B 142. Lisa Andersens artikel den 3. august 2007 om Informations artikel af 27. juli 2007: Hvor sidder k√łnnet?

Vist 163 gange.
Lisa Andersen har skrevet denne artikel som reaktion p√• Informations artikel den 27. juli 2007: Hvor sidder k√łnnet?
Artiklen er skrevet, som et bidrag til en debat om beslutningsforslag B 142 РAlm. del Samling: 2006-07 Рpå Trans-Portalen, og gengives her med tilladelse fra Lisa.
Tina Thranesen.

* * *
Af Lisa Andersen
…Mig og andre korrekt k√łnnede v√¶sener…

Ja, s√•dan skriver en journalist i Information i en artikel som flere her p√• siden har rost til skyerne. Bortset fra den er d√•rligt skrevet, er den ogs√• baseret p√• en k√łnsopfattelse der dybest set er liges√• en√łjet som indenrigsministerens og statsministerens opfattelse eller mere.

Hvis vi tager det fra begyndelsen, s√• er verden af ganske fornuftige grunde stort set delt op i to k√łn, hvilket bl.a. har den fordel, at menneskeheden stadig overlever p√• denne planet. Uden to k√łn ingen forplantning – indtil videre er det stadig s√•dan. Uanset hvilket samfund man betragter op gennem historien har dette faktum v√¶ret b√¶rende for samfundets indretning og funktionsform, og at mene at dette ikke forholder sig s√•dan fordi et par promiller har det anderledes, er en ideologisk kortslutning. Indenrigsministeren har s√•ledes ret i, at verden faktisk er baseret p√• denne opdeling og det synes alle andre jo ogs√• stort set, ogs√• den dansende journalist. Det er ikke “en liberal minister [der] insisterer p√• at underl√¶gge hele befolkningen en bestemt medicinsk opfattelse af k√łn“, men den selv samme befolkning der har pr√¶cis denne opfattelse og at en lille, lille minoritet g√łr sig til smagsdommer over hvad befolkningen skal mene eller ikke mene om k√łn. De fleste ville nemlig forbarme sig ligesom journalisten over ikke at vide hvilket k√łn den dansende person har – endda s√• meget at journalisten bliver usikker p√• sig selv og sit eget k√łn – han h√łrer m√•ske med her p√• siden?

S√• er der en lille gruppe, som l√¶serne p√• denne portal tilh√łrer, der ikke kan finde ud af om de tilh√łrer det ene eller det andet eller begge k√łn. Det skyldes ikke at k√łn er en social konstruktion som disse mennesker synes det er sjovt svinge rundt i, som det indirekte fremg√•r af lovforslaget og Enhedslistens formuleringer omkring det, men fordi der er dybtliggende psykologiske og fysiologiske forhold der g√łr at de/vi ikke kan lade v√¶re. Der er da heller ikke nogen der anf√¶gter vores ret til at definere vores egen k√łnsidentitet og ofte er det vores “indbyggede k√łnskorrekthed” der er den st√łrste hindring for at udleve denne anderledes k√łnsidentitet. Hertil kommer en r√¶kke samfundsm√¶ssige forhold som g√łr det mere besv√¶rligt end godt er hvis man er der, hvor man √łnsker p√• fuldtid at leve som medlem af det modsatte k√łn.

Men l√¶g m√¶rke til dette udtryk som vi ofte bruger: vi √łnsker at tilh√łre “det modsatte k√łn” med alt hvad dette indeb√¶rer og ofte mere end s√¶dvanligt blandt “almindelige” mennesker tilh√łrende det attr√•ede k√łn. En gennemsnitskvinde/mand i en dansk provinsby ligger langt fra det kvinde/mandebillede de fleste transk√łnnede g√•r rundt med inde i hovedet. S√• vores k√łnsopfattelse er i det store og hele liges√• firkantet som L√łkke Rasmussens! Hvem er det der insisterer p√• h√łjh√¶lede, sk√łrter, make-up osv.?

Hvis vi lige klapper hesten, s√• m√• vi jo indr√łmme, at vi er kommet meget langt de sidste 20-30 √•r. For alle er det stort set muligt at f√¶rdes offentligt de fleste steder uden at blive udsat for spot og spe ogs√• selv om den enkelte ikke passerer 100%. Kjole-Ole sagen ender med sagsanl√¶g mod forretningsindehaveren, hvor det for ikke s√• mange √•r siden var endt omvendt, at Kjole-Ole havde f√•et en b√łde for at forstyrre ro og orden efter politivedt√¶gten – andre steder i verdenen tager man endnu h√•rdere fat selv i dag.

For de transseksuelle er der mulighed for operation og behandling p√• det offentliges regning (at dette m√•ske ikke administreres tilfredsstillende ud fra mange transseksuelles mening √¶ndre jo ikke p√• den grundl√¶ggende ret til behandling). At det offentlige √łnsker sig at sikre, at de der gennemg√•r denne irreversible operation er ved deres fulde fem er jo ikke m√¶rkeligt – ogs√• af hensyn af de der ville blive opereret p√• forkert grundlag og efterf√łlgende fortryde det. Et par timers r√•dgivning sl√•r ikke til her i de fleste tilf√¶lde.

S√• er der den gruppe der lever som transseksuel, men som ikke √łnsker en operation. N√•r journalisten retorisk konstaterer, at “..at der g√•r kuk i ‘k√łnskorrektheden, hvis folk selv f√•r lov at v√¶lge… hvis vi derimod kastrerer dem f√łrst, er der tilsyneladende ingen problemer” vender han tingene p√• hovedet og vr√łvler. Sagen er jo, at de fleste transseksuelle gerne vil g√• “hele vejen” og s√• har de ogs√• efterf√łlgende rettigheder i forhold til navn og Cpr-nummer. Det var jo i f√łrste omgang en sejr at f√• indf√łrt retten til operation osv.

At det s√• efterf√łlgende har vist sig, at en gruppe foretr√¶kker at leve som transseksuel uden operation, stiller s√• samfundet overfor problemet med anatomisk k√łn i forhold til juridisk k√łn. Med lidt smidighed kan dette l√łses som det er anf√łrt af flere og som Transdanmarks skrivelse anviser hvorledes kan lade sig g√łre. Der er dog en lang r√¶kke f√łlgevirkninger som der skal tages h√łjde for: session og evt. v√¶rnepligt? indl√¶ggelse p√• hvilken hospitalsafdeling/plejehjemsafdeling? f√¶ngsling? forvaring? fremmede landes krav til overensstemmelse mellem juridisk
k√łn
og anatomisk k√łn i pas osv. – alle sp√łrgsm√•l og konsekvenser en indenrigsminister ogs√• m√• forholde sig til. Men hvis indenrigsministeren f√•r at vide at han kan spare dyre hospitalssenge ved at spare p√• operationerne, vil han nok ikke v√¶re utilfreds med det.

Der er jo ogs√• i dag adgang til navneskift uden operation (hvad journalisten er uvidende om √•benbart), og denne procedure kunne lempes og smidigg√łres. Men der er nogle gr√¶nser der skal krydses og hvor samfundet √łnsker kontrol med hvem der kommer igennem og hvem ikke – det er her lobbyarbejdet skal g√łres i forhold til politikerne.

At disse ting stikker dybere end som s√• afsl√łrer journalisten til sidst i sin artikel, hvor han rosenr√łdt tale om at stoppe stigmatiseringen hvilket kunne “ende med, at mig og andre korrekt k√łnnede v√¶sener…” – KORREKT K√ėNNEDE V√ÜSENER, l√¶g lige m√¶rke til den bem√¶rkning, det er ligesom om den ikke harmonerer med al den tidligere k√łnspolitiske korrekthed! (det er ikke kun h√łjrefl√łjen der er politisk korrekte p√• deres m√•de, det g√¶lder s√• sandelig ogs√• for venstrefl√łjen som denne artikel til fulde demonstrerer).

Med venlig hilsen fra et ukorrekt k√łnnet v√¶sen, Lisa.

* * *
Artiklen: Hvor sidder k√łnnet? af 18. februar 2006 hos Information.