B 142. Bilag l7. Spgsm. 39. Freja Nordams henvendelse af 16. juli 2007 til Sundhedsudvalget. Sp√łrgsm√•l 39 derom til ministeren. Svar den 27. september 2007.

Vist 152 gange.
Freja Nordam fremsendte den 16. juli 2007 i anledning af beslutningsforslag B 142 en skrivelse til Sundhedsudvalget, der den 19. juli 2007 i spgsm. nr. 39 bad indenrigs- og sundhedsministeren, Lars L√łkke Rasmussen, om at kommentere henvendelsen, hvilket skete i svar af 27. september 2007.

Indhold
Henvendelsen fra Freja Nordam i sin helhed
Sp√łrgsm√•l nr. 39 af 19. juli 2007 til indenrigs- og sundhedsministeren
Svar den 27. september 20074 fra ministeren på spgsm. nr. 39 Kildehenvisninger

[Til top] Henvendelsen i sin helhed.

Emne: Forslag B 142 angående Transseksuelles forhold

Til udvalget

Som et af de mennesker som f√łler sig omfattet af forslaget tillader mig hermed at fremsende mine synspunkter p√• det fremlagte forslag.
Det er mit håb at udvalget vil finde anledning at tage mine tanker i betragtning, ved forslagets fremtidige behandling.

Jeg er naturligvis til jeres r√•dighed, s√•fremt der er elementer i min skrivelse som i √łnsker at f√• belyst yderligere.

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69/118
8800 Viborg

* * *
Til Sundhedsudvalget
Christiansborg,
1240 K√łbenhavn K.

Viborg, den 16. juli 2007

Kommentarer til forslag B142

Forslaget er udtryk for et meget vision√¶rt livssyn, og best√•r som bekendt af fire hovedelementer. Som en af de personer, der i h√łj grad ville kunne f√• sit liv p√•virket af de intentioner, der udtrykkes i forslaget, tillader jeg mig hermed at kommentere p√• de enkelte delelementer i forslaget, nemlig:
– at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres k√łn,
– at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke,
– at myndige mennesker – efter grundig vejledning og r√•dgivning om konsekvenserne – selv afg√łr, om de vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til r√•dighed for borgerne, og
– at alle mennesker uanset k√łn og seksuel orientering skal have de samme muligheder, herunder muligheden for at adoptere b√łrn.

Jeg lever i dag p√• fuld tid som en kvinde. Det har √łget min livskvalitet ganske betydeligt. Jeg bestr√¶ber mig i h√łj grad p√• at falde i et med mine omgivelser. Det betyder at jeg opf√łrer og kl√¶der mig som enhver anden kvinde p√• min alder. Derfor v√¶kker jeg heller ikke opsigt.

Jeg blev f√łdt i 1954. Siden min tidligste barndom har jeg f√łlt at der var noget der ikke var rigtigt hos mig, og ikke var som hos andre drenge! I min barndom/ungdom var der ikke nogen s√¶rlig stor viden omkring transvestisme og transseksualitet. Selv den dag i dag er der meget begr√¶nset viden om dette omr√•de.
Jeg lagde dengang l√•g p√• disse tanker, for det kunne jo ikke nytte noget. Fysisk var jeg mand, og m√•tte agere i overensstemmelse med dette. Tog en uddannelse, blev gift og fik b√łrn. Jeg har en lang karriere bag mig med teknisk projektsalg, nationalt som internationalt. Som det fremg√•r har jeg dog ikke kunnet holde min feminine side indesp√¶rret.
Det har haft store personlige omkostninger at “komme ud af skabet” i 2001. Disse omkostninger har v√¶ret skilsmisse, et problematisk forhold til det ene af mine to b√łrn, samt tab af karriere.

Samfundet er indtil dato indrettet efter det forhold at der kun findes 2 biologiske k√łn. Desv√¶rre er vi nogle f√•, der ikke passer helt ind i disse kasser. Alt efter temperament ben√¶vner vi os selv som transvestitter, transseksuelle, transk√łnnede, eller slet og ret transer.
Nogle f√• √¶ndringer fra det officielle Danmark ville g√łre vores hverdag nemmere, og desuden v√¶re medvirkende til en st√łrre accept i samfundet.
Det er ogs√• vigtigt at forholde sig til at vi som gruppe er meget f√•, og derfor kan vi v√¶re meget udsatte. N√•r vi ikke engang selv, til fulde, ved hvorfor vi agerer som vi g√łr, hvordan skal man s√• kunne forvente at omgivelserne kan forst√• os? Derfor er det meget vigtigt at lovgivning og administrative regler lettes, s√•ledes at vi kan blive en mere naturlig del i samfundet.

– at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres k√łn,
Da den reviderede navnelov sidste √•r tr√•dte i kraft, benyttede jeg lejligheden til at tilf√łje Freja Nordam til mit navn. Desv√¶rre er Freja ikke p√• den liste over navne som b√•de kan anvendes af m√¶nd og kvinder.
Navnet har stor symbolv√¶rdi i ens selvopfattelse. Derfor er det for mig ikke nogen l√łsning at tilf√łje et k√łnsneutralt navn foran det navn, jeg har valgt. Det er n√¶ppe t√¶nkeligt at myndighederne ville p√•tvinge andre persongrupper i samfundet at deres ret til frit at v√¶lge navn, skulle reduceres. Jeg accepterer naturligvis at der overordnet set kan v√¶re navne som virker anst√łdelige, og derfor er problematiske at anvende. Det er dog n√¶ppe den slags navne m√•lgruppen for B 142 ville v√¶lge, s√•fremt navneloven blev lempet.

– at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke,
S√•vel navn som den p√•h√¶ftede k√łnsidentitet, har stor betydning for ens selvv√¶rd. For mig virker det paradoksalt at de √łstrogenpiller som jeg indtager, udskrives til den mand, som jeg engang var, men som jeg kun har min fortid til f√¶lles med. Det er ogs√• ydmygende at jeg ved alle de henvendelser som jeg har til det officielle Danmark er n√łd til, billedligt talt, at afsl√łre indholdet i mine trusser. Det kr√¶nker min bluf√¶rdighed.
Virksomheder, jeg er i kontakt med, har ikke haft noget problem med at foretage de administrative √¶ndringer s√• deres databaser er i overensstemmelse med den person som er kunde hos dem. Det er eksempelvis tilf√¶ldet hos TDC, FDM og Falck. Optagelsen i diverse telefonb√łger stemmer ogs√• overens med det navn, som jeg i dag identificeres med.

– at myndige mennesker – efter grundig vejledning og r√•dgivning om konsekvenserne – selv afg√łr, om de vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til r√•dighed for borgerne.
I sommeren 2006 henvendte jeg mig til min l√¶ge, og forelagde ham det forhold at jeg f√łlte en uoverensstemmelse mellem min psyke og min fysiske fremtoning. Jeg fik derp√• en henvisning til en gyn√¶kolog, der har erfaring i at behandle transseksuelle med det kvindelige k√łnshormon √łstrogen (√ėstradiol DLF 2 mg, 2 x 2 mg. dagligt). Den udvikling som jeg siden opn√•et, har haft en stor positiv v√¶rdi for mig, legemligt som psykisk.

P√• det personlige plan, er jeg afklaret med at en “kosmetisk operation” i mit skridt ikke vil g√łre mig mere kvindelig. Denne operation vil ikke √¶ndre andet end nogle f√• ting p√• min krop. Kvindelighed er s√• meget andet og mere, end et k√łnsorgan. Som lovgivningen og reglerne er i dag, er jeg imidlertid n√łd til at frekventere Rigshospitalet gennem flere √•r, og evt. underg√• en meget omfattende operation, for at opn√• samfundets accept af at jeg er kvindelig. Jeg finder dette forhold uforst√•eligt, og jeg vil tillade mig at sige at det er spild af samfundsm√¶ssige ressourcer. B√•de √łkonomisk og menneskeligt.

Med til billedet h√łrer naturligvis ogs√• at det begr√¶nsede antal s√•kaldte k√łnsskifteoperationer i Danmark, betyder at kompetencen p√• dette omr√•de ikke er s√• stor som den er for mange andre operationstyper. Mange transseksuelle har derfor f√łlt det n√łdvendigt at betale for deres operation, p√• et privathospital i Thailand.

I de fleste sammenhænge vil danske statsborgere foretrække at få foretaget deres indgreb inden for landets grænser.
Jeg tror derfor godt man kan f√• en fornemmelse af den desperation der dybest set ligger bag de mennesker, der hvert √•r v√¶lger at rejse ud af landet, for at gennemf√łre en operation.

Jeg har kendskab til en del personer for hvem et “administrativt k√łnsskifte” ville v√¶re tilstr√¶kkeligt til at √łge den personlige livskvalitet. Mig selv inklusive. Jeg kunne derfor forestille mig at en smidig l√łsning kunne v√¶re at ens lokale l√¶ge ville skrive en erkl√¶ring til Civilretsdirektoratet, der kunne danne basis for s√•vel en navne√¶ndring, som en √¶ndring af personnummeret.

– at alle mennesker uanset k√łn og seksuel orientering skal have de samme muligheder, herunder muligheden for at adoptere b√łrn.
Diskussionen om retten til at adoptere b√łrn bliver f√łrt fra mange sider. Jeg har personligt ikke nogen yderligere ord at tilf√łre netop den del af forslaget. Derfor vil jeg p√• dette punkt alene tilslutte mig de synspunkter som LBL (Landsforeningen af B√łsser og Lesbiske) har.

Som jeg tidligere har nævnt har det officielle Danmarks love og regler stor betydning for den enkelte borgers opfattelse af minoritetsgrupper. Til at belyse dette vil jeg gerne fremdrage loven om registreret partnerskab fra 1989. Denne lov har haft en stor betydning for samfundets opfattelse af homoseksuelle.
Antallet i den m√•lgruppe, som B-142 retter sig imod er ukendt. Mit eget sk√łn er at det n√¶ppe er mere end nogle f√• hundrede. Med dette indl√¶g h√•ber jeg at have belyst at de forhold vi, i m√•lgruppen, er underlagt med f√• midler √¶ndres drastisk i positiv retning. En stor del af os er desv√¶rre blevet marginaliseret, pga. af vores medf√łdte opfattelse af vores k√łns-id..

Jeg håber derfor at Sundhedsudvalget vil se med stor velvilje på B-142.

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69/118
8800 Viborg
86 67 48 33

* * *
[Til top] Sp√łrgsm√•l nr. 39
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. juli 2007 fra Freja Nordam, jf. B 142 – bilag 7.

[Til top] Svar p√• sp√łrgsm√•l nr. 39
Freja Nordam redeg√łr i henvendelsen for sine personlige oplevelser som en biologisk mand, der lever som kvinde, og giver udtryk for sin st√łtte til de forslag, Enhedslisten fremsatte i beslutningsforslag nr. B 142.

Jeg har ikke bemærkninger hertil.

* * *
[Til top] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen – bilag 7.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.