B 168. Bilag 2. Spgsm. 2. Trans-Danmark skrev den 25. maj 2010 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 26. maj 2010. Svar den 15. juni 2010.

Vist 161 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Trans-Danmark skrev den 25. maj 2010 til Sundhedsudvalget vedr√łrende beslutningsforslag B 168 ‚Äď Samling: 2009-10 ‚Äď om forbedring af transk√łnnedes rettigheder.
Sundhedsudvalget stillede den 26. maj 2010 sp√łrgsm√•l 2 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 15. juni 2010.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Sundhedsudvalget
Folketinget

25. maj 2010

Bem√¶rkninger til det fremsatte beslutningsforslag – B 168 – om forbedring af B 168 om forbedring af transk√łnnedes rettigheder

Trans-Danmark st√łtter beslutningsforslaget.

Udover, at foreningen kan tilslutte sig de bem√¶rkninger, som forslagsstillerne har knyttet til de fire punkter beslutningsforslaget best√•r af, vil foreningen bem√¶rke f√łlgende om de enkelte punkter.
  1. Bedre adgang til at skifte fornavn
    Foreningen har gennem adskillige √•r flere gange fremf√łrt, at voksne, myndige personer selv skal have lov til at bestemme deres fornavn uanset, hvilket k√łn navnet betegner.
    Vi vil for en ordens skyld ogs√• gentage, at vi anser det for rimeligt, at nyf√łdte skal have k√łnsbestemte navne.
    For voksne, myndige personer er der imidlertid ingen saglige begrundelser for, at de ikke selv kan få lov at vælge deres fornavn.

    Med de √¶ndringer af navneloven, der er foretaget og som giver personer, der er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed tilladelse til navneskift til et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, m√• det v√¶re fastsl√•et, at der ikke er nogen praktiske grunde til at forbyde, at voksne, myndige personer selv v√¶lger deres fornavn.

    En eventuel modvilje kan derfor kun være ideologisk eller formynderisk begrundet.
    Hvis en politiker af ideologiske grunde ikke √łnsker at tillade, at voksne, myndige personer selv m√• v√¶lge deres fornavn, s√• kan det for s√• vidt godt forst√•s. Imidlertid er det yderst trist, at en ideologisk personlig holdning samtidig g√łr tilv√¶relsen un√łdig vanskelig for andre mennesker. Derved f√•r en s√•dan ideologi n√¶rmest karakter af egoisme og formynderi, hvilket n√¶rmest er utilgiveligt over for sine medmennesker.

    En transk√łnnet, der lever fuldtids som det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, p√•g√¶ldende blev f√łdt som og dermed i overensstemmelse med sin indre k√łnsidentitet, uds√¶ttes gentagne gange for ubehagelige situationer gr√¶nsende til diskrimination fordi p√•g√¶ldende ikke kan m√• have et fornavn, der svarer til p√•g√¶ldendes fysiske fremtoning.
    Det burde ikke v√¶re tilf√¶ldet. Det enkelte menneskes frihed til at forme sit liv og herunder h√łrer friheden til at v√¶lge sit fornavn, m√• g√• forud for et stift, ensrettende og umyndigg√łrende system.
    Den transk√łnnede er selv bedst til at vide, hvad der er bedst for p√•g√¶ldende.
    Lad os i den forbindelse minde om, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale den 1. januar 2002 [1] bl.a. udtalte:
      “Vi vil s√¶tte mennesket f√łr systemet. Den enkelte skal have st√łrre frihed til at forme sit liv. Vi vil g√łre op med stive systemer, umyndigg√łrelse og ensretning.
    Vi tror p√•, at mennesker er bedst til selv at v√¶lge. Vi beh√łver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme p√• vore vegne.”
    “Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat.
    Befolkningen skal ikke finde sig i l√łftede pegefingre fra s√•kaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan v√¶re gode nok til at formidle faktisk viden. Men n√•r vi skal tr√¶ffe personlige valg, er vi alle eksperter.”

    Foreningen vil også bemærke, at vi finder det meget trist, at vi i Danmark har en så formynderisk lovgivning, når det ikke er tilfældet i andre lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med Рsom f.eks. i Sverige.

    Trans-Danmark henleder endvidere opm√¶rksomheden p√•, at den 12. december 2008 fremsatte JustitsministerietUdkast til √¶ndring af navneloven” REU alm. del – Bilag 190 [2], som senere udm√łntedes i lovforslag L 107 [3] om √¶ndring af navneloven,
    og at Trans-Danmark den 10. januar 2009 indsendte h√łringssvar [4] dateret 30. december 2008 om udkastet til Familiestyrelsen.

    Da de samme forhold fortsat g√łr sig g√¶ldende, gengives f√łlgende i h√łringssvaret om ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed” til Justitsministerietss overvejelser i afsnit 4.2. afsnit 5 i udkastet til lovforslaget indledende med gengivelse af afsnittet.
     
    1. “Det er hensigten, at den administrative procedure for navne√¶ndring for den n√¶vnte gruppe af personer tilrettel√¶gges s√•ledes, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil s√•ledes i disse tilf√¶lde skulle afgive en erkl√¶ring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte k√łn og har gjort dette gennem l√¶ngere tid, ligesom det skal v√¶re en betingelse at en navne√¶ndring vil kunne forbedre den p√•g√¶ldendes livskvalitet v√¶sentligt.”

      Begrebet “ganske m√• ligestilles hermed” medf√łrer, at der sker en uhensigtsm√¶ssig opdeling af transseksualisme.

      Der er i dag en mindre forskel i WHO’s (ICD-10) og APA’s (DSM-IV-TR) beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om √łnske om “kirurgisk og hormon behandling”, hvor DSM-IV-TR taler om √łnske om “f.eks. kirurgisk eller hormon behandling”.
      1. World Health Organization – WHO’s diagnosticeringssystem ICD-10
        F64.0
        Transsexualism
        A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
      2. American Psychiatric Association – APA’s diagnosticeringssystem DSM-IV-TR
        302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adults
        Individuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparent or assigned gender and demonstrate persistent identification with the opposite sex. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
        B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.
        In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

        Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kr√¶ver √łnske om k√łnsskifteoperation for at f√• stillet diagnosen transseksualisme.
        Det skal tilf√łjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10 antageligvis ogs√• snart bliver revideret, og at der er st√¶rke kr√¶fter, som arbejder for, at transseksualisme udg√•r af diagnosefortegnelserne.

        At indf√łre begrebet “ganske m√• ligestilles hermed” g√•r imod international definition, forst√•else og accept af, hvad det vil sige at v√¶re transseksuel.

        Det m√• forst√•s, at det at v√¶re transseksuel ikke n√łdvendigvis medf√łrer et √łnske om en k√łnsskifteoperation. Det kan have flere √•rsager som f.eks. den transseksuelles alder eller helbredssituation.

        Trans-Danmark vil derfor anbefale, at ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed” √¶ndres til “transk√łnnede“, og at de n√¶rmere afgr√¶nsninger sker i de af Justitsministeren n√¶rmere fastsatte regler (nuv√¶rende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).

        Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer i sproglig modstrid med de internationale standarder, og vil g√łre det lettere at tilpasse vilk√•rene, ikke mindst set i lyse af den igangv√¶rende revision af diagnosefortegnelsen(erne).

    Trans-Danmark vil yderligere tilf√łje, at foreningen finder det un√łdvendigt, at der skal udarbejdes en vurdering af Sexologisk Klinik.
    Et k√łnsbestemt fornavn, der svarer til den B 168 om forbedring af transk√łnnedes ydre fremtoning, vil kun g√łre det lettere for transk√łnnede, der lever i overensstemmelse med deres indre k√łnsidentitet.
    Der vil derfor n√¶ppe v√¶re andre end netop transk√łnnede, som lever fuldtids som det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, de er f√łdt som, der vil g√łre brug af muligheden.

    Det findes derfor at v√¶re helt og aldeles un√łdvendigt at disse personer skal vurderes af Sexologisk Klinik.

    Yderligere skal det bem√¶rkes, at det ogs√• findes at v√¶re spild af ressourcer – b√•de personalem√¶ssige p√• Sexologisk Klinik og √łkonomiske.
    I svaret p√• Sp√łrgsm√•l 8 [5] af 26. februar 2009 under behandlingen af lovforslag L 107 oplyste Sexologisk Klinik, at et sk√łnnet udgiftsniveau for sager, som omhandler personer, der ikke forud for en navnesag er kendt af klinikken, vil ligge p√• mellem 5.000 – 30.000 kr.
    B√•de aktuelt, hvor der skal spares p√• de offentlige ressourcer, og generelt m√• det betegnes som v√¶rende spild af ressourcer, at disse personer skal belaste sundhedssystemet ved at konsultere Sexologisk Klinik flere gange for at f√• lavet en vurdering, som er helt overfl√łdig.

    Trans-Danmark anbefaler derfor primært,
    at bestemmelserne om k√łnsbestemte fornavne for voksne, myndige personer oph√¶ves.
    Alternativt anbefales,
    at fornavneskift kan tillades mod beh√łrig dokumentation for, at den p√•g√¶ldende lever fuldtids som det modsatte k√łn i forhold til sit biologiske k√łn, og at det overlades til ministeren at fasts√¶tte n√¶rmere regler om arten af dokumentation – f.eks. fra egen l√¶ge – og eventuelt om i hvor lang tid, den p√•g√¶ldende skal have levet s√•dan, inden tilladelsen kan gives.

  2. Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte k√łn
    Transk√łnnede, der lever fuldtids som det modsatte k√łn i forhold til deres biologisk k√łn, skal som alle andre ofte legitimere sig. Det forekommer ved dagligdags foreteelser lige fra afhentning af pakker p√• postkontorer over kontakt til politimyndigheder til indchekning i lufthavne. Med √łget behov for generelt sk√¶rpede sikkerhedsforanstaltninger m√• behovet for sikker identitet ogs√• forventes √łget.
    De transk√łnnede har det imidlertid ekstra vanskeligt, idet deres offentligt udstedte legitimation som f.eks. k√łrekort eller pas ikke svarer overens med det k√łn, de fremtr√¶der som.
    Muligheden for, at transseksuelle siden juli 2009 i medf√łr af pasbekendtg√łrelsen kan f√• et X i deres pas som k√łnsbetegnelse er ikke tilstr√¶kkeligt som legitimation i dagligdagen. Tilsvarende vil den forventelige udvidelse af adgangen til at f√• et X som k√łnsbetegnelse i passet heller ikke v√¶re tilstr√¶kkeligt som daglig legitimation. Passet vil p√• trods af et X som k√łnsbetegnelse fortsat ikke dokumentere den transk√łnnedes identitet uafh√¶ngig af p√•g√¶ldendes aktuelle fysiske/k√łnslige fremtr√¶den.

    Problemet er ikke alene et dansk problem. Det er internationalt. Det ses bl.a. af rapporten fra FN’s s√¶rlige unders√łger, Martin Scheinin af 3. august 2009 [6].

    Der er derfor et reelt behov for en offentligt udstedt legitimation, der p√• tydelig m√•de identificerer den transk√łnnede.

    Udstedelsen af et s√•dant identitetskort b√łr v√¶re enkel, og b√łr kunne udstedes alene p√• grundlag af den p√•g√¶ldendes skriftlige anmodning derom.
    Alene d√©t, at en person henvender sig til kommunen og ans√łger om et s√•dant legitimationskort vil med formentlig g√łre, at det kun er transk√łnnede, der virkelig √łnsker det og f√łler et behov for et s√•dant identitetskort, som vil ans√łge om det.

    Trans-Danmark anbefaler,
    1. at de kommunale myndigheder bemyndiges til at udstede et legitimationskort til transk√łnnede, der anmoder derom, og
    2. at identitetskortet forsynes med
      1. for- og navn uanset om det er officielt tildelt eller et alias anvendt af den pågældende,
      2. f√łdselsdato (ikke personnummeret),
      3. foto af den p√•g√¶ldende i den k√łnslige fremtoning, som er i overensstemmelse med p√•g√¶ldendes indre k√łnsidentitet og
      4. et kortnummer, der i folkeregistret/Det Centrale Personregister refererer til personens officielle identitet.

  3. Revision af betingelserne for juridisk k√łnsskifte
    Som det er anf√łrt i bem√¶rkningerne til beslutningsforslaget, s√• er vilk√•rene for at opn√• et juridisk k√łnsskifte v√¶sentligt vanskeligere i Danmark end i mange andre lande.
    Danmark har gennem √•rene p√• mange omr√•der v√¶ret foregangsland med hensyn til at give mindretal forbedrede forhold. Derfor er det trist, at forholdene for transk√łnnede, der √łnsker at leve i overensstemmelse med deres indre k√łnsidentitet i det v√¶sentligste ikke er blevet forbedret siden forbuddet mod at m√¶nd f√¶rdedes offentligt i kvindet√łj blev fjernet fra politivedt√¶gten [7] den 1. januar 1968.

    Trans-Danmark anbefaler fortsat som anf√łrt i foreningens h√łringssvar den 24. september 2008 [8] vedr√łrende beslutningsforslag B 65, Bilag 20, Alm. del – f√łlgende:
     
    Tilladelse til k√łnsskifte
    En person har retskrav p√• at f√• myndighedernes tilladelse til et k√łnsskifte, hvis en af f√łlgende betingelser er opfyldt.
    1. Personen har levet i l√¶ngere tid som det modsatte k√łn, og
      1. pågældende er myndig,
      2. har levet fuldtids som det √łnskede k√łn i to √•r eller mere
      3. har v√¶ret i en kontrolleret behandling med det modsatte k√łns k√łnshormoner i et √•r eller mere, og
      4. kan fremvise en l√¶geerkl√¶ring om, at p√•g√¶ldende sk√łnnes at kunne t√•le en k√łnsskifteoperation eller
      5. accepterer en kastration, hvis en k√łnsskifteoperation ikke √łnskes.
    2. Personen har været i behandling hos en godkendt behandler, og
      1. af denne diagnosticeres som v√¶rende transseksuel og indstilles af til et k√łnsskifte, efter at p√•g√¶ldende i behandlingsperioden
      2. har levet fuldtids som det √łnskede k√łn i et √•r eller mere,
      3. har v√¶ret i en kontrolleret behandling med det modsatte k√łns k√łnshormoner i et √•r eller mere, og
      4. accepterer en kastration, hvis en k√łnsskifteoperation ikke √łnskes.
    3. Særligt for ikke-myndige personer
      Unge under myndighedsalderen og umyndiggjorte kan dog kun f√• tilladelse til et k√łnsskifte,
      1. hvis de af en godkendt behandler diagnosticeres som v√¶rende transseksuel og indstilles af denne til et k√łnsskifte, og
      2. særlige omstændigheder taler for det, og yderligere at
      3. der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/værgen.

  4. Forbedrede rettigheder for personer, der gennemg√•r behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik
    Trans-Danmark har ved flere lejligheder udtrykt √łnske om, at behandlingen af transk√łnnede, der √łnsker en k√łnsskifteoperation decentraliseres, s√•ledes at det ikke som nu kun kan foreg√• p√• Sexologisk Klinik.

    Transk√łnnede b√łr gives mulighed for at blive vurderet mhp. k√łnsskifteoperation p√• mere end √©t behandlingssted/behandlingsinstitution.
    Samtidig b√łr personer, der allerede er diagnosticeret som transseksuelle eller har levet stabilt og offentligt som det modsatte k√łn i en n√¶rmere fastsat periode, ved freml√¶ggelse af dokumentation for foranst√•ende og ved en enkel sagsbehandling have retskrav p√• k√łnsskifteoperation.

    Vi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transk√łnnede tilstr√¶kkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingen af, om en person er transseksuel og i s√• fald opfylder kriterierne for k√łnsskifteoperation, er en udredning, der kan foreg√• fuldt betryggende blandt en st√łrre kreds af l√¶ger end alene l√¶gerne ansat p√• Sexologisk Klinik.
    Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt Sexologisk Kliniks m√•lgruppe af transk√łnnede findes s√• mange erfaringer, hvor m√łdet med klinikken er oplevet som intimiderende og kr√¶nkende.

    Det b√łr v√¶re naturligt, at en person, der g√•r i behandling, ved, hvad der skal foreg√•, og ved, hvor l√¶nge forl√łbet skal v√¶re. En forl√¶ngelse af behandlingen ud over den oprindelige tidsplan skal begrundes og en ny behandlings- og tidsplan skal udarbejdes.
    Der udarbejdes i dag ingen behandlings- eller tidsplan over behandlingsforl√łbet af transk√łnnede p√• Sexologisk Klinik.
    transk√łnnede i behandling p√• Sexologisk Klinik kender derfor reelt intet til, hvad der skal foreg√• eller hvor lang tidshorisonten er, f√łr de f√•r afklaret, om deres √łnske om et k√łnsskifte bliver im√łdekommet eller ej.
    Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende med at oplyse noget konkret om den reelle l√¶ngde af et behandlingsforl√łb. Klinikken oplyser gerne, som f.eks. i svaret p√• sp√łrgsm√•l nr. 858 [9] stillet af Retsudvalget p√• foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) den 4. juni 2009:
      Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med k√łnskorrektion, vil derfor minimum v√¶re 2 √•r og 4 m√•neder.

    Det er imidlertid en kendsgerning, at adskillige transk√łnnede har v√¶ret i behandling p√• Sexologisk Klinik i betydelig l√¶ngere tid – ja mere end fire (4) √•r, uden at de er kommet en afklaring n√¶rmere. Og det uanset, at de har levet i mindst lige s√• mange √•r fuldtids som deres √łnskede k√łn.
    Det er uacceptabelt, at personer kan v√¶re i behandling i √•revis uden kendskab til l√¶ngden af forl√łbet.

    Trans-Danmark st√łtter derfor beslutningsforslagets punkt derom og anbefaler, at behandlings- og tidsplanen b√łr indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens k√łnsidentitet, hvilke behandlinger og unders√łgelser den p√•g√¶ldende skal igennem samt den tidsm√¶ssige horisont for gennemf√łrelse af behandlingen.
    Den samlede behandlingsperiode b√łr som udgangspunkt ikke vare mere end to √•r.
    Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.

    Ankemulighed
    Det er i dag reelt ikke muligt at klage over et afslag p√• tilladelse til en k√łnsskifteoperation. If√łlge Sundhedsloven er det ministeren, der kan give tilladelse til k√łnsskifteoperationen, men kompetencen er videregivet til Sundhedsstyrelsen, der samtidig er h√łjeste klageinstans.

    Der kan selvf√łlgelig altid klages til ministeren eller anl√¶gges en civilretslig sag ved domstolen, men i og med, at Sexologisk Klinik er tillagt den h√łjeste kompetence p√• omr√•det, m√• det formodes, at uanset hvilke vidneudsagn, der st√łtter klagerens √łnske om en k√łnsskifteoperation, vil de blive “overtrumfet” af erkl√¶ringer/vidneudsagn fra Sexologisk Klinik.
    Det er en retssikkerhedsmæssig brist, som ikke er værdig for et retssamfund.

    Trans-Danmark st√łtter derfor beslutningsforslagets punkt derom og ser frem til ministerens forslag til en egnet klagemulighed.

Irene Haffner.
Sekretær.

Noter
  1. [Retur] Nytårstalen i 2002 af forhenværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (afsnit 35 og 36/linie 100 til 103).
  2. [Retur] Bilag 190 РREU alm. del РOrientering om og udkast til forslag til lov om ændring af navneloven.
    Folketingets journal vedr. bilaget.
    Bilaget på Folketingets hjemmeside.
  3. [Retur] Lovforslag L 107 РForslag til lov om ændring af navneloven РSamling: 2008-09 Рfremsat den 28. januar 2009 og vedtaget den 30. april 2009.
    Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget.
  4. [Retur] H√łringssvarene til L 107
    Folketingets journal vedr√łrende h√łringssvarene.
    H√łringssvarene i deres helhed p√• Folketingets hjemmeside – Trans-Danmarks h√łringssvar er placeret som det femte og sidste.
  5. [Retur] Sp√łrgsm√•l 8 under L 107 om, hvor meget det forventes, at ordningen via Sexologisk Klinik kommer til at koste
    Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
    Ministerens svar p√• sp√łrgsm√•let.
  6. [Retur] FN-rapport A/64/211 af 5. august 2009 fra FN’s s√¶rlige unders√łger, Martin Scheinin.
    Protection of human rights and fundamental freedoms while countering terrorism.
    Kort dansk omtale af FN-rapporten
  7. [Retur] Politivedtægten
    Den 21. november 1967 udstedte Justitsministeriets en ny politivedt√¶gt – JM’s bkg. nr. 430 af 21. november 1967, der tr√•dte i kraft den 1. januar 1968. Den afl√łste politivedt√¶gten af 1913 med senere √¶ndringer, hvor ¬ß 9, 3. pkt. havde denne ordlyd:
      Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanst√¶ndighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden.
    Det fremg√•r ikke direkte af teksten, at det var ulovligt, at m√¶nd f√¶rdedes offentligt i kvindet√łj, men der var mange, som politiet sigtede efter bestemmelsen, og som blev d√łmt efter den i retten.
    Kort artikel om politivedtægtsforholdene.
  8. [Retur] Bilag 20, Trans-Danmarks henvendelse af 24. september 2008 – SUU, Alm. del – vedr√łrende beslutningsforslag B 65.
    Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
    Henvendelsen på Folketingets hjemmeside.
  9. [Retur] Sp√łrgsm√•l 858 – REU, Alm. del – om Sexologisk Klinik (SK) i forhold til transseksuelle, til sundhedsministeren.
    Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
    Sp√łrgsm√•let og svaret p√• Folketingets hjemmeside.

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. maj 2010 fra Trans-Danmark, jf. B 168 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig Trans-Danmarks opbakning til B 168, herunder foreningens forslag til ændringer til beslutningsforslaget.

Som jeg redegjorde for i min tale i forbindelse med f√łrstebehandlingen af beslutningsforslag B 168, har regeringen i de senere √•r forbedret transseksuelles muligheder for at skifte navn og f√• udstedt et pas v√¶sentligt.

Vedr√łrende Trans-Danmarks bem√¶rkninger om klagemuligheder kan det oplyses, at der er fastsat n√¶rmere procedurer for Sundhedsstyrelsens afg√łrelse af sager om tilladelse til kastration, som af hensyn til de ber√łrte patienters retssikkerhed bl.a. sikrer, at sagerne, inden der tr√¶ffes afg√łrelse, forel√¶gges Retsl√¶ger√•det. Afg√łrelseskompetencen er netop tillagt Sundhedsstyrelsen, fordi styrelsen er landets √łverste sundhedsfaglige myndighed.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets
journal
vedr√łrende henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag nr. 2.
Henvendelsen
fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.