B 168. Bilag 3. Spgsm. 4. Gender Pioneers, Victoria Nielsen skrev den 31. maj 2010 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 1. juni 2010. Svar den 15. juni 2010.

Vist 402 gange.

Gender Pioneers v/Erwin Maria Jöhnk skrev den 31. maj 2010 til Sundhedsudvalget vedrørende B 168 – Samling: 2009-10 – om forbedring af transkønnedes rettigheder. Som bilag havde skrivelsen en behandlingsplan for transseksuelle udfærdiget af Victoria Nielsen.
Sundhedsudvalget stillede den 1. juni 2010 spørgsmål 4 om henvendelsen til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 15. juni 2010.

Indhold
Henvendelsen
Behandlingsplanen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Ud af folketingets debat den 27. maj omkring B 168 har vi lagt mærke til at sexologisk klinik (SK) og behandlingen der er blevet berørt et par gange.

Der er blevet skrevet meget til folketingets medlemmer omkring behandling eller mangel af samme på SK i tidens løb.

Vi oplever at der er en hel del af folketingets medlemmer ikke helt ved hvad der foregår og had der laves SK man stoler blindt på ekspertisen.

Vi vil her kort fortælle hvad der sker når en ansøger om evt. kønsskifte henvender sig til SK.
Primært beskæftiger sexologisk klinik med seksuelle sager og kønsskifte er ikke nogen seksuel afart selv om det kunne lyde sådan.

Men inden man kan komme til sexologisk klinik, kræves der en henvisning fra egen læge.

Det første ansøgeren til et evt. kønsskifte, modtager er 4 sider langt skema med spørgsmål primært om en seksuelle forhold, familie og lidt barndom. Den har jeg selv modtaget i 1985 som ikke ændret på siden.
Derudover udsendes der i dag bl.a. en stress test skema.

Derefter følger der en del samtaler om kortlægning af ens barndom familie her medbringes fotos fra barndom og på et elle andet tidspunkt bliver der indkaldt et familiemedlem, helst moderen eller faderen selv om ansøgeren er langt over de 40, for at bekræfte det hele. Udover dette omhandler samtalerne primært omkring ens sexliv. Ikke så meget hvorfor man føler sig i det forkerte køn, hvorfor man er depressiv eller måske destruktiv, fordi ens psyke og krop ikke hænger sammen og man søger hjælp for at finde en løsning på det. Sexlivet er sekundært og det falder mere plads af sig selv når man har det godt med sig selv.

Det kan da ikke være så svært at stille en diagnose, normalt ville være 2-3 samtaler være nok for at finde den rette behandling og sætte fokus på det, men 22 samtaler a knap 40 min på 2½ år. Dette er hvad nogle har oplevet inden de gav op.

Et minimum er i dag 2 år med en samtale helst hver måned (og efter rygterne nu op til 4 år). Flere samtaler med fokus på ens sexliv og ikke ens kønsidentitet; med uvished, om hvilken hjælp der kan gives, kan fås.
Blot fordi har et usynligt handicap, bygningsfejl, var det mere synligt ville der stå flere ekspertiser til rådighed og gives hurtigere hjælp så man kan få et godt liv.

Se vedlagt skematiske oversigt hvordan behandling normalt foregår, Mange kører ned på grund den usikkerhed, frustration over ikke at blive taget seriøst. Ansøgerens problem er primært en køns konflikt ikke en sexuel konflikt. Jeg har selv været igennem det og oplevet SK indefra. Jeg har fulgt med SK fra deres spæde start og op til i dag

I dag er det sådan at flere og flere føler sig indirekte presset til at betale selv for operationerne. Det drejer sig ikke kun om MtF, mænd der tage til Thailand for at få det operative indgreb og blive kvinde men også FtM kvinde til mand, som selv må betale for at få fjernet brysterne, hvis man kan finde en læge der tør.

De bliver afvist efter megen lang tids samtale forløb med begrundelse ustabilitet eller andre årsager, man bruger den psykologiske test som alle på et tidspunkt kommer til som begrundelse til et afslag, Den psykologiske test har ingen praktisk værdi udover at finde en grund til afslag.

Nogle ansøger er nød til at gå til en privat terapeut for at finde ud af hvor de står hen hvad de kan/skal gøre dette burde SK varetage.

Der er blevet nævnt at det kun drejede sig om en lille gruppe mennesker, dette er ikke korrekt der er mange mennesker her i vores samfund som har et kønsidentitetsproblem. Det er korrekt af dem er der en lille gruppe som ønsker selve det operative kønsskifte, men der er mange som ønsker at leve som det modsatte køn uden operativt indgreb. Er det ikke bedre at have et velfungerende menneske som ikke belaster psykiatrien?

Et menneske som lever i harmoni med sig selv og er til gavn for samfundet, hvis ikke som arbejdstager så som deltager i mange frivillige organisationer, hvor der er også er brug for hjælp mere nu end nogen sinde før.

Jeg tænker blot, hvorfor gøres man så farlig, når man føler sig i den forkerte krop ?
Er man pervers i jeres øjne, spedalske eller hvad?
Hvorfor kan andre læger udenfor SK se og finde du af at man er transkønnet efter nogle få samtaler og hjælper dem, især på hormon området?
Hvorfor kan man ikke få kvalificeret hjælp andre steder end kun et sted?

Preben Hertoft sagde engang til mig noget meget passende; “Kunne man skære hoved af folk og de levede fortsat var det i orden. Folk kunne fÃ¥ hovedet med under armen, men nÃ¥r det drejer sig om to smÃ¥ mandler i en pung hos en mand sÃ¥ er helvede løs, det mÃ¥ man ikke røre

Dette med kønsbestemt cpr nummer tja, det vil jeg ikke gå så meget ind i, men jeg fundere over hvordan man inden cpr nummeret kunne finde frem til de personer som skulle have specielle undersøgelser eller ind i militæret?

ID-kort ville vært god hjælp for dem, der ønsker det. Det ville skabe tryghed hos brugeren af ID-kort og vedkommende behøver ikke lange udredninger hvorfor og hvordan. Meget bedre var hvis vi alle havde et sygesikringskort/ID-kort med et velsignende foto.

Ansøgere omkring nævneændring oplever det samme procedur dog kun med 4-5 samtaler omkring ansøgernes sexliv og et familie medlem skal også høres.

Er dette rimeligt? For slet ikke at tale om den store økonomiske belastning ved at have folk gående årevis til samtaler som ikke er af nogen hjælp.

Der ikke nogen som har forsket eller har en ph. D. omkring transseksuelle os bekendt på SK. Der er en på SK som forsøger at forske lidt i det. Men det er lidt småt med det. Noget andet er arbejdsforholdene på SK er ikke just optimale de bliver kastet rundt indenfor Rigshospitalet og region hovedstadens psykiatri.

Fjern navne ansøgninger fra SK overlad det til den lokale læge at vurdere hvor vidt man ønsker at leve som det modsatte køn uden operation, nogle kunne for eksempel ikke tåle en operation. Lad den sunde fornuft råde.

Nvh
Erwin M. Jöhnk
Gender Pioneer
Langgade 12 A st
Vivild
8961 Allingåbro

Web: [Hjemmesiden findes ikke mere. 6. maj 2018. Tina Thranesen.]
Mail: admin@gender-pioneers.dk
Tlf. +4530202650
Gender Pioneers er et netvark af personer med hver deres specielle viden, erfaring inde for mange omrader som transpersoner kan komme ud for.

Gender Pioneers

  • satser pÃ¥ at oplyse om gældende lovgivning, og andet informativt materiale
  • hjælpe børn og unge, og deres forældre i skilsmisse sager i forbindelse med transkønnethed
  • Holder foredrag om emnet transkønnethed, hvor man har lyst til at vide mere om, hvad det vil sige at være født i den forkerte krop og hvilke konsekvenser det har.
    Vi vil til et arrangement være repræsenteret af såvel en transseksuel og en ikke-transseksuel, for at give et nuanceret billede af, hvad det vil sige at være født i den forkerte krop.
  • 1 gang om Ã¥ret udeles G-P Sophie prisen.

Gender Pioneers er under udvikling hele tiden, selv om det ikke ser du til at der sker noget sa er vi aktive ude i det virkelige liv.

Gender Pioneers bestar af ildsjale som vil hjalpe, vi arbejder ulonnet pa frivillighedens basis, hvor vi modes 2 gange arligt til lidt festligheder og god snak om hvad der sker rundt omkring.

Gender Pioneers er medlem af http://wpath.org

* * *
Til indhold] Behandlingsplan for transseksuelle
af Victoria Nielsen

Denne behandlingsplan er lavet ud fra WPATH‘s principper, der bla. findes i SOC‘en og International Journal of Transgenderism samt almen erfaring fra transseksuelle. Grunden til at jeg har sammen sat dette overblik over behandlingen af transseksuelle, er fordi tingene alt for tit, ses løsrevet fra deres funktionelle grundlag i debatter, information og forslag til politikere om forbedret behandling og leveforhold for transkønnede. Jeg hÃ¥ber her med, at give et indblik i hvor bla. navneskifte, juridisk kønsskifte mm. har sin logiske og funktionelle plads i behandlingsforløbet.

1. Behandlingsforløbet begynder med 1-3 samtaler hos egen læge eller speciallæge, før den transseksuelle begynder på hormonbehandlingen. Det er også her, at anden sideløbende behandling fastlægges hvis det er nødvendigt. I det tilfælde at den transseksuelle allerede er påbegyndt en hormonbehandling, forsættes den under observation som under pkt. 2.

2. I det første år af hormonbehandlingen, er det meget vigtig at den transseksuelle og læge/speciallæge sammen vurdere om behandlingen er noget for vedkommende, at han/hun kan tåle den og om vedkomne ønsker at forsætte behandlingen. Sagen er at man først efter et år kan vurdere om det er noget for én. Det er også tiden hvor man langsomt og velovervejet kommer ud til familie, venner og arbejdes kollegaer mf. samt finder en støttegruppe eller støtteperson af andre erfarende og velfungerende transkønnede.

3. Efter endt første år på hormoner, indledes en 4 årig erfarings periode, hvor den transseksuelle lever 100 % i det valgte køn, med alt hvad det indebærer. Det første skridt er at få lavet et almindeligt navneskifte så personen får et neutralt fornavn, kønnet efternavn der kan bruges som fornavn i hverdagen og få ordnet relevante papiere, bank sager osv. Ideen med et almindeligt navneskifte er at få et navn der fungere i den transseksuelles hverdag.

Det er vigtigt at læge/speciallæge og psykolog dokumentere perioden. Denne dokumentation skal senere vise at vedkomne har levet og forsat vil leve i det valgte køn. Disse oplysninger kan også bruges til videnskabelige studier.

Det er her vigtigt at den transseksuelle har muligheden at kunne tale med egen læge, speciallæge, psykolog, trans-netvært, venner og familie mf. om de problemer der kan opstå, vedkomnes udvikling, erfaringer, nye liv osv. da man kan være meget sårbar i denne periode.

Det er min erfaring, at det tager mindst 4 år for at få en ordentlig indsigt i og erfaring med kønsskiftet, én selv og ens nye liv og livssituation.

4. Efter endt erfarings periode, gennem føres det juridiske kønsskifte. Alle personlige papiere, pas, CPR. Nr., navn osv. ændres så de passer til den transseksuelles valgte køn.

Her efter har den transseksuelle en eller flere samtaler med sin læge, speciallæge og psykolog om vedkomne vil forsætte til det fysiske kønsskifte. Her er det vigtigt at den transseksuelle ikke udsættes for pres. Det nemlig vigtigt at huske på, at personen ikke skal leve op til nogle ideer og idealer, men at få den rette stødte og hjælp til en tilværelse og et liv som er tilfredsstillende for den enkelte transseksuelle.

Hvis vedkomne transseksuelle vil, indledes somatiske og psykologiske undersøgelser om han/hun kan tåle at gennemgå kønsskifteoperationen og evt. efter følgende periode efter operationen. Vente tiden til kønsskifteoperationen bør efter min erfaring ikke tage mere end et års tid.

5. Efter endt kønsskifteoperation, anbefales det at man giver mulighed for at den transseksuelle kan have opfølgendene samtaler mv. i en periode på min. 5 år frem. Dette giver også grundlag for videnskabelige studier af post-opererede transseksuelle livssituation mm. efter endt kønsskifteoperation.

Victoria Nielsen

Baggrund: Uddannet diplom-psykolog på Hamburg Universitet. Dr. Phil. Dr. Theol.
Uddannet Herbalist.
Har arbejdet med børn og unge i en 1½ års periode. Har arbejdet periodevis som psykolog fra 1989 til nu.
Medlem af WPATH og Gender Pioneers.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2010 fra Gender Pioneers, jf. B 168 – bilag 3.

[Til indhold] Svaret
Jeg har noteret mig Gender Pioneers opbakning til B 168. Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2 og 3 vedr. B 168.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Gender Pioneers – bilag nr. 3.
Henvendelsen fra Gender Pioneers i pdf-format hos Folketinget.
Behandlingsplanen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.