B 168. Bilag 3. Spgsm. 4. Gender Pioneers, Victoria Nielsen skrev den 31. maj 2010 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 1. juni 2010. Svar den 15. juni 2010.

Vist 338 gange.

Gender Pioneers v/Erwin Maria J√∂hnk skrev den 31. maj 2010 til Sundhedsudvalget vedr√łrende B 168 ‚Äď Samling: 2009-10 ‚Äď om forbedring af transk√łnnedes rettigheder. Som bilag havde skrivelsen en behandlingsplan for transseksuelle udf√¶rdiget af Victoria Nielsen.
Sundhedsudvalget stillede den 1. juni 2010 sp√łrgsm√•l 4 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 15. juni 2010.

Indhold
Henvendelsen
Behandlingsplanen
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Ud af folketingets debat den 27. maj omkring B 168 har vi lagt m√¶rke til at sexologisk klinik (SK) og behandlingen der er blevet ber√łrt et par gange.

Der er blevet skrevet meget til folketingets medlemmer omkring behandling eller mangel af samme p√• SK i tidens l√łb.

Vi oplever at der er en hel del af folketingets medlemmer ikke helt ved hvad der foregår og had der laves SK man stoler blindt på ekspertisen.

Vi vil her kort fort√¶lle hvad der sker n√•r en ans√łger om evt. k√łnsskifte henvender sig til SK.
Prim√¶rt besk√¶ftiger sexologisk klinik med seksuelle sager og k√łnsskifte er ikke nogen seksuel afart selv om det kunne lyde s√•dan.

Men inden man kan komme til sexologisk klinik, kræves der en henvisning fra egen læge.

Det f√łrste ans√łgeren til et evt. k√łnsskifte, modtager er 4 sider langt skema med sp√łrgsm√•l prim√¶rt om en seksuelle forhold, familie og lidt barndom. Den har jeg selv modtaget i 1985 som ikke √¶ndret p√• siden.
Derudover udsendes der i dag bl.a. en stress test skema.

Derefter f√łlger der en del samtaler om kortl√¶gning af ens barndom familie her medbringes fotos fra barndom og p√• et elle andet tidspunkt bliver der indkaldt et familiemedlem, helst moderen eller faderen selv om ans√łgeren er langt over de 40, for at bekr√¶fte det hele. Udover dette omhandler samtalerne prim√¶rt omkring ens sexliv. Ikke s√• meget hvorfor man f√łler sig i det forkerte k√łn, hvorfor man er depressiv eller m√•ske destruktiv, fordi ens psyke og krop ikke h√¶nger sammen og man s√łger hj√¶lp for at finde en l√łsning p√• det. Sexlivet er sekund√¶rt og det falder mere plads af sig selv n√•r man har det godt med sig selv.

Det kan da ikke v√¶re s√• sv√¶rt at stille en diagnose, normalt ville v√¶re 2-3 samtaler v√¶re nok for at finde den rette behandling og s√¶tte fokus p√• det, men 22 samtaler a knap 40 min p√• 2¬Ĺ √•r. Dette er hvad nogle har oplevet inden de gav op.

Et minimum er i dag 2 √•r med en samtale helst hver m√•ned (og efter rygterne nu op til 4 √•r). Flere samtaler med fokus p√• ens sexliv og ikke ens k√łnsidentitet; med uvished, om hvilken hj√¶lp der kan gives, kan f√•s.
Blot fordi har et usynligt handicap, bygningsfejl, var det mere synligt ville der stå flere ekspertiser til rådighed og gives hurtigere hjælp så man kan få et godt liv.

Se vedlagt skematiske oversigt hvordan behandling normalt foreg√•r, Mange k√łrer ned p√• grund den usikkerhed, frustration over ikke at blive taget seri√łst. Ans√łgerens problem er prim√¶rt en k√łns konflikt ikke en sexuel konflikt. Jeg har selv v√¶ret igennem det og oplevet SK indefra. Jeg har fulgt med SK fra deres sp√¶de start og op til i dag

I dag er det s√•dan at flere og flere f√łler sig indirekte presset til at betale selv for operationerne. Det drejer sig ikke kun om MtF, m√¶nd der tage til Thailand for at f√• det operative indgreb og blive kvinde men ogs√• FtM kvinde til mand, som selv m√• betale for at f√• fjernet brysterne, hvis man kan finde en l√¶ge der t√łr.

De bliver afvist efter megen lang tids samtale forl√łb med begrundelse ustabilitet eller andre √•rsager, man bruger den psykologiske test som alle p√• et tidspunkt kommer til som begrundelse til et afslag, Den psykologiske test har ingen praktisk v√¶rdi udover at finde en grund til afslag.

Nogle ans√łger er n√łd til at g√• til en privat terapeut for at finde ud af hvor de st√•r hen hvad de kan/skal g√łre dette burde SK varetage.

Der er blevet n√¶vnt at det kun drejede sig om en lille gruppe mennesker, dette er ikke korrekt der er mange mennesker her i vores samfund som har et k√łnsidentitetsproblem. Det er korrekt af dem er der en lille gruppe som √łnsker selve det operative k√łnsskifte, men der er mange som √łnsker at leve som det modsatte k√łn uden operativt indgreb. Er det ikke bedre at have et velfungerende menneske som ikke belaster psykiatrien?

Et menneske som lever i harmoni med sig selv og er til gavn for samfundet, hvis ikke som arbejdstager s√• som deltager i mange frivillige organisationer, hvor der er ogs√• er brug for hj√¶lp mere nu end nogen sinde f√łr.

Jeg t√¶nker blot, hvorfor g√łres man s√• farlig, n√•r man f√łler sig i den forkerte krop ?
Er man pervers i jeres √łjne, spedalske eller hvad?
Hvorfor kan andre l√¶ger udenfor SK se og finde du af at man er transk√łnnet efter nogle f√• samtaler og hj√¶lper dem, is√¶r p√• hormon omr√•det?
Hvorfor kan man ikke få kvalificeret hjælp andre steder end kun et sted?

Preben Hertoft sagde engang til mig noget meget passende; “Kunne man sk√¶re hoved af folk og de levede fortsat var det i orden. Folk kunne f√• hovedet med under armen, men n√•r det drejer sig om to sm√• mandler i en pung hos en mand s√• er helvede l√łs, det m√• man ikke r√łre

Dette med k√łnsbestemt cpr nummer tja, det vil jeg ikke g√• s√• meget ind i, men jeg fundere over hvordan man inden cpr nummeret kunne finde frem til de personer som skulle have specielle unders√łgelser eller ind i milit√¶ret?

ID-kort ville v√¶rt god hj√¶lp for dem, der √łnsker det. Det ville skabe tryghed hos brugeren af ID-kort og vedkommende beh√łver ikke lange udredninger hvorfor og hvordan. Meget bedre var hvis vi alle havde et sygesikringskort/ID-kort med et velsignende foto.

Ans√łgere omkring n√¶vne√¶ndring oplever det samme procedur dog kun med 4-5 samtaler omkring ans√łgernes sexliv og et familie medlem skal ogs√• h√łres.

Er dette rimeligt? For slet ikke at tale om den store √łkonomiske belastning ved at have folk g√•ende √•revis til samtaler som ikke er af nogen hj√¶lp.

Der ikke nogen som har forsket eller har en ph. D. omkring transseksuelle os bekendt p√• SK. Der er en p√• SK som fors√łger at forske lidt i det. Men det er lidt sm√•t med det. Noget andet er arbejdsforholdene p√• SK er ikke just optimale de bliver kastet rundt indenfor Rigshospitalet og region hovedstadens psykiatri.

Fjern navne ans√łgninger fra SK overlad det til den lokale l√¶ge at vurdere hvor vidt man √łnsker at leve som det modsatte k√łn uden operation, nogle kunne for eksempel ikke t√•le en operation. Lad den sunde fornuft r√•de.

Nvh
Erwin M. Jöhnk
Gender Pioneer
Langgade 12 A st
Vivild
8961 Allingåbro

Web: [Hjemmesiden findes ikke mere. 6. maj 2018. Tina Thranesen.]
Mail: admin@gender-pioneers.dk
Tlf. +4530202650
Gender Pioneers er et netvark af personer med hver deres specielle viden, erfaring inde for mange omrader som transpersoner kan komme ud for.

Gender Pioneers

  • satser p√• at oplyse om g√¶ldende lovgivning, og andet informativt materiale
  • hj√¶lpe b√łrn og unge, og deres for√¶ldre i skilsmisse sager i forbindelse med transk√łnnethed
  • Holder foredrag om emnet transk√łnnethed, hvor man har lyst til at vide mere om, hvad det vil sige at v√¶re f√łdt i den forkerte krop og hvilke konsekvenser det har.
    Vi vil til et arrangement v√¶re repr√¶senteret af s√•vel en transseksuel og en ikke-transseksuel, for at give et nuanceret billede af, hvad det vil sige at v√¶re f√łdt i den forkerte krop.
  • 1 gang om √•ret udeles G-P Sophie prisen.

Gender Pioneers er under udvikling hele tiden, selv om det ikke ser du til at der sker noget sa er vi aktive ude i det virkelige liv.

Gender Pioneers bestar af ildsjale som vil hjalpe, vi arbejder ulonnet pa frivillighedens basis, hvor vi modes 2 gange arligt til lidt festligheder og god snak om hvad der sker rundt omkring.

Gender Pioneers er medlem af http://wpath.org

* * *
Til indhold] Behandlingsplan for transseksuelle
af Victoria Nielsen

Denne behandlingsplan er lavet ud fra WPATH‘s principper, der bla. findes i SOC‘en og International Journal of Transgenderism samt almen erfaring fra transseksuelle. Grunden til at jeg har sammen sat dette overblik over behandlingen af transseksuelle, er fordi tingene alt for tit, ses l√łsrevet fra deres funktionelle grundlag i debatter, information og forslag til politikere om forbedret behandling og leveforhold for transk√łnnede. Jeg h√•ber her med, at give et indblik i hvor bla. navneskifte, juridisk k√łnsskifte mm. har sin logiske og funktionelle plads i behandlingsforl√łbet.

1. Behandlingsforl√łbet begynder med 1-3 samtaler hos egen l√¶ge eller speciall√¶ge, f√łr den transseksuelle begynder p√• hormonbehandlingen. Det er ogs√• her, at anden sidel√łbende behandling fastl√¶gges hvis det er n√łdvendigt. I det tilf√¶lde at den transseksuelle allerede er p√•begyndt en hormonbehandling, fors√¶ttes den under observation som under pkt. 2.

2. I det f√łrste √•r af hormonbehandlingen, er det meget vigtig at den transseksuelle og l√¶ge/speciall√¶ge sammen vurdere om behandlingen er noget for vedkommende, at han/hun kan t√•le den og om vedkomne √łnsker at fors√¶tte behandlingen. Sagen er at man f√łrst efter et √•r kan vurdere om det er noget for √©n. Det er ogs√• tiden hvor man langsomt og velovervejet kommer ud til familie, venner og arbejdes kollegaer mf. samt finder en st√łttegruppe eller st√łtteperson af andre erfarende og velfungerende transk√łnnede.

3. Efter endt f√łrste √•r p√• hormoner, indledes en 4 √•rig erfarings periode, hvor den transseksuelle lever 100 % i det valgte k√łn, med alt hvad det indeb√¶rer. Det f√łrste skridt er at f√• lavet et almindeligt navneskifte s√• personen f√•r et neutralt fornavn, k√łnnet efternavn der kan bruges som fornavn i hverdagen og f√• ordnet relevante papiere, bank sager osv. Ideen med et almindeligt navneskifte er at f√• et navn der fungere i den transseksuelles hverdag.

Det er vigtigt at l√¶ge/speciall√¶ge og psykolog dokumentere perioden. Denne dokumentation skal senere vise at vedkomne har levet og forsat vil leve i det valgte k√łn. Disse oplysninger kan ogs√• bruges til videnskabelige studier.

Det er her vigtigt at den transseksuelle har muligheden at kunne tale med egen læge, speciallæge, psykolog, trans-netvært, venner og familie mf. om de problemer der kan opstå, vedkomnes udvikling, erfaringer, nye liv osv. da man kan være meget sårbar i denne periode.

Det er min erfaring, at det tager mindst 4 √•r for at f√• en ordentlig indsigt i og erfaring med k√łnsskiftet, √©n selv og ens nye liv og livssituation.

4. Efter endt erfarings periode, gennem f√łres det juridiske k√łnsskifte. Alle personlige papiere, pas, CPR. Nr., navn osv. √¶ndres s√• de passer til den transseksuelles valgte k√łn.

Her efter har den transseksuelle en eller flere samtaler med sin l√¶ge, speciall√¶ge og psykolog om vedkomne vil fors√¶tte til det fysiske k√łnsskifte. Her er det vigtigt at den transseksuelle ikke uds√¶ttes for pres. Det nemlig vigtigt at huske p√•, at personen ikke skal leve op til nogle ideer og idealer, men at f√• den rette st√łdte og hj√¶lp til en tilv√¶relse og et liv som er tilfredsstillende for den enkelte transseksuelle.

Hvis vedkomne transseksuelle vil, indledes somatiske og psykologiske unders√łgelser om han/hun kan t√•le at gennemg√• k√łnsskifteoperationen og evt. efter f√łlgende periode efter operationen. Vente tiden til k√łnsskifteoperationen b√łr efter min erfaring ikke tage mere end et √•rs tid.

5. Efter endt k√łnsskifteoperation, anbefales det at man giver mulighed for at den transseksuelle kan have opf√łlgendene samtaler mv. i en periode p√• min. 5 √•r frem. Dette giver ogs√• grundlag for videnskabelige studier af post-opererede transseksuelle livssituation mm. efter endt k√łnsskifteoperation.

Victoria Nielsen

Baggrund: Uddannet diplom-psykolog på Hamburg Universitet. Dr. Phil. Dr. Theol.
Uddannet Herbalist.
Har arbejdet med b√łrn og unge i en 1¬Ĺ √•rs periode. Har arbejdet periodevis som psykolog fra 1989 til nu.
Medlem af WPATH og Gender Pioneers.

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2010 fra Gender Pioneers, jf. B 168 – bilag 3.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig Gender Pioneers opbakning til B 168. Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af sp√łrgsm√•l nr. 2 og 3 vedr. B 168.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen fra Gender Pioneers – bilag nr. 3.
Henvendelsen fra Gender Pioneers i pdf-format hos Folketinget.
Behandlingsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.