B 168. 26. marts 2010. Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transk√łnnedes rettigheder. Bortfaldt.

Vist 432 gange.
Beslutningsforslag B 168 – Samling: 2009-10 – fremsat den 26. marts 2010 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Denhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Flemming M√łller Mortensen (S), Lone Dybkj√¶r (RV), Margrethe Vestager (RV), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) om forbedring af transk√łnnedes rettigheder.

Resumé
If√łlge forslaget p√•lagdes regeringen at frems√¶tte de n√łdvendige forslag, der forbedrede transk√łnnedes rettigheder ved
  • at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt k√łn og fornavn,
  • at man gav transk√łnnede mulighed for at dokumentere deres identitet uafh√¶ngigt af deres aktuelle fysiske/k√łnslige fremtr√¶den med et s√¶rligt identifikationskort,
  • at der skete en revision af betingelserne for at f√• √¶ndret civilretlig k√łnsstatus og blev givet mulighed for dispensation p√• grund af alder, helbred eller andre s√¶rlige forhold, og
  • at der blev foretaget en revision af retningslinjerne og opstilledes krav om udarbejdelsen af en tidsplan for de personer, der var i et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• et permanent k√łnsskifte, og at der indf√łrtes en klagemulighed.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling den 27. maj 2010 henvist til Sundhedsudvalget.
Der blev ikke skrevet bet√¶nkning, og forslaget blev derfor ikke 2. behandlet af Folketinget. Forslaget bortfaldt med folketings√•rets udl√łb.
Beslutningsforslaget er udarbejdet p√• grundlag af Fem punkter til forbedring af transk√łnnedes forhold af 23. november 2009, som er tiltr√•dt af Trans-Danmark og LGBT Danmark.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transk√łnnedes rettigheder

Folketinget p√•l√¶gger regeringen at frems√¶tte de n√łdvendige forslag, der forbedrer transk√łnnedes rettigheder ved
  1. at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt k√łn og fornavn,
  2. at transk√łnnede i kraft af et s√¶rligt identifikationskort gives mulighed for at dokumentere deres identitet uafh√¶ngig af deres aktuelle fysiske/k√łnslige fremtr√¶den,
  3. at der sker en revision af betingelserne for at f√• √¶ndret civilretlig k√łnsstatus og gives mulighed for dispensation pga. alder, helbred eller andre s√¶rlige forhold, og
  4. at der foretages en revision af retningslinjerne og opstilles krav om udarbejdelsen af en tidsplan for de personer, der er i et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• et permanent k√łnsskifte, og at der indf√łres en klagemulighed.

Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Beslutningsforslaget har til hensigt at im√łdeg√• konkrete problemstillinger, som transk√łnnede oplever i deres hverdag. Overvejende er der tale om problemer, der udspringer af uklarheder omkring den transk√łnnedes udtrykte k√łn. Det kan eksempelvis v√¶re uoverensstemmelse mellem den k√łnsm√¶ssige fysiske fremtoning og den civilretlige k√łnsstatus. Derudover stilles der forslag om forbedring af patientrettighederne for de personer, som gennemg√•r et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet med henblik p√• et permanent k√łnsskifte, og forslag om revision af kravene til k√łnsskifteoperation med henblik p√• k√łnsskifte.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
1. Bedre adgang til at skifte fornavn
I dag er navneloven indrettet s√•dan, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet.¬ß 13 giver dog mulighed for at g√łre undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, hvis

Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderer, at ans√łgeren er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed. I tvivlstilf√¶lde kan der indhentes en supplerende udtalelse fra

Retsl√¶ger√•det, jf. bekendtg√łrelse nr. 923 af 29. september 2009.

Folketingets Sundhedsudvalg afgav den 4. juni 2008 beretning over beslutningsforslag nr. B 65 om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder. Et mindretal i udvalget best√•ende af medlemmerne fra S, SF, RV og EL foreslog, for s√• vidt ang√•r fornavnet, at myndige personer frit skal kunne v√¶lge fornavn.

Svensk navnelovgivning rummer i mods√¶tning til den danske ikke et generelt krav om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. Fornavnet kan dog ikke godkendes, hvis det kan v√¶kke anst√łd eller m√• antages at f√łre til ubehag for den, som skal b√¶re navnet, eller hvis det af anden grund ikke er egnet som fornavn, jf. ¬ß 34 i Namnlag (1982:670). Ved Regeringsr√§ttens dom i m√•l 2893-09 den 28. september 2009 blev det afgjort, at dette ikke forhindrer, at man tager et fornavn, som normalt associeres med det modsatte k√łn.

Forslagsstillerne finder det hensigtsm√¶ssigt at √¶ndre dansk lovgivning s√•ledes, at en √¶ndring af fornavnet ikke skal godkendes af en tredjepart, her Sexologisk Klinik, men at beslutningen i stedet overlades til de myndige personer selv. Der l√¶gges v√¶gt p√•, at en persons navn f√łrst og fremmest tilh√łrer individet og kun i mindst muligt omfang b√łr reguleres af staten. Det tjener derfor ikke noget form√•l at forhindre et navneskifte for en person, der f√łler, at et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, vil v√¶re det rette for den p√•g√¶ldende. Den nuv√¶rende begr√¶nsning udg√łr i stedet en stor psykisk belastning for den person, som ville f√łle sig bedre tilpas med et fornavn, der betegnede det modsatte k√łn, jf. bet√¶nkning over forslag til lov om √¶ndring af navneloven (lovforslag nr. L 107 fra folketings√•ret 2008-09). Ved at en person selv kan bestemme sit fornavn, undg√•r transk√łnnede, der lever som det modsatte k√łn og dermed i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet, endvidere ubehagelige situationer, ved at der bliver overensstemmelse mellem deres fornavn og det k√łn, de fremtr√¶der som.

2. Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte k√łn
Siden juli 2009 har det v√¶ret muligt for personer, der af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes til at v√¶re transseksuelle, men som ikke har skiftet k√łn i civilretlig forstand, at opn√• k√łnsbetegnelsen ¬ĽX¬ę i deres pas. Beslutningskompetencen herfor ligger hos Rigspolitichefen. Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retsl√¶ger√•det, jf. Bekendtg√łrelse nr. 357 af 4. maj 2009 om √¶ndring af bekendtg√łrelse om pas m.v.

P√• trods af denne √¶ndring kommer transk√łnnede, der lever som det modsatte k√łn og dermed i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet, men som ikke √łnsker et egentlig k√łnsskifte, og personer, der er under et behandlingsforl√łb med henblik p√• et permanent k√łnsskifte, ofte ud for situationer, hvor det k√łn, de fremtr√¶der som, ikke er i overensstemmelse med deres identifikationspapirer. Dette kan f.eks. ske ved afhentning af pakker p√• posthuset, i banken, ved kontakt til politimyndigheder og check-in i lufthavne m.m. Disse situationer kan ikke alene v√¶re √•rsag til forvirring, men ogs√• v√¶re baggrund for en dybest set un√łdig f√łlelsesm√¶ssig belastning.

I forbindelse med lanceringen af et nyt id-kort i England fik transk√łnnede fra efter√•ret 2009 mulighed for at f√• to identitetskort: et, som repr√¶senterer det nuv√¶rende civilretlige k√łn, og et, som repr√¶senterer det k√łn, de normalt fremtr√¶der som, jf. Identity cards act secondary legislation: an impact assessment, The Home Office, 2009.

Forslagsstillerne mener, at et selvst√¶ndigt id-kort, hvormed indehaveren kan identificere sig som transk√łnnet, kan forhindre forvirring og ubehagelige situationer i en r√¶kke hverdagssituationer. I till√¶g vurderes det, at samfundets anerkendelse af transk√łnnede og de s√¶rlige udfordringer, som knytter sig til at v√¶re transk√łnnet, har en vigtig signalv√¶rdi. Id-kortet kan udstedes af en kommunal myndighed p√• baggrund af en erkl√¶ring fra egen l√¶ge.

3. Revision af betingelserne for juridisk k√łnsskifte
K√łnsskifte i juridisk forstand indeb√¶rer, at den k√łnsskifteopererede f√•r √¶ndret sit cpr-nummer og dermed sin civilretlige k√łnsstatus. Betingelserne herfor er fastsat i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik p√• k√łnsskifte, jf. sundhedslovens ¬ß¬ß 116 og 117.

For at et juridisk k√łnsskifte fra mand til kvinde skal kunne anerkendes, skal f√łlgende kirurgiske indgreb v√¶re udf√łrt: K√łnskirtlerne skal v√¶re fjernet (orchidektomi), penis skal v√¶re fjernet (penektomi), og s√¶dvanligvis skal der v√¶re foretaget vaginoplastik og tildannelse af k√łnsl√¶ber. Der b√łr endvidere foreligge oplysninger om den p√•g√¶ldendes hormonale status. Ved anerkendelse af et juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en foruds√¶tning for k√łnsskiftet, at b√•de livmoder og begge √¶ggestokke er fjernet. Der b√łr tillige foreligge oplysninger om den p√•g√¶ldendes hormonale status, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte

I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er de danske krav til en k√łnsskifteoperation med henblik p√• k√łnsskifte ganske omfattende. I Finland er kravet, at ans√łgeren skal v√¶re steriliseret eller p√• anden m√•de mangle forplantningsevne, jf. ¬ß 1 i Lag om fastst√§llande av transsexuella personers k√∂nstillh√∂righet. I Sverige er kravet ligeledes kun, at ans√łgeren skal v√¶re steriliseret eller p√• anden m√•de mangle forplantningsevne, jf. Lag (1972:119) om fastst√§llande av k√∂nstillh√∂righet i viss fall. Der henvises i √łvrigt til en gennemgang af g√¶ldende regler og praksis i √łvrige relevante lande, jf.

√Ąndrad k√∂nstillh√∂righet – f√∂rslag till ny lag, Bet√§nkande av K√∂nstillh√∂righetsutredningen Stockholm 2007, SOU 2007:16. Heraf fremg√•r det bl.a., at Storbritannien ikke har et krav om k√łnskorrigerende kirurgi, at Holland stiller krav om fuldst√¶ndig eller delvis k√łnskorrigerende kirurgi og som minimum manglende forplantningsevne, at kravene i Norge indeb√¶rer en k√łnsoperation (kastration), og at kravene i Tyskland indeb√¶rer tildannelse af nye k√łnsorganer.

I forhold til de eksisterende danske regler bem√¶rkes det, at der kan v√¶re transk√łnnede, som af forskellige grunde, f.eks. alder og helbred, ikke √łnsker at gennemg√• en s√• omfattende operation, som der kr√¶ves i dag for at f√• √¶ndret sin civilretslige k√łnsstatus. Som det er i dag, har disse personer ikke mulighed for at opn√• k√łnsskifte i juridisk forstand, uanset om de lever og har levet som deres oplevede k√łn – i overensstemmelse med deres indre k√łnsidentitet – over en lang periode.

Forslagsstillerne finder de g√¶ldende regler uhensigtsm√¶ssige og opfordrer dels til en revision med henblik p√•, at der ikke stilles st√łrre krav til m√¶nd end til kvinder i forbindelse med k√łnsskifte, dels til, at der indf√łres en mulighed for dispensation pga. alder, helbred eller andre s√¶rlige forhold i forbindelse med ans√łgning om √¶ndring af civilretslig k√łnsstatus. Ministeren p√•l√¶gges derfor at revidere de nug√¶ldende danske regler med henblik p√• at lade disse tiln√¶rme sig de lempeligere regler, som er g√¶ldende i visse andre lande.

4. Forbedrede rettigheder for personer, der gennemg√•r behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik
I dag er Sexologisk Klinik i K√łbenhavn det eneste behandlingssted for transk√łnnede, der √łnsker at s√łge om og gennemg√• k√łnsskifteoperation. Et behandlingsforl√łb, som ender med en k√łnsskifteoperation og efterf√łlgende juridisk k√łnsskifte, er imidlertid et langstrakt forl√łb af minimum 2 √•rs varighed, jf. svar p√• REU alm. del – sp√łrgsm√•l 858 fra folketings√•ret 2008-09, og ofte forbundet med stor psykisk belastning. Forslagsstillerne finder det derfor vigtigt, at den transk√łnnedes behov tilgodeses bedst muligt i dette forl√łb.

I dag udarbejder Sexologisk Klinik ikke en tidsplan for det behandlingsforl√łb, den transk√łnnede skal gennemg√•. Den transk√łnnede kender derfor ikke proceduren eller tidshorisonten for en afg√łrelse af, hvorvidt deres √łnske om et k√łnsskifte kan im√łdekommes.

I Finland er der, jf. ¬ß 4 i Lag om fastst√§llande av transsexuella personers k√∂nstillh√∂righet, krav om, at der sammen med patienten skal udarbejdes en behandlingsplan over behandlingen og dens gennemf√łrelse.

Forslagsstillerne √łnsker, at der udarbejdes en tidsplan for behandlingsforl√łbet for de personer, der kommer i behandling p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• at opn√• k√łnsskifte. Tidsplanen skal indeholde oplysninger om, hvad der skal bruges af relevant dokumentation til belysning af personens k√łnsidentitet, og hvilke behandlinger og unders√łgelser den transk√łnnede skal igennem, og en plan for gennemf√łrelsen af den fulde behandling.

Ministeren for sundhed og Forebyggelse oplyste i sit svar til retsudvalget p√• REU alm. del – sp√łrgsm√•l 858 (2008-09) vedr√łrende tidshorisonten for et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik, at: ¬ĽP.t. er observationsperioden f√łr hormonordination 1 √•r, og observationsperioden efter henvisning til hormonbehandling er 1 √•r. Herefter kommer sagsbehandling i Sundhedsstyrelse/Retsl√¶ger√•d, som varer 2 – 3 m√•neder, og i nogle tilf√¶lde l√¶ngere. Herefter kommer ventetid p√• kirurgisk behandling, og da k√łnsskifteoperationer ikke er omfattet af ventetidsgarantien, kan den v√¶re lang, dvs. 2 – 12 m√•neder. Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med k√łnskorrektion, vil derfor minimum v√¶re 2 √•r og 4 m√•neder.¬ę

Forslagsstillerne g√łr opm√¶rksom p√•, at organisationerne Trans-Danmark – Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, Transvestitforeningen i Danmark (TID) og Landsforeningen for b√łsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) oplyser, at behandlingsforl√łbet ofte str√¶kker sig v√¶sentligt l√¶ngere end den anf√łrte minimumsperiode og i √łvrigt √łnsker behandlingstiden gjort kortere.

Forslagsstillerne bem√¶rker s√¶rskilt vedr√łrende k√łnshormonordination, at man i Danmark med en observationsperiode p√• 1 √•r ligger et godt stykke over den minimumsgr√¶nse p√• 3 m√•neder, som anbefales i de internationalt anerkendte Standards of Care udformet af World Professional Association For Transgender Health. Det er retningslinjer, som behandlingen af transseksuelle p√• Rigshospitalets Sexologiske Klinik siges at v√¶re i overensstemmelse med, jf. ministeren for sundhed og forebyggelses var p√• SUU alm. del – sp√łrgsm√•l 224 (2007-08, 2. samling).

Forslagsstillerne √łnsker en gennemgang af, om den trinvise og samlede tidshorisont for transk√łnnede, der skal gennemg√• et udredningsforl√łb med henblik p√• et k√łnsskifte ved Sexologisk Klinik, er tilfredsstillende. S√•ledes noterer forslagsstillerne sig, at der p√• den ene side m√• varetages et hensyn til, at k√łnsskifteoperationen i sig selv er et omfattende indgreb, som skal foretages med varsomhed, og hvor staten har et medansvar for, at der ikke beg√•s uoprettelige fejl. P√• den anden side skal der ogs√• varetages et hensyn til den transk√łnnedes personlige velv√¶re og den psykiske belastning forbundet med at v√¶re ¬Ľfanget i den forkerte krop¬ę.

If√łlge pkt. 3.1 i Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte tr√¶ffer Sundhedsstyrelsen sin afg√łrelse ud fra en erkl√¶ring afgivet af Sexologisk Klinik, efter at den har v√¶ret forelagt for Retsl√¶ger√•det og efter h√łring af den, der √łnsker k√łnsskifteoperationen.

Indenrigs- og Sundhedsministeren har i svaret p√• sp√łrgsm√•l 33 til beslutningsforslag nr. B 142 om transeksuelles/transk√łnnedes retttigheder fra Folketings√•ret 2006-07 oplyst f√łlgende om ankemulighederne: ¬ĽSundhedsstyrelsens afg√łrelse om tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Sundhedsstyrelsens afg√łrelse vil kunne undergives domstolspr√łvelse.¬ę

I betragtning af at en k√łnsskifteoperation vedr√łrer hele personens identitet og fremtid, finder forslagsstillerne det problematisk, at der i dag ikke eksisterer en ankemulighed for personer, som har f√•et afslag p√• en k√łnsskifteoperation. Ministeren p√•l√¶gges derfor at udarbejde en ankemulighed for personer, som modtager afslag p√• deres √łnske om en k√łnsskifteoperation.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i sin helhed hos Folketinget.