B 50. Bilag 6. Spgsm. 7. √Öbent brev af 13. marts 2010 om Brian Mikkelsens udtalelser under 1. behandlingen.

Vist 230 gange.

Retsudvalget modtog den 13. marts 2010 kopi af et åbent brev til justitsministeren, og daværende justitsminister, Brian Mikkelsens udtalelser under 1. behandlingen om beslutningsforslag B 50 РSamling: 2009-10 Рom en styrket indsats mod hadforbrydelser.
Retsudvalget stillede den 17. marts 2010 sp√łrgsm√•l nr. 7 om skrivelsen til justitsministerer, Lars Barfoed, der i mellemtiden var blevet justitsminister, og som svarede den 19. februar 2010.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

√Öbent brev til Justitsminister (JM) Lars Barfoed.
13/3 2010

Vedr.: Beslutningsforslag B 50 om styrket indsats mod hadforbrydelser, fremsat af SF.
Ref.: Deres sags nr.: 2010-995-4167

Kære Lars Barfoed

Jeg finder det personligt dybt kr√¶nkende, at landets h√łjeste myndighed for retf√¶rdighed og sikring af borgerne mod overgreb, fastholder at beskylde mig for at udstille min seksualitet offentligt, n√•r jeg i al fredsommelighed blot √łnsker at udtrykke et k√łn, der ikke er i overensstemmelse med mit biologiske k√łn.

Ved √•bent brev af 31/1 2010 til den forrige JM Brian Mikkelsen, har jeg p√•peget det forkerte i at rubricere personer med k√łnsidentitetsforstyrrelser under betegnelsen “seksuelle orientering“. Synspunktet er dokumenteret med henvisning til de g√¶ldende diagnostiske kriterier for henholdsvis transseksuelle og transvestitter i ICD 10 (International Classification of Diseases udarbejdet af WHO). Der er refereret til nye internationale rapporter, som netop besk√¶ftiger sig med transk√łnnedes retssikkerhed, hvoraf det ligeledes fremg√•r, at transk√łnnethed ikke er omfattet af begrebet “anden seksuelle orientering“.

I henvendelsen har jeg ogs√• redegjort for hvilke konsekvenser, det kan have for transk√łnnede at blive rubriceret inden for en minoritet, de ikke tilh√łrer. Endvidere har jeg p√•peget de s√¶rlige forhold, der er forbundet med at v√¶re transk√łnnet – at vores mulighed for leve i overensstemmelse med vores k√łnsidentitet indeb√¶rer, at vi umiddelbart er eksponeret i det offentlige rum. Endelig har jeg argumenteret for hvordan disse forhold i forening kan betyde, at en i forvejen s√•rbar gruppe bliver endnu mere udsat end det kunne og burde v√¶re tilf√¶ldet.

Jeg har nu f√•et svar fra Justitsministeriet, hvori forhenv√¶rende JM Brian Mikkelsens udtalelser under f√łrste behandlingen af beslutningsforslag B 50, om en styrket indsats mod hadforbrydelser, forsvares. I begrundelsen for at fastholde, at transk√łnnede rubriceres under seksuelle orientering, refereres til forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1 fra 1987, hvor forbud mod diskrimination mod homoseksualitet blev omfattet af loven. Som bem√¶rkning til loven anf√łres, at ogs√• anden form for seksuelle orientering er omfattet, og som eksempel p√• anden seksuelle orientering er n√¶vnt transvestisme. Der er ikke anf√łrt referencer, der underst√łtter eksemplet.

Jeg finder det dybt betænkeligt at Justitsministeriet fastholder sin beskyldning om, at jeg udstiller min seksualitet offentligt, ved at referere til en tilfældig bemærkning til en 23 år gammel lov, frem for at forholde sig til internationalt gældende kriterier og definitioner. Havde Justitsministeriet valgt at gå bare 20 år længere tilbage, kunne man med samme ret have beskyldt mig for at forstyrre den offentlige orden og buret mig inde.

Dette er pr√¶cis det, det handler om. Hvis man reelt √łnsker at beskytte minoriteter og udsatte grupper i lovgivningen, m√• den som anden lovgivning vare pr√¶cis og entydig, og ikke basere sig p√• tilf√¶ldige l√łsrevne citater, som for l√¶ngst er overhalet af ny viden. Det er den slags der virkelig danner grobund for uretf√¶rdig behandling i retssystemet og dermed samfundet.

Jeg bliver derfor n√łd til i forbindelse med den videre behandling af beslutningsforslag B 50 at sp√łrge dig som justitsminister, om den ovenfor n√¶vnte bem√¶rkning til √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 stk. 1 fra 1987 har en h√łjere sandhedsv√¶rdi end den internationalt – og ogs√• i Danmark – i 2010 anvendte klassifikation i ICD 10 og i bekr√¶ftende fald, hvilken videnskabelig baggrund bem√¶rkningen fra 1987 i s√• fald er baseret p√•. Eller om Justitsministeriet har kompetence til √¶ndre diagnostiske kriterier, og i s√• fald hvilke pramisser man har valgt i den aktuelle sag.

Bilag 1 indeholder relevante uddrag af ICD 10 med mine kommentarer.

Med venlig hilsen

Referencer
  1. ICD 10 International Classification of Diseases. World Health Organization. WHO, version 2007. Chapter V Mental and behavioural disorders (F00-F99) Disorders of adult personality and behaviour(F6-]F69)
  2. Sexual Orientation, GenderIdentity and International Human Rights Law: Contextualising the Yogyarkarta Principles Michael O’Flaherty and John Fisher. [Ny URL: http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/). Tina Thranesen.]
  3. Human Rights and Gender Identity Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights 2009 (https://rm.coe.int/0900001680695d3c. [Ny url. Den 3. juni 2018. Tina Thranesen.]

Bilag 1
Uddrag af ICD 10 International Classification of Diseases, udarbejdet af World Health Organization – WHO.
Der ses intetsteds i beskrivelserne at særlig seksuelle orientering er et kriterium for hverken transseksualisme eller transvestisme.

I F64.1 kan man derimod direkte l√¶se at “fetishistic transvestism (F65.1)” er et eksklusionskriterium for betegnelsen. For yderligere at understrege det ikke tilstedev√¶rende seksuelle element, er der direkte anf√łrt “at seksuel ophidselse i forbindelse med omkl√¶dningen” ikke indg√•r som kriterium.

Endelig er seksuelle forstyrrelser og orienteringer samlet under deres egne overordnede punkter (F65 og F66).
F64 Gender identity disorders
F64.0 Transsexualism
A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
64.1 Dual-role transvestism
The wearing of clothes of the opposite sex for part of the individual’s existence in order to enjoy the temporary experience of membership of the opposite sex, but without any desire for a more permanent sex change or associated surgical reassignment, and without sexual excitement accompanying the cross-dressing.

Gender identity disorder of adolescence or adulthood, nontranssexual type

Excludes: fetishistic transvestism (F65.1)

(Min understregning)

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2010, jf. B 50 ‚Äď bilag 6.

[Til indhold] Svaret
Det fremgår af henvendelsen, at xx ikke er enig i de udtalelser om anvendelsesområdet for straffelovens § 81, nr. 6, som daværende justitsminister Brian Mikkelsen kom med under 1. behandlingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50.

Der kan i den forbindelse henvises til Justitsministeriets besvarelse af 19. februar 2010 af sp√łrgsm√•l nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedr√łrende beslutningsforslag nr. B 50.

Som anf√łrt i den n√¶vnte besvarelse fremg√•r det af forarbejderne til straffelovens ¬ß 81, nr. 6, at anvendelsesomr√•det for bestemmelsen skal forst√•s i overensstemmelse med anvendelsesomr√•det for straffelovens ¬ß 266 b.
Det fremg√•r endvidere, at der med udtrykket ‚ÄĚseksuelle orientering‚ÄĚ efter forarbejderne til ¬ß 266 b ikke blot menes homoseksualitet, men ogs√• andre former for seksuelle orientering. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuelle orientering er n√¶vnt ‚ÄĚtransvestitisme‚ÄĚ. Der henvises n√¶rmere til Folketingstidende 1986-87, Till√¶g A, spalte 4176 (om straffelovens ¬ß 266 b) og Folketingstidende 2003-04, Till√¶g A, side 3322 (om straffelovens ¬ß 81, nr. 6).

De n√¶vnte forarbejder var baggrunden for, at den dav√¶rende justitsminister under 1. behandlingen af B 50 ‚Äď med henvisning til udtrykket ‚ÄĚseksuelle orientering‚ÄĚ i ¬ß 81, nr. 6 ‚Äď gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastsl√•r, at det i almindelighed skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transk√łnnet/transperson.

Jeg er enig i det anf√łrte om anvendelsesomr√•det for straffelovens ¬ß 81, nr. 6. Der ligger imidlertid ikke heri en afstandtagen fra de diagnostiske kriterier fra WHO vedr√łrende transseksualitet og transvestitisme, der er omtalt i sp√łrgsm√•let.

Jeg finder anledning til at understrege, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt, at en person bliver udsat for vold og chikane på grund af, at vedkommende f.eks. er transvestit eller transseksuel. Det er imidlertid i den forbindelse min opfattelse, at der med straffelovens § 81, nr. 6, er sikret et tilstrækkeligt grundlag for, at domstolene ved strafudmålingen kan lægge vægt på, at forbrydelsen har baggrund i sådanne forhold.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen – bilag nr. 6.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.