B 168. Referat fra 1. behandling i Folketinget den 27. maj 2010.

Vist 76 gange.
Folketinget havde torsdag den 27. maj 2010 som punkt 27 p√• dagsordenen – det 3. sidste punkt – 1. behandling af B 168 om forbedring af transk√łnnedes rettigheder.

Debatten om B 168 startede kl. 1615 og sluttede kl. 1712 med, at forslaget blev henvist til Sundhedsudvalget.
Herunder Folketingets referat af forhandlingerne.

* * *
Formanden – fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
Det næste punkt på dagsordenen er:

Folketingets pkt. 27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168:
Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transk√łnnedes rettigheder.
Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Flemming M√łller Mortensen (S), Lone Dybkj√¶r (RV), Margrethe Vestager (RV), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
  1. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1615
    Forhandlingen er √•bnet, og den f√łrste, der f√•r ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

  2. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl.1615
    Ordf√łrer
    Tak. Forslagets f√łrste punkt omhandler transseksuelles muligheder for at skifte navn. Det anf√łres i bem√¶rkningerne, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilket fornavn de skal b√¶re, og at det ikke tjener noget form√•l at forhindre et navneskifte for en person, der f√łler, at et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, ville v√¶re det rette for den p√•g√¶ldende.

    Det er et sp√łrgsm√•l, der i √łvrigt henh√łrer under justitsministerens ressortomr√•de. Det har v√¶ret grundigt diskuteret her i salen i forbindelse med revisionen af navneloven s√• sent som i sidste folketings√•r. I den forbindelse blev loven √¶ndret, s√• den hidtidige mulighed for transseksuelle personer til at f√• navne√¶ndring til et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, blev udvidet til ogs√• at omfatte personer, som kan ligestilles med transseksuelle. Regeringen har alts√• for nylig medvirket til en lempelse af forbuddet mod, at et fornavn m√• betegne det modsatte k√łn. Navnelovgivningen tager alts√• hensyn til transseksuelle.

    Men det er regeringens opfattelse, at man ikke helt b√łr oph√¶ve kravet om, at et fornavn skal betegne en persons k√łn, for det er et centralt tr√¶k inden for dansk og international navneret. Det indeb√¶rer ogs√• kommunikationsm√¶ssige fordele i den praktiske navnebrug. K√łnsspecifikke fornavne er en enkel m√•de, hvorp√• det kan fastsl√•s, om en person er mand eller kvinde.

    Forslagets andet punkt g√•r ud p√•, at transseksuelle b√łr have mulighed for at f√• udstedt et identitetskort af en kommunal myndighed p√• baggrund af en erkl√¶ring fra egen l√¶ge. Forslagsstillerne mener, at transseksuelle, der lever som det modsatte k√łn, men som ikke √łnsker et egentligt k√łnsskifte, og transseksuelle, som er undervejs i et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik, kan have behov for et identitetskort til brug for afhentning af pakker p√• posthuset, ved bankm√łder eller kontakt til politi. Form√•let er at forhindre forvirring og ubehagelige situationer for transseksuelle i hverdagssituationer.

    Men if√łlge Justitsministeriets pasbekendtg√łrelse er der faktisk mulighed for, at personer, der ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, men som af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle, har mulighed for at f√• udstedt et pas, hvor personens identitet er anf√łrt med et X i stedet for med et F eller M – for female eller male. Der er s√•ledes allerede mulighed for, at man som transseksuel kan f√• et identifikationsdokument, og jeg kan oplyse, at Justitsministeriet p√•t√¶nker at √¶ndre pasbekendtg√łrelsen, s√• personer, som ganske kan ligestilles med transseksuelle, f√•r ret til at benytte betegnelsen X i passet i stedet for M eller F.

    Det tredje punkt handler om, at der √łnskes en lempelse af betingelserne for, hvorn√•r et k√łnsskifte har fundet sted. Som det fremg√•r af bem√¶rkningerne, f√•r en person, der har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, et nyt personnummer med korrekt k√łnsangivelse. Det sker, n√•r Sundhedsstyrelsen meddeler CPR-kontoret, at k√łnsskiftet for en given person er sket. For at et gennemf√łrt k√łnsskifte kan anerkendes, foruds√¶ttes det, at der faktisk er gennemf√łrt et kirurgisk k√łnsskifte som beskrevet i vejledningen om kastration med henblik p√• k√łnsskifte. Det drejer sig bl.a. om fjernelse af testikler eller √¶ggestokke.

    Jeg finder ikke, der er grundlag for at fravige kravet om kirurgisk k√łnsskifte. Eksempelvis vil det v√¶re problematisk udelukkende at anvende sterilisation som kriterium, idet et s√•dant indgreb relativt enkelt kan omg√•s med moderne teknikker. Man skal ogs√• huske p√•, at k√łnsangivelsen via personnummeret bruges i adskillige sammenh√¶nge, f.eks. ved indkaldelse til mammografiscreening til forebyggelse og tidlig behandling af brystkr√¶ft, ved indkaldelse til forebyggelse og unders√łgelse af eksempelvis livmoderhalskr√¶ft eller ved indkaldelse til aftjening af v√¶rnepligt. Jeg finder det derfor v√¶sentligt, at der er tale om en sikker k√łnsangivelse, og regeringen kan derfor ikke st√łtte forslaget om at indf√łre mulighed for at dispensere fra de nuv√¶rende krav til anerkendelse af k√łnsskifte.

    Behandling af transseksualitet med henblik p√• k√łnsskifteoperationsvurdering er en h√łjt specialiseret landsfunktion, som varetages af Sexologisk Klinik under Rigshospitalet. Det er der, man i Danmark har mulighed for at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation. Ligesom √łvrige behandlinger i sundhedsv√¶senet tilbydes en s√•dan operation, n√•r der er medicinsk begrundelse for det.

    Personer, der √łnsker en k√łnsskifteoperation, gennemg√•r et udredningsforl√łb, der normalt str√¶kker sig over mere end 2 √•r. I forbindelse med behandlingen f√łlger Sexologisk Klinik en standardiseret udrednings- og behandlingsplan, som tilpasses den enkelte patient, og som har udgangspunkt i internationalt anerkendte retningslinjer. Det er meget vigtigt, at Sexologisk Klinik har tilstr√¶kkelig sikkerhed og fagligt grundlag for at gennemf√łre behandlingen, herunder at patienten er tilstr√¶kkelig afklaret i sit √łnske om at skifte k√łn. F√łrst derefter er det forsvarligt at g√• videre til n√¶ste fase i et k√łnsskifteforl√łb.

    Det er Sundhedsstyrelsen, der efter ans√łgning tager stilling til, om den ans√łgende patient kan tilbydes kastration med henblik p√• k√łnsskifte. Det sker, ved at styrelsen indhenter en erkl√¶ring om ans√łgeren fra Sexologisk Klinik. Den forel√¶gges derefter for Retsl√¶ger√•det med henblik p√• en vurdering. N√•r Retsl√¶ger√•dets udtalelse foreligger, bliver ans√łgeren partsh√łrt, og styrelsen tager derefter endelig stilling til ans√łgningen.

    Denne procedure er tilrettelagt p√• denne m√•de for at tage h√łjde for, at en k√łnsskifteoperation er et omfattende og irreversibelt indgreb, et indgreb, hvor k√łnskirtlerne permanent fjernes. Forl√łbet skal ikke bare sikre, at der er medicinsk indikation for indgrebet, men ogs√•, at ans√łgerens √łnske om et k√łnsskifte er vedholdende, og at ans√łgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Det synes jeg er en b√•de rimelig og forsvarlig procedure, is√¶r n√•r man t√¶nker p√• procedurens uigenkaldelighed og kompleksitet.

    Jeg kan godt forst√•, at det for den enkelte kan opleves som en stor personlig belastning at skulle gennemg√• et s√•dant l√¶ngere udredningsforl√łb, men forl√łbet er alts√• begrundet p√• den m√•de, som jeg her har beskrevet, og jeg mener ikke, vi l√łser noget ved at √¶ndre lovgivningen som foresl√•et i n√¶rv√¶rende beslutningsforslag. Jeg synes faktisk, at min redeg√łrelse her beskriver, hvor hensynsfuldt samfundet er over for transk√łnnede personer.

  3. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1622
    Kort bemærkning
    Der er forel√łbig tre korte bem√¶rkninger, og f√łrst er det hr. Per Clausen.

  4. Per Clausen (EL)
    Kl.1623
    Kort bemærkning
    Jeg tror, at vi i udvalgsarbejdet vil f√• anledning til at behandle sp√łrgsm√•let om, hvor hensynsfuld Sexologisk Klinik er i sin behandling af transk√łnnede personer. Det har der v√¶ret mange indl√¶g om fra de mennesker, der uds√¶ttes for det, der jo ikke tyder p√•, at de helt oplever det p√• samme m√•de. Men det her er en sag, der er lidt kompliceret, s√• derfor tror jeg s√•dan set, at jeg vil vende tilbage til det i udvalgsarbejdet.

    Jeg vil tage en anden forholdsvis enkel sag, og det er sp√łrgsm√•let om muligheden for selv at bestemme, hvilket navn man vil have, n√•r man er voksen. Jeg forstod, at ministerens argument imod, at man havde den ret, var, at det s√•dan i overensstemmelse med den s√¶dvanlige tradition for navnelovgivning var vigtigt for at identificere en persons k√łn, at vedkommende havde et navn, der passede til det k√łn. Men det er jo lige pr√¶cis det, der er problemet for de her mennesker, for de f√łler jo, at de ikke kan f√• et navn, der passer til det k√łn, som de vil identificeres med. Synes ministeren ikke her, at hensynet til den enkelte b√łr v√¶re vigtigere end en henvisning til s√•dan en almen navnelovgivningsm√¶ssig logik?

  5. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1623
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  6. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Ordf√łrer
    Kl. 1624
    Visse navne er godkendt som b√•de pige- og drengenavne, vi har kun f√• af dem, s√• vi har ikke s√¶rskilte lister over k√łnsneutrale navne. Men det forhold, at enkelte navne kan betegne begge k√łn, kan jo ikke begrunde, at man generelt √¶ndrer den hovedregel, som jeg har beskrevet, og som er begrundet i gammel retslig tradition, og som ogs√• svarer til, hvad der g√¶lder i andre lande. Hvor meget forst√•else jeg end kan have, s√• synes jeg ikke, at der er tilstr√¶kkelig v√¶gtige grunde til at g√łre det nemmere at √¶ndre navn til det modsatte k√łn.

  7. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1624
    Kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

  8. Per Clausen (EL)
    Kort bemærkning
    Kl. 1624
    Jeg kunne godt t√¶nke mig, om ikke indenrigs- og sundhedsministeren kunne redeg√łre for, hvilke vigtige samfundsm√¶ssige forhold der er i spil her, der g√łr, at man ikke kan tilgodese det enkelte individs √łnske om selv at bestemme, hvilket navn man har, n√•r man er moden og voksen – myndig osv. Det er det, jeg ikke helt forst√•r. Hvad er de egentlige samfundsm√¶ssige begrundelser for at fastholde det, som af nogle opfattes som et urimeligt indgreb i deres frihed? Jeg ved da, at ministeren er et frihedselskende mennesker og vel ogs√• en frihedselskende minister.

  9. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1625
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  10. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1625
    Ordf√łrer
    Jeg synes, at det er et v√¶sentligt element i denne diskussion, at den lige har v√¶ret oppe her i Folketinget. Det blev grundigt diskuteret i forbindelse med revisionen af navneloven i sidste folketings√•r, og ved den lejlighed blev loven √¶ndret, s√• den hidtidige mulighed for at f√• navne√¶ndring til et navn, der betegner det modsatte k√łn, blev udvidet til ogs√• at omfatte personer, som kan ligestilles med transseksuelle. Det vil sige, at Folketinget alts√• lige har overvejet den sag grundigt, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som minister st√•r fast p√• det, som Folketinget lige har besluttet.

  11. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1626
    Kort bemærkning
    Så er der en kort bemærkning fra hr. Kamal Qureshi.

  12. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1626
    Kort bemærkning
    Tak. Jeg synes også, at det virkelig i ekstrem grad bærer præg af konservatisme, når ministeren sådan i korte træk afviser samtlige elementer i forslaget ved at sige, at alt er godt nok.

    Man kan sige, at dem af os, der har siddet og arbejdet med det her forslag, har gjort det igennem l√¶ngere tid. Vi har ogs√• gjort det efter nogle grundige diskussioner og samtaler med mange af de her mennesker, som det her forslag vedr√łrer, nemlig personer, som p√• en eller anden m√•de falder uden for de her meget faste bokse, som vi alle sammen har for, hvorn√•r man er en kvinde, og hvorn√•r man er en mand. Det er s√• fastt√łmret i vores opfattelse fra barnsben af, at det kan v√¶re meget forvirrende, n√•r det er, at vi pludselig m√łder nogle, som ikke passer ind i de her kasser. Derfor har det v√¶ret afg√łrende for os som forslagsstillere at pr√łve at √•bne op for, at dem, der falder uden for de eksisterende kasser, kunne passes ind.

    Derfor synes jeg egentlig ogs√•, at det er underligt, at det eksempelvis er tilladt at hedde Bj√łrn. Det er der nogle nordiske traditioner for, at det kan man godt hedde som kvinde. Men man m√• ikke hedde Bob, for det er der ikke en tilsvarende tradition for. P√• den m√•de kan man sige, at der jo ikke er en logik i den eksisterende navnelovgivning. S√• hvorfor ikke lade det enkelte menneske selv bestemme frem for at holde fast i en eller anden gammel tradition, som ikke engang giver logik med den nuv√¶rende form?

  13. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1627
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  14. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1627
    Ordf√łrer
    N√•r det g√¶lder navnet, er det jo alts√• en tradition, som er 1 √•r gammel. Jeg tror, at jeg fik n√¶vnt, at Justitsministeriet i pasbekendtg√łrelsen har √•bnet mulighed for, at personer, der ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, men som af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle, har mulighed for at f√• udstedt et pas, hvor personlig identitet er anf√łrt med et X i stedet for med et F eller M. S√• der er alts√• mulighed for, at man som transseksuel kan f√• et validt identifikationsdokument.

    Jeg kan tilf√łje, at pasbekendtg√łrelsen antagelig bliver √¶ndret igen, s√•dan at personer, som ganske m√• ligestilles med transseksuelle, ogs√• f√•r mulighed for at bruge betegnelsen X i passet, s√• det er jo ikke s√•dan, at der ikke tages hensyn til de p√•g√¶ldende. Hvis der ikke blev taget hensyn, ville jeg tage det dybt alvorligt, og det g√łr jeg i √łvrigt under alle omst√¶ndigheder. Men jeg synes, at min redeg√łrelse har vist, at der alts√• er hensyntagen i g√¶ldende regler.

  15. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1628
    Kort bemærkning
    Så er det hr. Kamal Qureshi for yderligere en kort bemærkning.

  16. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1628
    Kort bemærkning
    Tak. Jeg synes, at ministerens svar b√¶rer meget pr√¶g af, at ministeren s√•dan set ser p√• det her forslag ud fra den samme logik, som en fastt√łmret k√łnsopfattelse har. Det vil sige, at man godt kan f√• et X i et pas, hvis man i √łvrigt har den samme fastl√•ste k√łnsidentitet, som s√• kan v√¶re skiftet fra det, man er f√łdt med eller biologisk har, men alligevel er fastl√•st.

    Det er jo ikke virkeligheden for mange af de her personer. En del af de her personer har jo ikke en fastt√łmret identitet, som de kan g√• til Sexologisk Klinik og f√• papir p√•. Derfor er √łnsket fra mange af dem – og det er jo det, vi √•bner op for – at man fra egen l√¶ge kan f√• et identitetspapir, s√• hvis man i passet hedder J√łrgen, men i dagligdagen kalder sig selv for Irene og opfatter sig selv som Irene, s√• kan man alts√•, n√•r man kommer til paskontrollen i lufthavnen vise det her identitetspapir og sige: Det er alts√• s√•dan, jeg ser ud, hvis det er, at du skal kalde mig op eller du skal henvende dig til mig.

    Det er alts√• den fleksibilitet, som folk har behov for, og som forslaget henviser til og opererer med. Jeg kan ikke forst√•, hvorfor det kan v√¶re s√• sv√¶rt at √•bne op for den fleksibilitet frem for at pr√łve at presse dem ind i et eksisterende fastl√•st k√łnsrollem√łnster, som jeg sagtens kan forst√•, at man har behov for at have, for det har vi s√•dan set alle sammen. Men det er der alts√• mange af vores borgere i Danmark, der ikke har, og det er dem, vi pr√łver at hj√¶lpe.

  17. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1630
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  18. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1630
    Ordf√łrer
    Jeg synes ikke, at det er rimeligt at betegne den redeg√łrelse, jeg har givet, som udsprunget af en fastt√łmret k√łnsopfattelse. Jeg har beskrevet, hvor rimeligt, rummeligt og frisindet en lovgivning vi har, og hvordan den oven i k√łbet hele tiden udvikler sig, senest med pasbekendtg√łrelsen. Det er jo en √¶rlig sag, at man synes, at det ikke er nok. Men det er ogs√• en √¶rlig sag at pege p√•, at der faktisk er sket ganske meget for den p√•g√¶ldende gruppe.

  19. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1631
    Kort bemærkning
    Så er der en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

  20. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1631
    Kort bemærkning
    Selvf√łlgelig er der sket noget, men vi sidder her jo alts√• ogs√• for at bringe udviklingen videre, og jeg er i virkeligheden lidt skuffet over ministerens svar, for jeg synes ikke, at det var en s√¶rlig liberal eller uformynderisk tale. Der var jo engang en af ministerens kollegaer, der sagde, at vi alle er eksperter i vores eget liv. Det synes jeg alts√• ogs√• skal g√¶lde transseksuelle og andre.

    S√• siger ministeren, at den eksisterende lovgivning viser, hvor hensynsfuldt samfundet er over for transseksuelle. Til det m√• man sige: Ja, det manglede bare andet. Hvad havde ministeren forestillet sig, vi ellers skulle v√¶re, andet end hensynsfulde over for hinanden? Det b√łr vi da v√¶re.

    S√• vil jeg sige med hensyn til sp√łrgsm√•let om personnummer, at jeg hidtil har v√¶ret modstander af, at man √¶ndrede personnummeret. Jeg ville give det en tredje mulighed, eller hvad jeg nu kunne finde p√•, men det viser sig jo, at man sagtens kan indkalde til milit√¶ret og alle mulige andre ting, uanset personnummeret, for det ligger bagved i selve m√•den, man laver personnummeret p√•. Kan det ikke g√łre lidt indtryk?

  21. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1632
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  22. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1632
    Ordf√łrer
    Jeg synes, at vores lovgivning er yderst liberal, og jeg gad vide, om der findes lande i hele verden – m√•ske bortset fra Holland, hvem ved? – hvor der er en mere liberal lovgivning, end der er her. Man kan altid foresl√•, at det skal v√¶re endnu mere liberalt, at man n√•r som helst kan skifte fra et mandsnavn til et kvindenavn osv. Jeg har n√¶vnt nogle grunde til, at man b√•de i Danmark og internationalt holder fast i denne k√łnsidentifikation, som jo kendetegner alle de papirer, vi udfylder, n√•r vi rejser, hvor det jo er et led i den internationale identifikation, at man angiver M eller F, og nu kan man alts√• ogs√• skrive X i Danmark, og derved synes jeg, at vi er g√•et s√• langt, som vi kan.

  23. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1633
    Kort bemærkning
    Der er endnu en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

  24. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1633
    Kort bemærkning
    Det er jeg jo s√•dan set ikke enig i at vi er, og nu kan vi jo under udvalgsarbejdet ogs√• pr√łve at se p√•, hvor langt de er i andre lande, men der var vel heller ikke noget i vejen for, hvis det var s√•dan, at vi gik et skridt videre end andre lande. Med hensyn til det, som ministeren siger om navnene, er det rigtigt, at vi har vedtaget noget for nylig. Vi var ogs√• nogle, der mente, at det, vi vedtog, var formynderisk og un√łdvendigt. Jeg pr√łver at sige med hensyn til personnummeret, at det er rigtigt, at vi bruger det, men det er ikke n√łdvendigt for de udtalelser til mammografi eller milit√¶r eller forsvarstjeneste, eller hvad vi skal kalde det, at det er p√• den m√•de, for det ligger i selve kodningen af det. Men det kan vi jo vende tilbage til under udvalgsarbejdet.

    Ministeren siger noget om Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet og siger, at ans√łgeren skal dokumentere og alt muligt og bliver stillet over for alle mulige sp√łrgsm√•l. Der tror jeg m√•ske, at vi burde lave et bes√łg med ministeren for ligesom at afd√¶kke, hvad det er, der finder sted. Er der noget, der er formynderisk, er det vel, n√•r andre personer skal bestemme over ens sk√¶bne. Og det forst√•r jeg ikke at ministeren ikke er mere √•ben over for.

  25. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1634
    Kort bemærkning
    Så er det ministeren.

  26. Indenrigs- og sundhedsministeren – Bertel Haarder
    Kl. 1634
    Ordf√łrer
    Jeg synes, at jeg ret n√łje beskrev, at der ogs√• kan v√¶re et hensyn til den enkelte. Det er jo en stor beslutning, og den tager alts√• et par √•r, men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke kan lade sig g√łre. Det kan lade sig g√łre. Der er nogle betingelser, men det er ikke noget, man s√•dan skal kunne g√łre fra m√•ned til m√•ned, og det synes jeg alts√• er ganske rimeligt.

    Med hensyn til at vi jo hele tiden kan g√łre lovgivningen mere liberal vil jeg sige: Ja, men ting, som vi vedtog s√• sent som i sidste folketingssamling, s√• vidt jeg ved med ret bredt flertal, skal jeg vel ikke st√• her som minister og foresl√• √¶ndret igen. S√• kunne vi ellers f√• travlt.

  27. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1635
    Kort bemærkning
    Tak til ministeren. Vi g√•r i gang med ordf√łrerr√¶kken. Den f√łrste ordf√łrer er fru Birgitte Josefsen som Venstres ordf√łrer.

  28. Birgitte Josefsen (V)
    Kl. 1635
    Ordf√łrer
    I et samfund som det danske skal der v√¶re plads til alle uanset k√łn, alder og seksuel orientering. I Venstre er vi √•bne over for nye forslag, som kan forbedre forholdene for minoritetsgrupper.

    Jeg vil s√• alligevel starte med at pointere, at Venstre ikke kan tilslutte sig det forslag, der ligger til behandling her i dag, hvilket vi ogs√• tidligere har tilkendegivet ved de forrige behandlinger, der har v√¶ret af lignende forslag. Eksempelvis foresl√•s det, at myndige personer selv skal kunne bestemme navn uden hensyn til k√łn. Jeg kan sige, at det ud fra et liberalt synspunkt er en sympatisk tankegang, men det kan alts√• ogs√• give forviklinger, og man kan man altid blive belastet af, at man m√•ske s√• har truffet en forkert beslutning. Det skal dog v√¶re mit h√•b, at de muligheder, der er lukket op for, nemlig at Sexologisk Klinik, n√•r man er klient der, kan udstede en erkl√¶ring, s√• man hurtigere kan f√• retten til at f√• ombyttet et navn til et nyt, tages i anvendelse.

    Forslaget om, at myndige personer ligeledes skal kunne bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres personnummer skal give udtryk for, ser jeg alts√• ogs√• nogle problemer i. Det vil praktisk talt tr√¶kke t√¶ppet v√¶k under vores cpr-registrering, som er ret nyttig, og som vi bruger i mange sammenh√¶nge, eksempelvis ved indkaldelse til session for v√¶rnepligt og ogs√• til en r√¶kke unders√łgelser p√• sygehuse, bl.a. mammografiscreening. S√• en gennemf√łrelse af det forslag mener jeg ogs√• kan give nogen signalforvirring og ogs√• kan komme til at have den modsatte effekt over for dem, der har √łnsket om at f√• lov til selv at v√¶lge endetallet p√• deres cpr-nummer.

    Et andet element i forslagsstillernes fremsatte forslag til behandling er problematikken omkring hele k√łnsskifteoperationsforl√łbet. Jeg og Venstre er af den holdning, at vi har en pligt til at sikre, at der har v√¶ret et grundigt forl√łb inden en k√łnsskifteoperation, at der har v√¶ret et forl√łb p√• Sexologisk Klinik sammen med, at ans√łgeren har haft et dybtg√•ende forl√łb, s√• man er helt sikker p√•, at det, man indstiller til Retsl√¶ger√•det og til Sundhedsstyrelsen, er blevet til p√• et kvalificeret grundlag, s√• der ikke sker operationer, hvor den p√•g√¶ldende ikke er totalt afklaret i forhold til den proces, vedkommende skal igennem.

    S√• jeg vil sige, at jeg ikke har nogen grund til at beklikke det, der foreg√•r p√• Sexologisk Klinik. Det, der er vigtigt for os, er som sagt, at det forl√łb, den p√•g√¶ldende er igennem, er kvalificeret, og at der ligger en grundig faglig vurdering bag den proces, den p√•g√¶ldende skal igennem, for det har store konsekvenser for den p√•g√¶ldendes liv fremadrettet. S√• vi afviser forslaget, som det ligger her.

  29. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1639
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. Den n√¶ste ordf√łrer er den socialdemokratiske ordf√łrer, hr. Flemming M√łller Mortensen.

  30. Flemming M√łller Mortensen (S)
    Kl. 1639
    Ordf√łrer
    Det er mig en rigtig stor gl√¶de, at den samlede opposition her kan freml√¶gge et forslag i forhold til transk√łnnedes rettigheder. Det er et emne, vi har diskuteret mange gange her i Folketingssalen, og det skal √•benbart fortsat v√¶re et emne, der skal tages op med j√¶vne mellemrum, for det ser desv√¶rre ikke ud, som om regeringen vil flytte sig p√• det her omr√•de.

    Det er jo altså sådan, som det mange gange er blevet sagt, at det ofte er på det niveau, som netop minoritetsgruppernes rettigheder ligger på, at man for alvor kan måle et lands mangfoldighed og tolerance, og jeg vil endda gå så langt som til at sige et lands og demokratiets dybde og bundklang. De små minoritetsgrupper er ofte så små, at de ikke kan kæmpe sagen alene, og derfor er der altså et behov for en særlig grad af beskyttelse og opmærksomhed fra det omgivende samfunds side, og små minoriteter kræver altså en særlig politisk opmærksomhed.

    I Danmark har vi på flere fronter rent historisk været et foregangsland inden for nytænkning og banebrydende rettighedslovgivning, men vores ry mangler altså efterhånden fornyet næring. Den lovgivning, vi i dag kigger på her, synes bestemt at kunne være med til at rette op på nogle af de fronter, hvor vi er ved at sakke bagefter. Og vender vi blikket mod europæiske lande, kan vi se, at det altså er europæiske lande, der efterhånden har overhalet Danmark indenom.

    Med hensyn til beslutningsforslagets punkter i forhold til civilretligt k√łn og fornavn – flere har allerede v√¶ret inde p√• det – er det bestemt tiden, og n√•r vi h√łrer Venstres ordf√łrer her give udtryk for, at det kan give forviklinger og andre ting, m√• jeg blot sige, at de transk√łnnedes udsagn p√• det her omr√•de er, at det er et stort √łnske at f√• lavet en √¶ndring her, en √¶ndring, som bunder i, at man med sikkerhed kunne overvinde de uhensigtsm√¶ssige og forviklende ting, der m√•tte v√¶re i det. I forhold til identitetskort ville det netop kunne v√¶re med til at sikre, at man undgik alt for mange forviklinger og forvekslinger.

    Der er yderligere to punkter, og det er en revision af betingelserne for at f√• √¶ndret civilretlig k√łnsstatus, og det sidste punkt er retningslinjer og opstilling af krav i forhold til en tidsplan for de danskere, som m√•tte g√• i et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik. Det er igen et punkt, som vi har diskuteret rigtig mange gange. Vi er hos Socialdemokraterne af den opfattelse, at der skal foreg√• en grundig kvalitetsbetonet afklaring, n√•r man f√łlger et forl√łb p√• Sexologisk Klinik, men for os at se er der virkelig brug for, at vi kigger p√• tingene og f√•r tingene forbedret.

    Hermed skal jeg give udtryk for, at vi naturligvis som medforslagsstillere kan sige, at her har vi en sag, som skal kæmpes, og det er ærgerligt at se, at regeringen heller ikke på det punkt flytter sig. Tak.

  31. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1642
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. Vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken. S√• er det fru Anita Christensen som ordf√łrer for Dansk Folkeparti.

  32. Anita Christensen (DF)
    Kl. 1642
    Ordf√łrer
    Da vores ordf√łrer ikke kan v√¶re til stede, vil jeg l√¶se hendes tale op.

    Vi er klar over, at det kan v√¶re et meget vanskeligt problem for de mennesker, der ikke kan forlige sig med det k√łn, de er f√łdt med, og som er transseksuelle eller, med et bedre udtryk, transk√łnnede. Det kan v√¶re et problem p√• arbejdet, med familien eller med det omgivende samfunds accept. Derfor er der ogs√• mulighed for efter en meget grundig l√¶gelig vurdering og efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation. Dansk Folkeparti mener, at det fortsat skal v√¶re s√•dan, da der er tale om et stort indgreb b√•de fysisk og psykisk, som jo i sagens natur ikke kan fortrydes.

    I dette forslag vil man fjerne det generelle krav om en overensstemmelse mellem civilretligt k√łn og fornavn. Lad mig sige, at jeg betragter k√łn som noget overordnet naturligt medf√łdt og ikke som en social konstruktion. ¬ß 13 giver dog, som der ogs√• st√•r i forslaget, mulighed for, at man kan g√łre en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, hvis Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderer, at ans√łgerne er transseksuelle eller kan ligestilles hermed. I tvivlstilf√¶lde kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retsl√¶ger√•det.

    Man foresl√•r ogs√•, at transk√łnnede i kraft af et s√¶rligt id-kort gives mulighed for at dokumentere deres identitet uafh√¶ngigt af deres aktuelle fysiske situation. Det forst√•r jeg s√•dan, at man s√•, alt afh√¶ngig af hvad man den p√•g√¶ldende dag har lyst til, enten kan hive det ulige cpr-nummer med mandenavn eller det lige cpr-nummer med kvindenavn frem. Det synes jeg er forvirrende og uhensigtsm√¶ssigt i den verden, vi lever i.

    I Dansk Folkeparti er vi tilfredse med de regler, vi har i dag. Det er en stor og sv√¶r beslutning, men det er heller ikke noget, man blot skal kunne √¶ndre efter behov, lyst eller muligheder. Vi bliver f√łdt med et bestemt k√łn og f√•r et cpr-nummer, som bliver noteret i det Det Centrale Personregister, som er et grundregister, som skal v√¶re i overensstemmelse med kirkebogen. Det skal derfor v√¶re korrekt og med de n√łdvendige oplysninger. Hertil h√łrer efter vores opfattelse ogs√• oplysninger om k√łn, som i en r√¶kke tilf√¶lde er n√łdvendige for en korrekt offentlig forvaltningsud√łvelse.

    Har man, efter de regler, der er i Danmark, gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, bliver man tildelt et nyt cpr-nummer svarende til det nye k√łn. Derfor vil man ogs√• f√• udstedt nye offentlige dokumenter – pas, sygesikringsbevis, k√łrekort osv. Der er ogs√• mulighed for at tage et navn svarende til det nye k√łn. Ogs√• her er Dansk Folkeparti tilfredse med reglerne, som de er nu.

    Samlet set kan Dansk Folkeparti alts√• ikke st√łtte forslaget, hvilket vi heller ikke kunne sidste gang.

  33. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1646
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. Den n√¶ste er den konservative ordf√łrer, og det er fru Vivi Kier.

  34. Vivi Kier (KF)
    Kl. 1646
    Ordf√łrer
    Transk√łnnedes rettigheder er et tema, vi har debatteret mange gange i den her sal.

    Punkt 1 er, at det handler om, at man selv skulle kunne bestemme sit fornavn. Der m√• jeg sige, at den lovgivning, som findes p√• det her omr√•de, og som vi besluttede i sidste samling, g√łr, at det allerede i dag er muligt at v√¶lge et fornavn, hvis man kommer via Sexologisk Klinik. Derfor ser jeg ikke nogen grund til at √¶ndre loven p√• det omr√•de.

    Punkt 2 er et særligt identifikationskort, og også her må jeg sige, at vi har gjort det muligt, at man kan benytte et X i stedet for det almindelige F eller M.

    Punkt 3 og punkt 4 skal g√łre det muligt, at man selv kan bestemme, om man vil have foretaget en k√łnsskifteoperation. Her m√• jeg sige, at jeg synes, det er utrolig vigtigt, at en s√•dan indgribende behandling foreg√•r efter et l√¶gefagligt sk√łn. N√•r den enkelte person v√¶lger at gennemg√• en stor k√łnsskifteoperation, skal det v√¶re en gennemt√¶nkt beslutning. Det er et meget stort og voldsomt indgreb, som vi skal v√¶re helt sikre p√• man ikke kommer til at fortryde.

    Hvor meget sympati man end kan have for den her gruppe mennesker, som bestemt st√•r i en sv√¶r problemstilling, s√• m√• jeg sige, at den nuv√¶rende lovgivning allerede i dag tager h√łjde for navn. Og n√•r det g√¶lder en k√łnsskifteoperation, skal der altid v√¶re en h√łj faglig vurdering, f√łr et s√•dant uigenkaldeligt skifte finder sted.

    Med de ord afviser jeg forslaget.

  35. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1647
    Kort bemærkning
    Der er en kort bemærkning fra hr. Kamal Qureshi.

  36. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1647
    Kort bemærkning
    Jeg bliver bare lige n√łdt til at korrigere ordf√łreren. En ting er selvf√łlgelig uenighederne, men en anden ting er, n√•r der er nogle ting, der i hvert fald er direkte forkerte. Vi l√¶gger s√•dan set op til, at man g√łr det med k√łnsskiftebehandlingerne, operationerne, p√• samme m√•de, som de g√łr i nogle af de andre nordiske lande. Det her er ikke et tagselvbord, vi l√¶gger op til. Vi l√¶gger ikke p√• nogen m√•der op til – og det st√•r der heller ikke i forslaget – at de enkelte personer selv skal kunne afg√łre, om de vil opereres. Vi l√¶gger s√•dan set op til, at de sammen med Sexologisk Klinik f√•r lov til at pr√¶ge det behandlingsforl√łb, der skal v√¶re.

    S√• det synes jeg i hvert fald bare det er vigtigt at f√• korrigeret. Det er ikke s√•dan, at man kan g√• ind fra gaden og sige: Nu vil jeg alts√• gerne have en k√łnsskifteoperation. Det vil vi jo p√• ingen m√•de l√¶gge op til. Vi l√¶gger s√•dan set stadig v√¶k op til, at kompetencen i h√łj grad ligger hos Sexologisk Klinik, men vi vil gerne g√łre det lettere og lempeligere, end det er p√• nuv√¶rende tidspunkt.

  37. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1648
    Kort bemærkning
    S√• er det ordf√łreren.

  38. Vivi Kier (KF)
    Kl. 1648
    Kort bemærkning
    Jeg skal gerne tilkendegive, at det godt kan v√¶re, at jeg fik formuleret mig forkert og sagde linjerne forkert; det tager jeg til efterretning. Jeg kan godt se, at man skriver det her. Og mit svar skal v√¶re, at jeg synes, jeg kan st√• inde for den m√•de, som vi har det p√• omr√•det nu; jeg synes, det er o.k. Jeg har forst√•et, at man i udvalgsbehandlingen gerne vil have, at vi kigger p√•, hvordan de g√łr i andre lande, og som jeg plejer at sige, er jeg altid √•ben for at se p√• forskellige omr√•der i udvalgsbehandlingen. Jeg beklager, at jeg udtrykte mig forkert.

  39. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1649
    Kort bemærkning
    Det kan ske for selv den bedste. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til den konservative ordf√łrer, og s√• g√•r vi til den radikale ordf√łrer, og det er fru Lone Dybkj√¶r.

  40. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1649
    Ordf√łrer
    Da Det Radikale Venstre er medforslagsstiller, st√łtter vi selvf√łlgelig forslaget. Men jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til de enkelte punkter, ogs√• i lyset af de bem√¶rkninger, der har v√¶ret fra ordf√łrerne og m√•ske navnlig fra ministerens side.

    Ministeren sagde, at han som minister ligesom m√•tte st√• ved, at man ikke skulle √¶ndre navneloven igen, da vi lige havde √¶ndret den sidste √•r. Jeg synes alts√•, vi herinde √¶ndrer ret mange ting, som vi lige har √¶ndret, og jeg synes ogs√•, at regeringen p√• visse punkter f√łrer an i den sammenh√¶ng. S√• hvis man skulle anl√¶gge det kriterium, ville ogs√• regeringen f√• noget mindre at lave. Jeg synes ikke, argumentet er s√¶rlig godt. Netop med al den kontakt, der er med andre lande, synes jeg, at det her med, om navne er hank√łn eller hunk√łn alts√• lidt meningsl√łst at h√łre p√•, og derfor synes jeg bare, man skal f√• lov til at kalde sig det, man nu engang har lyst til at kalde sig. Hvor slemt kan det v√¶re?

    Med hensyn til det andet om id-kortet mener ministeren jo, det er nok med passet. Men det er det s√•dan set ikke, for det, der er afg√łrende, hvis man st√•r i lufthaven, er identitetskortet. Der har vi selvf√łlgelig lyttet til, hvad de transk√łnnede selv siger, nemlig at det vil lette deres muligheder betragteligt, hvis de kunne f√• lov til at have det der identitetskort. Og igen m√• man sp√łrge: Hvor slemt kan det v√¶re? Hvad er det, der kan ske, ved at man letter tilv√¶relsen for nogle mennesker? Det synes jeg da ogs√• kan v√¶re et form√•l med vores virksomhed herinde.

    S√• er der s√• sp√łrgsm√•let om det juridiske k√łnsskifte, herunder navnlig personnummeret. Der sagde jeg p√• et tidligere tidspunkt, at jeg s√•dan set havde v√¶ret modstander af det tidligere, fordi jeg mente, at det var meget vigtigt i forbindelse med f.eks. nogle af de ting, som ministeren n√¶vnte, alts√• indkaldelse til forsvaret, i forbindelse med mammografi eller andre interessante ting. Og der er det jo s√•dan, at Sundhedsstyrelsen meddeler CPR allerede i dag h√•ndterer oplysninger ang√•ende k√łnsbestemte indkaldelser uden n√łdvendigvis at bruge den synlige k√łnsmark√łr. Det kan vi jo s√• kigge n√¶rmere p√• under udvalgsarbejdet, men jeg synes dog, at ogs√• det er et vigtigt argument, hvis vi vil lette tilv√¶relsen for nogle mennesker. Det er da klart, at det kan v√¶re meget rart for os andre, hvis vi kigger p√• et eller andet personnummer, at vide, om det er en han eller en hun, men hvor meget betyder det i virkeligheden i det daglige, og b√łr vi i virkeligheden faktisk ikke v√¶re mere beskyttet, end vi er i dag, i forbindelse med personnummeret? Det er jo en temmelig omfattende registrering, der sker med det personnummer, og alts√• ogs√• registrering af ens k√łn.

    S√• er der s√• sp√łrgsm√•let om de forbedrede rettigheder for personer, der gennemg√•r et behandlingsforl√łb. Der er jo ikke nogen af os herinde, der mener, der ikke skal v√¶re tale om et grundigt forl√łb, det er s√•dan set overhovedet ikke det, vi er inde p√•. Det, vi er inde p√•, er m√•den, det g√łres p√•, og med nogle af de sk√¶bner, der er, og nogle af de beretninger, der er fra mennesker, der har v√¶ret i forbindelse med Sexologisk Klinik, synes jeg nok, man kan sige, at der er rum for forbedring. Det m√• da ogs√• v√¶re ministerens holdning, at det m√• v√¶re en meget ligev√¶rdig m√•de, man h√•ndterer det p√•. Med ligev√¶rdig mener jeg ligev√¶rdig over for det menneske, der trods alt √łnsker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation. Det er jo ikke noget, man s√•dan bare lige farer til. Derfor synes jeg, at der skal v√¶re et grundigt forl√łb, og det er der ingen af os, der er uenige om, men jeg synes ogs√•, der skal v√¶re en ligev√¶rdig samtale. Til syvende og sidst er det jo det menneske selv, der m√• afg√łre, om vedkommende vil gennemg√• den ret barske operation, n√•r det kommer til stykket. Det er jo ikke noget, man bare lige farer til.

    Med det, jeg kender til ministeren, vil jeg sige, at jeg gerne s√•, at ministeren frigjorde sig en anelse fra ministeriet i det her og m√•ske gik lidt mere ind i det selv og pr√łvede at leve sig lidt mere ind i, hvad det her betyder, for jeg tror, at vi som samfund er meget formynderiske over for folk, der ikke er mere eller mindre som os selv, og jeg tror, at vi b√łr v√¶re mere √•bne over for, at der findes, om jeg s√• m√• sige, mere end to k√łn; der findes en lang r√¶kke mennesker, som ikke bare lige falder ind i vores traditionelle han/hun-normer.

    Selvf√łlgelig er der sket en udvikling p√• omr√•det, for det er faktisk s√•dan, at man kan st√• her og v√¶re kvinde, det kunne man ikke for et vist antal √•r tilbage, kvinder kan ogs√• tage en uddannelse, og det kunne de heller ikke for en r√¶kke √•r tilbage. Kvinder kan v√¶re m√łdre og forts√¶tte med deres arbejde, og det kunne de heller ikke tidligere. S√• der er sket en vis udvikling i vores opfattelse af ¬Ľhan¬ę og ¬Ľhun¬ę, og nu g√¶lder det om at brede det ud, s√•dan at vi accepterer, at mennesker identificerer sig p√• anden m√•de end kun ved ¬Ľhan¬ę og ¬Ľhun¬ę.

  41. Fjerde n√¶stformand – Helge Adam M√łller
    Kl. 1655
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. S√• er det hr. Per Clausen som ordf√łrer for Enhedslisten.

  42. Per Clausen (EL)
    Kl. 1655
    Ordf√łrer
    Det er jo rigtigt, at debatten om transk√łnnedes rettigheder har v√¶ret rejst her i Folketinget i flere omgange. Enhedslisten har to gange fremsat beslutningsforslag om sagen, og det har vi gjort ud fra den grundl√¶ggende opfattelse, at vi synes, at den meget firkantede opdeling, hvor man ligesom siger, at enten er mennesker m√¶nd, eller ogs√• er de kvinder, har vist sig at v√¶re ude af trit med den m√•de, vores kultur har udviklet sig p√•. Der er faktisk flere og flere mennesker, der selv definerer sig som et eller andet derimellem – eller noget helt tredje. Det kan man selvf√łlgelig v√¶re forundret over, forvirret over, desorienteret over, n√•r man selv mener med nogenlunde sikkerhed at vide, hvilket k√łn man har, men det kunne ogs√• v√¶re udtryk for mangel p√• fantasi, og at systemets og samfundets evne til at f√• os alle sammen til at tilpasse os havde sat sig igennem.

    Det, som er vores grundl√¶ggende opfattelse, er, at samfundet skal give mennesker mulighed for at udfolde sig s√• frit, som det overhovedet er muligt, n√•r det sker p√• en m√•de, der ikke p√• nogen m√•de kan genere og chikanere og √łdel√¶gge livet for andre mennesker. Og det har v√¶ret vores udgangspunkt for at tage debatten op.

    Jeg vil sige, at da vi tog debatten op f√łrste gang, fik vi jo at vide, at al lovgivning var god nok, og at der ikke var nogen grund til at lave noget om. I anden omgang fik vi resultatet med det ber√łmte x-pas, som man jo nu kan konstatere bruges som et argument for ikke at lave yderligere fremskridt. Det var jo helt klart et fremskridt, og jeg mener oven i k√łbet, at det faktisk var et enigt Folketing, der endte med at skrive det ind i en beretning og f√• det p√• plads. Og det synes jeg da er rigtig godt, for det viser da, at tingene udvikler sig, ligesom diskussionen om navneloven sidste √•r jo ogs√• gav et lille fremskridt, og det synes jeg ikke man skal afvise.

    Men alligevel synes jeg, det er sv√¶rt helt at forst√• nogle af de argumenter, der fremf√łres, for hvad er i grunden argumentet for, at et myndigt menneske ikke selv m√• bestemme, hvad vedkommende skal hedde, ud over henvisning til traditioner, hvad selvf√łlgelig kan v√¶re interessant og relevant, men vel n√¶ppe noget afg√łrende argument – synes jeg i hvert fald ikke – og ud over at det er en m√•de, hvorp√• man kan identificere menneskers k√łn? Men det kan man jo sige netop er et argument for, at friheden er n√łdvendig, fordi der er mennesker, der f√łler, at det er st√¶rkt generende, at de skal have et navn, som udsender et signal om en anden k√łnsidentitet end den, de f√łler de har. S√• jeg synes, det er rigtig, rigtig d√•rligt at fastholde en s√• relativt firkantet lovgivning p√• det her omr√•de, hvor man alts√• af myndighederne skal have tilladelse og godkendes som et s√¶rligt menneske med en s√¶rlig k√łnsopfattelse, f√łr man kan f√• mulighed for at v√¶lge det navn, man gerne vil have.

    Det med identifikationskortet synes jeg jo for s√• vidt ligger i forl√¶ngelse af x-passet. Vi fors√łgte at l√łse nogle konkrete praktiske problemer ved at lave det her pas og har s√• bare kunnet konstatere, at der stadig v√¶k eksisterer nogle konkrete problemer, og s√• forst√•r jeg ikke modviljen og uviljen imod ogs√• at f√• l√łst de problemer.

    Enhedslisten har jo ad flere omgange foresl√•et, at man skulle l√łse problemet omkring cpr-nummeret ved at fjerne eller i hvert fald k√łnsneutralisere de sidste fire cifre. Og det er jo rigtigt, som det er blevet sagt af bl.a. fru Lone Dybkj√¶r her i debatten, at det kan man jo g√łre, uden at det forhindrer, at man kan lave udtr√¶k, der g√łr, at man kan indkalde folk til unders√łgelser osv., som er k√łnsspecifikke. De informationer, som omhandler folks k√łn, ligger s√•dan set gemt, og det er bare et sp√łrgsm√•l om, om man synes, det er vigtigt, at det synligg√łres i forhold til de fire sidste cifre. Det var der ikke nogen der syntes var noget problem, dengang man indf√łrte cpr-nummeret – i hvert fald var det uendelig f√•. Nu kan vi bare konstatere, at kulturen i vores samfund har udviklet sig, og s√• synes jeg, at man fordomsfrit skulle g√• ind i det.

    Hvis det s√• ikke er muligt, synes vi da i hvert fald, at det forslag, som vi har v√¶ret med til at frems√¶tte her, er et fors√łg p√• at l√łse nogle af de praktiske problemer, som mennesker kan st√• over for, og forhindre, at folk uds√¶ttes for un√łdvendige ubehageligheder, fordi de g√•r rundt med et kort eller et sygesikringsbevis eller lignende, som udsender et helt forkert signal om, hvilket k√łn de gerne vil opfattes at tilh√łre. Og det giver jo faktisk ubehagelige oplevelser for de mennesker, det vedr√łrer; det h√łrer vi om, og det mener jeg ogs√• fremg√•r af en r√¶kke af de henvendelser, vi har f√•et i Folketingets Sundhedsudvalg, og som jeg er sikker p√• at vi nok skal s√łrge for at ministeren kan f√• anledning til at forholde sig til i det videre udvalgsarbejde.

    S√• er der sp√łrgsm√•let omkring operation p√• Sexologisk Klinik. Oprindelig indtog Enhedslisten jo det standpunkt, at vi s√•dan set ogs√• p√• det omr√•de syntes, at man skulle lade myndige mennesker selv bestemme. Det synes vi grundl√¶ggende og principielt stadig, men vi anerkender ogs√•, at der selvf√łlgelig er tale om en stor, vigtig og v√¶sentlig beslutning, hvor det er rimeligt nok, at samfundet g√•r ind og beskytter den enkelte mod at foretage sig overilede handlinger, selv om vi i virkeligheden nok tror, at der er meget lille risiko for, at der vil v√¶re ret mange eksempler p√•, at folk f√•r foretaget s√•dan en operation uden at t√¶nke sig om, om jeg s√• m√• sige, ved egen kraft. Men vi er med p√•, at der skal v√¶re en proces, som g√łr, at man sikrer sig, at folk har f√•et stillet alle de relevante sp√łrgsm√•l og har f√•et taget stilling til det, der skal tage stilling til.

    Det, vi bare kan konstatere, n√•r vi ser p√• de henvendelser, vi f√•r fra mennesker, som er i kontakt med Sexologisk Klinik, er, at en r√¶kke af henvendelserne absolut ikke er rosende. En r√¶kke af henvendelserne giver udtryk for, at man mener, man bliver m√łdt med fordomme, at man bliver m√łdt med ford√łmmelse, og at man bliver m√łdt med en opfattelse af, at det nok er en sygdom, man skal kureres for, hvis man har den opfattelse, at man vil have gennemf√łrt en k√łnsskifteoperation. Og jeg har da ogs√• den forh√•bning, at vi igennem de dr√łftelser, der kan blive af det her i udvalget, og dr√łftelse af de henvendelser, vi har f√•et, og de svar, vi ogs√• f√•r fra Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen, m√•ske kunne komme frem til, at det ikke altid er ministerens holdning, der er rigtig, at det, der kommer som det officielle svar fra Sexologisk Klinik, ikke n√łdvendigvis er den fulde objektive og korrekte beskrivelse af forl√łbet, men at der godt kan v√¶re noget om snakken, n√•r en r√¶kke mennesker f√łler og oplever, at de bliver rigtig d√•rligt behandlet. Og der kunne patientrettigheder, som i √łvrigt er noget, regeringen smykker sig af, m√•ske v√¶re den rette vej at g√•.

    Vi synes, vi skal have en ordentlig behandling af det her forslag, og så håber vi på, at vi igen kan få nogle forbedringer på det her område. Det er stadig tiltrængt.

  43. Den fg. formand – Bent B√łgsted
    Kl. 1701
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. N√¶ste ordf√łrer er hr. Simon Emil Ammitzb√łll for Liberal Alliance.

  44. Simon Emil Ammitzb√łll (LA)
    Kl. 1701
    Ordf√łrer
    Der er fremsat et forslag om forbedring af transk√łnnedes rettigheder, som er delt op i en r√¶kke hovedpunkter. F√łrst og fremmest skal jeg sige, at Liberal Alliance st√łtter forslaget og st√łtter en forbedring af transk√łnnedes rettigheder.

    I forhold til det f√łrste punkt, der handler om at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt k√łn og fornavn, synes jeg egentlig, det m√•tte v√¶re en smal sag at gennemf√łre det. Alts√•, for nu at sige det, som det er: De f√¶rreste af os ville jo skifte navn til et navn, som identificerede os med et andet k√łn end det, vi har. Jeg tror ikke, at der ville v√¶re stort misbrug, for nu at sige det s√•dan. Det har jeg sv√¶rt ved at forestille mig. Men hvis det betyder noget for nogle, synes jeg s√•dan set godt, at samfundet kunne vise det hensyn, som det er, at det er en mulighed. Der findes allerede i dag en r√¶kke navne, som b√•de m√¶nd og kvinder kan benytte sig af. Jeg har kigget lidt p√• nettet og kan ikke helt finde en pr√¶cis definition, men det kan v√¶re, at ministeren kan oplyse os i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Nogle steder st√•r der 150, og andre steder st√•r der 350, s√• det er sikkert et eller andet sted midt imellem. Det er alligevel et ret p√¶nt antal navne, som allerede er lovlige at have for begge k√łn.

    Jeg kommer til at t√¶nke p√•, dengang vi behandlede navneloven tilbage i 2005, tror jeg, hvor man lavede den store liberalisering, og hvor der ogs√• var nogle, der mente, at nu ville folk komme til at hedde alt muligt vanvittigt, fordi man liberaliserede navneloven. Det tror jeg s√•dan set ikke der er meget der tyder p√•. Der var endda ogs√• en deputation inde i Folketinget, der mente, at prostituerede ville tage navne, som var identiske med ministrenes, hvis man √¶ndrede navneloven dengang. Det har jeg heller ikke set som et st√łrre problem, og jeg mener i virkeligheden, at de problemer, man kan n√¶vne i forbindelse med det her, er, tror jeg, s√•dan set mere fra den humoristiske afdeling end fra den reelle afdeling. Jeg synes, at det vigtigste er, at vi tager hensyn til en lille minoritet, for hvem det vil betyde utrolig meget.

    I forhold til det her med identifikationskortet er der vist i forslaget henvist til, jeg tror, det er nogle britiske erfaringer, som jeg s√•dan set synes at man sagtens kunne overf√łre til Danmark, og derfor synes jeg ogs√•, at det er en ganske fornuftig del. Igen handler det om at tage hensyn.

    I forhold til revisionen af betingelserne for at f√• √¶ndret civilretlig k√łnsstatus og give mulighed for dispensation under hensyn til alder og helbred osv. l√¶gges der igen op til, at man kan l√¶re af andre landes erfaringer. Hvis det her kan fungere i andre nordiske lande uden problemer, har jeg sv√¶rt ved at forestille mig, at det skulle give store problemer i Danmark. Det synes jeg s√•dan set er et meget rimeligt synspunkt. Nu ved jeg godt, at det er s√•dan, at man generelt er bange for at indf√łre ting, som der er i andre skandinaviske lande, eller afskaffe ting, som der er afskaffet i andre skandinaviske lande. Det er vi store tilh√¶ngere af i Liberal Alliance. Vi har dog set, at man p√• dagpengeomr√•det har ladet sig inspirere af den fornuftige politik, der er i andre nordiske lande. Det kunne man jo s√•dan set ogs√• g√łre her. Det ville vi synes var meget rimeligt.

    Det sidste punkt om det her med retningslinjer og opstilling af krav og udarbejdelsen af en tidsplan synes vi ogs√• er fornuftigt. Det er fornuftigt, at vi sikrer, at de mennesker, som skal igennem det her med k√łnsskifte, har en ordentlig retsstilling, og det er s√•dan, jeg opfatter det punkt og den del af forslaget fra forslagsstillerne.

    Alt i alt vil jeg sige, at Liberal Alliance kan st√łtte forslagets fire enkeltdele og derfor ogs√• det overordnede forslag. Jeg m√• sige, at frygten for, at folk i fl√¶ng skulle skifte navn til noget, der umiddelbart ville identificere et andet k√łn, og frygten for, at folk uovervejet skulle skifte k√łn, tror jeg i virkeligheden er sv√¶r at begrunde. Jeg tror, at de fleste af os ville forestille os det som meget, meget store ting for os at skulle foretage det her. I sidste ende mener vi ogs√•, at det m√• v√¶re den enkelte og ikke staten, der er i stand til at tr√¶ffe, hvilket valg der er det rigtige for den enkelte.

    Vi stemmer for.

  45. Den fg. formand – Bent B√łgsted
    Kl. 1706
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. S√• er det ordf√łreren for forslagsstillerne hr. Kamal Qureshi fra Socialistisk Folkeparti.

  46. Kamal Qureshi (SF)
    Kl. 1706
    Ordf√łrer for forslagstillerne.
    Jeg vil gerne starte med at takke for behandlingen af forslaget og selvf√łlgelig takke de partier, der st√•r bag forslaget i f√¶llesskab og ogs√• takke for Liberal Alliances st√łtte til forslaget. Selv om det l√łd, som om regeringspartierne vil stemme imod, er der da i hvert fald nogle √•bninger, som vi m√•ske kan kigge lidt n√¶rmere p√• under udvalgsbehandlingen og se p√• nogle af de problemstillinger, der er.

    Selv om mange af os her i g√•r s√• finansministeren, hr. Claus Hjort Frederiksen, i en lyser√łd kjole – det var selvf√łlgelig sat p√• som et morsomt indslag for at g√łre opm√¶rksom p√• debatten om ligel√łn – skal man bare vide, at det s√•dan set er virkelighed for en del mennesker i det her samfund at have en p√•kl√¶dning, som ikke n√łdvendigvis identitetsm√¶ssigt viser det samme, som det, vi forbinder med det k√łn, vi ser personen have.

    Jeg synes egentlig for mit eget vedkommende, at det at bev√¶ge mig ind p√• det her felt og arbejde med det, har v√¶ret en udfordring. Jeg tror, at vi alle sammen er vokset op med meget fastt√łmrede begreber om, hvad det vil sige at v√¶re en kvinde eller mand, b√•de n√•r det handler om p√•kl√¶dning forbundet med det at have et bestemt k√łn, og n√•r det, som ministeren gjorde opm√¶rksom p√•, handler om at have nogle bestemte navne eller en bestemt m√•de at g√łre tingene p√•. Og vi vokser op med, at det skal v√¶re meget sv√¶rt at kunne skifte mellem de to k√łn og med alle de her i hvert fald meget fastt√łmrede begreber om, hvad det vil sige at v√¶re en mand eller en kvinde.

    Det kan jeg sagtens genkende, fordi jeg selv synes, at det har v√¶ret sv√¶rt at skulle bev√¶ge mig ind p√• det felt og pr√łve at arbejde mig ind p√•, hvordan og hvorledes det foreg√•r. Men efterh√•nden som man bev√¶ger sig ind p√• feltet, ser man jo faktisk den virkelighed. Og √•rsagen til, at det her forslag er fremsat fra forslagsstillernes side, er jo ikke, fordi vi nu syntes, at vi skulle bruge noget af vores eftermiddag p√• at diskutere ingenting, men fordi der faktisk er en minoritet i det her samfund, som har en virkelighed, som er pr√¶get af vold, som er pr√¶get af misforst√•elser, som er pr√¶get af diskrimination, fordi nogle tror, at m√¶nd, der g√•r i kjoler, er til m√¶nd, og andre tror, at m√¶nd, der g√•r i kjoler, er til noget andet.

    Hele den forst√•else af, at den her diskussion om transk√łnnede alts√• er en anden diskussion end den om homoseksualitet og meget andet, har v√¶ret en udfordring. Og det tror jeg faktisk er en proces, som samfundet og vi politikere skal g√• igennem, og som man kan sige er den samme proces, som vi har v√¶ret igennem i forbindelse med de homoseksuelles rettigheder for 20 √•r siden.

    Jeg vil sige, at vi fra vores side har pr√łvet at frems√¶tte det her forslag p√• en s√•dan m√•de, at det har v√¶ret til at g√• til. Jeg kan ikke forst√•, hvorfor det skal v√¶re muligt at kunne skifte navn til Bj√łrn, fordi der er nogle nordiske traditioner forbundet med, at begge k√łn kan have dette navn, mens man ikke m√• skifte navn til Bob, for det er der nogle andre traditioner for.

    Jeg synes ogs√•, at det er underligt, at man ikke m√• have et identifikationskort, s√•dan at hvis det er s√•dan, at man skal henvende sig til posthuset eller et andet sted, kan man sige: Jamen det kan godt v√¶re, at der st√•r J√łrgen i mit pas, men jeg optr√¶der alts√• her som Irene og har noget kvindeligt t√łj p√•.

    Det g√¶lder selvf√łlgelig ogs√• i forhold til operationer. Jeg er glad for, at den konservative ordf√łrer fik rettet det. Vi √•bner jo p√• ingen m√•de op for, at man bare kan tr√¶de ind fra gaden og f√• den her behandling, som man kan i nogle lande i Syd√łstasien. Vi √•bner faktisk op for, at man bev√¶ger sig ind p√• niveau med de andre nordiske lande, s√• det er noget, der bliver noget lempeligere og bliver set noget mere i en sammenh√¶ng og i en forst√•else af den person, som √łnsker behandling, frem for at det er noget med den meget restriktive m√•de, Sexologisk Klinik hidtil har forvaltet sit monopol p√• omr√•det p√•.

    S√• jeg synes s√•dan set, at forslaget er en meget m√•lrettet udgave af de √łnsker til √¶ndringer, som den her lille minoritet l√¶gger op til. Jeg er fuldst√¶ndig enig med hr. Simon Emil Ammitzb√łll om, at ideen om, at der pludselig skulle v√¶re en masse m√¶nd, der g√•r ind og skifter navne til kvindenavne eller det modsatte, er fuldst√¶ndig absurd. Det er jo ikke noget, som kommer til at ske, og det var heller ikke noget, det skete i forbindelse med √¶ndringen af navneloven for nogle √•r siden.

    Jeg synes alt i alt, at n√•r man heroppefra siger, at alt da er godt nok, det fungerer, og vi beh√łver ikke at √¶ndre noget, s√• er det et udtryk for, at man ikke forst√•r, at der faktisk er nogle mennesker i det her samfund, som i ekstrem grad er i klemme, og som faktisk med relativt lette midler, og uden at det koster s√• mange penge, kunne f√• lov til at f√• en tilv√¶relse, som kunne blive mere t√•lelig, end den er med de √łnsker, de har.

    Jeg er glad for opbakningen fra de personer, der står bag forslaget og fra Liberal Alliance, og jeg håber, at vi får nogle gode resultater frem under udvalgsbehandlingen.

  47. Den fg. formand – Bent B√łgsted
    Kl. 1711
    Kort bemærkning
    Tak til ordf√łreren. √ėnsker ministeren ordet? Nej.

    Da der ikke er flere, der √łnsker ordet, er forhandlingen afsluttet.

    Jeg foresl√•r, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

    Det er vedtaget.

Folketingets journal med referat af 1. behandlingen af beslutningsforslaget.