B 142. SUU Bilag 4. Trans-Danmarks henvendelse den 25. september 2007 til Sundhedsudvalget med bemærkninger om de indkomne indlæg og svar.

Vist 121 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Trans-Danmark fremsendte tirsdag den 25. september 2007 sin anden henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg.
Skrivelsen blev registreret hos Folketinget den 5. oktober 2007. Dermed var et nyt folketings√•r begyndt. Det bet√łd samtidig, at det fremsatte beslutningsforslag B 142 var bortfaldet.
Henvendelsen blev derfor ikke registreret sammen med beslutningsforslagets √łvrige bilag (Alm. del Samling: 2006-07 – B 142), men som et bilag hos Sundhedsudvalget – SUU alm. del 2007-08 (1. samling) bilag 4.
Ministeren er heller ikke bedt om at kommentere henvendelsen.

* * *
Foreningens henvendelse i sin helhed

Folketingets Sundhedsudvalg
25. september 2007

Vedr.: Beslutningsforslag B 142 om transseksuelles rettigheder
Kommentarer til henvendelser til Sundhedsudvalget og Sundhedsudvalgets sp√łrgsm√•l til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt dennes svar p√• sp√łrgsm√•lene

Foreningen har med interesse l√¶st de henvendelser, som enkeltpersoner og foreningen PfT har indsendt til Sundhedsudvalget, og de sp√łrgsm√•l, som udvalget har stillet til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt dennes svar.
Det har gjort, at foreningen finder det n√łdvendigt at fremkomme med de herunder anf√łrte bem√¶rkninger.
Desv√¶rre har Ministeren endnu ikke besvaret samtlige de stillede sp√łrgsm√•l, hvorfor vi meget t√¶nkeligt vil komme med yderligere bem√¶rkninger, n√•r disse svar foreligger.

Bemærkninger til de af PfT Рindsendte bemærkninger. (Udvalgets bilag 1)
og de indsendte bemærkninger fra
Sascha Natascha Bosse (Udvalgets bilag 9), der overordnet set gentager og st√łtter de af PfT anf√łrte synspunkter, men som desuden indeholder temmelig f√łlelsesladede og fordomsfulde betragtninger om transvestitter.

Trans-Danmark tager afstand fra Sascha Natascha Bosse‘s bem√¶rkninger og finder ikke grundlag for at kommentere disse yderligere.

PfT anf√łrer, at de ikke kan anbefale punktet:
at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke
hvilket de begrunder med, at
det vil give personer der uden at de har f√•et stillet diagnosen, adgang til at blive juridisk registreret som kvinder/m√¶nd. Dette oven i k√łbet uden at de har gennemg√•et en k√łnsbekr√¶ftende operation. Ofte vil disse personer v√¶re det vi kalder for “Fuldtids transvestitter“, og de er i virkeligheden blot m√¶nd der √łnsker at leve som kvinder. De p√•g√¶ldende kalder det “Juridisk k√łnsskifte” hvilket er et ikke eksisterende begreb, n√¶vnt i en bog skrevet af 2 jurister.”
I stedet foresl√•r de indf√łrelse af et midlertidig personnummer, ret til et √łnsket navn og pas med den √łnskede k√łnsbetegnelse til personer,
der er i et stabilt udrednings forl√łb“.

Trans-Danmark m√• skarpt tage afstand fra den skarpe opdeling af personer, som PfT √łnsker.
PfTs holdning, som den fremg√•r af bem√¶rkningerne, er jo et udtryk for, at nogle personer er bedre/mere rigtige end andre, og at en √¶ndring af lovgivningen og/eller administrative regler kun skal omfatte de “rigtige”.

PfT √łnsker tilsyneladende, at forbedringer kun skal komme de personer til gode, som de betragter som “rigtige” transseksuelle, hvilket if√łlge PfT vil sige dem, der √łnsker en k√łnsskifteoperation – og f√•r den.

S√•fremt beslutningsforslaget om, “at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke“, bliver indf√łrt via lov eller administrative bestemmelser, s√• vil den gruppe, som PfT omtaler jo helt klart v√¶re omfattet.
At PfT ikke kan gå ind for, at yderligere nogle personer også bliver omfattet og kommer til at nyde godt af ændringerne, er det svært at se begrundelsen for.
Det kan kun være et plus, at så mange mennesker som muligt får så gode vilkår i deres tilværelse som muligt.

PfT anf√łrer videre, at de kan anbefale de √łvrige punkter:
idet de om punktet:
at myndige mennesker – efter grundig vejledning og r√•dgivning om konsekvenserne – selv afg√łr, om de vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til r√•dighed for borgerne“,
tilf√łjer, at de
finder Rigshospitalets Sexologiske Klinik uegnet til at l√łse denne opgave
og i stedet anbefaler
en GID klinik svarende til den man har i Norge“,
og at der til en s√•dan “GID klinik” tilknyttes
“”konsulenter rekrutteret blandt opererede transseksuelle

Trans-Danmark vil om dette bem√¶rke, at vi er meget enige med PfT med hensyn til Sexologisk Kliniks evne til at l√łse opgaven.
Derimod finder foreningen at oprettelse af “GID-klinikker” er en d√•rlig ide og kan heller ikke umiddelbart st√łtte √łnsket om, at der tilknyttes “”konsulenterrekrutteret blandt opererede transseksuelle“.

Det er foreningens opfattelse, at det personale, som p√• Sexologisk Klinik besk√¶ftiger sig med transseksuelle ikke i forn√łdent omfang har den n√łdvendige viden og erfaring. I stor udstr√¶kning er det turnuspersonale, der er besk√¶ftiget med arbejdet. De kommer til Sexologisk Klinik uden specielle foruds√¶tninger for at behandle netop denne patientgruppe, og n√•r de begynder at f√• indblik i forholdene, vil deres turnusperiode n√¶rme sig afslutningen.
Det er forst√•eligt, at disse personer ser en turnusperiode p√• Sexologisk Klinik som et personligt plus. Det ser jo godt ud p√• deres CV, at de har v√¶ret p√• Sexologisk Klinik. Men det giver ikke afdelingen nogen speciel h√łj kompetence med hensyn til behandling af transseksuelle.

Hvis der oprettes s√•kaldte “GID-klinikker”, der alene skal have behandling af transseksuelle som arbejdsomr√•de, vil der blive behov for endnu flere behandlere med indsigt i transseksuelles forhold.
Sådanne klinikker kan antageligvis kun tænkes oprettet f.eks. ved universitetshospitalerne.
Da de transseksuelle, der er i behandling p√• Sexologisk Klinik, derved vil blive spredt p√• disse “GID-klinikker”, vil antallet af transseksuelle, der frekventerer den enkelte klinik, blive v√¶sentligt lavere.
Derfor er vi meget bet√¶nkelig ved, om det overhovedet er muligt at bemande disse “GID-klinikker” med det tilstr√¶kkelige antal kvalificerede behandlere, ligesom ordningen m√• antages at blive v√¶sentligt dyrere, og behandlernes erfaringsgrundlag m√• antages at blive endnu lavere, end det er i dag.

Trans-Danmark m√• derfor tage afstand fra oprettelse af “GID-klinikker” og i stedet anbefale foreningens forslag, som anf√łrt i pkt. 6.5.2.1. i foreningens tidligere skrivelse til udvalget (Udvalgets bilag 2) om, at behandlingen af transseksuelle decentraliseres og overlades til enkeltpersoner, der har de forn√łdne kvalifikationer og evt. har f√•et en godkendelse, som foresl√•et af foreningen i den tidligere skrivelse under pkt. 6.3.

Fordelen ved at overlade behandlingen af transseksuelle til enkeltpersoner rundt om i landet er, at
  • det vil v√¶re personer med interesse for omr√•det, der f√•r transseksuelle i behandling,
  • de har i forvejen egen praksis eller indtager stillinger p√• et hospital – privat eller offentligt – og har derfor de n√łdvendige praktiske faciliteter til r√•dighed,
  • de vil have betydelig st√łrre praktisk erfaring, b√•de gennem deres almindelige praksis,
    (De, der kan t√¶nkes at p√•tage sig s√•dant arbejde, vil antageligvis have haft en turnusperiode p√• Sexologisk Klinik, have erfaring fra udenlandske sexologiske klinikker, og antageligvis ogs√• allerede i dag p√• forskellig vis have transseksuelle i behandling, inden de m√• henvise dem videre til Sexologisk Klinik, eller sammen med den transseksuelle n√•r til den konklusion, at de ikke skal s√łge k√łnsskifteoperation.)
  • deres erfaringer vil konstant blive √łget, idet de vil have behandling af transseksuelle i mange √•r i mods√¶tning til turnuspersonalet p√• Sexologisk Klinik, hvorved sikkerheden for et godt behandlingsresultatet vil blive st√łrre,
  • det m√• antages, at de ogs√• vil v√¶re interesserede i p√• anden vis at √łge deres viden f.eks. ved deltagelse i internationale konferencer,
  • det m√• antages at blive v√¶sentligt billigere,
  • de transseksuelle f√•r kortere rejsetid for at komme i behandling, hvilket betyder en stor lettelse for den enkelte og ogs√• store besparelser for det offentlige.

Trans-Danmark kan ikke umiddelbart st√łtte PfTs √łnske om at tilknytte “”konsulenterrekrutteret blandt opererede transseksuelle” hverken til Sexologisk Klinik eller evt. “GID-klinikker”,
Hvis en s√•dan ordning skal indf√łres, hvad der godt kan v√¶re gode grunde til, m√• det kr√¶ve, at de tilknyttede “konsulenter” har gennemg√•et et relevant kursus for at opn√• de n√łdvendige kvalifikationer, og at det sikres, at de i deres r√•dgivning ikke giver udtryk for egne mere eller mindre selvopfundne definitioner og holdninger, men holder sig til de officielt anerkendte.
Hvis ordningen derimod bliver indf√łrt ved, at foreningerne “blot” udpeger “konsulenter”, befrygter vi, at de vil agitere for deres egne personlige eller deres forenings holdninger og meninger.
Dette kan let v√¶re til mere skade end til gavn, is√¶r hvis det f.eks. er holdninger som f.eks. Sophie Frederikke Schr√∂der fra foreningen PfT st√•r for og fremf√łrer, s√• m√• vi st√¶rkt frar√•de en s√•dan “konsulent-ordning”.

* * *
Erfaringsgrundlaget på Sexologisk Klinik
Trans-Danmark anmoder udvalget om at indhente oplysninger om,
  • hvor mange personer, der er fastansat p√• Sexologisk Klinik,
  • hvor mange personer, der er i et turnusforl√łb p√• Sexologisk Klinik,
  • l√¶ngden af s√•danne turnusforl√łb,
  • hvor mange af de fastansatte, der har med behandling af transseksuelle at g√łre,
  • hvor mange af turnuspersonalet, der har med behandling af transseksuelle at g√łre,
  • hvor stor en del af disses arbejdstid, der direkte har relation til deres arbejde med de transseksuelle,
  • hvilke foruds√¶tninger de havde ved deres tiltr√¶delse
  • hvor l√¶nge de er ansat p√• Sexologisk Klinik

Besvarelsen af s√•danne sp√łrgsm√•l vil give et godt indblik i erfaringsgrundlaget og kvalifikationerne p√• Sexologisk Klinik.

* * *
Bemærkninger til de af forskellige enkeltpersoners indsendte bemærkninger
Det har gl√¶det foreningen, at flere enkeltpersoner har indsendt bem√¶rkninger til Sundhedsudvalget. Gennemg√•ende i bem√¶rkningerne ses, at der er utilfredshed med den m√•de behandlingen foreg√•r p√• Sexologisk Klinik og de ulemper, som de nuv√¶rende regler generelt p√•f√łrer disse personer.
Det fremg√•r, at mulighederne for at tage k√łnsneutralt fornavn og et fornavn som mellemnavn, der udtrykker det modsatte k√łn, er v√¶rdsat, men at det langt fra er tilstr√¶kkeligt til at l√łse ulemperne og forhindre nedv√¶rdigende situationer.
Det fremg√•r ogs√•, at problemerne med personnummer, k√łnsbetegnelse og tiltaleform for flere opfattes som store og giver anledning til mange ydmygende situationer.
Ligeledes fremf√łres behovet for kosmetiske operationer og epilering.

Flere finder, at et administrativt ogs√• kaldet juridisk k√łnsskifte vil v√¶re tilstr√¶kkeligt for dem, der af forskellige grunde ikke finder behov for at f√• foretaget en egentlig k√łnsskifteoperation.

Det anf√łres, at det, uanset om der er foretaget k√łnsskifteoperation eller ej, er de samme problemer, der vil opst√• ved f.eks. indl√¶ggelse p√• hospital, anholdelse af politiet eller inds√¶ttelse i f√¶ngsel, idet disse personer pga. hormonbehandling mere fremtr√¶der som det modsatte k√łn i forhold til deres biologiske f√łdte k√łn.

* * *
Bem√¶rkninger til de sp√łrgsm√•l Sundhedsudvalget har stillet til Indenrigs- og Sundhedsministeren og dennes svar p√• sp√łrgsm√•lene.

Sp√łrgsm√•l 9
Spgsm. om, hvilken rolle lederen af Sexologisk Klinik har.
Det √łnskes oplyst, om lederen af Sexologisk Klinik er ansat for at varetage patienternes interesser f.eks. i sager om k√łnsskifte, eller om det er klinikkens opgave at overbevise f.eks. transseksuelle om, at de ikke er transseksuelle? Er det lederen af Sexologisk Kliniks opgave at tage hensyn til, om en eventuel tilladelse til √©n person om at f√• en k√łnsskifteoperation vil medf√łre √łget tilstr√łmning af patienter med samme interesser?

Trans-Danmark m√• konstatere, at Ministeren reelt ikke har svaret p√• sp√łrgsm√•let, men alene er kommet med en formel redeg√łrelse over Sexologisk Kliniks funktion i relation til transseksuelle.

Det er foreningens opfattelse, at lederen af Sexologisk Klinik, overl√¶ge Ellids Kristensen overordnet set finder, at det er klinikkens opgave at overbevise deres patienter om, at de vil have bedst ved at forblive i deres biologiske k√łn.
Det kommer også til udtryk i, at det ofte forekommer, at nye patienter allerede efter en enkelt konsultation på Sexologisk Klinik får oplyst, at de ikke er transseksuelle, men fetichistiske transvestitter.

Sp√łrgsm√•l 11
Spgsm. om, hvad den l√¶gefaglige basis er for at vurdere, om en person er mentalt og fysisk egnet til at foretaget en k√łnsskifteoperation.

Trans-Danmark synes at sp√łrgsm√•let kan tolkes p√• to m√•der.
Ministeren har efter indhentet oplysning fra Sexologisk Klinik i sit svar oplyst, hvilke kriterier, der l√¶gges til grund for, om Sexologisk Klinik vil st√łtte eller ikke st√łtte et √łnske om k√łnsskifteoperation.

Trans-Danmark kan imidlertid ogs√• tolke det som et sp√łrgsm√•l om, hvilken l√¶gefaglig baggrund personalet p√• Sexologisk Klinik har, for at de kan vurdere, om en person er mentalt og fysisk egnet til at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation.
Og netop dette sp√łrgsm√•l finder foreningen s√¶rdeles relevant at f√• oplyst, idet det ogs√• vil have indflydelse p√•, hvilke kriterier, der skal stilles, hvis behandlingen af transseksuelle fjernes fra Sexologisk Klinik, som anbefalet af foreningen.

Se foreningens anmodning om indhentning af oplysninger om “Erfaringsgrundlaget p√• Sexologisk Klinik“, som er anf√łrt tidligere i denne skrivelse.

Sp√łrgsm√•l 12
Spgsm. om, hvad prisen er for en k√łnsskifteoperation p√• Rigshospitalet.
Ministeren svarede den 29. juni 2007:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har kontaktet Rigshospitalet.
Rigshospitalet har oplyst, at prisen for en k√łnsskifteoperation i Rigshospitalets takstkatalog for 2007 er kr. 40.000 (2007 P/L). Prisen er if√łlge takstkataloget ens, uanset om der er tale om et k√łnsskifte fra mand til kvinde eller fra kvinde til mand. Til denne pris skal till√¶gges et antal sengedage og andre eventuelle ydelser som m√•tte v√¶re n√łdvendige i forbindelse med indl√¶ggelsen.

Trans-Danmark vil henlede udvalget opm√¶rksomhed p√• Indenrigs- og Sundhedsministerens svar p√• sp√łrgsm√•l nr. 162 (Alm. Del – bilag 567) af 10. april 2003 (http://www.folketinget.dk/img20021/udvbilag/lib0/20021_23440/20021_23440.pdf), der l√łd:
Ministeren bedes oplyse, hvor meget en k√łnsskifteoperation koster“,
og hvor ministeren svarede:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har haft kontakt til Rigshospitalet, som i Danmark st√•r for behandlingen af personer, der √łnsker at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation.
Rigshospitalet har oplyst, at der i perioden 2001-2003 blev foretaget 7 k√łnsskifteoperationer, hvor priserne for indgrebene varierede mellem 118.000 kr. og 158.000 kr. svarende til en gennemsnitsomkostning p√• 139.000 kr. pr. operation.

Trans-Danmark finder, at der er så stor forskel i de to besvarelser, at det må kræve en nærmere forklaring, hvilket foreningen anmoder udvalget fremskaffe.

Sp√łrgsm√•l 14
Spgsm. om hvor mange k√łnsskifteoperationer, der er foretaget i Danmark de sidste 10 √•r.
Ministeren svarede den 29. juni 2007:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag.

Sundhedsstyrelsen har p√• baggrund af udtr√¶k fra Landspatientregisteret opgjort, hvor mange der har f√•et foretaget kastration og som samtidig havde diagnosen transseksualisme. Det bem√¶rkes, at kun afsluttede kontakter er taget med i opg√łrelsen.

√Örstal Samlet antal kastrationer med diagnosen transseksualisme
1996 0
1997 1
1998 0
1999 2
2000 3
2001 6
2002 3
2003 4
2004 4
2005 1
2006 5

Som det fremg√•r af besvarelsen af sp√łrgsm√•l nr. 1 (alm. del – B 142) er det ikke efter navnelovgivningens regler n√łdvendigt for transseksuelle at gennemg√• et k√łnsskifte for at kunne tage et fornavn, der er forbeholdt et andet k√łn.

Trans-Danmark har i den herunder viste oversigt samlet tilg√¶ngelige/oplyste tal om k√łnsskifteoperationer/√¶ndringer af navn/cpr-nummer fra Civilretsdirektoratet, Retsl√¶ger√•det og Rigshospitalet.

√Ör Samlet antal kastrationer med diagnosen transseksualisme oplyst af ministeren jf. ovenst√•ende spgsm. Ans√łgning om k√łnsskifte behandlet af Civilrets-direktoratet K√łnsskiftesager forelagt Retsl√¶ger√•det Sager om √¶ndring af
navn/cpr.nr. forelagt
Retslægerådet
Antal k√łnsskifte-operationer oplyst af Rigshospitalet jf. ministersvar p√• spgsm. 162 af 10. april 2003
1988   5      
1989   5      
1990   5      
1991   5      
1992   5      
1993   5      
1994   5      
1995   5      
1996 0 5      
1997 1 5      
1998 0 5      
1999 2 5      
2000 3 5      
2001 6   6   7
2002 3   6  
2003 4   6  
2004 4   7    
2005 1   5    
2006 5        

Dertil skal l√¶gges Ministerens oplysninger i hans besvarelse af sp√łrgsm√•l 29, hvoraf bl.a. fremg√•r.
“… at der hvert √•r henvises 5 – 10 patienter til plastikkirurgisk klinik p√• Rigshospitalet, der har landsfunktion p√• omr√•det. Der henvises dobbelt s√• mange mand til kvinde som kvinde til mand.

Det må konstateres, at der ikke er overensstemmelse mellem tallene.

Trans-Danmark anmoder derfor udvalget om at pr√łve at f√• fremskaffet de rigtige tal fordelt p√• “mand til kvinde” og “kvinde til mand” for:

Sådanne korrekte tal vil give et mere retvisende billede af omfanget og om Sexologisk Kliniks behandling af transseksuelle.
Det vil endvidere give et billede af Retsl√¶ger√•dets rolle, idet det nok vil vise sig, at det er sj√¶ldent, at Retsl√¶ger√•det g√•r imod udtalelsen fra Sexologisk Klinik, hvilket st√¶rkt vil argumentere for det un√łdvendige i at forel√¶gge disse sager for Retsl√¶ger√•det undtagen i helt ekstraordin√¶re tilf√¶lde. Der vil v√¶re megen tid og mange penge sparet derved.

Sp√łrgsm√•l 19
Spgsm. om, hvordan forskellen p√• transvestitter og transseksuelle udm√łnter sig i ministerens tilgang til forslaget.
Ministeren svarede den 29. juni 2007:
Forslagsstillerne omtaler i beslutningsforslaget kun transseksuelle/transk√łnnede – og ikke transvestitter. Jeg forst√•r derfor ikke sp√łrgsm√•let.

Med hensyn til regeringens holdning til de konkrete forslag, som forslagsstillerne fremsatte i beslutningsforslaget, og som for hovedpartens vedkommende er formuleret som forslag, der omfatter myndige personer, kan jeg henvise til min tale under 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

Trans-Danmark vil hertil bemærke, at forslagsstillerne ikke har været tilstrækkelige præcise i deres formulering i deres forslag.
Der findes ikke nogen pr√¶cis definition p√• ordet “transk√łnnet“. I Norge anvendes det synonymt med ordet med “transseksuel“. I Danmark er betegnelsen mere uklar og anvendes af nogen synonymt med ordet “transseksuel“, og af andre som en f√¶llesbetegnelse for b√•de transvestitter og transseksuelle i stil med ordet “transperson”.
Trans-Danmark vil derfor gentage sin opfordring til at anvende de definitioner, som foreningen anf√łrte i sin tidligere skrivelse under pkt. 1.4. og dermed undlade at bruge ordet “transk√łnnet“.

Derudover vil Trans-Danmark anmode udvalget om at se p√• beslutningsforslaget ud fra den bredest mulige vinkel, s√•ledes at flest mulige af de ber√łrte personer vil blive omfattet, netop som foreningen har gjort g√¶ldende i sin tidligere skrivelse til udvalget.

Sp√łrgsm√•l 20
Spgsm. om kommentar til artikel om transseksuelles rettighed
Ministeren svarede den 29. juni 2007 bl.a.
Det anf√łres desuden bl.a. i artiklen, at der ikke i Danmark er lovgivning p√• omr√•det. Dette er ikke korrekt.
Ministeren fortsatte med at redeg√łre for reglerne i sundhedsloven, vejledningen om kastration med henblik p√• k√łnsskifte og navneloven.

Trans-Danmark er enig med Ministeren deri.
Foreningen finder imidlertid, at det i samme forbindelse er vigtigt at p√•pege, at de anf√łrte regler alene er et udtryk for den administrative praksis, som har v√¶ret g√¶ldende i mange √•r. Og at netop denne administrative praksis er √•rsagen til de mange problemer transpersoner har i relation til lovgivningen og m√•den den administreres p√•, som det tydeligt fremg√•r af foreningens tidligere skrivelse og de indl√¶g, der er fremsendt til udvalget fra enkeltpersoner.

Sp√łrgsm√•l 23
Spgsm. om konsekvenserne for det eksisterende CPR-system, hvis det blev muligt at tildele midlertidige CPR-numre til transseksuelle i behandling.
Ministeren kommer i sit svar af 29. juni 2007 med flere betragtninger, der alle har sin rod i, at Ministeren mener, at CPR’s karakter af et grundregister vil fortabes, hvis √łnsket som anf√łrt i beslutningsforslaget bliver im√łdekommet.

Trans-Danmark må tilbagevise denne bekymring.
Det Centrale Personregister – CPR – vil uden de store vanskeligheder eller omkostninger kunne tilpasses, s√• det let kan administrere den √łnskede ordning.
Det skal også erindres, at personnummerets opbygning er administrativt bestemt, og at det derfor er muligt for Ministeren at ændre dets opbygning.

Det bedste ville v√¶re, om personnummersystemet blev √¶ndret, s√•ledes at personnummeret ikke mere er informationsb√¶rende ud over f√łdselsdag, – m√•ned og -√•r. De sidste fire cifre b√łr med de f√łrste seks cifre alene tjene som indgangsn√łgle til CPR. Derved ville alle k√łnsidentitetsproblemer i relation til personnummeret v√¶re l√łst.
At personnummeret er informationsb√¶rende med bl.a. k√łnsangivelsen i det sidste ciffer skyldes alene praktiske hensyn dengang systemet blev lavet for ca. 40 √•r siden.
Dette kan være en passende lejlighed til at modernisere systemet.

Imidlertid er det Trans-Danmarks opfattelse, at selv om dette ikke kan im√łdekommes, s√• vil det ikke frembyde n√¶vnev√¶rdige problemer at tilpasse systemet, s√• det kan h√•ndtere, at nogle personer f√•r tildelt et personnummer, som ikke rent k√łnsm√¶ssigt svarer til deres biologiske k√łn.
Det vil derfor fortsat v√¶re muligt at lave korrekte udtr√¶k b√•de til indkaldelse til session og diverse helbredsbetingede helbredsunders√łgelser.
Allerede i dag er der gensidig henvisning mellem gamle og nye personnumre til alle, der har fået tildelt nyt personnummer Рuanset årsag.

De myndigheder, som har et legitimt behov for at have kendskab til en eventuel forskel i en persons biologiske k√łn og det k√łn, som endetallet fort√¶ller, har allerede i dag via CPR mulighed for at se √•rsagen. Det kan f.eks. v√¶re sundhedsv√¶senet, skat, politi, f√¶ngselsv√¶sen og retsv√¶sen.
Private, der gennem forskellige abonnementsordninger, tr√¶kker oplysninger fra CPR, sk√łnnes ikke at have noget legitimt behov for at kunne se s√•danne ting. Det vil typisk v√¶re banker, forsikringsselskaber og forskellige andre private virksomheder. I den udstr√¶kning, det er n√łdvendigt for disse virksomheder at kende personens k√łn, s√• kan de jo blot sp√łrge personen.

Sp√łrgsm√•l 28
Spgsm. om det er korrekt, at der normalt g√•r 2 eller flere √•r f√łr personer, der √łnsker k√łnsskifteoperation, f√•r Sundhedsstyrelsens afg√łrelse om tilladelse eller afslag p√• operationen, til indenrigs- og sundhedsministeren
Ministeren svarede den 29. juni 2007
Jeg kan bekr√¶fte, at der som regel g√•r to eller flere √•r fra en person f√łrste gang kommer i kontakt med Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet til Sundhedsstyrelsen tr√¶ffer afg√łrelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte.

Baggrunden herfor er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb, hvor k√łnskirtlerne permanent fjernes. Proceduren skal derfor sikre, at ans√łgerens √łnske om k√łnsskifte er vedholdende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne af et k√łnsskifte. Som jeg tilkendegav ved 1. behandlingen af B 142 er den procedure, der er tilrettelagt for at sikre dette, efter min mening b√•de menneskeligt og fagligt forsvarlig.

Trans-Danmark skal dertil bem√¶rke, at foreningen finder det positivt, at der g√łres meget for at sikre, at ans√łgerens √łnske om k√łnsskifte er vedholdende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne af et k√łnsskifte, og at det tager et par √•r at klarl√¶gge dette.
Men foreningen m√• kraftigt protestere mod den m√•de, som Sexologisk Klinik i det fleste tilf√¶lde udf√łrer sin opgave p√•.

N√•r personer gennem flere √•r har levet fuldtids (privat og p√• arbejde) som det modsatte k√łn og gennem flere √•r har indtaget k√łnshormoner, s√• vil foreningen st√łtte disse personer i deres p√•stand om, at de har et vedvarende √łnske om at leve som det modsatte k√łn. Og frems√¶tter de √łnske om et k√łnsskifte, s√• kan alle v√¶re forvisset om, at det er et velovervejet √łnske, og at disse personer er klar over konsekvenserne.

Dette forhold stilles i et endnu mere grelt sk√¶r i og med, at Sexologisk Klinik ikke anerkender og vil medtage den tid, som disse personer har levet som det modsatte k√łn og har indtaget k√łnshormoner forud for, at den f√łrste beslutningskonference bliver afholdt p√• klinikken.
Og det skal tages i betragtning at gennem de senere √•r, er der flere og flere, der er ganske afklarede og b√•de har levet fast som det modsatte k√łn og v√¶ret i l√¶gekontrolleret hormonbehandling i l√¶ngere tid, n√•r de f√łrste gang konsulterer Sexologisk Klinik.
Disse personer er derfor fuldt afklarede.
Sexologisk Klinik forl√¶nger derfor fuldst√¶ndig un√łdigt den tid, der g√•r, inden disse personer kan f√• en afg√łrelse p√• sit √łnske om et k√łnsskifte. Og for at g√łre det helt grelt, s√• sker det ogs√•, at Sexologisk Klinik ikke kan st√łtte deres √łnske.

Trans-Danmark er principielt af den holdning, at personer, der dokumenteret har levet som det modsatte k√łn i mindst to √•r og har v√¶ret i l√¶gekontrolleret hormonbehandling i mindst to √•r, b√łr kunne f√• tilladelse til k√łnsskifteoperation, s√•fremt deres √łvrige helbredssituation ikke taler imod det. Et fler√•rigt “behandlingsforl√łb” p√• Sexologisk Klinik findes helt un√łdvendigt.

Sp√łrgsm√•l 29
Spgsm. om det er korrekt, at der herhjemme alene udf√łres et meget lille antal √•rlige k√łnsskifteoperationer, til indenrigs- og sundhedsministeren.

Trans-Danmark har ikke direkte bem√¶rkninger i relation til ministerens besvarelse ud over de bem√¶rkninger, foreningen har anf√łrt under bem√¶rkningerne til sp√łrgsm√•l 14 om antallet af k√łnsskifteopererede.

Imidlertid vil foreningen bem√¶rke, at der set med internationale √łjne kun foretages et meget lille antal k√łnsskifteoperationer herhjemme.
Det b√łr derfor overvejes, om denne type operation overhovedet skal tilbydes udf√łrt herhjemme, eller om det vil v√¶re b√•de mere forsvarligt for den enkelte patient og billigere, hvis disse operationer blev foretaget p√• udenlandske hospitaler med stor erfaring p√• omr√•det.

S√•fremt det besluttes at forts√¶tte med at tilbyde operationen her i Danmark, b√łr det som nu alene finde sted p√• Rigshospitalet.

Yderligere sp√łrgsm√•l.
De yderligere sp√łrgsm√•l, som er stillet til ministeren, har denne endnu ikke svaret p√•.
Trans-Danmark forudser, at ministerens svar vil afstedkomme yderligere bemærkninger fra foreningens side, når de foreligger.

Yderligere bemærkninger.
Tiltale- og omtaleform Рdom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Trans-Danmark vil henlede opm√¶rksomheden, at mange transseksuelle finder det yderst ydmygende, at der i skriftlige henvendelser fra myndighederne som f.eks. ved udsendelse af valgkort anvendes Hr. Fru. Frk., der ikke er i overensstemmelse med det k√łn, de f√łler sig som og fremtr√¶der som, og ofte heller ikke er i overensstemmelse med det k√łnsbestemte fornavn, de har f√•et tilladelse til jf. navneloven.

Foreningen vil derfor henlede opmærksomheden på en nylig afsagt dom ved Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol, hvor en kvinde til mand transseksuel fra Litauen havde anlagt sag mod staten Litauen.
Selve sagens indhold er som sådan ikke relevant.
Det er dermed at v√¶sentlig betydning, at Domstolen omtalte den p√•g√¶ldende som “Hr.” og “ham”, uagtet den p√•g√¶ldende ikke havde f√•et foretaget nogen k√łnsskifteoperation og jf. lovgivningen i Litauen derfor fortsat juridisk var en kvinde.

Det m√• antages, at Domstolen n√łje har overvejet formen de tiltalte og omtalte den p√•g√¶ldende transseksuelle.
Og ved at v√¶lge at tiltale og omtale p√•g√¶ldende i overensstemmelse med det k√łn, som den p√•g√¶ldende fremstod som og levede som, m√• der till√¶gges en ganske stor signalv√¶rdi.
Denne signalv√¶rdi b√łr indg√• i udvalgets vurdering.

Pressemeddelelse om dommen kan ses på denne adresse: (Findes ikke mere)
Pressemeddelelsen i en uautoriseret oversættelse til dansk kan ses på denne adresse: (Findes ikke mere)
Dommen i sin helhed på denne adresse:
http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-82243

Med venlig hilsen.
Karin Astrup, formand.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Den anden henvendelse fra Trans-Danmark i pdf-format til Sundhedsudvalget.