B 56. Referat af 1. behandling i Folketinget den 26. januar 2010.

Vist 103 gange.
Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 56 om at √¶ndre √¶gteskabslovgivningen, s√• den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par af Simon Emil Ammitzb√łll (LA) m.fl. fandt sted tirsdag den 26. januar 2009 fra kl. 2135 til kl. 2258 som punkt 11 p√• dagsordenen.
Som afslutning på debatten blev beslutningsforslaget oversendt til Retsudvalget til videre behandling.

Partiernes stillingtagen til beslutningsforslaget

Partinavn og ordf√łrer Ja/nej til forslaget
Det Konservative Folkeparti (regeringsparti) – Ordf√łrer, Tom Behnke. Nej
Venstre (regeringsparti) – Karsten Nonbo p√• vegne af ordf√łreren,
Louise Schack Elholm ikke har mulighed for at være til stede.
Nej
Liberal Alliance (forslagsstiller) – Ordf√łrer, Simon Emil Ammitzb√łll. Ja
Socialdemokratiet – Ordf√łrer, Flemming M√łller Mortensen. Ja
Dansk Folkeparti – Ordf√łrer, Jesper Langballe. Nej
Socialistisk Folkeparti – SF Ordf√łrer, Kamal Qureshi. Ja
Det Radikale Venstre – Ordf√łrer, Lone Dybkj√¶r. Ja
Enhedslisten – Ordf√łrer, Per Clausen. Ja

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:
Forslag til folketingsbeslutning om at √¶ndre √¶gteskabslovgivningen, s√• den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle par af Simon Emil Ammitzb√łll (LA) m.fl.

Kl. 2135
Forhandling
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Kl. 2135
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Form√•let med beslutningsforslaget er at indf√łre en √¶gteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle, s√• alle, der indg√•r √¶gteskab, opn√•r samme rettigheder og bliver p√•lagt samme pligter. Forslaget svarer i vidt omfang til beslutningsforslag nr. B 76 og lovforslag nr. L 67, som blev behandlet her i Folketinget i henholdsvis 2007 og 2008. Beslutningsforslagets tema har alts√• allerede flere gange v√¶ret grundigt diskuteret i salen.

Som bekendt fik vi i 1989 loven om registrerede partnerskab, og dermed blev registrerede partnere, med visse undtagelser, sidestillet med √¶gtef√¶ller. Siden er der gennemf√łrt en r√¶kke √¶ndringer af lovgivningen, som yderligere har begr√¶nset forskellene i retsstillingen for henholdsvis registrerede partnere og √¶gtef√¶ller. Senest blev partnerskabsloven √¶ndret i 2004, s√• alle √¶gteskabslovens regler om indg√•else af √¶gteskab, bortset for muligheden for vielse, nu g√¶lder ved indg√•else af registrerede partnerskab. Ogs√• reglerne i adoptionsloven er blevet √¶ndret, s√• det nu er muligt for registrerede partnere at stedbarnsadoptere et barn allerede fra f√łdslen, n√•r barnet er blevet til ved kunstig befrugtning. Tidligere kunne en s√•dan adoption f√łrst ske 3 m√•neder efter f√łdslen, og den registrerede partner gik derfor bl.a. glip af muligheden for at holde orlov med dagpengeret fra barnets f√łdsel. Et registrerede partnerskab har alts√• som hovedregel samme retsvirkning som et √¶gteskab; der g√¶lder dog fortsat enkelte undtagelser.

Det drejer sig for det f√łrste om muligheden for vielse. For det andet g√¶lder der et s√¶rligt krav om tilknytning til Danmark, hvis man √łnsker at indg√• registrerede partnerskab her i landet. Tilknytningskravet betyder, at registrering af partnerskab kun kan ske, hvis en af parterne har bop√¶l her i landet og er dansk statsborger, eller at begge parter har haft bop√¶l her i landet i de sidste 2 √•r f√łr registreringen. Statsborgerskab i Norge, Sverige, Finland, Island og Holland sidestilles i denne henseende med dansk statsborgerskab, og jeg ved, at Familiestyrelsen for tiden arbejder p√• at udvide den ordning med andre lande, som har en lovgivning om registrerede partnerskab, som svarer til den danske. For det tredje finder adoptionslovens regler i dag ikke anvendelse p√• registrerede partnerskab. Dog kan en registreret partner adoptere den anden partners barn, en s√•kaldt stedbarnsadoption, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land. Registrerede partnere kan heller ikke f√• f√¶lles for√¶ldremyndighed over et barn, medmindre det sker ved stedbarnsadoption. Desuden finder bestemmelser i lovgivningen, som indeholder s√¶rlige regler om den ene part i et √¶gteskab bestemt ved dennes k√łn, ikke anvendelse p√• registrerede partnere. Det drejer sig bl.a. om regler om faderskab.

P√• langt de fleste omr√•der er der ikke desto mindre allerede i dag ligestilling mellem registrerede partnere og √¶gtef√¶ller, og en s√•dan ligestilling er noget, som regeringen st√łtter. Regeringen kan imidlertid ikke st√łtte det foreliggende beslutningsforslag.

N√•r det g√¶lder kirkelig vielse mellem to personer af samme k√łn, har regeringen tidligere afvist at st√łtte forslag om ligestilling. Vores holdning til dette sp√łrgsm√•l har ikke √¶ndret sig, da der hverken fra en samlet folkekirke eller fra andre trossamfund er udtrykt √łnske om at f√• mulighed for at medvirke ved indg√•else af registrerede partnerskab. Det er regeringens opfattelse, at et s√•dant √łnske skal komme frivilligt og indefra.

Regeringen finder ogs√• fortsat, at en fuldst√¶ndig ligestilling mellem registrerede partnere og √¶gtef√¶ller, som forslaget l√¶gger op til, er bet√¶nkelig, n√•r det g√¶lder sp√łrgsm√•let om den tilknytning, der skal v√¶re til Danmark, hvis man √łnsker at indg√• registrerede partnerskab her i landet. Det er korrekt, at mange lande har indf√łrt en lovgivning om registrerede partnerskab, der svarer til den danske, eller endda har tilladt √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn. Imidlertid er der fortsat en overv√¶gt af lande, der ikke tillader indg√•else af registrerede partnerskab eller √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn. Dette g√¶lder ogs√• de europ√¶iske lande. Hvis vi p√• dette punkt ligestiller indg√•else af registrerede partnerskab med √¶gteskab, risikerer vi, at udenlandske par gifter sig her i landet, selv om dette ingen retsvirkning vil have i deres hjemland, og det vil s√• kunne betyde, at de p√•g√¶ldende i deres hjemland lovligt vil kunne indg√• √¶gteskab, men at der efter dansk ret i s√•danne situationer principielt vil v√¶re en risiko for bigami. En s√•dan ordning har jeg sv√¶rt ved at se det hensigtsm√¶ssige i.

Kl. 2140
S√• er der sp√łrgsm√•let om adoption og for√¶ldremyndighed. Regeringen har i overensstemmelse med en folketingsbeslutning fra for√•ret for nylig sendt et lovforslag i h√łring, der har til form√•l at sidestille registrerede partnere med √¶gtef√¶ller med hensyn til adoption. Lovforslaget l√¶gger samtidig som det mindre i det mere op til, at det bliver muligt at overf√łre for√¶ldremyndigheden over et barn til registrerede partnere i forening. Folketinget vil alts√• senere i denne samling f√• lejlighed til at tage n√¶rmere stilling til sp√łrgsm√•let om, hvorvidt registrerede partnere skal ligestilles med √¶gtef√¶ller i disse henseender.

Som jeg var inde p√• f√łr, er der ogs√• den forskel i retsstillingen for henholdsvis registrerede partnere og √¶gtef√¶ller, at registrerede partnere er undtaget fra de bestemmelser i lovgivningen, som indeholder s√¶rlige regler om den ene part i et √¶gteskab bestemt ved dennes k√łn, f.eks. regler om faderskab. Beslutningsforslaget giver ikke n√¶rmere anvisninger p√•, hvordan der vedr√łrende disse regler skal skabes ligestilling mellem registrerede partnere og √¶gtef√¶ller. Der er alts√• med andre ord tale om en usikkerhed i forhold til konsekvenserne af beslutningsforslaget, og det taler efter regeringens opfattelse i sig selv imod forslaget.

Alt i alt kan regeringen som sagt ikke st√łtte beslutningsforslaget. Tak.

Kl. 2142
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2142
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):

Jeg vil bare takke justitsministeren for redeg√łrelsen. Vi kan jo sige, at langsomt bliver man sl√¶bt til truget, hvis vi kan sige det s√•dan. Det kan man jo ogs√• se af noget af det, der bliver sagt om det kommende forslag. Det udvidede indhold gl√¶der mig da ogs√•, og det vil jeg bare kvittere for.

Det er lidt det der med, at man mangler et svar fra den samlede folkekirke. Det er jo en diskussion, som vi har haft f√łr, og ogs√• noget, jeg har fors√łgt at f√• afklaret f√łr. Dengang diskuterede man, hvor postkassen sad p√• et milit√¶rskib, s√• man kunne sp√łrge, om de havde atomv√•ben med eller ej. Hvor sp√łrger man en samlet folkekirke, vil jeg gerne sp√łrge justitsministeren om. Det synes jeg er meget sv√¶rt at f√• afklaret og at f√• et svar p√•.

Kl. 2143
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2143
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Det er jo ikke op til mig eller regeringen at afg√łre. Jeg kan bare konstatere, at der ikke er en samlet folkekirke eller andre trossamfund, som har udtrykt √łnske om at f√• mulighed for at medvirke ved indg√•else af registrerede partnerskab. Det g√¶lder alts√•, uanset om en s√•dan ordning er tvungen eller frivillig for pr√¶sterne. Der √łnsker regeringen ikke at presse en s√•dan ordning ned over kirken i deres indre anliggender. For s√•dan et √łnske skal alts√• komme af sig selv og indefra.

Kl. 2143
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 2143
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Man kan jo sige, at det er en argumentation, der g√•r i ring. Man skal have et √łnske fra en samlet folkekirke, men der er ingen, der ved, hvordan en samlet folkekirke kan sige noget som helst. Vi havde n√¶ppe haft kvindelige pr√¶ster, hvis en samlet folkekirke skulle udtrykke det √łnske, bare for at tage et andet eksempel.

S√• er der det her med, at der ikke er nogen trossamfund, der udtrykker √łnske om det. Det tror jeg ogs√• at vi har diskuteret f√łr. Man kan g√• ind p√• i hvert fald et enkelt trossamfunds hjemmeside, hvor man kan se, at de direkte skriver, at de g√•r ind for √¶gteskab mellem folk af samme k√łn. Jeg ved ikke, hvordan de skal udtrykke det. Skal de sende et brev til justitsministeren, og hvis de g√łr det, har de s√• udtrykt et √łnske? Det kunne jeg egentlig godt t√¶nke mig at f√• svar p√•. Og vil det rykke lidt ved sagen, hvis de sender et √łnske?

Kl. 2144
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2144
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Det, jeg kan forholde mig til, er, at folkekirken ikke samlet har udtrykt √łnske om at f√• en s√•dan mulighed. S√• kan man jo altid botanisere i, hvor mange der skal v√¶re ud af en samlet folkekirke, men det er i hvert fald ikke s√•dan, at regeringen har f√•et et √łnske fra en samlet folkekirke om, at der skal v√¶re en mulighed for det.

Kl. 2144
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Flemming M√łller Mortensen for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2145
Flemming M√łller Mortensen (S):
Justitsministeren m√• have mig undskyld, men der er alts√• noget, der ikke h√¶nger sammen, for det fremg√•r tydeligt af talen, at regeringen rigtig gerne vil ligestilling, men hvorfor vil regeringen dog ikke fritstille trossamfundene, herunder ogs√• folkekirken, s√• de selv kan bestemme, om de vil have et vielsesritual, der ogs√• g√¶lder to personer af samme k√łn?

Det, der jo ligger fuldst√¶ndig klart, er, at vi rent praktisk vil kunne g√łre det. Vi kan fritstille alle trossamfund, s√• de af egen fri vilje inden for trossamfundet kan bestemme, om de √łnsker at have et vielsesritual for homoseksuelle par eller ej.

Hvorfor kan vi ikke f√• den borgerlige fl√łj her i salen til at indse, at det vil v√¶re ligestilling? Det, vi har i dag, er ikke ligestilling. Det er en klart diskriminerende del i vores lovgivning, at det er os, der g√•r og venter p√•, at det er trossamfundene, herunder folkekirken, der skal komme og bede om det. Det er os, der s√¶tter rammen og begr√¶nsningen op for dem.

Kl. 2146
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2146
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Der er den element√¶re logiske forklaring, at regeringen ikke vil tvinge noget ned over hovedet p√• den danske folkekirke. Der har ikke v√¶ret et samlet √łnske fra folkekirken om en s√•dan √¶ndring. Vi ville f√łle, at det ville v√¶re et helt malplaceret overgreb p√• folkekirkens suver√¶nitet og autonomi, hvis vi gik ind og lovgav p√• det omr√•de.

Kl. 2146
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 2146
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg m√• blot sige, at jeg ikke forst√•r, at det her bliver anset som et sp√łrgsm√•l om at presse noget ned over folkekirken. Det, som vi netop g√łr i dag, er, at vi presser noget ned over folkekirken. Vi presser fra Folketingets side det ned over hovedet p√• folkekirken, at de ikke m√• have et ritual for homoseksuelle par, der √łnsker en kirkelig velsignelse. Der kan godt laves en velsignelse, men den er ikke sidestillet med en velsignelse af heteroseksuelt par. Nu taler vi om folkekirken, men det g√¶lder for alle trossamfund, s√• jeg m√• blot sige, at der er noget, der slet ikke h√¶nger sammen.

Kl. 2147
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2147
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Det h√¶nger meget logisk sammen. Vi vil ikke presse noget ned over hovedet p√• de forskellige trossamfund, og vi vil ikke blande os i kirkens indre anliggende. Det er et grundl√¶ggende princip for regeringen, og det ville v√¶re √łdel√¶ggende ogs√• for folkekirken, hvis vi tilsidesatte den autonomi og selvst√¶ndighed, der m√• v√¶re i den danske folkekirke.

Kl. 2147
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Kamal Qureshi for en kort bemærkning.

Kl. 2147
Kamal Qureshi (SF):
Tak. Nu n√¶vnte ministeren jo, at Danmark har gennmf√łrt registrerede partnerskab, og at der er indf√łrt ligestilling med hensyn til insemination af lesbiske. Der blev n√¶vnt en r√¶kke sager om adoption og ogs√• om overtagelse af stedbarnsadoption m.m. Kunne ministeren ikke forklare, hvor mange af de her forslag som Det Konservative Folkeparti har st√łttet? Hvor mange af disse forslag er blevet gennemf√łrt med st√łtte fra Det Konservative Folkeparti?

Kl. 2148
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2148
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Det Konservative Folkeparti har været imod langt de fleste af de forslag.

Kl. 2148
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 2148
Kamal Qureshi (SF):
Det, jeg s√•dan set mener at jeg h√łrte, er, at Det Konservative Folkeparti stemte for registrerede partnerskab, at de stemte for retten til, at lesbiske kan f√• kunstig insemination og for stedbarnsadoption.

Det Konservative Folkeparti har været imod hvert eneste lille skridt af forbedringer, der er sket på det homoseksuelle område. Hvert eneste skridt har Det Konservative Folkeparti stemt imod, og det er helt o.k., det er i orden, at vi er politisk uenige. Men jeg synes bare, det er værd at nævne det, fordi jeg fik det indtryk, da ministeren læste op af sin tale, at der, hvor vi er nået til i dag Рsom vi i hvert fald synes ikke er godt nok, vi vil gerne længere, vi vil i hvert fald gerne op på niveau med de andre europæiske lande Рdertil er vi nået på grund af noget, som ministeren velvilligt har gjort.

S√•dan er det jo ikke. Det er vi s√•dan set, fordi der har v√¶ret et andet flertal i Folketinget, der har gennemf√łrt de ting, og det er det samme flertal, som nu pr√łver at tage endnu et skridt.

Kl. 2149
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2149
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Som jeg sagde f√łr – det kan v√¶re, at sp√łrgeren ikke h√łrte det – s√• sagde jeg, at Det Konservative Folkeparti stemte imod langt de fleste af de forslag.

Kl. 2149
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Kl. 2149
Lone Dybkjær (RV):
Ministeren siger, at han ikke vil tvinge noget ned over folkekirken. Jeg vil bare gerne have lov at gå tilbage i historien. I 1921 var der en voldsom debat om kvinders mulighed for at blive tjenestemænd. Det var sådan set alle enige om at nu var tiden kommet til at kvinder skulle kunne blive tjenestemænd på linje med mænd. Men der var en enkelt undtagelse, og efter meget, meget stor debat og så et nyvalg endte det med, at man tog en undtagelse, der hed: med undtagelse af militæret og kirken. Kvinder kunne ikke blive præster.

I 1941 skete der det, at der var en menighed, der gerne ville ans√¶tte en kvindelig pr√¶st, og s√• gennemf√łrte Folketinget, at kvinder kunne blive pr√¶ster. Er det en model her?

Kl. 2150
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2150
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Jeg kan kun forholde mig til den verden, vi lever i i dag i 2010. Den siger, at regeringen ikke vil blande sig i den autonomi og det skjold, der må være omkring den danske folkekirke.

Da vi ikke har set noget samlet √łnske fra den danske folkekirke, vil vi ikke foretage det overgreb, det s√• vil v√¶re at bryde ind i den autonomi.

Kl. 2151
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Fru Lone Dybkjær.

Kl. 2151
Lone Dybkjær (RV):
Men det er jo en klar undertrykkelse af nogle mindretal, vil jeg sige til ministeren. Der var det s√• dengang i 1941, da der var en menighed, der gerne ville ans√¶tte en kvindelig pr√¶st, at Folketinget sagde: Det vil vi ikke forhindre. S√• nu g√łr vi det muligt for kvinder ogs√• at blive pr√¶ster. Var det ikke fair?

Kl. 2151
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2151
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
I 2010 er situationen den, at der ikke er noget √łnske fra en samlet dansk folkekirke om, at der skal v√¶re en s√•dan mulighed. Det er jo det, vi som regering m√• forholde os til. Der er ikke noget samlet √łnske, og der vil det v√¶re et overgreb imod folkekirken, hvis vi s√• gik imod s√• at sige, at der ikke er en samlet folkekirke, som har det √łnske. Derfor vil vi ikke g√łre det.

Kl. 2152
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. S√łren Krarup for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2152
S√łren Krarup (DF):
Jeg bliver helt bev√¶get ved at h√łre den omsorg for folkekirken, som den socialdemokratisk-radikale ordf√łrer udviser. Men det er selvf√łlgelig ogs√•, fordi de √łnsker at undergrave folkekirken. Jeg komplimenterer justitsministeren for hans l√łdige forsvar for, at folkekirken er en kristen kirke, som den, der i 40 √•r har viet √¶gtefolk i kirken. Jeg kan sige, at kun selvf√łlgelig forhold mellem mand og kvinde er et √¶gteskab. Det er ikke helt uden forbindelse med bibelen, hvor det udtrykkeligt siges, at som mand og kvinde skabte han dem og satte dem sammen, for at de skulle udg√łre et √¶gtepar, der dermed kunne formere sig og skabe en familie.

S√• vil jeg lige sige til fru Lone Dybkj√¶rs sammenligning med de kvindelige pr√¶ster – jeg har selv to d√łtre, der er pr√¶ster – at det er en fuldst√¶ndig misforst√•et sammenligning, for der er intet i bibelen, der overhovedet forbyder, at kvinder bliver pr√¶ster, for der er intet, der s√¶tter dem lavere end m√¶nd. At der var en ritus i de korintiske menigheder var udelukkende et borgerligt sp√łrgsm√•l og havde intet at g√łre med det principielle.

Kl. 2153
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2153
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Jeg tror, det taler for sig selv, for der var ikke rigtig noget sp√łrgsm√•l til mig.

Kl. 2153
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er det hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 2153
Jesper Langballe (DF):
Jeg agter, n√•r det bliver min tur p√• mit partis vegne at holde en konservativ ordf√łrertale, alts√• en kulturkonservativ ordf√łrertale. Jeg kunne egentlig godt have √łnsket mig, at den konservative justitsminister havde gjort det samme.

Hvorfor svarede justitsministeren ikke hr. Kamal Qureshi: Ja, det er rigtigt. Vi har stemt imod alle de fors√łg p√• skridt for skridt at ligestille homoseksuelle parforhold med √¶gteskabet? Uanset hvor fortr√¶ffeligt og smukt og udm√¶rket et homoseksuelt parforhold er, kunne en konservativ justitsminister dog godt svare: Et √¶gteskab er det ikke, og derfor er det rigtigt, at vi har stemt imod ogs√• de tidligere forslag.

Kl. 2154
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2154
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Det var pr√¶cis, hvad jeg svarede den foreg√•ende sp√łrger, hvor jeg n√¶vnte, at jeg havde stemt imod de fleste af de forslag, der blev n√¶vnt, som repr√¶sentant for Det Konservative Folkeparti.

Kl. 2154
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Jesper Langballe, ikke flere? Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Kl. 2154
Per Clausen (EL):
Jeg m√• jo forst√• justitsministeren s√•dan nu, at det er, fordi han er enig i Dansk Folkepartis grundsynspunkt om, at eftersom der jo i bibelen st√•r, at et √¶gteskab er mellem mand og kvinde, s√• vil en henvendelse fra den danske folkekirke eller pr√¶ster i den danske folkekirke om, at man gerne vil vie homoseksuelle, blive afvist, fordi det strider mod religi√łse dogmer.

Kl. 2155
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2155
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Nej, det har vi ikke taget stilling til. Det, vi tager stilling til, er, at der ikke er nogen samlet dansk folkekirke, som har rettet den henvendelse.

Kl. 2155
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Per Clausen.

Kl. 2155
Per Clausen (EL):
Det ville da v√¶re dejligt, hvis justitsministeren var i stand til at svare p√•, om han er enig med hr. Jesper Langballe og hr. S√łren Krarup, eller om han ikke er det. Det mangler vi jo at f√• et svar p√•. Jeg synes, det er lidt sp√¶ndende, om justitsministeren alts√• afviser det her forslag med henvisning til, hvad der st√•r i Bibelen, eller om det er, fordi han mener, at man ikke skal blande sig i, hvad der foreg√•r i folkekirken. Der er meget stor forskel, synes jeg.

Kl. 2155
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 2155
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Jeg har jo udtrykkeligt sagt flere gange p√• vegne af regeringen, at regeringen afviser det her forslag, fordi der ikke er noget √łnske fra en samlet dansk folkekirke om det.

Kl. 2156
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til justitsministeren. Herefter er det Venstres ordf√łrer, hr. Karsten Nonbo.

Kl. 2156
(Ordf√łrer) Karsten Nonbo (V):
Da Venstres ordf√łrer, fru Louise Schack Elholm, ikke har mulighed for at v√¶re til stede, idet hun er til forhandlinger i Socialministeriet, har jeg lovet at fremf√łre Venstres ordf√łrertale.

Beslutningsforslaget har to elementer. Med det f√łrste element √łnsker forslagsstillerne at sikre, at homoseksuelle skal have mulighed for at opn√• √¶gteskab ved s√•vel borgerlig som kirkelig vielse. Det andet element betyder, at forslagsstillerne √łnsker at oph√¶ve tilknytningskravet ved registrerede partnerskab eller vielse af homoseksuelle par.

Lad mig starte med at sige – og det ¬Ľmig¬ę er alts√• ikke mig, men hende, der har skrevet talen – at jeg mener, at det er vigtigt, at vi behandler folk ens uanset race, religion eller seksualitet. Jeg mener ogs√•, at homoseksualitet heldigvis allerede er accepteret i Danmark i dag. Med hensyn til de mere konkrete forslag i beslutningsforslaget vil jeg gennemg√• det del for del.

Det f√łrste element omhandler homoseksuelles ret til at blive viet s√•vel borgerligt som kirkeligt. Her ser jeg et problem med, at staten skal p√•tvinge en region at vie homoseksuelle. Det er allerede muligt i dag for homoseksuelle at f√• en kirkelig vielse. Folkekirken har ikke udtrykt √łnske om at udf√łre kirkelige vielser af homoseksuelle. Man kan sp√łrge sig selv: Er det s√• en statslig opgave at tvinge pr√¶ster til at vie homoseksuelle? Er det en statslig opgave at bestemme, hvordan forskellige religioner skal forholde sig til √¶gteskabet? Det mener Venstre ikke at det er.

Det andet element omhandler at ophæve tilknytningskravet for homoseksuelle registrerede partnere. Problemstillingen er, at det ikke er alle lande, der anerkender de registrerede partnerskab, hvorfor der er risiko for, at den pågældende kan gifte sig i hjemlandet og hermed i realiteten bedrive bigami.

Venstre kan p√• den baggrund ikke st√łtte beslutningsforslaget.

Kl. 2158
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Kamal Qureshi for en kort bemærkning.

Kl. 2158
Kamal Qureshi (SF):
Tak. Jeg vil gerne sp√łrge om noget med hensyn til den konkrete afstemning om det her forslag. Det kan godt v√¶re, at det er lidt problematisk, n√•r det ikke er ordf√łreren p√• omr√•det, der er her, men er det her et udtryk for den samlede Venstregruppe, eller er der et mindretal i Venstres gruppe, som ikke er enige i det, ordf√łreren siger?

Kl. 2158
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2158
Karsten Nonbo (V):
Det er tilladt at sp√łrge. Det er selvf√łlgelig ogs√• tilladt at lade v√¶re med at svare, for vi har ikke ytringspligt, s√• det vil jeg holde mig til, og s√• kan jeg √łnske held og lykke med debatten ved andenbehandlingen.

Kl. 2158
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 2158
Kamal Qureshi (SF):
Jeg synes s√•dan set, at det er fint nok, hvis vikaren – var jeg lige ved at sige – ikke kan svare, fordi man ikke ved det. Men det plejer at v√¶re s√•dan i Venstre, i hvert fald hvis det har v√¶ret oppe i gruppen, at der nogle gange er en mindretalsudtalelse, s√• det var lidt det, jeg pr√łvede at sp√łrge om. Er der det i den her kontekst, eller er det den samlede gruppe, der st√•r bag udtalelsen?

Kl. 2159
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2159
Karsten Nonbo (V):
Igen vil jeg sige, at det kan jeg ikke bekræfte, men jeg kan da bekræfte, at der somme tider har været mindretalsudtalelse i Venstres folketingsgruppe.

Kl. 2159
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. S√• er det Socialdemokraternes ordf√łrer, hr. Flemming M√łller Mortensen.

Jeg vil sige til hr. Simon Emil Ammitzb√łll, at jeg alts√• ikke bem√¶rkede, at han markerede. Man skal lige v√¶re lidt mere hurtig p√• aftr√¶kkeren.

V√¶rsgo til Socialdemokraternes ordf√łrer.

Kl. 2159
(Ordf√łrer) Flemming M√łller Mortensen (S):
Tak for det. Form√•let med dette beslutningsforslag er at √¶ndre √¶gteskabslovgivningen, s√• den ligestiller homoseksuelle par med heteroseksuelle. Hvis alle, der indg√•r √¶gteskab, skal opn√• lige rettigheder, kr√¶ver det, at der foretages en r√¶kke n√łdvendige administrative og lovm√¶ssige √¶ndringer. S√•ledes vil Danmark kunne tilslutte sig en voksende gruppe af s√•vel europ√¶iske som ikkevestlige lande, der indf√łrer en liberal, k√łnsneutral √¶gteskabslovgivning. Jeg kan n√¶vne Sverige, Norge, Belgien, Spanien og s√•gar Sydafrika som eksempler herp√•.

Socialdemokratiet er enige med forslagsstillerne i, at den nuv√¶rende lovgivning skal √¶ndres og g√łres tidssvarende, s√• homoseksuelle opn√•r ligestilling. N√•r det er sagt, st√•r vi dog ganske uforst√•ende over for, at hr. Simon Emil Ammitzb√łll og Liberal Alliance holder fast p√• at frems√¶tte dette beslutningsforslag uden samarbejde med √łvrige partier i oppositionen. For i oppositionen har vi over en lang √•rr√¶kke besk√¶ftiget os med dette vigtige diskriminationssp√łrgsm√•l, og vi har flere gange fremsat lov- og beslutningsforslag og arbejder l√łbende med problematikken. Derfor undrer det os alts√•, at Liberal Alliance g√•r enegang p√• det her punkt. Denne problematik kr√¶ver det bredest mulige forlig. Der er tale om en sag, der i de sidste √•rtiers debat har vist sig at stikke dybt i vores demokratiske fundament, n√•r det g√¶lder to vigtige aspekter: minoritetsbeskyttelse og forholdet mellem kirke og stat.

Som det ser ud i dag, er Danmarks √¶gteskabslovgivning klart diskriminerende, n√•r det g√¶lder seksuel orientering. √Ügteskabslovgivningen lader staten bemyndige folkekirken og andre trossamfund til at indstifte √¶gteskab med retsvirkning. Der er dog den begr√¶nsning, at √¶gteskab indg√•et mellem to af samme k√łn ikke er tilladt. Derfor kan homoseksuelle i dag kun v√¶lge registrerede partnerskab og en eventuel kirkelig velsignelse, vel at m√¶rke selv om flere pr√¶ster i den danske folkekirke gerne vil vie homoseksuelle. Det er ren og sk√¶r diskrimination, endda med demokratiets velsignelse.

Socialdemokratiet √łnsker ikke, at en √¶ndring af √¶gteskabsloven griber ind i kirkelige anliggender. Selv om kirkelig vielse af homoseksuelle bliver muligt rent lovgivningsm√¶ssigt, m√• det respekteres, hvis en pr√¶st n√¶gter af religi√łse √•rsager. Det m√• v√¶re op til den enkelte pr√¶st at afg√łre, men han eller hun skal have muligheden og ikke v√¶re bundet af en gammeldags, dogmatisk lovgivning. Denne disput handler s√•ledes ikke om, at de homoseksuelle kr√¶ver et s√¶rligt privilegium, men blot at der skal fjernes en begr√¶nsning i loven, der er udtryk for en usaglig diskrimination.

Den nuværende lovgivnings indvirkning på, hvad den enkelte præst må eller ikke må foretage sig i sin kirke, åbner unægtelig op for den vigtige diskussion netop af statens forhold til kirken. Det er en udbredt holdning blandt Folketingets partier, at man fra politisk hold ikke skal blande sig i kirkelige anliggender, et princip, der i praksis hæmmes af, at dansk lovgivning netop blander sig i kirkens virke, når ægteskabsloven presser et forbud mod homoseksuelle ægteskaber ned over kirken.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var personlig for en tilladelse til kirkelig velsignelse af homoseksuelle og en √¶ndring af √¶gteskabslovgivningen, som han betegnede som – og jeg citerer – historisk begrundet og udtryk for tidligere tiders form√łrkede kirkelige kr√¶fters indflydelse. Citat slut. P√• bem√¶rkelsesv√¶rdig vis √łnskede han dog ikke at s√¶tte politisk handling bag ordene og mente, at initiativet skulle komme fra kirken selv. Det argument h√•bede jeg ikke at vi skulle h√łre her i salen i dag, men det har vi allerede h√łrt rigtig mange gange.

Vi kan som lovgivende magt ikke overlade ansvaret for et stykke diskriminerende lovgivning til kirken, der vel at m√¶rke ikke har √©n f√¶lles stemme og derfor ikke kan forventes pludseligt at samle sig og bede politikerne om at oph√¶ve restriktionerne. Ligesom Folketinget i 1948 p√• eget initiativ √¶ndrede lovgivningen, s√• kvindelige pr√¶ster kunne virke i folkekirken, m√• vi kunne samarbejde om at sikre lovm√¶ssige rammer, der ikke i sig selv er diskriminerende for minoriteter, enten ved indf√łrelse af k√łnsneutral √¶gteskabslovgivning som i flere andre lande eller ved et mindre indgreb, der oph√¶ver den del af den nuv√¶rende lovgivning, der fordrer skelnen mellem k√łnnene.

Socialdemokraterne kan naturligvis st√łtte forslaget.

Kl. 2204
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2204
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Alts√•, ud over at jeg lige skal have ordf√łreren ud af den vildfarelse, at Liberal Alliance skulle tilh√łre oppositionen, er jeg selvf√łlgelig meget glad for, at Socialdemokraterne st√łtter det beslutningsforslag, vi har fremsat. Jeg g√•r ogs√• ud fra, at ordf√łreren kan bekr√¶fte, at det ikke ville g√łre nogen forskel for de homoseksuelles rettigheder, om Socialdemokraternes navn skulle have st√•et p√• forslaget.

S√• vil jeg i √łvrigt godt bede ordf√łreren om at bekr√¶fte, at det med fremmedadoption for homoseksuelle er et forslag, som har v√¶ret fremsat af oppositionspartier og behandlet ca. ti gange i Folketinget, rigtig mange gange, og det blev aldrig vedtaget, men da undertegnede fremsatte det uden om oppositionen, kunne det finde flertal i Folketinget. Er det korrekt?

Kl. 2205
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2205
Flemming M√łller Mortensen (S):
I forhold til at der kom lidt en reprimande, hvis det m√• tolkes s√•dan fra socialdemokratisk side, fra hr. Simon Emil Ammitzb√łll, synes jeg, det er rigtigt opfattet. Vi syntes, det var gl√¶deligt med s√• v√¶sentlig en sag som den her at sikre, at s√• mange som overhovedet muligt stod bag forslaget. Vi tror fra socialdemokratisk side, at det vil lette forslagets videre liv her i Folketingssalen.

Kl. 2205
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 2205
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Jeg skal n√łjes med at stille et enkelt sp√łrgsm√•l den her gang, s√• kan det v√¶re, at der kommer svar p√• mindst et af de sp√łrgsm√•l, jeg stiller, og sp√łrgsm√•let er, om ordf√łreren vil bekr√¶fte, at der ca. ti gange i Folketinget har v√¶ret diskuteret fremmedadoption for homoseksuelle. Det er faldet, hver gang det har v√¶ret fremsat af et oppositionsparti, men da undertegnede fremsatte det uden medvirken fra oppositionen, fik det flertal i Folketinget.

Er det korrekt, eller er det ikke korrekt? Det er sp√łrgsm√•let til hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 2206
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2206
Flemming M√łller Mortensen (S):
Det har jeg hverken grund til eller belæg for at benægte. Det var en stor, stor dag her i Folketinget, da det blev stemt igennem.

Kl. 2206
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. S√łren Krarup for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2206
S√łren Krarup (DF):
Jeg vil ikke stille noget sp√łrgsm√•l, men n√•r jeg h√łrer den socialdemokratiske ordf√łrer st√• og tale om det k√łnsneutrale, kan jeg ikke lade v√¶re med at sp√łrge, hvad det er for en verden, han lever i, at et menneskes k√łn skulle v√¶re noget, der kunne bagatelliseres endsige fejes v√¶k. G√•r det ikke op for hr. Flemming M√łller Mortensen, at n√•r man taler om mennesket som et neutrum – og neutrum betyder intetk√łn – taler man ikke om virkeligheden? Det er simpelt hen en ideologi, der bygger p√• den rene og sk√¶re tomhed, og som i sine konsekvenser f√łrer til den direkte menneskeforagt. For det er jo det, der ligger i hele denne tale om det k√łnsneutrale.

Nej, i et retssamfund er man ligestillet for loven, men det er som mand og kvinde, og det er ikke noget k√łnsneutralt, der er tale om.

Kl. 2207
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2207
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg tror, at jeg kun kan sige det p√• √©n m√•de som svar til hr. S√łren Krarup, og det er, at hvis der er nogen her, der udtrykker foragt for og forskelsbehandler mennesker i den her sammenh√¶ng, er det hr. S√łren Krarup. N√•r der bliver talt om k√łnsneutralitet, tales der udelukkende om, hvordan vi her som folkestyre kan s√¶tte et administrativt, lovgivningsm√¶ssigt regels√¶t op, som giver lighed for alle og ikke skaber foragt mellem mennesker.

Kl. 2208
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. S√łren Krarup.

Kl. 2208
S√łren Krarup (DF):
Kunne det ikke t√¶nkes, at hr. Flemming M√łller Mortensen kunne begribe, at n√•r man vil tale om lighed i alle forhold, ogs√• mellem m√¶nd og kvinder – i alle forhold og ikke kun i forhold til den g√¶ldende lov i landet – s√• er det m√•ske udtryk for en dyb foragt for de forskelle, der er mellem mand og kvinde. Jeg er ganske klar over, at det strider mod hele hr. Flemming M√łller Mortensens ideologi, men jeg vil ikke desto mindre sige til ham: Den der tale om neutralitet, om neutrum, n√•r man taler om menneskelivet, er ren virkelighedsforfalskning. Det er ren menneskeforagt, der ligger i denne tro p√• det neutrale.

Kl. 2208
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2208
Flemming M√łller Mortensen (S):
Det er en retorik, som naturligvis ikke overrasker mig, men den forekommer mig fuldst√¶ndig upassende. Om jeg begriber noget? Nej, jeg tror noget, og jeg tror noget, der er lige s√• rigtigt som det, hr. S√łren Krarup mener og tror om mennesket.

Det, jeg taler om her, er lighed og k√¶rlighed, og det er en k√¶rlighed, der kan v√¶re lige s√• st√¶rk mellem to personer af samme k√łn som mellem en mand og en kvinde. Men det tror jeg n√¶ppe at hr. S√łren Krarup kan begribe. Jeg bruger gerne meget tid p√• det, og jeg ville √łnske, at jeg kunne f√• hr. S√łren Krarup til at begribe det, men jeg tror, at mange har fors√łgt forud for mig.

Kl. 2209
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Kamal Qureshi, kort bemærkning.

Kl. 2209
Kamal Qureshi (SF):
Jeg havde bare behov for at sp√łrge den socialdemokratiske ordf√łrer, om alle de forbedringer, der er sket p√• homoomr√•det inden for de sidste 10 √•r, m√•ske, er sket med bredt st√łttede lovforslag fremsat af det, man i dag kan kalde for venstrefl√łjen, eller hvad man nu skal kalde det – inklusive De Radikale. Og er de seneste lovinitiativer, der har givet markante forbedringer for lesbiske og med hensyn til stedbarnsadoption m.v., kommet fra den eksisterende opposition og ikke fra de borgerlige partier?

Kl. 2210
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2210
Flemming M√łller Mortensen (S):
Det kan jeg bekr√¶fte. Men jeg m√• s√• alligevel tilf√łje, at vi naturligvis ikke har kunnet g√łre det uden enkelte borgerlige medlemmers medvirken, og det er noget, der naturligvis skal roses og prises.

Kl. 2210
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordf√łrer, hr. Jesper Langballe.

Kl. 2210
(Ordf√łrer) Jesper Langballe (DF):
N√•r vi siger et blankt og afgjort nej til det her forslag, er det ikke, fordi vi ikke under de homoseksuelle par alt muligt godt, men s√• er det for √¶gteskabets skyld og dermed for familiens skyld. I Vesteuropa har vi siden 1500-tallet haft en klar og entydig √¶gteskabslov, fordi vi har haft en klar og entydig definition af, hvad et √¶gteskab er: et monogamt og efter sin intention livslangt forhold mellem en mand og en kvinde med henblik p√• at f√• b√łrn og derved danne en sluttet familie. Denne entydige √¶gteskabsordning har v√¶ret det vigtigste fundament for borgernes og b√łrnenes frihed og et v√¶rn mod is√¶r statens indblanding i privatlivet, f.eks. i b√łrneopdragelsen.

√Ügteskabet er et frihedens v√¶rn, fordi det l√¶gger en retligt bindende ur√łrlighedszone omkring familien. Hvis man begynder at kalde enhver form for samliv, hvor smukt det end m√•tte v√¶re i sig selv, for et √¶gteskab, forsvinder √¶gteskabet ud i den bl√• luft. Vi har ikke selv valgt, at √¶gteskabet best√•r af en mand og en kvinde, der kan f√• b√łrn sammen; det l√¶rer vi af naturen og tradition, og ingen af delene skal vi opfinde. Folketinget skal ikke vedtage at indf√łre en anden virkelighed end den virkelige, den givne virkelighed.

Den britiske historiker Paul Johnson har i en markant forel√¶sning i USA talt om familien som frihedens skjold og v√¶rge. Han siger her, at √¶gteskabsloven er fundamentet under al anden lovgivning, og at den bl.a. er foruds√¶tningen for kapitalismens opblomstring og den velstand, den har medf√łrt. Men han ser spirende tegn i USA p√• – og det her blev alts√• sagt i 1980 – at √¶gteskabsinstitutionen reduceres til et stykke papir og en registrering uden reel retlig betydning, bl.a. i den omst√¶ndighed, at visse amerikanske stater har afkriminaliseret bigami, og at h√łjesteret er g√•et alt for langt med hensyn til at sidestille homoseksuelle parforhold med √¶gteskab. Den tendens er ikke bare √łdel√¶ggende for √¶gteskabet, men dermed for hele samfundet, siger Paul Johnson.

√Ügteskabet betyder jo, at den mand og den kvinde, der deltager i det, tilh√łrer hinanden. Og tilh√łrer vi mennesker ikke hinanden, tilh√łrer vi staten, partiet eller den offentlige mening.

Et homoseksuelt forhold kan v√¶re smukt og godt – det kan det forhold ogs√•, at f.eks. en mand i al uskyldighed bor sammen med sin gamle mor – men et √¶gteskab er det nu ikke. Hvis man vedtog dette forslag, ville jo kun fantasien s√¶tte gr√¶nser for, hvad der kunne anses for et √¶gteskab. Hvorfor egentlig altid kun tale om parforholdet? Hvis man vil g√łre hele tilv√¶relsen til et eksperimentlaboratorium, hvorfor s√• ikke lade et √¶gteskab omfatte to eller fire af diverse k√łn? Faktisk husker jeg tre lesbiske s√łstre i Tyskland, der for nogle √•r siden besv√¶rede sig offentligt over, at de ikke alle tre samlet kunne st√• hvid brud i kirken.

Det registrerede partnerskab, som vi fik i 1989, er en god ting. Det fjernede nogle arveretlige uretf√¶rdigheder: Et homoseksuelt par kunne leve trofast sammen et helt liv, og n√•r den ene d√łde, kunne hans eller hendes tvangsarvinger rydde boet. Det er vi heldigvis ude over. Men stadig v√¶k: Et √¶gteskab er det ikke, og det er derfor, at folkekirken siger nej til at indf√łre det.

Kort sagt: Der st√•r langt mere p√• spil, end man umiddelbart kan l√¶se ud af forslaget. Hvis man gennemf√łrte det – det er rent hypotetisk – ville det v√¶re en katastrofe for friheden, den frihed, som alle, ogs√• de homoseksuelle, nyder godt af.

Kl. 2215
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
(Talen er under udarbejdelse)

Kl. 2215
Kamal Qureshi (SF):
Tak. Jeg synes, at det nogle gange kan v√¶re imponerende at se hr. Jesper Langballe bev√¶ge sig i en virkelighed, som simpelt hen er sv√¶vende og uden nogen form for jordforbindelse eller kontakt til danskernes virkelighed og hverdag. Hr. Jesper Langballe n√¶vner, at man indg√•r √¶gteskab med henblik p√• at f√• b√łrn. Der er jo rigtig, rigtig mange par derude, som m√•ske lytter til det her, og som overhovedet ikke har begreb om, hvad det er for en virkelighed, hr. Jesper Langballe snakker om, fordi de lever med hinanden i k√¶rlighed, og ikke fordi de √łnsker at f√• b√łrn. Der er masser af voksne mennesker, der indg√•r √¶gteskab uden at f√• b√łrn.

Hr. Jesper Langballe sagde ogs√•, at det var en katastrofe, og at familien ville g√• nedenom og hjem og det ene og det andet, da vi fik vedtaget forslaget om lesbiske kvinders ret til insemination. Mig bekendt er hverken familieinstitutionen eller Danmark g√•et nedenom og hjem, siden den lov blev gennemf√łrt.

Kl. 2216
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2216
Jesper Langballe (DF):
Det er egentlig m√¶rkeligt at h√łre hr. Kamal Qureshi, for jeg har under den her debat siddet og t√¶nkt p√•, at jeg synes, det er hr. Kamal Qureshi, der bev√¶ger sig i nogle abstrakte t√•ger og fuldst√¶ndig uden jordforbindelse, fordi hr. Kamal Qureshi ikke har noget som helst forhold til Danmarks eller Nordens historie. Det hele er bare teorier, som man kan opfinde og jonglere lidt med. Det er jo rigtigt, at der er √¶gtepar, der lever sammen uden at f√• b√łrn. Som regel, n√•r folk er gift, er barnl√łshed vel u√łnsket. Det er s√•m√¶nd ogs√• rigtigt, at der er mange, der lever lykkeligt og f√•r b√łrn uden at v√¶re gift.

Men stadig v√¶k vil jeg sige, at ogs√• for disse menneskers samliv kan man sige, at vores √¶gteskabsbegreb, vores forst√•else af, hvad et √¶gteskab er, er prototypemodel for samlivet. Det betyder, at √¶gteskabet har en s√¶rlig legitimation fra lovgivningens side, og den legitimation overf√łres jo ogs√• p√• de ugifte samlevende, som danner en god og lykkelig familie.

Kl. 2218
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Jeg skal bede om, at taletiden bliver overholdt til punkt og prikke. Det er sent på aftenen. Hr. Kamal Qureshi.

Kl. 2218
Kamal Qureshi (SF):
Tak. Man m√• jo sige, at de ytringer, som hr. Jesper Langballe kommer med, og som jo i allerh√łjeste grad m√• siges at v√¶re familiefundamentalistiske, er jeg ikke n√łdvendigvis sikker p√• er fantastisk dansk. Jeg vil i hvert fald vove at p√•st√•, at det nok er noget, som h√łrer mere hjemme i andre dele af verden, end det h√łrer hjemme i en europ√¶isk kontekst. Det er jo rigtigt, at hr. Jesper Langballe sandsynligvis kender meget mere til historien i detaljer, end jeg g√łr. Jeg er s√•dan lidt mere videnskabeligt uddannet, end jeg er historisk uddannet. Men omvendt vil jeg s√• ogs√• sige, at hr. Jesper Langballes problem er, at han befinder sig i historien og ikke er kommet frem til nutiden, mens det her forslag l√¶gger op til en nutidig debat og ikke en debat, der kunne have foreg√•et for 50-100 √•r siden, hvor hr. Jesper Langballe desv√¶rre stadig befinder sig.

Kl. 2219
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2219
Jesper Langballe (DF):
Jamen jeg skal ikke tale foragteligt om hr. Kamal Qureshis historiske viden, men jeg vil nok sige, at hr. Kamal Qureshis forst√•else af, hvad historie er, er meget afsl√łrende for hele hr. Kamal Qureshis m√•de at betragte tilv√¶relsen p√•. For hr. Kamal Qureshi tror, at historie bare er fortid, og at vi, n√•r vi er ude af historien, er i nutiden. Nej, vil jeg sige til hr. Kamal Qureshi, historie er noget, vi har for nutidslivets skyld, og vi, der lever og arbejder og diskuterer lige nu, er selv med i historien.

Når man har det udgangspunkt, ser tilværelsen pludselig anderledes ud, for så er mennesket ikke en tabula rasa, som man kan kradse sine egne ideologiske skriverier ned på og definere, men så er menneskelivet noget, vi har overtaget, og som vi skal være forpligtet på.

Kl. 2220
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Flemming M√łller Mortensen for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2220
Flemming M√łller Mortensen (S):
Til det sidste vil jeg sige til hr. Jesper Langballe: Gid, at det var flere, der ikke bare levede i historiens fortid, men også i historiens nutid. Jeg kan ikke andet end at tolke hr. Jesper Langballes udsagn som et udtryk for forhistorie.

Jeg er til geng√¶ld rigtig glad for, at hr. Jesper Langballe siger, at et homoseksuelt forhold kan v√¶re b√•de smukt og godt. Jeg er sikker p√•, at der er mange i Danmark, som giver hr. Jesper Langballe fuldst√¶ndig ret i, at det er s√•dan, for det, som det bygger p√•, er k√¶rlighed. Hvor bliver k√¶rligheden af i hr. Jesper Langballes kommentar, indf√łjning og indfletning af √¶gteskabet? Det er jo det, det drejer sig om i den her sammenh√¶ng.

Jeg vil blot som det sidste bede hr. Jesper Langballe om at svare p√•, om der er forskel p√• √¶gteskab og vielse. Det, som vi fra socialdemokratisk side taler om, er, at de trossamfund, som √łnsker det, ogs√• skal kunne give en velsignelse af og vie homoseksuelle par.

Kl. 2221
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2221
Jesper Langballe (DF):
Nu siger hr. Flemming M√łller Mortensen, at jeg er tilbage i forhistorien. Forhistorie er vist noget med dinosaurer og s√•dan noget. Det mener jeg ikke er s√¶rlig relevant i den her forbindelse.

Jeg vil sige, at hvis der var kommet s√•dan et lovforslag, mens jeg var pr√¶st – nu er jeg g√•et af som pr√¶st – ville jeg selvf√łlgelig have sagt nej. Det ville jeg ikke ud fra nogen bestemte bibelfundamentalistiske pr√¶misser, men fordi vi i kirken har en historisk tilgang til den nutidige virkelighed. Det betyder, at jeg ville sige, at det ikke er et √¶gteskab. Uanset om jeg siger ja eller nej til at foretage en vielseslignende handling, s√• bliver der et √¶gteskab.

Kl. 2222
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 2222
Flemming M√łller Mortensen (S):
Lad mig blot lige korrigere hr. Jesper Langballe. Jeg tror nok, at jeg meget pr√¶cist fik sagt, at man kunne leve i historiens fortid eller kunne leve i historiens nutid. Det havde ikke noget med det forhistoriske at g√łre, for det er rigtigt, at s√• er vi rigtig langt tilbage i tiden.

Hr. Jesper Langballe siger, at hvis ordf√łreren havde v√¶ret pr√¶st i dag, ville ordf√łreren have sagt nej. Det er jo lige n√łjagtig her, jeg synes, at det helt afg√łrende ligger i det, som jeg sagde i min ordf√łrertale: Vi √łnsker p√• ingen m√•de at presse noget ned over folkekirken eller over andre trossamfund. De m√• selv v√¶lge, om det er det, de vil; om de synes, at det er det rigtige. Men vi skal da ikke have en administrativ lovgivning, som ikke giver trossamfundene mulighed for det, hvis de gerne vil det. Det er deri, at jeg pr√¶ciserer diskriminationen, og jeg mener virkelig, at den er der.

En sidste kommentar skal v√¶re: Vi kunne jo l√łfte folkekirken og andre trossamfund fri og lave en sidestilling af borgerlige vielser og registrerede partnerskab. Alene p√• den m√•de ville vi komme homoseksuelle par et skridt i m√łde, men ikke g√• hele vejen.

Kl. 2224
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2224
Jesper Langballe (DF):
Nej, for kirken står ikke frit. Kirken skal aldrig stå frit. Kirken er bundet til et ganske bestemt evangelium og nogle ganske bestemte bekendelsesskrifter, og så er den bundet til landets love. Den her kulturradikale tro på det fuldstændig frie mennesker, der svæver over det hele og kan bestemme alting selv, deles ikke af den evangelisk-lutherske kirke.

Jeg ved godt, at der vil komme et hyl om, at jeg prædiker, men vi snakker om folkekirken, og der prædiker man faktisk, at verden er skabt af gud. Det betyder, at vi ikke selv skal opfinde verden. Vi skal ikke selv opfinde vores egen virkelighed. Vi skal ikke selv opfinde ægteskabet. Det overtager vi, sådan som det er overleveret os.

Kl. 2225
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll, kort bem√¶rkning.

Kl. 2225
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Hvis jeg var pr√¶st, sagde hr. Jesper Langballe. Nu er det jo alts√• Folketingets talerstol og ikke en pr√¶dikestol, som hr. Jesper Langballe st√•r p√• i √łjeblikket. Det her forslag handler jo ikke alene om at give mulighed for pr√¶ster til at vie homoseksuelle, det handler ogs√• om, at der kan foretages en borgerlig vielse, et √¶gteskab i en borgerlig sammenh√¶ng eller et muslimsk √¶gteskab eller et j√łdisk √¶gteskab, eller hvad man nu kan forestille sig.

Derfor synes jeg, vi skal pr√łve at vende tilbage til det, det handler om, nemlig at vi vil give muligheden, ikke at vi vil tvinge nogen som helst til noget.

Kl. 2225
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2226
Jesper Langballe (DF):
Det lyder interessant. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. Det vil sige, at det her beslutningsforslag alts√• ogs√• sigter p√•, at vi skal p√•byde muslimerne, at de skal foretage vielser mellem to af samme k√łn. Jeg er meget sp√¶ndt p√•, hvordan det vil falde ud.

Kl. 2226
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 2226
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Nu er det jo et uds√łgt hus og en uds√łgt forsamling, s√• jeg vil ikke tale om, hvem der kan l√¶se bibelen hvordan, men sagen er den, at vi vil give det enkelte trossamfund mulighed for at sige ja eller nej til at vie homoseksuelle. Vi vil ikke p√•tvinge nogen noget.

Hvad ang√•r folkekirken, vil vi give den enkelte pr√¶st mulighed for at sige ja eller nej. S√• hvis hr. Jesper Langballe stadig var pr√¶st, s√• kunne han jo bare sige nej og s√• dog lade de mange pr√¶ster, som skriver til mig, n√•r hr. Langballe og jeg har v√¶ret i fjernsynet, at de gl√¶der sig til den dag, de kan vie homoseksuelle, g√łre det.

Kl. 2227
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 2227
Jesper Langballe (DF):
Jeg m√• gentage over for hr. Simon Emil Ammitzb√łll, at jeg simpelt hen ikke mener, at der skal foretages s√•dan nogle vielser i folkekirken, fordi jeg ikke mener, at det er et √¶gteskab, selv om Folketinget f√•r den tovlige id√© at vedtage at det er det.

Jeg vil egentlig godt sige noget andet. Det her forslag er f√łrt frem gang p√• gang, og det er jo ogs√• f√łrt frem af de organiserede homoseksuelle. Jeg fatter egentlig ikke rigtigt det anerkendelsesbehov, der ligger i det. Hvorfor kan man ikke bare overtage sit liv som homoseksuel og leve det lykkeligt og godt eventuelt sammen med en f√¶lle, uden at man partout skal have en mand i sort kjole eller en borgmester til at sige nogle rituelle ord for at give forholdet legitimitet. Det forst√•r jeg simpelt hen ikke.

Kl. 2228
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. Herefter er det SF’s ordf√łrer, hr. Kamal Qureshi.

Kl. 2228
(Ordf√łrer) Kamal Qureshi (SF):
I 1989 blev lovgivningen om registrerede partnerskab vedtaget i Danmark. Dermed blev Danmark foregangsland for anerkendelse af seksuelle minoriteters trivsel og rettigheder. Det er Danmark desværre ikke længere.

Selv om tiden for l√¶ngst er l√łbet fra diskrimination p√• baggrund af seksuel orientering, tilbyder den danske lovgivning fortsat ikke seksuelle minoriteter fuld ligestilling i forhold til √¶gteskabslovgivningen. Dels mangler den symbolske anerkendelse, der ligger i, at samfundet anerkender homoseksuelle og heteroseksuelle pars forpligtelse til hinanden med enslydende ord regler, og dels mangler der, at homoseksuelle opn√•r ligestilling p√• de omr√•der, hvor homoseksuelle par endnu ikke har de samme rettigheder som heteroseksuelle.

I de senere √•r har flere europ√¶iske lande, herunder Norge, Sverige, Holland, Belgien og Spanien, gennemf√łrt ligestilling af homoseksuelle par med heteroseksuelle. Men ogs√• uden for Europa ser man en lignende udvikling; det g√¶lder eksempelvis Canada og s√•gar Sydafrika, som for kun relativt f√• √•r siden var kendetegnet af et politisk styre baseret p√• forskelsbehandling.

En √¶gteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle og heteroseksuelle par, er et vigtigt politisk signal om, at forskelsbehandling af seksuelle minoriteter ikke er acceptabel. Ligebehandling er et grundelement i det danske demokrati, ligesom det fortsatte arbejde for ligestilling uanset seksualitet ligger i umiddelbar forl√¶ngelse af grundl√¶ggende danske og europ√¶iske v√¶rdier om ligev√¶rd og frihed. SF st√łtter forslaget.

Kl. 2230
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. S√• er det den konservative ordf√łrer – som allerede er her – hr. Tom Behnke.

Kl. 2230
(Ordf√łrer) Tom Behnke (KF):
Tak for det. Jeg er i √łvrigt stand-in for vores egentlige ordf√łrer, fru Vivi Kier, som desv√¶rre ikke kan v√¶re til stede p√• nuv√¶rende tidspunkt. Det var vi nok nogle flere der ville √łnske at vi heller ikke kunne, men s√•dan er det jo. Debatten k√łrer, og klokken er blevet mange, og derfor skal jeg bare n√łjes med kort at ridse op her, hvordan den konservative position i forhold til beslutningsforslaget er.

Forslaget falder jo p√• en m√•de i tre elementer. Hvad ang√•r den kirkelige vielse, s√• siger vi nej til det. Der er ikke udtrykt noget √łnske om det, og vi f√łler fra konservativ ikke behov for at fremf√łre det p√•g√¶ldende synspunkt, endsige at indf√łre den p√•g√¶ldende ordning.

Med hensyn til at oph√¶ve tilknytningskravet, synes vi, det kan v√¶re problematisk, for det vil jo lukke op for, at udenlandske par af samme k√łn vil kunne indg√• registrerede partnerskab i Danmark, vel vidende for dem selv, at det ikke har nogen juridisk betydning i deres hjemland, og det betyder, at man kan komme i den situation, at de i virkeligheden kan tage tilbage til det land, de nu kom fra, hvor det ikke er tilladt, og s√• indg√• andre former for √¶gteskab der, og dermed opst√•r risikoen for bigami. Men i det hele taget er princippet om, at man begynder at skabe nogle konstellationer, som juridisk ikke er holdbare, og at de p√•g√¶ldende mennesker alene tager til Danmark for at omg√• deres eget lands love og regler, ikke noget, vi vil medvirke til.

Det tredje element handler om adoption, og lige pr√¶cis sp√łrgsm√•let om adoption har der jo v√¶ret et utal af diskussioner og debatter om her i Folketinget, og det, der g√łr sig g√¶ldende med hensyn til det punkt i beslutningsforslaget lige nu, er, at der jo er et forslag p√• vej fra regeringen, som netop tager h√•nd om den problemstilling.

Men alt i alt kan vi fra konservativ side ikke st√łtte beslutningsforslaget.

Kl. 2232
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
(Talen er under udarbejdelse)

Kl. 2232
(Ordf√łrer) Lone Dybkj√¶r (RV):
(Talen er under udarbejdelse)

Kl. 2236
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 2236
Jesper Langballe (DF):
Ja, det, jeg nu siger, g√¶lder jo ikke bare fru Lone Dybkj√¶r, men jo ogs√• flere andre, der har haft ordet her i dag. Jeg er egentlig lidt forbl√łffet over fru Lone Dybkj√¶rs enorme tillid til pr√¶ster, ogs√• selv om pr√¶sterne siger noget vidt forskelligt. Hvordan kan det v√¶re, at fru Lone Dybkj√¶r synes, at det skal bero p√• den enkelte pr√¶sts fuldst√¶ndig frie valg? Er det trods alt ikke i Folketinget, at √¶gteskabslovgivningen vedtages? Det er, ligesom fru Lone Dybkj√¶r synes, at vi her i Folketinget skal sige: G√łr, hvad I vil, det kan s√•m√¶nd v√¶re lige meget. Og s√• er det op til den enkelte subjektivt at vurdere, hvad han eller hun vil. Er det ikke en urimelig tillid til pr√¶ster, at de s√• at sige skal overtage det arbejde, der burde ligge i Folketinget?

Kl. 2237
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2237
Lone Dybkjær (RV):
Det er jo alts√• interessant. Det er jo ikke, fordi det undrer mig, hvordan Dansk Folkeparti kan vende og fordreje alting. Alts√•, i dag er det s√•dan, at man ikke kan f√• lov at vie homoseksuelle. Det er s√•dan, det er i dag. S√• vil vi lave en √¶gteskabslovgivning, der siger, at hvis man har lyst til det, kan man g√łre det, og hvis ikke man har lyst til det, s√• skal man ikke g√łre det, for vi vil ikke tvinge pr√¶sterne til noget. S√•dan som jeg ved, det er i dag, er det ogs√• s√•dan, at pr√¶ster kan lade v√¶re at vie fraskilte. Det mener jeg, men det kan hr. Jesper Langballe, der kender meget mere til det end jeg g√łr, be- eller afkr√¶fte. S√•dan har vi skabt en vis rummelighed inden for folkekirken. Der er nogle pr√¶ster, jeg har stor tillid til, og jeg kan hilse og sige, at der ogs√• er nogle, jeg har ret lille tillid til.

Kl. 2238
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 2238
Jesper Langballe (DF):
Det er jo fuldst√¶ndig rigtigt, hvad fru Lone Dybkj√¶r siger, at der g√¶lder en vis samvittighedsfrihed for pr√¶ster, og det er sikkert meget fornuftigt. En pr√¶st skal kunne sige nej til at vie fraskilte, hvis det er hans overbevisning. Jeg synes ikke, den overbevisning er s√¶rlig kristelig, men det bliver hans sag. Det kan han. Men husk p√•, at det er en undtagelse. Man har en fuldst√¶ndig klar lovgivning om, at fraskilte selvf√łlgelig kan blive viet i folkekirken eller p√• r√•dhuset. Det er lovgivningen. Og s√• laver man nogle undtagelser, hvor pr√¶sterne kan slippe fri af denne. Men fru Lone Dybkj√¶r vil jo fjerne alle regler og g√łre det hele til undtagelser ved at sige, at de egentlig selv m√• om det. Vi forbyder nu, at man g√łr det. Det er jo, fordi vi har et bestemt syn p√•, hvad √¶gteskabet er. Men fru Lone Dybkj√¶r vil bare slippe det hele l√łs.

Kl. 2239
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2239
Lone Dybkjær (RV):
Ja, det kan jeg godt g√łre i en masse sammenh√¶nge, men nu ikke i den her. Alts√• i det lovforslag, jeg tidligere har fremlagt – det er n√łjagtig det samme, som jeg vil freml√¶gge igen, jeg troede, hr. Jesper Langballe m√•ske kunne huske den debat, vi havde dengang, men skidt med det – st√•r der, at det er tilladt, kan man sige, at det p√• linje med fraskilte er s√•dan, at man kan f√• en kirkelig vielse, men at den enkelte pr√¶st kan sige nej. Det er alts√• samme undtagelse.

S√• derfor er det ikke en stor forvirring, det er bare s√•dan, at jeg siger, at jeg ikke vil tvinge en pr√¶st til at vie homoseksuelle, hvis det er imod hans eller hendes samvittighed. Det er den samme undtagelse som ved skilsmisser, n√łjagtig.

Kl. 2240
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. S√• er det Enhedslistens ordf√łrer, hr. Per Clausen.

Kl. 2240
(Ordf√łrer) Per Clausen (EL):
For s√• vidt illustrerer hele den her debat jo den dybt ulykkelige situation, vi er bragt i p√• grund af den totale sammenblanding mellem stat og kirke, som vi har i Danmark. Det er jo f.eks. det, der f√•r den konsekvens, at jeg, n√•r jeg, prim√¶rt af arvelovgivningsm√¶ssige √•rsager, indg√•r et √¶gteskab forrettet p√• det det lokale r√•dhus, s√• bliver indskrevet i hele hr. Jesper Langballe og hr. S√łren Krarups kristelighed og i hele deres begreb omkring √¶gteskabet. Jeg ville jo foretr√¶kke, at jeg havde mulighed for at f√• mit partnerskab med min kone registreret, og at vi s√• efterf√łlgende kunne tage stilling til, om vi havde brug for den ene eller den anden religions velsignelse/den ene eller den anden religions s√¶rlige hellige betegnelse for vores forhold. Det ville v√¶re at skabe ligev√¶rdige vilk√•r. S√• n√•r vi st√łtter det her beslutningsforslag, er det s√•dan set ikke ud fra en opfattelse af, at det er den konsekvente l√łsning p√• de problemer, man st√•r over for, men at det dog er et fors√łg p√• at etablere ligestilling.

Det er klart, at jeg s√•dan set mener, at hr. Jesper Langballe og hr. S√łren Krarup har ret i, at man ved at sige, at der kan indg√•s √¶gteskab ogs√• af to mennesker af samme k√łn, og ved at man accepterer, at der er personer, der som jeg i virkeligheden indg√•r et √¶gteskab udelukkende af arvem√¶ssige grunde, jo selvf√łlgelig s√• er med til at udtynde og udhule det religi√łse √¶gteskabsbegreb. Men det er jo den pris, man m√• betale, n√•r man insisterer p√• at have en kirke, som i stor udstr√¶kning finansieres af staten, og hvis virksomhed reguleres af staten. S√• mit hovedsynspunkt her er alts√•, at det selvf√łlgelig b√łr v√¶re s√•dan, at man har mulighed for at blive gift/indg√• registrerede partnerskab, uanset om man tilh√łrer det samme k√łn, man tilh√łrer hvert sit k√łn eller man er almindeligt k√łnsforvirret; det burde der ikke v√¶re nogen indgreb i. Jeg anerkender, at der stadig v√¶k kan v√¶re en r√¶kke i og for sig saglige argumenter for at sige, at den slags partnerskaber kun kan indg√•s mellem to personer, men det er jo alts√• set fra mit synspunkt ikke noget s√¶rlig godt argument, at det er fundamentet for hr. Langballes og hr. Krarups religion, at det forholder sig p√• den m√•de. Pointen er alts√•, at vi st√łtter, at der bliver etableret ligestilling.

S√• er der en diskussion om, om man skal kunne tvinge kirken eller tvinge pr√¶ster til at gennemf√łre de her vielser af mennesker, som har det samme k√łn, og som √łnsker at blive gift. Nej, det synes jeg ikke, selv om jeg jo et eller andet sted m√• indr√łmme, at man, hvis man vil v√¶re embedsmand i den danske stat, vel s√• ogs√• m√• udf√łre de beslutninger, som den stat tr√¶ffer. Og hvis den stat tr√¶ffer den beslutning, at man skal kunne blive gift i folkekirken, uanset om man har det samme k√łn eller ej, er det vel en ret, den borger har. Men p√• den anden side er der jo en vis tradition for en liberal tilgang til kirken – man accepterer mandlige pr√¶ster, som ikke √łnsker at give kvindelige pr√¶ster h√•nden; man accepterer pr√¶ster, som ikke √łnsker at vie folk, der har v√¶ret gift tidligere; man accepterer jo alle mulige underlige synspunkter, n√•r pr√¶ster giver udtryk for dem – og indimellem kunne man selvf√łlgelig √łnske sig, at det frisind ogs√• ville brede sig til at omfatte andre mennesker, som er ansat i den offentlige sektor, og at de ogs√• havde lov til at udfolde sig lidt mere frit, men det frisind er ikke til stede. S√• min pointe er, at jeg nok ogs√• vil st√łtte dem, der siger, at nu skal vi ikke tvinge pr√¶sterne til noget, det er jo f√łlsomme mennesker. Men jeg vil bare sige, at den rigtige frihed, den totale frihed, for et religi√łst samfund jo best√•r i at g√łre sig uafh√¶ngig af staten, og at det, vi m√•ske skulle beslutte os til, var, at staten registrerede partnerskaber, og at kirkerne og de religi√łse samfund s√• kunne tage sig af at etablere √¶gteskaber med henvisning til de bibelcitater og korancitater eller citater fra asatroen, som de nu synes er relevante.
For s√• vidt illustrerer hele den her debat jo den dybt ulykkelige situation, vi er bragt i p√• grund af den totale sammenblanding mellem stat og kirke, som vi har i Danmark. Det er jo f.eks. det, der f√•r den konsekvens, at jeg, n√•r jeg, prim√¶rt af arvelovgivningsm√¶ssige √•rsager, indg√•r et √¶gteskab forrettet p√• det det lokale r√•dhus, s√• bliver indskrevet i hele hr. Jesper Langballe og hr. S√łren Krarups kristelighed og i hele deres begreb omkring √¶gteskabet. Jeg ville jo foretr√¶kke, at jeg havde mulighed for at f√• mit partnerskab med min kone registreret, og at vi s√• efterf√łlgende kunne tage stilling til, om vi havde brug for den ene eller den anden religions velsignelse/den ene eller den anden religions s√¶rlige hellige betegnelse for vores forhold. Det ville v√¶re at skabe ligev√¶rdige vilk√•r. S√• n√•r vi st√łtter det her beslutningsforslag, er det s√•dan set ikke ud fra en opfattelse af, at det er den konsekvente l√łsning p√• de problemer, man st√•r over for, men at det dog er et fors√łg p√• at etablere ligestilling.

Det er klart, at jeg s√•dan set mener, at hr. Jesper Langballe og hr. S√łren Krarup har ret i, at man ved at sige, at der kan indg√•s √¶gteskab ogs√• af to mennesker af samme k√łn, og ved at man accepterer, at der er personer, der som jeg i virkeligheden indg√•r et √¶gteskab udelukkende af arvem√¶ssige grunde, jo selvf√łlgelig s√• er med til at udtynde og udhule det religi√łse √¶gteskabsbegreb. Men det er jo den pris, man m√• betale, n√•r man insisterer p√• at have en kirke, som i stor udstr√¶kning finansieres af staten, og hvis virksomhed reguleres af staten. S√• mit hovedsynspunkt her er alts√•, at det selvf√łlgelig b√łr v√¶re s√•dan, at man har mulighed for at blive gift/indg√• registrerede partnerskab, uanset om man tilh√łrer det samme k√łn, man tilh√łrer hvert sit k√łn eller man er almindeligt k√łnsforvirret; det burde der ikke v√¶re nogen indgreb i. Jeg anerkender, at der stadig v√¶k kan v√¶re en r√¶kke i og for sig saglige argumenter for at sige, at den slags partnerskaber kun kan indg√•s mellem to personer, men det er jo alts√• set fra mit synspunkt ikke noget s√¶rlig godt argument, at det er fundamentet for hr. Langballes og hr. Krarups religion, at det forholder sig p√• den m√•de. Pointen er alts√•, at vi st√łtter, at der bliver etableret ligestilling.

S√• er der en diskussion om, om man skal kunne tvinge kirken eller tvinge pr√¶ster til at gennemf√łre de her vielser af mennesker, som har det samme k√łn, og som √łnsker at blive gift. Nej, det synes jeg ikke, selv om jeg jo et eller andet sted m√• indr√łmme, at man, hvis man vil v√¶re embedsmand i den danske stat, vel s√• ogs√• m√• udf√łre de beslutninger, som den stat tr√¶ffer. Og hvis den stat tr√¶ffer den beslutning, at man skal kunne blive gift i folkekirken, uanset om man har det samme k√łn eller ej, er det vel en ret, den borger har. Men p√• den anden side er der jo en vis tradition for en liberal tilgang til kirken – man accepterer mandlige pr√¶ster, som ikke √łnsker at give kvindelige pr√¶ster h√•nden; man accepterer pr√¶ster, som ikke √łnsker at vie folk, der har v√¶ret gift tidligere; man accepterer jo alle mulige underlige synspunkter, n√•r pr√¶ster giver udtryk for dem – og indimellem kunne man selvf√łlgelig √łnske sig, at det frisind ogs√• ville brede sig til at omfatte andre mennesker, som er ansat i den offentlige sektor, og at de ogs√• havde lov til at udfolde sig lidt mere frit, men det frisind er ikke til stede. S√• min pointe er, at jeg nok ogs√• vil st√łtte dem, der siger, at nu skal vi ikke tvinge pr√¶sterne til noget, det er jo f√łlsomme mennesker. Men jeg vil bare sige, at den rigtige frihed, den totale frihed, for et religi√łst samfund jo best√•r i at g√łre sig uafh√¶ngig af staten, og at det, vi m√•ske skulle beslutte os til, var, at staten registrerede partnerskaber, og at kirkerne og de religi√łse samfund s√• kunne tage sig af at etablere √¶gteskaber med henvisning til de bibelcitater og korancitater eller citater fra asatroen, som de nu synes er relevante.

Kl. 2244
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. S√• er det ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 2244
(Ordf√łrer for forslagstillerne) Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Jeg vil gerne starte med at takke for de mange tilkendegivelser, der er givet her i dag – selvf√łlgelig mest dem, som har v√¶ret positive. Der kan man jo bem√¶rke sig, at i hvert fald Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten bakkede op om vores forslag. Hvad er det, man siger: Gammelt venskab ruster ikke, eller hvordan er det, det er?

Jeg forstod Socialdemokratiets indl√¶g s√•dan, at man er enig i forslaget, men √¶rgerlig over at vi stillede det alene, men man st√łttede dog op om det. SF st√łttede op som altid, is√¶r med ordf√łrerens k√¶mpe arbejde for homoseksuelle rettigheder, som der altid er god grund til at kvittere for. Det Radikale Venstres ordf√łrer gik lidt ind i en diskussion om, hvilke gemmer det var at forslaget var fundet fra. Man kan dog sige, at det er mindre end 10 √•r siden, at jeg skulle overbevise den nuv√¶rende leder af Det Radikale Venstre om, at homoseksuelle ogs√• skulle have lige rettigheder med heteroseksuelle, s√• der er udvikling mange steder. Det kan man jo altid gl√¶de sig over. Enhedslisten var selvf√łlgelig ogs√• parat med opbakning.

Justitsministeren holdt ogs√• en tale, som jo egentlig l√łd meget flot, og som var rigtig god, og hvor jeg faktisk var glad over alle de fremskridt, som er sket i Danmark for homoseksuelles rettigheder i de sidste 21 √•r. Senere svarede justitsministeren s√• ogs√•, at hans eget parti stort set ikke havde stemt for nogen af dem; det m√• man jo s√• medgive, men derfor er de blevet gennemf√łrt alligevel.

Faktisk er der jo den sjove sammenh√¶ng i homoseksuelles rettigheder her i landet, at de som regel bliver vedtaget, mens der sidder borgerlige regeringer, der er imod. Det registrerede partnerskab under Schl√ľter, KVR-regeringen, adoption fik vi jo p√• vej her under Foghregeringen, og den bliver forh√•bentlig endelig vedtaget her under L√łkkeregeringen og nu √•benbart ogs√• med f√¶lles for√¶ldremyndighed. S√• det rykker virkelig, n√•r der er regeringer, der er imod homoseksuelles rettigheder, s√• er det nemmere at f√• Socialdemokraterne med. Det gl√¶der vi os over.

Danmark var, som det ogs√• har v√¶ret n√¶vnt flere gange, det f√łrste land, der indf√łrte det registrerede partnerskab tilbage i 1989. 10 √•r senere i 1999 gav man ret til stedbarnsadoption, og nu her 10 √•r efter bliver der ogs√• ret til fremmed adoption, hvis der ikke skulle blive valg forinden; det kan jo √¶ndre meget.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at der skal v√¶re en anerkendelse af de homoseksuelle par, og vi √łnsker en fuldst√¶ndig ligestilling mellem de homoseksuelle par og de heteroseksuelle. Man skal huske, at den lovgivning, der er nu, jo hverken er indstiftet af Gud eller er givet af nogle naturlove. Det er mennesker, der har vedtaget, at trossamfundene ikke kan vie homoseksuelle par. Det er menneskets lov. Det er menneskets lov, der g√łr, at man ikke p√• r√•dhuset kan f√• et √¶gteskab, hvis man er et homoseksuelt par. Det er menneskets lov, der g√łr, at den enkelte pr√¶st i den danske folkekirke ikke selv kan v√¶lge, om han eller hun vil vie et homoseksuelt par.

Tilbage i 1989 var vi jo det her fantastiske foregangsland, der var meget foran. Siden da er vi blevet overhalet totalt udenom og indenom og ovenover og nedenunder af en række andre lande. Sverige har ægteskab for homoseksuelle, Norge har, Holland har, Belgien har, ja, selv et katolsk land som Spanien har, og nu er de sogar også ved at vedtage det i et andet katolsk land, nemlig Portugal.

Det er netop blev vedtaget, at i Mexico City kan homoseksuelle ogs√• indg√• √¶gteskab, og for nylig meddelte Luxembourgs katolske kristendemokratiske justitsminister, at man regner med at gennemf√łre √¶gteskab for homoseksuelle inden sommerferien, s√• der er skred i tingene, og det er godt at se, og vi h√•ber, at vi kan f√• Danmark med op i front igen.

S√• har der v√¶ret talt om, at der var s√•dan en historisk begrundelse for, at man ikke skulle √¶ndre det: Det har altid v√¶ret s√•dan, og det er det, der er meningen. Men √¶gteskabet har faktisk ikke v√¶ret s√• uforanderligt, som det umiddelbart er fremg√•et af debatten. Jeg synes egentlig, at hr. Jesper Langballe gjorde ret i at lade v√¶re med at tage k√¶rligheden for meget ind i sin argumentation for √¶gteskabet, for sandheden er jo, at man ikke skal langt tilbage – ej heller i dette land – f√łr at √¶gteskab dybest set var nogle alliancer mellem forskellige familier, der ofte blev arrangeret af for√¶ldrene. Det, man i dag ville kalde arrangerede √¶gteskaber, og som de fleste af os vil v√¶re imod. Det er ogs√• sket her i landet. Hvis vi taler pr√¶ster, var det jo ogs√• tit s√•dan, at man skulle gifte sig med pr√¶stens enke for at kunne f√• jobbet som pr√¶st bagefter, s√• ogs√• der var der visse praktikaliteter, som m√•ske var mere interessante end lige netop k√¶rligheden.

Kl. 2249
Men k√¶rligheden er det, som er i fokus i dag, og ligesom der ogs√• kan v√¶re forandringer p√• det omr√•de, om det er det arrangerede, det k√¶rlighedsm√¶ssige, der skal v√¶re i fokus, kan der selvf√łlgelig ogs√• v√¶re forskel p√•, hvordan et √¶gteskab skal v√¶re i forhold til den k√łnsm√¶ssige sammens√¶tning.

S√• kan man diskutere, hvad et √¶gteskab er, alts√•, hvis man sl√•r op forskellige steder, kan man jo se, at der ogs√• var √¶gteskaber f√łr kristendommen. Alts√•, det har jo ikke noget med den danske folkekirke at g√łre. Den nuv√¶rende danske folkekirke er vel skabt efter Reformationen i 1536, og det er i hvert tilf√¶lde ikke der, √¶gteskabet opstod, s√• der er masser af ting, der er √¶ndret. Og i √łvrigt er der ret mange ting, der er √¶ndret siden 1536, og da heldigvis for det.

S√• er der hele diskussionen om, at folkekirken selv skal komme med et √łnske eller de andre trossamfund selv skal komme med et √łnske. Jeg tror, jeg har sagt b√•de til den nuv√¶rende justitsminister, den forrige justitsminister, den nuv√¶rende statsminister og den forrige statsminister, at der faktisk findes trossamfund i Danmark, der √łnsker at foretage vielser af homoseksuelle. Jeg tror, at nu kommer tiden, hvor jeg skal opfordre dem til at sende breve til justitsministeren, for s√• kan man i hvert fald ikke p√•st√•, at man ikke har f√•et en henvendelse eller et √łnske.

S√• er det andet, det her med, at der skal komme et samlet √łnske fra folkekirken. Jeg tror, at n√•r man har h√łrt danske pr√¶ster f.eks. blande sig i den offentlige debat, vil det v√¶re alment kendt, at der er meget, meget lang tid til, at den danske folkekirke nogen sinde kommer med et samlet √łnske. Jeg tror ikke, at det kommer til at ske. Det er jo heller ikke det, der er sket, n√•r man andre gange har pr√łvet at rykke folkekirken, f.eks. i forhold til kvindelige pr√¶ster, som ogs√• fru Lone Dybkj√¶r var inde p√•.

Til sidst vil jeg lige tage fat i noget, som hr. Jesper Langballe sagde, nemlig at ordf√łreren ikke fattede det anerkendelsebehov, som de homoseksuelle har, som det blev sagt i et af svarene eller ogs√• var det i talen, det kan jeg ikke huske. Det er ogs√• underordnet. Det blev sagt. Jeg tror, man skal forst√• om det anerkendelsesbehov, som der bliver talt om, og jo netop ogs√• hvis man har sans for historien, som hr. Jesper Langballe selv g√łr meget ud af at han har, at der jo har v√¶ret en utrolig stor mangel p√• anerkendelse. Det er langt bedre i dag, og jeg mener, at for langt, langt st√łrstedelen har vi en fuldst√¶ndig anerkendelse af homoseksuelle i dag.

Men hvad er det s√•, der g√łr, at man ikke kan give den sidste anerkendelse? Er det, fordi man er bange for folkekirken? Det er jo den, man hele tiden taler om. Ville man s√• v√¶re parat til, at vi kunne l√¶gge ud med, at der kunne indg√•s √¶gteskaber p√• r√•dhuset for homoseksuelle, uden at vi gjorde noget fra trossamfundene? Ville det v√¶re noget, man var parat til? S√• kunne man jo starte der.

Jeg h√•ber i hvert fald, at det her ender med, at vi inden sommerferien f√•r vedtaget det her beslutningsforslag, s√• vi i n√¶ste folketingssamling kan vedtage et lovforslag, der g√łr, at homoseksuelle kan blive viet b√•de p√• r√•dhuset og i virkeligheden ogs√• af de pr√¶ster, som har lyst til det. Jeg f√•r heldigvis rigtig mange henvendelser fra danske folkekirkepr√¶ster, der h√•ber, at det her forslag bliver vedtaget, s√• vi fremadrettet ogs√• kan v√¶re i front i forhold til den ligestilling af heteroseksuelle og homoseksuelle, i √łvrigt den anerkendelse og ligestilling, som vi jo ved hver eneste lejlighed skal h√łre, at netop Dansk Folkeparti stikker nytilkomne udl√¶ndinge til landet i n√¶sen, at de skal g√• i front med, f√łr de kan blive anerkendt som en del af vores f√¶llesskab. Det kunne da v√¶re, at man skulle stille de samme krav til sig selv, som man stiller til andre, men det ville jo selvf√łlgelig v√¶re en total nyskabelse p√• det her omr√•de.

Men jeg h√•ber som sagt, at vi, ud over det store mindretal, der allerede har sagt ja til forslaget, som ved andre lejligheder vil fiske et par l√łsg√¶ngere, et par Venstrefolk og m√•ske en enkelt Konservativ. Tak.

Kl. 2254
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 2254
Jesper Langballe (DF):
Jeg vil indskr√¶nke mig til at svare p√• de ting, som hr. Simon Emil Ammitzb√łll kom ind p√• vedr√łrende den principielle debat. Hvad ang√•r k√¶rlighed, er jeg fuldst√¶ndig enig med hr. Simon Emil Ammitzb√łll i, at det absolut er at foretr√¶kke, at et √¶gteskab er indg√•et p√• grund af k√¶rlighed og ikke p√• grund af et eller andet sl√¶gtsarrangement. Men det betyder ikke, at ethvert k√¶rlighedsforhold er et √¶gteskab. Det kunne jo ogs√• v√¶re et k√¶rlighedsforhold, der var i konflikt med √¶gteskabet. Uanset hvor uenige vi er om, hvordan vi definerer √¶gteskabet, s√• vil jeg sp√łrge hr. Simon Emil Ammitzb√łll, om vi ikke godt kan blive enige om, at en erotomani, hvor man flagrer fra den ene til den anden af k√¶rlighed eller forelskelse hver gang, i hvert fald ikke er i overensstemmelse med √¶gteskabets id√©.

Det der om anerkendelse venter jeg med.

Kl. 2255
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2255
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Jeg m√• jo sige, at det st√•r folk frit for, ogs√• inden for folkekirkens rammer, s√• vidt jeg har forst√•et, at gifte sig n√¶rmest det antal gange, de selv har lyst til, s√• det er jo ogs√• muligt at give sin k√¶rlighed inden for diverse √¶gteskaber, hvis man har lyst til det. Hvordan folk ellers lever deres liv, har jeg s√•dan set ikke rigtig nogen holdning til. Det m√• de g√łre op med sig selv i forhold til det forhold, de har til sig selv og eventuelt til deres √¶gtef√¶lle.

Det, det her handler om, er, at vi gerne vil skabe rammerne for, at homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle par kan indgå ægteskab og kan blive viet de samme steder som heteroseksuelle par. Mere er der sådan set ikke i det, og det danske samfund styrter jo ikke i grus, sådan som hr. Jesper Langballe har forudset ved enhver debat, hvor vi har diskuteret homoseksuelles rettigheder. Det er jo heller ikke sket de sidste 21 år, så vidt jeg er orienteret.

Kl. 2256
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 2256
Jesper Langballe (DF):
Jeg synes ikke, der var s√• forf√¶rdelig mange principielle vitaminer i det svar. Men s√• lad mig g√• over til at tale om det der med anerkendelsesbehovet. Nu sp√łrger jeg s√•dan fuldst√¶ndig √•bent: Jeg forst√•r godt det der med, at det er forrige tiders mangel p√• anerkendelse, der presser p√• og skaber det der behov, men er man ikke kommet ud over det? Hvorfor kan man ikke bare hvile i sig selv og overtage sin seksualitet og i det hele taget sit liv, s√•dan som det nu engang er, uden at det n√łdvendigvis betyder, at man skal ind at √łdel√¶gge √¶gteskabet? Jeg gjorde jo rede for i min ordf√łrertale, at der efter min mening vil v√¶re tale om √łdel√¶ggelse af √¶gteskabet, hvis man gennembryder den faste, entydige √¶gteskabsdefinition, der har v√¶ret g√¶ldende i de sidste 500 √•r.

Kl. 2257
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 2257
Simon Emil Ammitzb√łll (LA):
Nu er det jo s√•dan, at svaret skal matche sp√łrgsm√•let, hvis jeg nu skal svare p√• det f√łrste f√łrst.

Derefter vil jeg sige, at angsten for, at √¶gteskabet skulle blive √łdelagt af det her, er mig fuldst√¶ndig fremmed. Sandheden er jo den, at jeg som liberal selvf√łlgelig vil give folk den frihed, at de selv kan v√¶lge, men selvf√łlgelig ikke p√• en s√•dan m√•de, at de skader andre. Men der er da ingen som helst, der bliver skadet af, at to m√¶nd eller to kvinder skulle indg√• et √¶gteskab. Det tager da ikke friheden fra nogen andre, det tager da ikke √¶gteskabet fra nogen andre.

Det er da et utrolig s√łrgeligt √¶gteskab, man skal lede efter, hvis det skulle blive p√•virket af, hvem der i √łvrigt m√•tte indg√• et √¶gteskab. Alts√•, n√•r man ser p√• alle de √¶gteskaber, der i √łvrigt bliver indg√•et, s√• kan man sagtens finde nogle, der kunne f√• folk til at blive triste nok til mode, til at det i sig selv kunne give anledning til s√łrgmodighed. Men s√•dan er det jo ikke. Det ene √¶gteskab p√•virker ikke det andet, vil jeg sige til hr. Langballe.

Kl. 2258
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foresl√•r, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Folketingets journal med samtlige indlæg.