem de 112 navne. Der kan jo sagtens v√¶re en kvinde et sted derude, der hedder Tora, men som altid har l√¶ngtes efter at hedde Torben, n√•r nu hun faktisk lever som en mand. Samtidig er der n√¶ppe nogen udenfor minoritetsgruppen, der vil p√•tage sig et navn, der svarer til et k√łn, de ikke tilh√łrer!

CPRnr.
For mit eget vedkommende har det ingen s√¶rlig betydning, at mit CPR-nummer ender med et 9-tal, selvom det da principielt indeholder en overfl√łdig oplysning for personalet i min bank, p√• biblioteket, hos SKAT, ja, p√• alle offentlige kontorer og andre steder, hvor man skal identificere sig. Hvis karakteren af mine intime kropsdele skal afsl√łres, foretr√¶kker jeg, at det er mig, der g√łr det! Imidlertid kan enhver, som er opm√¶rksom, og skal have mit personnummer at vide, sige sig selv, at den kvinde de st√•r overfor, er en mand. (Men s√• har de m√•ske f√•et dagens oplevelse?)

Det forslag, der ligger på bordet, kan på ingen måde korrumpere registret, idet ethvert nummer, der bliver ændret, bliver bevaret i registret med link frem og tilbage mellem det gamle og det nye. Det skulle således ikke være noget særligt problem at udskille de unge mænd, der skal indkaldes til soldat. (Havde jeg i 1956 haft mod til at fortælle, hvordan jeg opfattede mig selv, ville jeg være blevet kasseret og havde sparet 2 års tjenestetid. Ikke på grund af manglende forsvarsvilje, men fordi jeg var for aparte).

Registeret skal, som ministeren gjorde opm√¶rksom p√•, indeholde korrekte grunddata. Derfor kan man aldrig skifte identitet – men m√•ske nok personnummer? N√•r det sidste ciffer er k√łnsspecifikt skyldes det administrative vedtagelser fra det tidspunkt, hvor registret blev grundlagt og hvor den begr√¶nsede kapacitet af datidens maskiner gjorde det n√¶rliggende, at lade numre v√¶re informationsb√¶rende. Det ville man n√¶ppe finde p√• i vore dage. Men det valg, man dengang traf, skyldes selvf√łlgelig ogs√• en anden ting, nemlig at langt de fleste mennesker mener, som ministeren, at “k√łn er… en medf√łdt omst√¶ndighed”. Og det er det da ogs√• i de fleste tilf√¶lde – men alts√• ikke altid helt s√• klart, som vi forestiller os.

S√• vidt jeg har forst√•et, registreres det biologiske k√łn ogs√• l√¶ngere inde i registret med et enkelt tegn M eller K. Tilf√łjede man et ekstra felt, p√• blot √©t tegn, ville man kunne skelne mellem det biologiske k√łn og det k√łn personen giver udtryk for. Det man kalder k√łnsrollen. Det beh√łver man jo kun at udfylde, der hvor disse ikke falder sammen. Mht. rent teknisk at finde frem til, hvem der skal screenes for det ene eller det andet, er det n√¶ppe i Det Centrale Personregister, man leder. Sundhedsv√¶senet har vel deres egne parallelle registre over folks lidelser og behandlinger, og skulle nogen, der ikke har en livmoder, blive indkaldt, er det vel
frivilligt om de vil dukke op. Men nogle biologiske kvinder ville m√•ske blive lidt st√łdt hvis myndigheder, der selv havde fjernet deres livmoder, f.eks. i forbindelse med en kr√¶ftsygdom, ogs√• indkaldte dem. Mammografiscreeninger har de transk√łnnede (MtF), der f√•r hormonbehandling, i √łvrigt ogs√• brug for, ligesom de efter en eventuel operation stadig har deres prostata, som man m√•ske ogs√• en dag finder anledning til at lave folkeunders√łgelser af.

Jeg har forst√•et, at Det Centrale Personregister planl√¶gger en r√¶kke √¶ndringer af CPR-systemet, idet man er ved at f√• mangel p√• numre, og allerede har opgivet nogle af de oplysninger, der var b√•ret af cifre i nummeret, og har f√łrt dem dybere ned i databasen. Hvis man helt opgav de informationsb√¶rende numre ville man med de fire slutcifre, dagligt have 9.999 numre til r√•dighed. Det kan nok holde en tid, og kunne l√łse problemet omkring et k√łnsopdelt personnummersystem. Det er jo ikke indstiftet i himlen, men i Danmark i 1968.

PAS
I de danske pas udfyldes k√łnsrubrikken med et M eller et F, ligesom personnummeret er anf√łrt. Det man f√łlger, er en standard, der er udarbejdet af en f√¶lles organisation for flyselskaber ICAO, med hjemsted i Canada. I denne – administrativt indf√łrte – standard st√•r der, at k√łnnet i passet, kan markeres med M for m√¶nd, F for kvinder og evt. X for uspecificeret. Der er ikke udstedt pas med X i Danmark. Begrundelsen herfor er iflg. svaret p√• sp√łrgsm√•l 285: “Det er i denne forbindelse Rigspolitiets opfattelse, at k√łnsangivelsen p√• datasiden i et pas skal tjene som identifikation for det biologiske k√łn, og at dette g√¶lder, uanset om pasindehaveren fremtr√¶der som det modsate k√łn.
Efter Rigspolitiets opfattelse vil det endvidere kunne give anledning til problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens k√łn ikke er i overensstemmelse med k√łnsangivelsen i passet.”

Min egen erfaring med at rejse med mit nye pas, hvor billedet er et “vellignende” billede af passets indehaver, og som i √łvrigt er korrekt udfyldt af paspolitiet med et M og mit CPR-nummer, var – i forbindelse med min sidste rejse til USA, hvor jeg havde bestilt billetten til Mr. Torin Jytte Witt for at undg√• vr√łvl – at USA’s sikkerhedsrepr√¶sentant, der skulle udsp√łrge mig i Amsterdam, sammenlignede pas og billet og sagde med h√łj stemme, s√• alle i lokalet kunne h√łre det: “Good morning – Sir!!” Jeg sendte ham mit venligste smil og sagde “Good morning to you”. En ung transseksuel med sit gamle personnummer, og som lige var begyndt p√• Rigshospitalet, med udsigt til at leve i det √łnskede k√łns rolle endnu i mindst 2 √•r, f√łr stillingtagen til en operation overhovedet kunne komme p√• tale, var nok l√łbet skrigende bort eller havde i alle tilf√¶lde v√¶ret n√¶r ved at g√• i chok. Beh√łver jeg at sige, at jeg ikke mener, man af administrative grunde skal uds√¶tte nogle af sine mest usikre borgere for den slags oplevelser, hvis det kan undg√•s ved lidt smidighed.

Endnu v√¶rre havde det sikkert v√¶ret for den unge transseksuelle, at komme til lufthavnen i Boston, hvor der udspandt sig f√łlgende: Her sidder immigrationsofficererne 2 og 2 i glasbure, med en gang p√• hver side. Ham jeg kom hen til, var √łjensynligt under uddannelse af makkeren i den anden ende af buret. Han tog nu mine fingeraftryk af begge pegefingre og et billede af mit ansigt og mit ene √łjes iris, k√łrte mit pas gennem l√¶seren p√• sin computer – og vips var der 2 billeder p√• sk√¶rmen. Det ene af en mand, fra sidst jeg bes√łgte min s√łster, det andet det han lige havde taget.
Kollegaen sad allerede og sm√•grinede. Han, der ekspederede mig, tabte fuldst√¶ndig sn√łvsen indtil jeg sagde: ja, jeg s√• lidt anderledes ud sidst jeg var her, men ellers er resten vel i orden. Jo da, sagde han let rystet. Kollegaen storgrinede nu. Nybegynderen gik i panik, fordi hans klipsemaskine var l√łbet t√łr. Den skulle han bruge for at s√¶tte en indrejseseddel fast i passet. Mens han forfjamsket ledte efter nye klips, spurgte jeg kollegaen om vi ikke lige kunne l√•ne hans klipsemaskine et √łjeblik. No way, svarede han med et grin. Den unge havde nu fundet sine klips og gjorde sig f√¶rdig. S√• smilede og lo vi alle 3 og jeg tr√•dte ind i USA.

Bagefter t√¶nkte jeg p√•, hvorfor ICAO mon havde lavet en tredje kategori “X unspecified” Kunne det v√¶re fordi der, andre steder end i Danmark, findes i tusindvis af mennesker, der er p√• vej gennem en forandring af deres k√łnslige status? Rigspolitiets argument om, at manglende overensstemmelse mellem pasindehaverens k√łn og k√łnsangivelsen i passet, ville give problemer, ville vel falde fra hinanden, hvis man benyttede X for uspecificeret i pas for folk, der var undervejs i det langsommelige behandlingssystem. M√•ske skulle man sp√łrge ICAO, hvad meningen er!
P√• hjemvejen – efter paskontrol – hylede den elektroniske portal b√•de i Boston og i Amsterdam. Det var den s√•kaldte b√łjle-BH-effekt. Begge gange tilkaldte man en ung dame, der, mens jeg stod med spredte ben og armene ud til siden, befamlede mig over det hele, uden at jeg fik afsl√łret mit biologiske k√łn.

Antal
Der er blevet udtrykt forskellige bet√¶nkeligheder bl.a. i forbindelse med kommende sundhedsstatistikker. Her vil jeg g√łre opm√¶rksom p√•, at det er et meget beskedent antal personer alt dette vedr√łrer. Der er som n√¶vnt ingen der kan f√• dobbeltidentitet i CPR-systemet, idet det oprindelige CPR-nummer altid vil v√¶re linket til det nye. De, der ville benytte sig af muligheden for et nummer, der indikerer et andet k√łn end det medf√łdte, vil derfor altid kunne findes i systemet, og de m√• jo n√łdvendigvis leve i det valgte k√łn, hvis de skal have gl√¶de af skiftet. S√•danne personer – som jeg er et eksempel p√• – er meget sj√¶ldne (pt. langt under 100).
Vender vi os mod de opererede er der indtil 2004 i alt registreret omkring 350, hvoraf ca. 100 er opereret i Danmark. I perioden 1993 til 2003 blev 24 m√¶nd og 19 kvinder godkendt til k√łnsskifte, godt 4 pr. √•r. Det maksimale antal af opererede i Danmark er f√łlgelig under 400. I alt drejer det sig alts√• pt. om f√¶rre end 500 personer (0,1%). En del af de opererede er formentlig i mellemtiden d√łde. Dette antal har ingensomhelst statistisk signifikans i forhold til befolkningsunders√łgelser for de store folkesygdomme. Alle der har f√•et √¶ndret personnummer fra lige til ulige eller omvendt kan i √łvrigt, som sagt, findes ved en simpel s√łgning i CPR.

Operationer
Hvis muligheden for at opn√• anden k√łnslig status – uden operation – bliver gennemf√łrt, vil mange problemer v√¶re l√łst for de, der √łnsker operation, idet processen for √łjeblikket er meget langsommelig. Men her er det s√• heldigt, at min samarbejdspartner EJ har alle de erfaringer, der skal til. S√• dette punkt vil jeg ikke kommentere yderligere.

Afsluttende bemærkning
Min erfaring med at leve som kvinde siden februar 2005 er, at langt hovedparten af befolkningen ser betydeligt mere afslappet p√• f√¶nomenet transk√łnnethed end det politiske system. Jeg synger stadig 2. bas i B√¶lum Folkekor, jeg bliver inviteret med til sociale begivenheder, private s√•vel som receptioner p√• min gamle institution og andre steder. Jeg modtager rosende bem√¶rkninger fra mange, for mit udseende og for mit mod – de dadlende kun p√• anden h√•nd, hvor en lokal sagde til en af mine venner: “Det er godt nok noget m√¶rkeligt noget – men han har flotte ben”. Folk hilser p√• mig i Brugsen eller kommer hen til mig og siger tak for sidst, det var vel nok en fin koncert, I gav i kirken osv. osv. M√•ske er det tid for en revision. K√łbenhavns Politivedt√¶gts bestemmelse om transk√łnnedes forstyrrelse af den offentlige orden er jo da forsvundet.

Med venlig hilsen

T. Jytte Witt
Svanfolkvej 19,
9293 Kongerslev
98 33 18 88

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l nr. 31
Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 26. juni 2007 fra E.J. og J.W., jf. B 142 – bilag 5.

[Til indhold] Svar den 27. september 2007
I henvendelsen g√łr en mand, der lever som kvinde, og en kvinde, der har gennemg√•et et k√łnsskifte fra mand til kvinde, rede for deres personlige oplevelser og giver i den forbindelse med en n√¶rmere begrundelse udtryk for st√łtte til de forslag, der blev fremsat af Enhedslisten i B 142.
Jeg har ikke bemærkninger hertil.

Lars L√łkke Rasmussen

* * *
[Til indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen – bilag 5 – Internt.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.