B 142. Bilag 6. Spgsm. 32. Birgit Møllers henvendelse af 5. juli 2007 til Sundhedsudvalget om K-M. Spgsm. til ministeren den 9. juli 2007. Svar den 27. september 2007.

Vist 160 gange.
Birgit Møller fremsendte 5. juli 2007 en skrivelse i anledning af beslutningsforslag B 142 om KtM‘er til Sundhedsudvalget, der den 9. juli 2007 i spgsm. nr. 32 til indenrigs- og sundhedsministeren, Lars Løkke Rasmussen, om at kommentere henvendelsen, hvilket skete i svar af 27. september 2007.

Indhold
Henvendelsen fra Birgit Møller i sin helhed
Spørgsmål nr. 32 af 9. juli 2007 til indenrigs- og sundhedsministeren
Svar den 27. september 20074 fra ministeren på spgsm. nr. 32
Kildehenvisninger

[Til top] Henvendelsen i sin helhed.

Birgit Møller
Søborg

Til Sundhedsudvalget

Det er med glæde jeg kan konstatere at Enhedslisten har bragt problemet omkring transseksuelle på banen, så der kan blive ordnede forhold for denne minoritets gruppe af vore medborgere.

Jeg har i 15-16 år fulgt nogle K til M ér (fra kvinde til mand) set og hørt om alle de problemer de er udsat for, bl a. vigtige møder der bliver aflyst gentagne gange og når de så bliver gennemført, den afmagt man føler når de på sexologisk Klinik taler ned til folk og ikke forstår eller ikke vil forstå , hvad det drejer sig om. ( Jeg har fået oplyst at det ikke er med i lægestudiet men skal tages som ekstra fag, og der er ikke mange der melder sig)

Der står at efter 2 års konsultation på Sexologisk klinik er der klar til operation, men den gruppe jeg har fulgt venter endnu. Sundhedsstyrelsen har givet godkendelse til operation, phalloplastik, i udlandet, forudsat Klinikken giver accept, og der ligger sagerne så igen.

Jeg vil gerne give et par eksempler på de daglige problemer transsexuelle kommer ud for. De begynder at tage de hormoner der bliver udskrevet, og det bevirker at stemmen bliver grov, der begynder at komme skæg, og de går med et sygesikringsbevis der siger pige. Hvordan forklarer du det, når du står i kø og skal tale ind gennem et hul i glasvæggen foran en kontrollør.

Du skal i svømmehallen, da du gerne vil holde dig i form, hvor klæder du om og hvor bader du ??? Der bliver også kigget, hvis du beholder dine boxershorts på. Du har stadig dine bryster, hvordan skjuler du det når du cykler/bader eller bare går ud?

Dette var bare et par eksempler på dagligdagen for en transsexuel, men det værste er den psykiske side som er meget svær for et menneske at tage, og hvis de er lidt nede Sundhedsudvalget slår Sexologisk klinik ned og siger de skal vente endnu længere, hvilket enhver kan se indebærer at nogle ikke kan klare det og begår selvmord.
Det ville være dejligt, hvis Sexologisk Klinik som deres fornemste opgave havde at hjælpe/give tilsagn til operation og ikke som nu, at forhale det i 15-20 år

Jeg håber at sundhedsudvalget kan se de store problemer og få gennemført en lov til operation i udlandet (ingen i Danmark kan udføre det arbejde) og at det bliver gjort mens de endnu er unge og kan få et godt liv.

Med venlig hilsen
Birgit Møller

* * *
[Til top] Spørgsmål nr. 32
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. juli 2007 fra Birgit Møller, jf. B 142 – bilag 6.

[Til top] Svar på spørgsmål nr. nr. 32
Birgit Møller redegør i henvendelsen for nogle af de praktiske problemer, som transseksuelle kan komme ud for og tilkendegiver, at ingen i Danmark efter hendes opfattelse er kompetente til at foretage kønsskifteoperationer.

Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 29 (alm. del – B 142), hvortil Sundhedsstyrelsen har oplyst, at spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af området vil indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning, idet Sundhedsstyrelsen finder, at samarbejdet mellem landsfunktionerne og et højt specialiseret internationalt center vil være en naturlig del af en sådan funktion.

Jeg har ikke øvrige bemærkninger til henvendelsen.

Lars Løkke Rasmussen

* * *
[Til top] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 6.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.