B 50. 10. november 2009. Beslutningsforslag om en styrket indsats mod hadforbrydelser. Bortfaldt.

Vist 163 gange.
Forslag til folketingsbeslutning ‚Äď B 50 Samling: 2009-10 – om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser) fremsat den 10. november 2009 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF). beslutningsforslaget.

Resumé
If√łlge forslaget p√•lagdes regeringen at sikre, at

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen den 26. januar 2010 henvist til Retsudvalget.
Der blev ikke skrevet beretning, og forslaget blev derfor ikke 2. behandlet af Folketinget. Forslaget bortfaldt med folketings√•rets udl√łb.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet,
etnicitet m.v. (hadforbrydelser)

Folketinget p√•l√¶gger regeringen inden udgangen af indev√¶rende folketings√•r at sikre, at politiet indsk√¶rpes pligten til at unders√łge motivet i forbindelse med potentielle hadforbrydelser, at frems√¶tte forslag til √¶ndring af straffelovens ¬ß 81, nr. 6, at oprette en ny task force under rigspolitiet, som vil r√•dgive i forbindelse med hadforbrydelser, at tilse, at der iv√¶rks√¶ttes en ordentlig registrering af hadforbrydelser i Danmark, og at styrke indsatsen p√• offersiden gennem anvendelse af konfliktr√•d og en forbedret vejledning.

Bemærkninger til forslaget
Formål
Forbrydelser, som er motiveret med udgangspunkt i offerets k√łn, seksualitet, religion, etnicitet, alder eller handicap m.v. er s√¶rlig grove forbrydelser. Beslutningsforslaget betegner p√•g√¶ldende forbrydelser som hadforbrydelser. Hadforbrydelser er ikke blot et angreb p√• en bestemt person, men et angreb p√• en bestemt livsf√łrelse eller en bestemt gruppe af menneskers ret til at indg√• i samfundet. Hadforbrydelser er desuden kendetegnet ved, at det er vilk√•rlige personer, der med udgangspunkt i f.eks. seksuel orientering eller etnicitet er i risiko for at blive ramt.

Der findes ingen fyldestg√łrende oversigter over omfanget af hadforbrydelser i Danmark. Der er dog forskellige unders√łgelser og rapporteringer fra relevante organisationer, som viser, at minoritetsgrupperinger er s√¶rlig udsatte, n√•r det kommer til risikoen for at blive udsat for vold, trusler eller andre forbrydelser.

I statistikkerne over domsfældelser figurer hadforbrydelser yderst sjældent. Forklaringen er dels, at der er mange forbrydelser, som ikke anmeldes, dels at de kun sjældent behandles som hadforbrydelser. Da der således er et stort gab mellem den faktiske kriminalitet og antallet af domsafsigelser, mener forslagsstillerne, der er behov for en generel opprioritering af indsatsen imod hadforbrydelser.

Hadforbrydelser i Danmark
I juni 2009 er CASA udkommet med en rapport, som viser, at homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnede (LGBT), er s√¶rlig udsat for vold og trusler. If√łlge en unders√łgelse har 12 pct. fra LGBT-gruppen v√¶ret udsat for vold eller trusler inden for de seneste 12 m√•neder, imens tallet er 7 pct. blandt heteroseksuelle, jf. ¬ĽLige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r¬ę kapitel 11, CASA, juni 2009. Transk√łnnede er mest udsatte. Der er ikke tal for, i hvilke situationer vold og trusler opst√•r, eller hvem som er gerningsm√¶ndene. En EU-unders√łgelse indikerer dog, at hvor der er tale om hadforbrydelser p√• baggrund af seksuel orientering, er det som oftest grupper med etnisk majoritetsbaggrund, som st√•r bag forbrydelsen, jf. ¬ĽThe social situation concerning homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark¬ę side 6, Danish Institute for Human Rights, marts 2009.

Unders√łgelser indikerer desuden, at de personer fra LGBT-gruppen, som er relativt udadvendte og √•bne omkring deres seksualitet eller k√łn er mere udsatte end LGBT-gruppen generelt. Dette kan tyde p√• en intolerance i f.eks. nattelivet, jf. ¬ĽLige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r¬ę kapitel 11, CASA, juni 2009.

En EU-unders√łgelse, som netop har unders√łgt forholdene for immigranter og etniske minoritetsgrupperinger i de europ√¶iske lande, [1] understreger, at hadforbrydelser er et reelt problem i Danmark. I Danmark har man fokuseret p√• to grupper: somaliere og tyrkere. Her rapporterer 31 pct. af de adspurgte herboende somaliere, at de inden for de seneste 12 m√•neder er blevet udsat for en racistisk motiveret forbrydelse. Forbrydelse d√¶kker her over berigelses- og voldsforbrydelse og grov chikane.

Den europ√¶iske unders√łgelse inkluderer lande som Rum√¶nien og Rusland, der normalt betragtes som lande med forholdsvis store problemer med diskrimination af etniske mindretal. Alligevel er somaliere i Danmark den gruppe i unders√łgelsen, som er den tredje mest udsatte i forhold til racistisk motiverede forbrydelser, jf. ¬ĽEU-MIDIS at a glance, Introduction to the FRA’s EU-wide discrimintion survey¬ę side 10-11, European Union Agency for Fundamental Rights.

Langt de fleste hadforbrydelser anmeldes ikke til politiet. Det er der flere √•rsager til. Men det er sl√•ende, at 80 pct. af de herboende somaliere ikke kender til en organisation, hvor man kan henvende sig for at f√• r√•d og vejledning i tilf√¶lde af diskrimination. I Sverige har man et landsd√¶kkende netv√¶rk af centre, hvor man kan henvende sig vedr√łrende diskrimination, hvorfor det tilsvarende tal er nede p√• 59 pct., jf. ¬ĽEU-MIDIS at a glance, Introduction to the FRA’s EU-wide discrimintion survey¬ę side 7, European Union Agency for Fundamental Rights.

Med direkte henvisning til Danmark, hvor somaliere er s√¶rlig udsat for hadforbrydelser, og hvor der samtidig er en lav grad af rapportering, konkluderer EU-unders√łgelsen, at der er behov for yderligere tiltag, jf. ¬ĽData in Focus Report-Muslims¬ę side 12, European Union Agency for Fundamental Rights.

Eksisterende lovgivning og domsfældelser
Straffelovens ¬ß 81,nr. 6, angiver det som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis ¬Ľgerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuel orientering eller lignende¬ę. Der bliver imidlertid f√łrt meget f√• sager med udgangspunkt i n√¶vnte bestemmelse. I alt er der registreret ti sager i l√łbet af 2007, jf. ¬ĽRedeg√łrelse om anvendelse af straffelovens ¬ß 81,nr. 6, og nr. 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v.¬ę, Rigsadvokaten april 2008.

Som ovenst√•ende antyder, er det meget lille antal sager langtfra d√¶kkende for det antal af hadforbrydelser, der beg√•s i Danmark. If√łlge Rigsadvokaten er der flere √•rsager til, at der ikke er flere domsafsigelser, der henviser til ¬ß 81,nr. 6, herunder at det retsligt set ikke er muligt at f√łre bevis for gerningsmandens motiv, eller at motivet for forbrydelsen ikke har spillet en rolle i retssagen. Hertil kommer den manglende indrapportering til politi og organisationer.

Forslagsstillerne noterer sig, at politiets nye sagsbehandlingssystem, der er under udarbejdelse, vil give mulighed for, at politiet og anklager ved enhver anmeldelse kan krydse af, hvorvidt der muligvis er tale om en

hadforbrydelse, jf. REU – alm. del svar p√• sp√łrgsm√•l 663 (2008-09). Det er et positivt skridt, som dog kun kan forventes at f√• en reel effekt, hvor det f√łlges op med uddannelse og etableringen af procedurer til systematisk behandling af de sager, hvor offeret, gerningsmanden eller vidner indikerer, at der er tale om en hadforbrydelse.

En styrket indsats imod hadforbrydelser
Forslagsstillerne mener, der skal slås hårdt ned på forbrydelser, som er motiveret af offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering el.lign. Forslagsstillerne finder det aldeles utilfredsstillende, at de muligheder, der allerede foreligger i lovgivningen, ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang. Den nuværende situation er udtryk for en ringe retssikkerhed for de personer, der udsættes for hadforbrydelser.

Forslagsstillerne vil p√• den baggrund komme med f√łlgende forslag:
Bedre anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6
§ 81, nr. 6, anvendes i dag ikke i et omfang, som tilnærmelsesvist afspejler antallet af begåede hadforbrydelser. Det vil sige, at der et ukendt antal voldsmænd, som ikke får den straf de fortjener, men slipper for billigt.

Derfor vil forslagsstillerne foresl√• f√łlgende:
  1. Justitsministeren p√•l√¶gges at indsk√¶rpe politiets pligt til at unders√łge motivet i forbindelse med potentielle hadforbrydelser. I tilf√¶lde hvor offeret, gerningsmanden eller vidner indikerer, at der er tale om en hadforbrydelse, skal motivet for forbrydelsen unders√łges n√¶rmere. Justitsministeren bedes tilse, at der iv√¶rks√¶ttes en landsd√¶kkende handlingsplan for at √łge politiets opm√¶rksomhed p√• og kompetencer til at h√•ndtere hadforbrydelser. Handlingsplanen skal indeholde tiltag, som sikrer, at der indsamles den n√łdvendige dokumentation for at f√łre en sag i henhold til straffelovens ¬ß 81,nr. 6.
  2. Der oprettes en task force under rigspolitiet, som orienteres og om n√łdvendigt inddrages i alle tilf√¶lde, hvor der vurderes at kunne v√¶re tale om en hadforbrydelse, og/eller hvor ofret eller n√¶rtst√•ende vidner mener, der er tale om en hadforbrydelse. Taskforcen rummer specialiseret personale og yder r√•dgivning til politiet og anklagemyndigheden i forhold til at efterforske og rejse sager i forbindelse med hadforbrydelser. Den egentlige efterforskning m.m. foretages ude i politikredsene.

Bedre registrering
I dag er registreringen og f√łlgelig vores viden om omfanget og karakteren af hadforbrydelser utilstr√¶kkelig. Med henblik p√• at fremme en fokuseret indsats √łnsker forslagsstillerne en forbedret registrering.

Derfor opfordrer forslagsstillerne til f√łlgende:
  1. Der oprettes et permanent register, som registrerer hadforbrydelser, der er f√łrt til doms. Oplysninger om sager, der ikke er f√łrt til doms, registreres ligeledes, men uden at der kan foretages en kobling til sigtede. Registerets form√•l er at f√• et tydeligere billede af omfanget og karakteren af de hadforbrydelser, som beg√•s. Politikredsene har ansvaret for at indberette sager. Registeret skal ligge hos den foresl√•ede task force under rigspolitiet.
  2. Relevante organisationer s√•som Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske, Dokumentations- og R√•dgivningscentret om Racediskrimination, Institut for Menneskerettigheder m.v. skal underst√łttes i deres arbejde for at dokumentere omfanget af hadforbrydelser i Danmark. Justitsministeren p√•l√¶gges at tilse, at der gives midler til driften af et f√¶lles registreringssystem, der tager udgangspunkt i ofrene og deres oplevede kriminalitet. Det skal ikke v√¶re muligt at registrere p√•st√•ede gerningsm√¶nd ved navn eller andre oplysninger, som kan anvendes til at identificere de p√•g√¶ldende.

Straffelovsændring
Forslagsstillerne finder, at der er behov for en tilf√łjelse til straffelovenstraffeloven i forhold til hadforbrydelser. Forslagsstillerne √łnsker med dette beslutningsforslag at p√•l√¶gge ministeren, at frems√¶tte et lovforslag om √¶ndring af straffelovens ¬ß 81,nr. 6.

I ¬ß 81, nr. 6, tilf√łjes, at hvor gerningen har baggrund i k√łn, alder eller handicap, er det en sk√¶rpende omst√¶ndighed p√• linje med tro, seksuel orientering, etnicitet m.v. Handicappede repr√¶senterer en generelt udsat gruppe i vores samfund, og med lov√¶ndringen styrkes deres retsstilling. ¬ĽK√łn¬ę medtages s√¶rlig med henblik p√• transk√łnnede og skal s√•ledes ikke anvendes i bred forstand til at d√¶kke diverse forbrydelser som f.eks. udf√łres af m√¶nd imod kvinder.

Offerhensyn
Forslagsstillerne √łnsker at styrke ofrenes retsstilling og mulighed for at bearbejde den forbrydelse, som de har v√¶ret offer for. At blive udsat for en hadforbrydelse er ikke blot et angreb p√• ens person, men p√• ens livsf√łrelse og eksistens. Dertil kommer, at den tilf√¶ldighed, hvormed man bliver udsat for forbrydelsen, kan avle en stor frygt og usikkerhed

Forslagsstillerne √łnsker f√łlgende:
  1. I det omfang offer og gerningsmand indvilger heri, gives der mulighed for, at sagerne som supplement til den almindelige rettergang henvises til konfliktr√•d. Erfaringerne fra andre lande viser, at muligheden for at konfrontere gerningsmanden og h√łre om dennes motiv til f.eks. et overfald kan v√¶re et vigtigt led i offerets bearbejdning. I till√¶g hertil er der indikationer p√•, at konfliktr√•d kan mindske gentagen kriminalitet.
  2. Regeringen p√•l√¶gges at unders√łge en model for, hvordan man kan styrke r√•dgivningen og vejledningen af personer, som uds√¶ttes for hadforbrydelser og diskrimination. Forslagsstillerne opfordrer til, at man indt√¶nker organisationer som LBL, DRC m.v. Form√•let er at sikre en h√łjere grad af indrapportering af hadforbrydelser.

Oplysningsindsats
hadforbrydelser udspringer af manglende tolerance og er således rodfæstet i gerningsmandens holdninger til bestemte grupper i samfundet.

Forslagsstillerne √łnsker, at der udarbejdes materiale til, at man i folkeskolen diskuterer opfattelser af k√łn, seksualitet, etnicitet ud fra et diskriminations- og ligestillingsperspektiv.

Skriftlig fremsættelse
Kamal Qureshi (SF):
Som ordf√łrer for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at frems√¶tte:
Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i √łvrigt til de bem√¶rkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format i Folketingstidende.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] EU-MIDIS at a glance. Introduction to the FRA’s EU-wide discrimination survey. European Union Agency for Fundamental Rights.
    Diskriminationsunders√łgelse fra 2009 udf√¶rdiget af European Union Agency for Fundamental Rights ‚Äď FRA. (Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder).