B 65. Bilag 4. Spgsm. 3. Freja Nordams henvendelse den 16. april 2008 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 22. april 2008 til ministeren. Svar den. 22. maj 2008.

Vist 164 gange.
Freja Nordam fremsendte dateret den 16. april 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beslutningsforslag B 65 РSamling: 2007-08 (2. samling).
Den 22. april 2008 stillede Sundhedsudvalget sp√łrgsm√•l nr. 3 om kommentar til henvendelse af 16. april 2008 fra Freja Nordam – bilag 4 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 22. maj 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Freja Nordams skrivelse af 16. april 2008
Sp√łrgsm√•let til ministeren
Ministerens svar p√• sp√łrgsm√•let
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Freja Nordams skrivelse af 16. april 2008.

Til: Folketingets Sundhedsudvalg

Vedr. B 65, Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.

Med stor interesse fulgte jeg med i transmissionen af Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 65, fremsat af Enhedslisten, den 26. februar 2008.

Af debatten fremgik det at ingen af ordf√łrerne har t√¶tte relationer til transseksuelle. Jeg er selv diagnosticeret F 65, Transseksuel iht. ICD 10, og lever nu p√• 3 √•r som non-opereret MtK TS. P√• den baggrund f√łler jeg mig i stand til at kommentere 1. behandlingen af forslaget.

Forslaget består som bekendt af 3 områder.

F√łrste omr√•de handler om retten til frit at v√¶lge navn.

Det frie navnevalg, som VKO blokken beskrev under 1. behandlingen af forslaget er ikke så frit endda.
Frit er det at tage et ikke k√łnsspecifikt mellemnavn. Den mulighed har v√¶ret tilg√¶ngelig siden den reviderede navnelov tr√•dte i kraft i for√•ret 2006. Den s√¶rlige regel for transseksuelle, som fremg√•r af Bekendtg√łrelse nr. 438 af 11. maj 2007 beskrives i kapitel 4 ¬ß 13:

For personer, som ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle, kan der g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. navnelovens ¬ß 4, stk. 4, ¬ß 7, stk. 2 og ¬ß 13, stk. 2. Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retsl√¶ger√•det.
Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. stk. 1, behandles af statsforvaltningen.

Det kan undre at det er n√łdvendigt at bes√łge Sexologisk Klinik i s√•dan en sag. En smidigere l√łsning kunne v√¶re at den enkeltes l√¶ge udf√¶rdigede en erkl√¶ring som blev bilagt ans√łgningen til den lokale kirkebogsf√łrer.

Under 1. behandlingen kom ordf√łreren fra Det Radikale Venstre ind p√• at der allerede nu findes mange “nye” navne i det danske samfund, der ikke entydigt afsl√łrer personens k√łn.

Sophie L√łhde fra Venstre, gav udtryk for: Vi har fundet en god balance med den nuv√¶rende navnelovgivning, som den er i sin udformning i dag. Man kan sige, at hvis der var fuldst√¶ndig frit valg, kan jeg den ene dag kalde mig for Oskar og den n√¶ste dag for Lisette,

Den bem√¶rkning fandt jeg hverken morsom, eller passende. F√łrst og fremmest er det en ganske alvorlig sag at erkende sig som transseksuel. Det indeb√¶rer mange sv√¶re overvejelser og spekulationer. N√•r man s√• har f√•et sig betroet til sine n√¶rmeste, og er sprunget ud, s√• opst√•r der naturligt et behov for at f√• et passende navn. Navnet er ikke noget man bare leger med. dertil kommer at et navneskifte udl√łser et gebyr, samt krav om nyt pas og k√łrekort.

Andet omr√•de handler om hvilken k√łnsidentitet transseksuelles cpr-nummer og pas skal udtrykke

Folketinget har ingen problemer med at personer der gennemg√•r en s√•kaldt k√łnsmodificerende operation f√•r et nyt cpr.nummer. For mig rejser det en filosofisk diskussion:

Hvad er udslagsgivende for den transseksuelles opfattelse af sit k√łn.?
Med de regler vi til dato er underlagt, betragter samfundet √•benbart k√łnet som en fysisk tilstand. Reelt kan en √¶ndring af k√łnnet ikke foretages. Det eneste en s√•kaldt k√łnsskifteoperation kan √¶ndre, er alene k√łnsorganernes udseende. Organer der tilh√łrer biologiske kvinders fysiologi, kan ikke tilf√łres en f√łdt mand, og det samme g√łr sig g√¶ldende for f√łdte kvinder, der √łnsker at fremst√• som m√¶nd.
Samtlige ordf√łrere udtrykt forst√•else for at denne type af operationer er forbundet med store risici, og er irreversibel. Det kan derfor undre at man alligevel kr√¶ver at transseksuelle skal gennemg√• en operation, der medf√łrer kasteration og sterilisation, f√łr man kan f√• √¶ndret sin k√łnsm√¶ssige status.

Tredje omr√•de handler om en friere tilgang til k√łnsskifteoperationer.

Med undtagelse af Enhedslistens Per Clausen, var alle ordf√łrere skeptiske overfor at g√łre en k√łnsskifteoperation til den enkelte transseksuelles ansvar. Jeg deler den samme skepsis. Dog er der en del omr√•der som man kunne g√łre smidigere. F. eks. forst√•r jeg ikke at egen l√¶ge ikke kan f√• lov til at bidrage til det udredningsarbejde, som efter min mening b√łr g√• forud for en afg√łrelse. Jeg er enig med s√•vel Flemming M√łller Mortensen, Socialdemokratiet og Karl H. Bornh√łft, Socialistisk Folkeparti.

Mine personlige betragtninger:

Jeg har v√¶ret bekendt med min transseksualisme siden min tidligste barndom. (Jeg er f√łdt i 1954. ) Mit hjem var pr√¶get af Indre Mission, s√• dette omr√•de var ikke naturligt at tale om.
Mine teenage√•r var et rent helvede, men jeg forn√¶gtede tankerne om min anderledes k√łnsopfattelse. Fik en uddannelse, blev gift og fik b√łrn. Levede et liv der p√• overfladen var lykkeligt og succesfuldt, men m√•tte i en moden alder indse at jeg ikke l√¶ngere kunne leve p√• “en l√łgn”.

Gennem min l√¶ge er jeg blevet henvist til et gyn√¶kolog, der har taget mig i behandling med √ėstradiol (√łstrogen) samt Androcur. (anti testosteron) Som f√łlge heraf er mit udseende √¶ndret meget i feminin retning.

Transseksuelle √łnsker ikke at v√¶kke opsigt. Derfor er det vigtigt for os at samfundet finder et m√•de at hj√¶lpe os. Det er ubehageligt at skulle afsl√łre sig selv som mand – n√•r man i mange sammenh√¶nge bruger sit gule sygesikringsbevis. Hvad enten det er p√• apoteket, ved henvendelser til det kommunale system, eller man bare skal l√•ne en bog p√• biblioteket.
På samme måde vækker det nogen undren når jeg afleverer mit valgkort, der er udstedt til Hr Xxxxxx Freja Nordam.

Antallet af transseksuelle i Danmark er ukendt. Men det drejer sig sikkert om promiller af befolkningen. Derfor vil en √¶ndring af Cpr systemet, s√• det kan im√łdekomme de intentioner som ligger i B 65, ikke betyde at der kommer uorden i statistikkerne.

N√•r man betragter CPR omr√•det, s√• skal man jo t√¶nke over at dette ikke er indstiftet af en himmelsk urkraft – men af danske embedsm√¶nd i slutningen af 1960erne. Dengang var det stadigt forbudt at f√¶rdes offentligt i det modsatte k√łns t√łj. (Jvn.fr. K√łbenhavns politivedt√¶gt, 1967) Samtidig var regnekraften i datidens “datamaskiner” st√¶rkt begr√¶nset, og hvert enkelt ciffer var derfor informationsb√¶rende.

Det er mit håb at Udvalget vil tillægge min skrivelse betydning, ved det fortsatte arbejde med B65

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69 d√łr 118
8800 Viborg
86 67 48 33

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2008 fra Freja Nordam, jf. B 65 – bilag 4.

[Til indholdsfortegnelsen] Svar
I henvendelsen har Freja Nordam dels redegjort for sine personlige oplevelser som transseksuel, dels for sine synspunkter på de forslag, der er fremsat med beslutningsforslag nr. B 65.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

Jeg kan om regeringens synspunkter på forslagene henvise til min tale ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.