B 65. Bilag 3. Spgsm. 2. Trans-Danmarks henvendelse af 14. og 20. april 2008 til Sundhedsudvalget. Sp√łrgsm√•l den 16. april 2008. Svar den 22. maj 2008.

Vist 169 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Trans-Danmark fremsendte dateret den 14. april 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med foreningens bem√¶rkninger til beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling). Med skrivelsen var et bilag med foreningen √łnsker om fremtidige forhold for transpersoner.
Ved et uheld var det medsendte bilag et tidligt udkast, hvorfor Trans-Danmark dateret den 20. april 2008 fremsendte en skrivelse med det korrekte bilag og anmodede om, at dette blev udskiftet med det i skrivelsen af 14. april 2008 vedhæftede bilag.
Anmodningen om udskiftningen af bilaget blev efterkommet, men skrivelsen af 14. april 2008 med de oprindelige bemærkninger til beslutningsforslaget blev ved udskiftningen samtidig udskiftet på Folketingets hjemmeside med skrivelsen af 20. april 2008, som ikke indeholdt bemærkningerne.

Den 16. april 2008 stillede Sundhedsudvalget sp√łrgsm√•l nr. 2 – 2007-08 (2. samling) – om kommentar til henvendelse af 14. april 2008 fra Trans-Danmark – bilag 3 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 22. maj 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Trans-Danmarks skrivelse af 14. april 2008
Trans-Danmarks skrivelse af 20. april 2008
Bilaget fra Trans-Danmark
Sp√łrgsm√•let til ministeren
Ministerens svar p√• sp√łrgsm√•let
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmarks skrivelse af 14. april 2008.

Sundhedsudvalget.
Christiansborg
1240 K√łbenhavn K

Bem√¶rkninger til beslutningsforslag B 65 om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.


Forslaget best√•r af tre punkter til hvilke vi vil knytte f√łlgende bem√¶rkninger:

Pkt. 1 at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres k√łn,
Pkt. 2 at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke, og
Pkt. 3 at myndige mennesker efter grundig vejledning og r√•dgivning om konsekvenserne, selv afg√łr, om de vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til r√•dighed for borgerne.

Ad 1.
Foreningen kan fuldt ud tilslutte sig forslaget, der er i overensstemmelse med foreningens henvendelse til Sundhedsudvalget i forbindelse med Sundhedsudvalgets behandling af beslutningsforslag B 142 sidste år.
Foreningen henviser endvidere til Bilag 1 med foreningens √łnsker til fremtidige forhold for transpersoner.
Det kan her understreges, at s√•vel beslutningsforslaget som foreningens √łnske alene drejer sig om myndige personers ret til selv at v√¶lge fornavn, idet vi naturligvis har forst√•else for at b√łrn skal beskyttes mod tildeling af ‘underlige’ fornavne.
Vi ser det absolut ikke som en mulighed at nogen person uden k√łnsidentitetsforstyrrelse vil ytre √łnske om at √¶ndre fornavn til et fornavn, der betegner det modsatte transk√łnnet.

Ad 2.
Forslaget best√•r af to punkter nemlig det k√łnsbestemte CPR-nummer og k√łnsbetegnelsen i pas. De vil derfor blive kommenteret hver for sig.

Personnummer.
Personnummerets opbygning er fastsat i en bekendtg√łrelse, hvorfor dens opbygning kan √¶ndres af Velf√¶rdsministeren.
Foreningens prim√¶re √łnske er en oph√¶velse af det k√łnsbestemte endetal i personnummeret som anf√łrt i Bilag 1.
S√•fremt dette √łnske ikke kan tiltr√¶des √łnsker foreningen adgang til at transseksuelle/transk√łnnede efter n√¶rmere fastsatte regler skal have tilladelse til at f√• √¶ndret personnummeret, som ligeledes anf√łrt i Bilag 1.

K√łnsbetegnelse i pas.
Foreningens prim√¶re √łnske er, at den transseksuelle skal kunne f√• √¶ndret k√łnsbetegnelsen i sit pas samtidig med og p√• samme grundlag som √¶ndringen af sit Personnummer.

Alternativt √łnsker foreningen, at den transseksuelle efter anmodning kan f√• √¶ndret sin k√łnsbetegnelse til et X.

Ad 3
Foreningen er af den opfattelse, at en k√łnsskifteoperation er en s√• vital og irreversibel operation, at der skal fasts√¶ttes n√¶rmere regler og vilk√•r.
Foreningens prim√¶re √łnske er, at en transseksuel skal have et retskrav p√• en k√łnsskifteoperation, n√•r denne er myndig og har levet som det √łnskede transk√łnnet i to √•r eller mere, har v√¶ret i hormonbehandling i mindst et √•r og kan t√•le operationen. Dette er n√¶rmere beskrevet i Bilag 1 under pkt. 2.

Der b√łr laves en ny lov, som n√¶rmere fasts√¶tter regler og vilk√•r for behandling af transseksuelle og for meddelelse af tilladelse til k√łnsskifteoperation ligesom der skal indf√łres ankemulighed i tilf√¶lde af afslag i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsregler – alt som n√¶rmere beskrevet i Bilag 1.

Foreningen √łnsker endvidere en r√¶kke eksisterende love s√•som diskriminationslove og straffeloven √¶ndres ved tilf√łjelse af ordet k√łnsidentitet, s√•ledes at transk√łnnede ikke skal henf√łres under seksuel orientering. De enkelte love, der √łnskes √¶ndret er ligeledes beskrevet i Bilag 1.

Foreningen anmoder derfor om foretræde for Sundhedsudvalget så vi kan uddybe vore synspunkter.

Med venlig hilsen

Karin Astrup.
formand for Trans-Danmark.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Trans-Danmarks skrivelse af 20. april 2008.

Den 20. april 2008

Sundhedsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 K√łbenhavn K.

Vedr. Beslutningsforslag B 65 om transk√łnnedes rettigheder.
Dateret den 14. april 2008 fremsendte Trans-Danmark en skrivelse vedr√łrende beslutningsforslaget. Til skrivelsen var vedlagt et bilag 1.

Desværre var det fremsendte bilag et udkast, som er behæftet med visse fejl og mangler, der kan give meningsforstyrrelser.

Foreningen anmoder venligst om, at bilaget udskiftes med det denne skrivelse fremsendte nye bilag 1.
Yderligere anmoder vi om, at udskiftningen også foretages i webudgaven på Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen.

Karin Astrup
Formand for foreningen

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Bilaget fra Trans-Danmark.

Bilag 1

Trans-Danmarks √łnsker om fremtidige forhold for transpersoner

Et moderne samfund, der har et stort √łnske om mindretalsbeskyttelse og at forhindre diskrimination b√•de i ind- og udland, b√łr ogs√• udvise forst√•else, tolerance og velvillighed over for transpersonernes s√¶rlige problemer.
I adskillige love anvendes betegnelsen “k√łnsdrift” og “seksuel orientering” Det er diskriminerende over for transpersoner. Transpersoner har en k√łnsidentitetsforstyrrelse. Det har ikke noget med k√łnsdrift eller seksuel orientering at g√łre.
At transpersoner har en k√łnsdrift og en seksuel orientering, er noget andet og egentlig ganske naturligt. Men som sagt, s√• har det ikke noget med deres k√łnsidentitetsforstyrrelse at g√łre.

Trans-Danmark har en r√¶kke √łnsker omkring forbedringer for transpersoners forhold indenfor tre hovedomr√•der – nemlig indenfor det juridiske omr√•de, indenfor det behandlingsm√¶ssige omr√•de samt indenfor det sociale omr√•de.
I det efterf√łlgende vil de enkelte √łnsker blive gennemg√•et:

Ny lov om s√¶rlige forhold for personer med k√łnsidentitetsforstyrrelse
Der b√łr udformes en ny lov, der fasts√¶tter de n√¶rmere vilk√•r transpersoners s√¶rlige forhold. En s√•dan lov b√łr kun indeholde de overordnede forhold og med bemyndigelse til, at ministeren kan fasts√¶tte n√¶rmere vilk√•r. Da den videnskabelige indsigt i k√łnsidentitet konstant udvikles og de samfundsm√¶ssige forhold ogs√• √¶ndrer sig, vil en s√•dan bemyndigelse g√łre det lettere at justere vilk√•rene i en bekendtg√łrelse, end hvis det kr√¶ver en lov√¶ndring.

Sexologisk Klinik skal fratages behandlingen af transseksuelle, der √łnsker k√łnsskifte. Rundt om i landet findes der adskillige l√¶ger med relevant uddannelse, hvoraf ganske mange har v√¶ret p√• Sexologisk Klinik tidligere i deres karriereforl√łb. Disse er fuldt ud kvalificeret til at tage transseksuelle i behandling og vurdere, om de b√łr indstilles til en k√łnsskifteoperation.
De b√łr derfor gives kompetence til at behandle transseksuelle med henblik p√• k√łnsskifteoperation.

En yderligere begrundelse for at fratage Sexologisk Klinik behandling af transseksuelle kan findes i at klinikken ingen forskning har foretaget.
Dette fremg√•r af den nedenn√¶vnte ministerforesp√łrgsel.

Sundheds- og Forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen fik den 14. februar 2008 af Folketingets Sundhedsudvalg stillet sp√łrgsm√•l nr. 223:
“Ministeren bedes freml√¶gge en samlet oversigt over den publicerede videnskabelige produktion om transseksualisme udarbejdet af psykologer eller l√¶ger tilknyttet Sexologisk Klinik siden denne blev oprettet i 1986?”

Ministeren svarede den 2. april 2008:
“Jeg har anmodet Region Hovedstaden om et bidrag til brug for besvarelsen. Regionen
oplyser f√łlgende:
Rigshospitalets Sexologiske Klinik har ingen publikationer vedr√łrende transseksualitet i perioden. Man har l√¶nge v√¶ret opm√¶rksom p√• problemet med den manglende opf√łlgning, som bl.a. skyldes manglende bevillinger til sexologisk forskning, herunder forskning i transseksualitet.
Sexologisk Klinik har dog en igangv√¶rende dataindsamling, der muligg√łr detaljeret opf√łlgning p√• patienter behandlet efter 2002. Derudover er der planlagt et ph.d. projekt, der er en opf√łlgning p√• transseksuelle behandlet i klinikken i perioden 1994 – 2002. Projektet er godkendt af K√łbenhavns Universitet, men p√• trods af talrige fondsans√łgninger er det ikke lykkedes at f√• √łkonomisk st√łtte til projektet.
Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.”

Afg√łrelsen om tilladelse eller afslag p√• en k√łnsskifteoperation b√łr flyttes fra Sundhedsstyrelsen til statsforvaltningerne. Da det prim√¶rt er en kontrol af, at de faktuelle forhold er i orden, kan der ikke v√¶re nogen bet√¶nkelighed ved dette.

Der findes ikke noget behov for, at Retsl√¶ger√•det skal forel√¶gges sager fra Sundhedsstyrelsen. Baggrunden for dette er, at de godkendte behandlere med Sexologisk Klinik som ankeinstans har de forn√łdne kvalifikationer til at afg√łre, om der skal anbefales en k√łnsskifteoperation eller ej.

Denne nye lov skal selvf√łlgelig ikke indeholde forhold, der naturligt er reguleret i anden lovgivning som f.eks. navneloven.

Forslag til den nye lovs indhold:
  1. Kriterier for, at der er tale om en k√łnsskifteoperation.
    Ministeren bemyndiges til at fasts√¶tte n√¶rmere regler om hvor en k√łnsskifteoperation skal foreg√•, og hvad der skal til f√łr, der er tale om en k√łnsskifteoperation, der kan medf√łre efterf√łlgende godkendelse af det nye transk√łnnet.
  2. Hvem kan f√• tilladelse til et k√łnsskifte
    1. En person har et retskrav p√• at f√• et k√łnsskifte enten best√•ende af en k√łnsskifteoperation og den efterf√łlgende juridiske √¶ndring af fornavn, Personnummer og k√łnsbetegnelse eller alene den juridiske √¶ndring af fornavn, Personnummer og k√łnsbetegnelse (juridisk k√łnsskifte) hvis:
      1. personen er myndig,
      2. har levet fuldtids som det √łnskede transk√łnnet i to √•r eller mere,
      3. har v√¶ret i en kontrolleret behandling med det modsatte transk√łnnet k√łnshormoner i mindst et √•r og
      4. at personen kan fremvise en l√¶geerkl√¶ring om, at p√•g√¶ldende sk√łnnes at kunne t√•le en k√łnsskifteoperation.
    2. Personer, der indstilles af en godkendt behandler.
    3. Unge under myndighedsalderen og umyndiggjorte kan f√• tilladelse til en k√łnsskifteoperation, hvis s√¶rlige omst√¶ndigheder taler for det, og der foreligger samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren/v√¶rgen.
  3. Hvem kan indstille til k√łnsskifte
    Ministeren bemyndiges til at fasts√¶tte n√¶rmere regler om, hvilke krav der stilles for at blive godkendt som behandler af transseksuelle med kompetence til at indstille til k√łnsskifteoperation.
  4. Hvem kan give tilladelse til et k√łnsskifte
    Tilladelse til et k√łnsskifte med eller uden k√łnsskifteoperation gives af statsforvaltningen.
    Statsforvaltningen kan n√¶gte at give tilladelse til en k√łnsskifteoperation, hvis personen af helbredsm√¶ssige grunde sk√łnnes ikke at kunne t√•le en s√•dan operation.
    I tilf√¶lde af afslag skal afslaget n√łje begrundes.
    Statsforvaltningen bemyndiges til at give tilladelse til ændring af fornavn og personnummer, når der foreligger en indstilling fra en godkendt behandler.
  5. Anke/klagemulighed
    I de tilf√¶lde, hvor den godkendte behandler ikke vil st√łtte den transseksuelles √łnske om et k√łnsskifte, kan klagen forel√¶gges Sexologisk Klinik.
    Hvis der gives afslag p√• operationen af helbredsm√¶ssige √•rsager, kan sagen forel√¶gges for Sundhedsstyrelsen til endelig afg√łrelse.
  6. Sexologisk Klinik
    Sexologisk Klinik skal samle og foretage forskning indenfor transomr√•det, de skal till√¶gges en r√•dgivningsfunktion for de godkendte behandlere, skal st√• for afholdelse af seminarer, kurser og lignende for s√•vel godkendte behandlere, √łvrigt sundhedspersonale samt andre relevante personer.
    Desuden skal de v√¶re ankeinstans i tilf√¶lde af, at den godkendte behandler ikke st√łtter den transseksuelles √łnske om k√łnsskifte.
  7. Henvisning til behandling
    Personer, der √łnsker et k√łnsskifte, men ikke har et retskrav derp√•, kan henvises af egen l√¶ge til en godkendt behandler.
  8. Behandlings- og tidsplan
    Den godkendte behandler skal danne sig et overblik over den persons forhold, der √łnsker et k√łnsskifte, og derefter i samarbejde med denne udf√¶rdige en behandlings- og tidsplan.
    Behandlings- og tidsplanen skal indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens k√łnsidentitet, hvilke behandlinger og unders√łgelser den p√•g√¶ldende skal igennem samt den tidsm√¶ssige horisont for gennemf√łrelse af behandlingen.
    Behandleren skal sikre, at p√•g√¶ldende inden behandlingsforl√łbets afslutning har v√¶ret i k√łnshormonbehandling og har levet som det √łnskede k√łn i en sammenh√¶ngende periode af ikke under et √•rs varighed.
    Diagnosen om, hvorvidt personen er transseksuel eller ikke transseksuel skal afgives senest indenfor et år efter behandlingens påbegyndelse.
    Behandlingsperioden må som udgangspunkt ikke vare mere end to år.
    Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.
  9. Ændring af fornavn og personnummer
    Prim√¶rt √łnskes en √¶ndring af Navneloven og bekendtg√łrelsen om personnumre vedr√łrende det k√łnsbestemte fornavn og det k√łnsbestemte endetal i personnummeret, som anf√łrt senere i dette afsnit.
    Gennemf√łres disse √¶ndringer ikke, √łnsker foreningen, at den godkendte behandler bliver tillagt kompetence til at indstille til statsforvaltningen, at personen, n√•r denne er diagnosticeret som transseksuel, skal have tilladelse til at √¶ndre fornavn, s√•ledes at det svarer til det √łnskede k√łn, og f√• et nyt personnummer med et endetal svarende til det nye k√łn.
  10. Registrering af ny k√łnsidentitet
    Registreringen af den nye k√łnsidentitet og udstedelse af nyt sygesikringsbevis skal ske uopholdeligt efter, at k√łnsskifteoperationen er gennemf√łrt eller tilladelsen til juridisk k√łnsskifte uden forudg√•ende k√łnsskifteoperation er givet.
  11. Hvor skal k√łnsskifteoperationerne foreg√•?
    K√łnsskifteoperationerne b√łr kun, hvis den skal foreg√• i Danmark, foreg√• p√• Rigshospitalet. Der skal dog v√¶re fri adgang til operation i udlandet. Det g√¶lder b√•de indenfor og udenfor EU.
  12. Bestemmelse om yderligere behandlinger såsom epilering og feminiseringsoperationer
    Mange transseksuelle, der er i et behandlingsforl√łb med henblik p√• en k√łnsskifteoperation har et stort behov for epilering for fjernelse af u√łnsket sk√¶g- og h√•rv√¶kst og ofte enkelte operationer som fjernelse af adams√¶blet. S√•danne behandlinger vil ofte v√¶re en afg√łrende betingelse for, at disse personer f√•r et meningsfuldt liv. Der b√łr derfor fortsat v√¶re mulighed for at tilbyde disse behandlinger. Feminiseringsoperationer kan foreg√• flere stedet i Danmark samt i udlandet b√•de indenfor og udenfor
    EU.
  13. Ændring af dokumenter m.v.
    Af hensyn til besk√¶ftigelsesmulighederne er det vigtigt, at personer, der har f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation f√•r et retskrav p√• at f√• √¶ndret eksamensbeviser, kursusbeviser, anbefalinger og andre relevante dokumenter, uanset om de er udstedt af en offentlig myndighed/institution eller et privat firma. Det tillades at opkr√¶ve et gebyr for dette.
  14. Bekendtg√łrelse udstedt i medf√łr af den nye lov
    Som tidligere n√¶vnt i afsnittet, s√• b√łr ministeren bemyndiges til at fasts√¶tte n√¶rmere regler, som f.eks. vilk√•rene for at v√¶re godkendt behandler af transseksuelle.

Juridisk k√łnsskifte
Juridisk k√łnsskifte er som tidligere beskrevet betegnelsen for den √¶ndring af fornavn, personnummer og k√łnsbetegnelse som finder sted efter en k√łnsskifteoperation, eller n√•r en person har f√•et tilladelse dertil uden k√łnsskifteoperation.

Navneskift
Navneloven [1], Navnebekendtg√łrelsen [2] og Vejledningen om navnesagers behandling [3]
Foreningens prim√¶re √łnske er, at loven √¶ndres s√•ledes, at myndige personer frit kan v√¶lge fornavn uanset hvilket k√łn fornavnet betegner.
Det er rimeligt, at b√łrn ved d√•b/navngivning ikke kan gives et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, og en s√•dan beskyttelse er der i den nuv√¶rende navnelov.
Derimod skal myndige transpersoner frit kunne v√¶lge fornavn uanset hvilket k√łn det betegner.
Baggrunden er at give den enkelte transperson frihed til selv at v√¶lge et fornavn, der svarer til vedkommendes egenopfattelse af sit k√łn eller det k√łn, som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som.

Tilsvarende √łnskes, at myndige transpersoner frit skal kunne v√¶lge patronymnavne [4] og efternavne, der har en k√łnsbestemt endelse.
Dog skal der indf√łjes en bestemmelse om, at fornavn, patronymnavn og efternavn skal angive samme k√łn.

Foreningens sekund√¶re √łnske er, at den generelle anvendelse af ordet “transseksuel” √¶ndres til “personer, der lever som det modsatte k√łn“. Baggrunden for dette er, at der herved √•bnes mulighed for et navneskifte tidligere i transpersonens liv.
Deraf f√łlger ogs√•, at Navnebekendtg√łrelsens afsnit om transseksuelle skal √¶ndres, s√•ledes at titlen √¶ndres til “Personer, der lever som det modsatte k√łn” ligesom bestemmelsen om, at Sexologisk Kliniks vurdering af den transseksuelle, skal udg√•.

Vedr√łrende navneskift har foreningen endvidere det √łnske, at den godkendte behandler bliver tillagt kompetence til at indstille til statsforvaltningen, at personen, n√•r denne er diagnosticeret som transseksuel, skal have tilladelse til at √¶ndre fornavn/patronymnanv/efternavn, s√•ledes at det svarer til det √łnskede k√łn.
I et senere afsnit anbefales det, at Sexologisk Klinik fratages behandlingen af transseksuelle, hvilket så i stedet overdrages til autoriserede speciallæger spredt rundt omkring i landet.

Skift af CPR nummer
Lov om Det Centrale Personregister [5], bekendtg√łrelse om folkeregistrering m.v. [6]
Personnummerets opbygning med et k√łnsbestemt endetal er ikke lovbestemt, men alene administrativt fastsat i bekendtg√łrelsen om folkeregistrering. Derfor kan en √¶ndring af personnummerets opbygning ske administrativt af Velf√¶rdsministeren.

Foreningen √łnsker prim√¶rt, at personnummeret ikke skal have et k√łnsbestemt endetal. Der er ingen reelle grunde til, at et personnummer skal v√¶re k√łnsbestemt, idet alle med et legitimt behov ogs√• har en let adgang til ved opslag i CPR at konstatere en persons transk√łnnet. Det er en overlevering fra registrets oprettelse, at personnummeret skulle v√¶re informationsb√¶rende, hvilket den moderne teknologi totalt har overfl√łdiggjort.
Ved at fjerne det k√łnsbestemte endetal vil et af de store legitimationsproblemer for transk√łnnede v√¶re l√łst, da der ikke vil v√¶re nogen synlig uoverensstemmelse mellem deres udseende og personnummeret.
En s√•dan √¶ndring af personnummeret vil ikke medf√łre nogen ulempe for den √łvrige befolkning.

Foreningen √łnsker sekund√¶rt, at f√łlgende √¶ndringer indf√łres:
Personer med et retskrav p√• et k√łnsskifte som tidligere anf√łrt under pkt. 2.1 skal naturligvis have ret til √¶ndring af deres personnummer s√•ledes at endetallet svarer til det k√łn, de lever som.
Endvidere skal den autoriserede speciall√¶ge till√¶gges kompetence til at indstille til statsforvaltningen, at personen, n√•r denne er diagnosticeret som transseksuel f√•r tildelt ret nyt personnummer med et endetal svarende til det nye k√łn.

√Ündring af k√łnsbetegnelse
K√łnsbetegnelsen M eller F anvendes n√¶sten udelukkende i pas. Danmark har p√• linje med n√¶sten alle nationer i verden tiltr√•dt den internationale paskonvention fastsat af International Civil Aviation Organization (ICAO]. Denne konvention kr√¶ver blandt andet en angivelse af personens biologiske transk√łnnet med et M for male – hank√łn – F for female – hunk√łn eller X for ikke oplyst. Det betyder, at det ikke er muligt for en ikke opereret transseksuel person, at f√• anf√łrt en k√łnsbetegnelse, der
er modsat det biologiske k√łn.
Foreningens prim√¶re √łnske er, at den transseksuelle skal kunne f√• √¶ndret k√łnsbetegnelsen i sit pas samtidig med og p√• samme grundlag som √¶ndringen af sit personnummer.
Alternativt √łnsker foreningen, at den transseksuelle efter anmodning kan f√• √¶ndret sin k√łnsbetegnelse til et X.

Øvrige √¶ndringer i eksisterende lovgivning
Ud over de tre omr√•der, der h√łrer under det juridiske k√łnsskifte har foreningen en r√¶kke √łnsker til √¶ndringer i lovgivningen. De vil her blive gennemg√•et.

Ægteskabsloven [7], Lov om registreret partnerskab [8] og Vejledning om vielse [9]
I den nugældende ægteskabslov er den juridiske definition af et ægteskab ikke beskrevet.
Juridisk set kan der kun indg√•s √¶gteskab mellem en mand og en kvinde – alts√• mellem to personer af forskelligt k√łn [10].
Derimod er det muligt for to personer af samme k√łn at indg√• et registreret partnerskab.

Hvis en transseksuel er gift og √łnsker en k√łnsskifteoperation med efterf√łlgende offentlig anerkendelse af det nye k√łn, skal p√•g√¶ldende f√łrst skilles.
Efter k√łnsskiftet kan parret, hvis de √łnsker at forts√¶tte samlivet, indg√• i et registreret partnerskab, idet de nu officielt er af samme k√łn.

Den 5. februar 2008 blev der fremsat lovforslag (L 67) om √¶ndring af lov om √¶gteskabs indg√•else og opl√łsning og forskellige andre love samt oph√¶velse af lov om registreret partnerskab, s√•ledes at to personer af samme k√łn ligestilles med to personer af forskelligt k√łn hvad ang√•r √¶gteskab.
Foreningen tilslutter sig lovforslaget, idet det giver mulighed for, at en transseksuel og dennes √¶gtef√¶lle efter den transseksuelles k√łnsskifte, kan forblive i √¶gteskabet.

Bliver lovforslaget ikke vedtaget, √łnsker foreningen en √¶ndring af √¶gteskabsloven, s√•ledes at et s√•dant √¶gteskab automatisk konverteres til et registreret partnerskab, s√•fremt begge parter √łnsker det. Derved undg√•s de b√•de besv√¶rlige og ydmygende processer med en skilsmisse.

Adoptionsloven [11]
Adoption, for√¶ldreret og samkvem. Der er desv√¶rre mange tilf√¶lde af, at det, at den ene for√¶ldre er transperson, anvendes af den anden for√¶lder til at p√•virke afg√łrelser om for√¶ldreret, bop√¶l for b√łrn og samkvemsomfanget. Det er uanst√¶ndigt og b√łr p√• ingen m√•de kunne bringes p√• tale i s√•danne sager. Det b√łr derfor pr√¶ciseres i form af en bekendtg√łrelse, cirkul√¶re eller lignende, at det, at en person har en k√łnsidentitetsforstyrrelse ikke i sig selv m√• bringes ind i sager om adoption, for√¶ldreret eller samkvemsafg√łrelser.

Sundhedsloven [12]
I sundhedsloven ¬ß 115 er det bestemt, at en person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
Denne paragraf b√łr opdeles i to:
  1. En person kan f√• tilladelse til kastration, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
    Her er “med henblik p√• k√łnsskifte” fjernet.
  2. En person kan f√• tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsidentitetsforstyrrelse medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
    Her er ordet “k√łnsdrift” √¶ndret til “k√łnsidentitetsforstyrrelse“.

Ved en s√•dan opdeling bibeholdes muligheden for at f√• tilladelse til kastration pga. k√łnsdriften, samtidig med, at personer med k√łnsidentitetsforstyrrelse kan f√• tilladelsen p√• grund af deres k√łnsidentitetsforstyrrelse, hvilket m√• v√¶re det korrekte.

Straffeloven [13]
I ¬ß¬ß 81, stk. 1, pkt. 6 og 266 b anvendes ordene “seksuelle orientering“. Der b√łr tilf√łjes ordet “k√łnsidentitet“.
Af § 81 fremgår det, at det ved en straffastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, eller at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Af ¬ß 266 b fremg√•r det, at den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r.

Baggrunden for √łnsket om √¶ndringerne er, at det m√• anses for at v√¶re diskriminerende overfor transpersoner, at begrebet k√łnsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering“.

Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet [14]
I ¬ß 1 anvendes ordene seksuel orientering ligeledes. Her b√łr ordet k√łnsidentitet ogs√• tilf√łjes.
Af § 1 fremgår det, at definitionen på ordet forskelsbehandling er enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Baggrunden er også her det diskriminerende element.

Bekendtg√łrelse af lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. [15]
I ¬ß 1 er det n√¶vnt, at der ved ligebehandling af m√¶nd og kvinder forst√•s, at der ikke m√• finde forskelsbehandling sted p√• grund af k√łn. Det g√¶lder b√•de direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til √¶gteskabelig eller familiem√¶ssig stilling.
Loven sikrer derved ligestilling mellem m√¶nd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold, ligesom den indeholder bestemmelser om, at der ikke m√• forskelsbehandles p√• grund k√łn eller ud√łves chikane – sexchikane.

I ¬ß 1 b√łr den f√łrste del √¶ndres til:
Ved ligebehandling forst√•s i denne lov, at der ikke m√• finde forskelsbehandling sted p√• grund af en persons k√łn, dennes egenopfattelse af sit k√łn eller det k√łn, som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som.

Det er ordet “k√łn” som √łnskes udvidet til den ovenfor n√¶vnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved ogs√• til at sikre, at den g√¶lder for personer, der lever som det modsatte k√łn.

Forskelsbehandling på grund af race m.v. [16]
I medf√łr af ¬ß 1 m√• en erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed ikke n√¶gte at betjene en person p√• baggrund af personens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering p√• samme vilk√•r som andre.

Der b√łr tilf√łjes ordet “k√łnsidentitet“. Baggrunden herfor er, at det m√• anses for at v√¶re diskriminerende overfor transpersoner, at begrebet k√łnsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering“.

Øvrige √łnsker
Arbejdsmarkedsforhold
Situationen p√• arbejdsmarkedet er vanskelig for mange transpersoner. Der eksisterer ikke en officiel statistik, som viser arbejdsl√łshedsprocentens st√łrrelse for personer, der √łnsker at arbejde som det modsatte k√łn. Arbejdsl√łshedsprocenten er dog meget stor. Det er Trans-Danmarks opfattelse, at st√łrrelsesordenen 80 % ikke er markant forkert.
Det at have et arbejde er naturligvis s√¶rdeles vigtigt for alles selvopfattelse, ligesom det naturligvis ogs√• har en afg√łrende √łkonomisk betydning.
Dermed er det et v√¶sentligt √łnske, at arbejdsl√łshedsprocenten for transpersoner kommer ned p√• samme niveau som for befolkningen i √łvrigt.

Bestemmelser om transpersoners adgang til de bade- og toiletfaciliteter – offentlige s√•vel som p√• arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og i foreninger, idr√¶tshaller, sv√łmmehaller, sportsklubber m.v.
Anvendelse af toiletter og badefaciliteter giver erfaringsm√¶ssigt ofte problemer for personer, der lever som det modsatte k√łn.
Det er den enkelte persons egenopfattelse af sit k√łn og aktuelle k√łnslige fremtoning, som er afg√łrende for, hvorvidt p√•g√¶ldende skal anvende herre- eller dame bade- og toiletfaciliteter.

Det er klart, at der ogs√• fra transpersoner skal udvises b√•de forst√•else og fleksibilitet. Men det b√łr v√¶re naturligt, at en person helt legalt kan anvende de faciliteter, som svarer til personens k√łnsidentitet og som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som.
Der h√łres ofte indvendinger som risiko for bluf√¶rdighedskr√¶nkelse. Men det er ikke nogen gyldig undskyldning.

Der er ikke noget bluf√¶rdighedskr√¶nkende ved, at f.eks. en mandlig person med en kvindelig k√łnsidentitet, der i sit udseende er kvindelig, anvender et kvindeligt toilet. Toiletbes√łget foreg√•r jo bag en lukket d√łr. Efterf√łlgende h√•ndvask og et kig i spejlet med evt. opfriskning af l√¶bestift og b√łrstning af h√•ret, indeb√¶rer heller intet bluf√¶rdighedskr√¶nkende. Tilsvarende med en kvindelig person med mandlig k√łnsidentitet. Da p√•g√¶ldende jo endnu ikke har f√•et gennemf√łrt k√łnsskifteoperation, vil toiletbes√łg n√łdvendigvis ogs√• foreg√• bag en lukket d√łr. Og selv efter operation vil det for de fleste v√¶re tilf√¶ldet, da de l√¶gelige
muligheder for tildannelse af en penis endnu ikke er så gode.

Imidlertid kan der v√¶re noget bluf√¶rdighedskr√¶nkende ved transpersoners anvendelse af badefaciliteter i idr√¶tshaller, sv√łmmehaller og lignende steder.
Dette problem m√• l√łses ved fleksibilitet fra s√•vel den transk√łnnede som fra idr√¶tsanl√¶ggendes side, hvilket f.eks. kan ske ved at den transk√łnnede f√•r stillet separat badefacilitet til r√•dighed. S√•danne separate badefaciliteter findes de fleste steder til personale, tr√¶nere, dommere m.fl. Da badning og omkl√¶dning er kortvarig b√łr det ikke v√¶re det store problem at tillade dette.

Der er allerede indf√łrt vejledninger med et s√•dant indhold mange steder rundt om i verden.

Unge transseksuelle
Unge med en k√łnsidentitetsforstyrrelse er noget helt s√¶rligt og er i dag meget overset. Det kr√¶ves i dag, at en person er fyldt 21 √•r, f√łr der kan gives tilladelse til en k√łnsskifteoperation. Derimod er der ikke noget lovgivningsm√¶ssigt imod, at der indledes k√łnshormonbehandling forinden. Overalt i verden er der megen usikkerhed om, hvordan unge med k√łnsidentitetsforstyrrelser skal behandles. I mange lande p√•begyndes behandlingen v√¶sentligt tidligere end i Danmark.
Der er dog en tendens til, at hormonbehandling starter p√• et v√¶sentligt tidligere tidspunkt i dag end tidligere. Indledningsvis typisk ved, at der gives en pubertetsforsinkende hormonbehandling, hvilket giver yderlig et par √•r til at observere den unge, og den unge et par √•r mere til eventuelt at fortryde. Fordelen ved en s√•dan behandling er, at de k√łnsspecifikke karaktertr√¶k, s√• som at stemmen g√•r i overgang, sk√¶g- og kropsbeh√•ring, ikke starter hos drenge og for piger, at brystudviklingen ikke p√•begyndes.
Stopper behandlingen, starter puberteten som s√¶dvanlig blot i en lidt senere alder. Fordelen ved en s√•dan behandling er, at viser det sig, at √łnsket om at skifte k√łn er stabilt og vedvarende hos den unge, vil det med yderlig behandling med k√łnshormoner v√¶re muligt at give den unge en kropslig udvikling meget lig det k√łns, som p√•g√¶ldende identificerer sig om og √łnsker at leve som. Det vil resten af livet g√łre det v√¶sentligt lettere for personen at falde i et med omgivelserne, da der n√¶ppe vil v√¶re nogen, der vil opdage, at p√•g√¶ldende er f√łdt som det modsatte k√łn.

Foreningen √łnsker derfor, at der √•bnes op for behandling af unge transseksuelle fra f√łr pubertetens indtr√¶den.

Forskning
Den konkrete viden om transpersoners forhold er meget begrænset. Det gælder både indenfor de juridiske, behandlingsmæssige og sociale områder, hvilket tydeligt fremgår igennem hele bogen.

Eksempelvis er der ingen eller kun ringe viden om st√łrrelsen af arbejdsl√łsheden og livskvaliteten for s√•vel k√łnsskifteopererede som for de, der f√•r afslag p√• k√łnsskifte. Desuden g√¶lder det omfanget af fortrydelse af k√łnsskifteoperationen og omfanget af og √•rsagen til selvmord blandt transpersoner. Tilsvarende g√¶lder for omfanget af kriminalitet beg√•et af henholdsvis mod transpersoner. Som et yderligere eksempel kan n√¶vnes belysning af k√łnshormoners fysiske og psykiske virkninger p√• den transseksuelle. Endvidere √łnskes belysning af de psykiske problemer for transpersoner.
Omfanget af og situationen for transseksuelle b√łrn samt situationen for institutionsanbragte er ligeledes vigtige omr√•der, der √łnskes belyst.
Det kunne endelig være interessant at få belyst befolkningens kendskab til og forståelse for transpersoners situation.

Den ringe viden, vi har i dag om omr√•det, g√łr det vanskeligt at tilrettel√¶gge og tilbyde den korrekte og individuelt afpassede behandling og st√łtte til den enkelte.
Med en √łget viden om de forskellige omr√•der, vil det v√¶re muligt at anvende ressourcerne mere hensigtsm√¶ssigt ved at s√¶tte ind overfor de mest problemfyldte omr√•der. Hvis det eksempelvis viser sig, at der er en h√łj selvmordsrate, vil det v√¶re et indlysende sted at tilbyde hj√¶lp. Omvendt hvis det viser sig, at der kun i ringe grad finder selvmord sted, kan ressourcerne derfor anvendes andre steder.

Derfor er det v√¶sentligt at skabe st√łrre interesse for forskning indenfor disse omr√•der, samt at der stilles de forn√łdne √łkonomiske rammer til r√•dighed for at gennemf√łre forskningen. Forskningen kan foreg√• p√• mange niveauer lige fra relativt enkle statistiske unders√łgelser, over videnskabelige artikler, Ph.D. afhandlinger til doktorafhandlinger.
En politisk opbakning til en sådan forskning vil indebære indlysende fordele.

Europæisk udvikling
EU samarbejdet har i stadig st√łrre grad indflydelse ogs√• p√• danske forhold. Det g√¶lder ogs√• indenfor det transpolitiske omr√•de, idet der i EU lovgivningen bl.a. er klare regler om, at der ikke m√• finde diskrimination sted overfor bl.a. transpersoner. Danmark har endnu ikke fuldt ud opfyldt sine forpligtelser indenfor dette omr√•de, hvilket kommer til udtryk ved, at transpersoner ikke er omfattet af de beskyttelser, der er indeholdt i flere love som beskrevet tidligere i afsnittet.

Noter
  1. [Retur] Navnelov – LOV nr 524 af 24/06/2005.
  2. [Retur] Navnebekendtg√łrelse – BEK nr 438 af 11/05/2007.
  3. [Retur] Vejledning om navnesagers behandling – VEJ nr 9388 af 15/05/2007.
  4. [Retur] Et patronymnavn best√•r af faderens eller moderens fornavn med endelsen -s√łn/-datter eller -son / -d√≥ttir. Herboende isl√¶ndinge og f√¶ringer – samt andre, der m√•tte √łnske dette – vil s√•ledes kunne navngive deres b√łrn i overensstemmelse med islandsk og f√¶r√łsk navneskik.
  5. [Retur] Lov om Det Centrale Personregister – LBK nr 1134 af 20/11/2006.
  6. [Retur] Bekendtg√łrelse om folkeregistrering m.v. – BEK nr 1153 af 23/11/2006.
  7. [Retur] Ægteskabslov РLBK nr 38 af 15/01/2007.
  8. [Retur] Lov om registreret partnerskab – LBK nr 938 af 10/10/2005.
  9. [Retur] Vejledning om vielse – VEJ nr 10106 af 21/12/2006.
  10. [Retur] Svar af dav√¶rende familie- og forbrugerminister Carina Christensen den 29. maj 2007 som svar p√• sp√łrgsm√•l af 3. maj 2007 under behandling af folketingsbeslutningsforslag B 76.
  11. [Retur] Adoptionsloven – LBK nr 928 af 14/09/2004.
  12. [Retur] Sundhedsloven – LBK nr 95 af 07/02/2008.
  13. [Retur] Straffeloven – LBK nr 1260 af 23/10/2007.
  14. [Retur] Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet РLBK nr 31 af 12/01/2005.
  15. [Retur] Bekendtg√łrelse af lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. – LBK nr 734 af 28/06/2006.
  16. [Retur] Forskelsbehandling på grund af race m.v. РLBK nr 626 af 29/09/1987.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Sp√łrgsm√•l af 16. april 2008
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. april 2008 fra Trans-Danmark, jf. B 65 – bilag 3.

Christiansborg
Christiansborg
[Til indholdsfortegnelsen] Svar af 22. maj 2008
Jeg vil for god ordens skyld indledningsvis bemærke, at jeg naturligvis har lagt det reviderede bilag, som Trans-Danmark sendte til Folketingets Sundhedsudvalg den 20. april 2008, til grund for min besvarelse.

Trans-Danmark anf√łrer i henvendelsen, at der b√łr udarbejdes en lov om k√łnsidentitetsforstyrrelse, der bl.a. skal fastl√¶gge en √¶ndret procedure for tilladelse til k√łnsskifte samt indeholde regler vedr√łrende en r√¶kke √łvrige forhold, herunder √¶ndring af navn og personnummer.

Med den foresl√•ede lov √łnsker Trans-Danmark bl.a. at fastl√¶gge en procedure, hvor afg√łrelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, tr√¶ffes af statsforvaltningerne – og ikke Sundhedsstyrelsen som efter de g√¶ldende regler.

Det finder jeg ikke hensigtsm√¶ssigt. I grundlaget for afg√łrelsen af, om der skal gives tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, indg√•r bl.a. en r√¶kke l√¶gefaglige vurderinger. Det er derfor efter min opfattelse hensigtsm√¶ssigt, at afg√łrelsen tr√¶ffes af en myndighed, der har sundhedsfaglig kompetence, hvilket ikke er tilf√¶ldet for statsforvaltningernes vedkommende.

Trans-Danmark √łnsker desuden med den foresl√•ede lov bl.a. at sikre, at myndige personer frit skal kunne v√¶lge fornavn, uanset hvilket transk√łnnet fornavnet betegner, og at personnummeret g√łres k√łnsneutralt.

Jeg kan i den forbindelse henvise til min tale ved 1. behandlingen af B 65, hvor jeg redegjorde for, hvorfor regeringen ikke st√łtter disse forslag.

Jeg finder s√•ledes ikke grund til at tage initiativ til at frems√¶tte en lov som √łnsket af Trans-Danmark.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Skrivelsen af 14. april 2008 fra Trans-Danmark i pdf-format.
Det tilh√łrende bilag i pdf-format.
Folketingets journal vedr√łrende Trans-Danmarks skrivelse af 20. april 2008 inklusive det tilh√łrende bilag.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.