B 65. Referat fra 1. behandlingen den 3. april 2008.

Vist 114 gange.
Folketinget havde torsdag den 3. april 2008 1. behandling af beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. Samling) – om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder. Behandlingen sluttede med, at forslaget blev henvist til Sundhedsudvalget.
Referat

Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.

  1. Kl. 1554
    Fjerde n√¶stformand (Helge Adam M√łller):
    Forhandlingen er √•bnet, og den f√łrste, der f√•r ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse.
  2. Kl. 1554
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):
    Enhedslisten opfordrer regeringen til at frems√¶tte et lovforslag, som skal sikre transseksuelles rettigheder. Enhedslisten har i den forbindelse tre konkrete forslag, som vedr√łrer justitsministerens, velf√¶rdsministerens og mit omr√•de.

    Der er tale om en genfrems√¶ttelse, idet alle tre forslag er en del af et forslag, som Enhedslisten fremsatte den 30. marts 2007, og som Folketinget f√łrstebehandlede den 11. maj 2007.

    Lad mig med det samme sige, at regeringen heller ikke den her gang kan st√łtte forslagene.
    Enhedslisten foresl√•r for det f√łrste, at myndige personer frit skal kunne v√¶lge fornavn. Forslaget vedr√łrer justitsministerens ressortomr√•de. Efter navnelovgivningen er udgangspunktet, at man ud fra fornavnet skal kunne skelne mellem k√łnnene. Dette udgangspunkt skal sikre, at et fornavn ikke er til ulempe for den p√•g√¶ldende. Transseksuelle har imidlertid siden 2002 haft mulighed for at tage et fornavn, der betegner et andet k√łnnene. Navnelovgivningen tager alts√• allerede hensyn til de transseksuelle, og der er derfor ingen grund til at √¶ndre reglerne.

    Enhedslistens andet forslag vedr√łrer b√•de justitsministerens og velf√¶rdsministerens ressortomr√•de. Enhedslisten foresl√•r, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres pas og personnummer skal udtrykke. I begrundelsen for forslagene anf√łrer Enhedslisten et herfra forskelligt synspunkt om, at personnummeret slet ikke b√łr indeholde en k√łnsangivelse.

    Jeg mener, at Enhedslisten med dette forslag overser de form√•l, der er med b√•de personnummer og pas. personnummeret indeholder ligesom Det Centrale Personregister, CPR, nogle grunddata, som skal v√¶re korrekte. N√•r en person har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, vil den p√•g√¶ldende derfor f√• et nyt personnummer
    med korrekt k√łnsangivelse, og vedkommende kan f√• udstedt et pas og andre legitimationsdokumenter med sit nye navn og personer.

    Men en ordning, hvor man selv skal v√¶lge, hvilket k√łnnene man √łnsker at angive i personnummeret, stemmer ikke overens med kravene om, at personnummeret skal indeholde korrekte grunddata, og det duer ikke. Personnummeret udg√łr nemlig i mange tilf√¶lde grundlaget for offentlig myndighedsud√łvelse, s√• det er ikke muligt at udelade k√łnsangivelsen fra personnummeret. K√łnsangivelse har betydning ved f.eks. indkaldelse til v√¶rnepligt,
    da det som bekendt kun er m√¶nd, der efter lovgivningen har v√¶rnepligt. Passet skal fungere som et identifikationsbevis, og k√łnsangivelsen i passet, der angives med ¬ĽF¬ę eller ¬ĽM¬ę, skal v√¶re i overensstemmelse med det biologiske k√łnnene og med personnummeret, ellers kan det give problemer ved paskontrollen.

    Enhedslistens forslag hænger altså ikke sammen med den praktiske virkelighed.
    Enhedslisten sidste forslag g√•r ud p√•, at myndige personer efter grundig vejledning selv skal kunne afg√łre, om de vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation i offentligt regi. I begrundelsen skriver Enhedslisten, at det er vigtigt, at muligheden for k√łnsskifteoperationer er til r√•dighed for transseksuelle.

    Jeg er enig i, at muligheden for at gennemg√• en k√łnsskifteoperation skal v√¶re til stede. Den mulighed har allerede eksisteret i mange √•r herhjemme, men ligesom for √łvrige behandlinger tilbydes en k√łnsskifteoperation alts√• kun, n√•r der er en medicinsk indikation for det. Personer, der √łnsker en k√łnsskifteoperation, gennemg√•r et udredningsforl√łb, der normalt str√¶kker sig over mindst 2 √•r. Selve udredningen sker i overensstemmelse med de internationale standarder p√• omr√•det. P√• grundlag af forl√łbet, en udtalelse fra Retsl√¶ger√•det
    og en h√łring af ans√łgeren, tager Sundhedsstyrelsen stilling til, om ans√łgeren kan tilbydes kastration med henblik p√• k√łnsskifte.
    Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte i 90 pct. af de sager, som Sundhedsstyrelsen har afgjort. Men det er naturligvis i sidste ende ans√łgeren selv, der afg√łr, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om en k√łnsskifteoperation.

    N√•r proceduren er tilrettelagt, som den er, at det for at tage h√łjde for, at en k√łnsskifteoperation er et omfattende og irreversibelt indgreb. Det er alts√• et indgreb, hvor k√łnskirtlerne permanent fjernes. Forl√łbet skal alts√• sikre, at der b√•de er en medicinsk indikation for indgrebet, og at ans√łgerens √łnske om et k√łnsskifte er vedholdende, og at ans√łgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Det synes jeg er en b√•de rimelig og forsvarlig procedure.

    Jeg kan godt forst√•, at det for den enkelte kan opleves som en personlig belastning at skulle gennemg√• et l√¶ngerevarende udredningsforl√łb, men forl√łbet er alts√• n√łdvendigt af de grunde, jeg allerede har n√¶vnt, og jeg vil gerne p√•pege, at et udredningsforl√łb over flere √•r ogs√• finder sted i de lande, vi sammenligner os med. Jeg mener derfor ikke, at vi l√łser noget ved at √¶ndre lovgivningen.

  3. Kl. 1559
    Fjerde n√¶stformand (Helge Adam M√łller):
    Tak til ministeren. Der er forel√łbig en enkelt kort bem√¶rkning, det er fra hr. Per Clausen.
  4. Kl. 1559
    Per Clausen (EL):
    Jeg synes, at det dejligt, at vi har en regering, der beskytter voksne mennesker mod at f√• et navn, som er til ulempe for dem. M√•ske skulle vi overlade det til folk selv, n√•r de nu er voksne, at afg√łre.

    Med hensyn til det andet omkring passet vil jeg bare sige til ministeren, at der ogs√• eksisterer en mulighed i de internationale regler for at have det, man kalder et uspecificeret k√łn. S√• der finde nogle muligheder, og det synes jeg da vi skulle pr√łve at arbejde videre med.

    Hvis ministeren l√¶ser om, hvordan det er i andre lande i forhold til selve operationen, og l√¶ser, at man f.eks. i Norge tilsyneladende har et forl√łb, som i hvert fald er noget kortere end det, man har i Danmark, og at man kan konstatere, hvis man kigger p√• b√•de Norge og Sverige, at antallet af mennesker, som gennemg√•r en k√łnsskifteoperation, er betydelig st√łrre der, s√• vil jeg bare sp√łrge ministeren, om han ikke synes, at det m√•ske godt kunne h√¶nge sammen med den proces, man har i Danmark, at det ender med, at folk ikke f√•r den her operation, eller – hvad der nok i nogle tilf√¶lde er mindst lige s√• slemt – ender med at f√• den i Thailand i stedet for.

  5. Kl. 1600
    Formanden:
    Ministeren.
  6. Kl. 1600
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):
    Det sidste ser jeg meget n√łdigt, alts√• at folk v√¶lger at f√• operationen i Thailand. Men jeg vil sige, at der foreg√•r et udredningsforl√łb, og n√•r jeg ogs√• lagde v√¶gt p√• at sige i min tale, at det var over 2 √•r, er det, fordi tid ogs√• betyder noget her. Det er nemlig ikke et m√•l i sig selv at g√łre det hurtigt, for det er ogs√• ekstremt vigtigt, at man sikrer vedholdenhed. Man skal igennem flere samtaler og igennem flere medicinske kontroller og samtaler med psykolog, og hvis man bliver ved med at have √łnsket efter alle disse samtaler, efter al den her tid, er det jo et meget vedholdende √łnske. Og det er jo irreversibelt, s√• derfor mener jeg ikke, at tempo n√łdvendigvis er √łnskeligt i den her sammenh√¶ng.
  7. Kl. 1601
    Formanden:
    Hr. Per Clausen for en supplerende kort bemærkning.
  8. Kl. 1601
    Per Clausen (EL):
    Nu kritiserer jeg i mange andre sammenh√¶nge regeringen for s√•dan en slag fart og tempo-tankegang, s√• jeg er med p√•, at tempo ikke altid er det vigtigste. Men jeg vil bare sp√łrge ministeren, om han ikke er indstillet p√• at overveje de erfaringer, man f.eks. har gjort sig i Norge, hvor forl√łbet er kortere, og overveje, om den tilgang, man har til det Sverige, hvor slutresultatet i hvert fald er, at der er flere, der f√•r den her operation, og s√• se p√•, om der med udgangspunkt i de erfaringer, man har i de to lande, der ligger t√¶t p√• os, er noget, der kunne forandres i den m√•de, man g√łr det p√• i Danmark.
  9. Kl. 1602
    Formanden:
    Ministeren.
  10. Kl. 1602
    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):
    Man kan altid overveje, om man kan g√łre tingene anderledes. For hvorfor skulle vi lige har fundet de vises sten? Jeg m√• sige, at det, jeg synes er vigtigt, er, at mennesker, der f√łler, at de k√łnsidentifikationsm√¶ssigt er l√•st inde i en forkert krop, skal have den hj√¶lp, som vi kan give, s√•fremt det er et vedholdende √łnske.

    Det her er jo et meget etisk sp√łrgsm√•l, og jeg skal ikke kunne sige, at de 2 √•r er den rigtige tidshorisont. Jeg skal ikke kunne sige, at Danmark har fundet de vises sten i forhold til Norge og Sverige, s√• selvf√łlgelig kan man altid diskutere det her.

    Jeg vil godt understrege, at i og med det er irreversibelt, og det er en meget, meget stor operation, er vi bare n√łdt til at sikre os, at folk har f√•et grundig vejledning om alle konsekvenser, og at de ogs√• er bekendt med, at de ikke kan fortryde. Derfor synes jeg, at det, at der g√•r noget tid, m√• v√¶re rigtigt. For hvis man s√• efter den lange tid stadig v√¶k er fast i sin overbevisning om, at man gerne vil skifte k√łnnene, s√• er det nok, fordi man virkelig mener det.

  11. Kl. 1603
    Formanden:
    Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Tak til ministeren. Det betyder, at vi g√•r til ordf√łrerr√¶kken, og den f√łrste ordf√łreren for Venstre, fru Sophie L√łhde.
  12. Kl. 1603
    (Ordf√łrer)
    Sophie L√łhde (V):
    Som ministeren allerede har været inde på her i sin tale, består Enhedslistens beslutningsforslag i tre selvstændige forslag, og derfor vil jeg tillade mig at kommentere på dem enkeltvis, sådan rent for overskuelighedens skyld.

    Den f√łrste del af beslutningsforslaget vedr√łrer som bekendt et forslag om, at myndige personer selv skal kunne bestemme fornavn uden hensyn til k√łnnene. Enhedslistens beslutningsforslag bidrager imidlertid som s√•dan ikke med noget nyt, idet den nuv√¶rende lovgivning, alts√• navnelovgivningen, allerede i dag tager b√•de hensyn til og h√łjde for s√•vel transseksuelle, som √łnsker at skifte k√łnnene, og dem, som ikke √łnsker at skifte k√łnnene.

    Vi ser derfor i Venstre ikke nogen grund til at √¶ndre reglerne p√• omr√•det, som i dag giver transseksuelle mulighed for at tage et fornavn, der betegner det andet k√łnnene.

    Den anden del af forslaget vedr√łrer muligheden for, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres pas eller cpr-nummer skal udtrykke. Allerede p√• nuv√¶rende tidspunkt f√•r personer som bekendt, hvis man har f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation, tildelt et nyt personnummer. For personer, der s√• ikke har gennemf√łrt en s√•dan operation, er det i dag ikke muligt at f√• et nyt cpr-nummer.

    I Venstre er vi meget uenige med Enhedslisten i, at personnummeret slet ikke skal indeholde k√łnsangivelse, og det skyldes f√łrst og fremmest, at Enhedslistens forslag reelt underminerer hele det cpr-system, vi har i Danmark, idet der jo i s√• fald ikke l√¶ngere ville v√¶re en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde.

    Man kan s√• sp√łrge sig selv, om det virkelig har den helt store betydning i den daglige, praktiske virkelighed. Som bekendt udg√łr det nuv√¶rende cpr-system i dag i en meget lang r√¶kke tilf√¶lde hele grundlaget for den offentlige myndighedsud√łvelse i Danmark. Og s√• kan man sige, at et fuldst√¶ndig frit valg med hensyn til k√łnsangivelse i cpr-nummeret ville derfor ogs√• betyde, at kvinder blev indkaldt til v√¶rnepligt, og m√¶nd blev indkaldt til forebyggende unders√łgelser for bryst- og livmoderhalskr√¶ft.

    Man kan andre ord derfor også sige, at Enhedslistens forslag rummer mange gode intentioner, men det synes bare og virker bare svært at realisere i forhold til den praktiske virkelighed.

    Den samme argumentation kan man s√• ikke bruge i forhold til pas, der jo som bekendt kun fungere som et identifikationsbevis i forhold til paskontrollen. Og her har jeg da ogs√• bem√¶rket, at man i henhold til de internationale standarder ogs√• har mulighed for at anvende betegnelsen x for uspecificeret k√łn, og den mulighed er jeg s√•dan set √•ben over for at vi overvejer n√¶rmere fremover. Men hvorvidt det ville v√¶re en im√łdekommelse eller ej over for Enhedslisten, er jeg s√• ikke helt klar over p√• nuv√¶rende tidspunkt.

    Det tredje forslag g√•r ud p√•, at myndige personer selv skal afg√łre, om de vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation, og at dette skal tilbydes i offentligt regi. Vi er i Venstre helt enige med forslagsstillerne i, at det skal v√¶re muligt at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, og den mulighed har oven i k√łbet ogs√• eksisteret i mange √•r herhjemme. S√• n√•r vi ikke ser behov for at √¶ndre den nuv√¶rende lovgivning, er det for det f√łrste, fordi vi mener, det ville v√¶re direkte uansvarligt bare at give fuldst√¶ndig los for s√• stort og omfattende et indgreb, hvis der ikke foreligger en medicinsk indikation for indgrebet, og for det andet, fordi vi synes, at det er meget v√¶sentligt at sikre, at ans√łgerens √łnske om at skifte k√łnnene
    er vedholdende, og at ans√łgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Sidstn√¶vnte er jo ikke mindst vigtigt af den grund, at fortrydelsesmulighederne er s√• uendelig egentlig sm√•.

    Venstre kan p√• den baggrund ikke st√łtte beslutningsforslaget.

  13. Kl. 1607
    Formanden:
    Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.
  14. Kl. 1607
    Per Clausen (EL):
    Nu kan der være elementer i Enhedslistens forslag, som ikke kan få flertal i Folketinget, så derfor må man måske gå efter lidt mindre.

    Jeg synes nu alligevel, at fru Sophie L√łhde mangler at give mig en forklaring p√•, hvordan det kan v√¶re liberal politik, at voksne mennesker ikke selv m√• bestemme, hvad de vil hedde til fornavn. Det forst√•r jeg simpelt hen ikke. At man skal s√łge om at f√• lov til at have et fornavn, som ikke, som man siger, passer til det k√łnnene, man har, begriber jeg simpelt hen ikke.

    Det andet, jeg vil sp√łrge fru Sophie L√łhde om, er med hensyn til operationerne. To ting fremg√•r af nogle svar, jeg har f√•et – jeg har f√łrst f√•et dem i g√•r, s√• det er ikke sikkert, at der er s√• mange andre, der har haft mulighed for at l√¶se dem – nemlig, at man har en noget mere indviklet og noget l√¶ngere procedure i Danmark end i Norge, og at man ogs√• kan konstatere, at der er betydelig flere, der f√•r k√łnsskifteoperationer i Sverige og Norge.

    Jeg vil gerne sp√łrge, om fru Sophie L√łhde er indstillet p√•, at vi i udvalgsarbejdet ser p√•, om der laves nogle forandringer, om det s√• skal v√¶re i regels√¶ttet eller det skal v√¶re i praksis, s√•dan at vi m√•ske kan tiln√¶rme os nogle af de erfaringer, man har gjort sig i Norge og Sverige. Det synes jeg kunne v√¶re sp√¶ndende at f√• et svar p√•.

  15. Kl. 1608
    Formanden:
    Ordf√łreren.
  16. Kl. 1608
    Sophie L√łhde (V):
    Med hensyn til sp√łrgsm√•let om fuldst√¶ndig frit valg i forhold til navn t√¶nker jeg jo ikke mindst sm√• nyf√łdte b√łrn, og jeg m√• alts√• sige, at der g√•r barnets tarv forud for mig. Selv om eksempelvis Gustav er et v√¶ldig s√łdt navn, synes jeg, det ville v√¶re synd at give det til en lille nyf√łdt pige, og jeg tror endda, at det ville v√¶re til stor gene for hende ikke mindst i teenage√•rene.

    Det mener jeg, at de nuv√¶rende regler tager h√łjde for i en kombination af, at der alts√• er muligt for transseksuelle i dag, hvad enten de har f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation eller ej, at f√• en navne√¶ndring. S√• jeg synes, vi har taget h√łjde for det p√• en god og afbalanceret m√•de i den nuv√¶rende lovgivning.

    S√• sp√łrger hr. Per Clausen om proceduren omkring tilladelse til k√łnsskifteoperation, og der er jeg da helt enig med sundhedsministeren i, at der vil v√¶re god grund til, at vi i udvalgsarbejdet ser n√¶rmere p√• de erfaringer, man har gjort sig i bl.a. Norge. Selv om vi ikke kan st√łtte beslutningsforslaget i dets nuv√¶rende form, er vi altid positive over for at behandle det under udvalgsarbejdet.

  17. Kl. 1609
    Formanden:
    Hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.
  18. Kl. 1609
    Per Clausen (EL):
    På baggrund af det sidste svar skal jeg i hvert fald bestræbe mig på at beherske eventuelle polemiske intentioner, jeg kunne have.

    Jeg vil bare sige til fru Sophie L√łhde, at jeg s√•dan set ogs√• er enige i, at det ville v√¶re uklogt at lade for√¶ldre f√• fuldst√¶ndig fri mulighed for at give deres b√łrn m√¶rkelige navne. Jeg ser eksempler, som jeg synes tyder p√•, at de muligheder er fri nok, som de er.

    S√• det, jeg s√•dan bare s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved, var, hvorfor vi beh√łver at have en eller anden s√¶rlig proces, hvor man skal s√łge om at f√• lov at √¶ndre sit navn, n√•r man er voksen. Jeg synes m√•ske nok, at folk bare selv kan finde ud af at meddele, hvad de gerne vil hedde, og s√• beh√łver myndighederne ikke at bekymre sig om andet end at registrere det.

  19. Kl. 1610
    Formanden:
    Ordf√łreren.
  20. Kl. 1610
    Sophie L√łhde (V):
    Jeg synes som sagt, at vi har fundet en god balance med den nuv√¶rende navnelovgivning, som den er i sin udformning i dag. Man kan sige, at hvis der var fuldst√¶ndig frit valg, kan jeg den ene dag kalde mig for Oskar og den n√¶ste dag for Lisette, og det synes jeg m√•ske ikke er hensigtsm√¶ssigt, ogs√• j√¶vnf√łr diskussionen om cpr-registeret i √łvrigt og ogs√• pasidentifikationen.

    Derudover glæder jeg mig over, at Enhedslisten noterer, at vi her også er enige på nogle områder. Det er jo ikke altid, det fremstår så tydeligt, så det vil jeg da gerne takke for her.

  21. Kl. 1610
    Formanden:
    Der ikke flere, der har bedt om korte bem√¶rkninger. Tak til fru Sophie L√łhde. Den n√¶ste ordf√łrer er Socialdemokratiets hr. Flemming M√łller Mortensen.
  22. Kl. 1611
    (Ordf√łrer)
    Flemming M√łller Mortensen (S):
    Enhedslisten frems√¶tter endnu en gang et beslutningsforslag vedr√łrende transseksuelles og transk√łnnedes rettigheder. Fra socialdemokratisk side hilser vi det meget velkomment, at der nu s√¶ttes fokus p√• en lille gruppe danskeres daglige forhold og deres √łnsker om forandringer og forbedringer af deres rettigheder.

    Ofte h√łrer man det sagt, at det er p√• niveauet af en minoritetsgruppes rettigheder, at man for alvor kan m√•le et lands mangfoldighed og tolerance. De sm√• minoritetsgrupper er ofte s√• sm√•, at de ikke alene kan k√¶mpe deres sag. Derfor er der behov for en s√¶rlig grad af beskyttelse og opm√¶rksomhed fra det omgivende samfunds side. Sm√• minoritetsgrupper kr√¶ver en s√¶rlig politisk opm√¶rksomhed.

    Danmark har p√• flere fronter historisk set v√¶ret et foregangsland inden for nyt√¶nkende og banebrydende rettighedslovgivning. Men vores gode ry mangler efterh√•nden fornyet n√¶ring. Den lovgivning, vi i dag har vedr√łrende transseksuelles og transk√łnnedes rettigheder synes ikke at v√¶re fulgt med tiden, og vender vi blikket mod andre europ√¶iske lande, har flere af disse lande da ogs√• overhalet Danmark indenom med ny lovgivning p√• omr√•det; lovgivning, der im√łdekommer og forbedrer transk√łnnedes rettigheder.

    Enhedslistens beslutningsforslag rummer tre emner, som √łnskes medtaget i fremtidig lovgivning. Hertil har Socialdemokratiet f√łlgende holdninger:

    For det f√łrste finder vi det rigtigt at arbejde i retning af en lov, der g√łr det muligt for en person frit at v√¶lge sit fornavn uden binding og hensyn til k√łnnene. I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mandenavne. Omkring 120 af navnene findes p√• begge lister. Personer med √łnske om en anden k√łnsidentitet end den ved f√łdslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at v√¶lge et nyt fornavn blandt disse omkring 120 navne.

    Samfundet er pr√¶get af nye str√łmninger, og vores vante normalitetsbegreber falder som f√łlge af manglende sammenh√¶ng og mening. Tiden og forandringerne af vores samfund synes derfor at v√¶re l√łbet fra denne begr√¶nsning til 120 navne, hvorfor navnevalget b√łr g√łres frit for voksne, myndige personer.

    Hos Socialdemokraterne f√łler vi os sikre p√•, at kun de personer, som reelt og oprigtigt √łnsker en anden k√łnsidentitet, vil v√¶lge et navn svarende til det andet k√łnnene.

    For det andet mener vi i Socialdemokratiet, at der skal arbejdes i retning af, at voksne, myndige personer selv fasts√¶tter deres k√łnsidentitet, der skal v√¶re registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skal fremg√• af eksempelvis pas og k√łrekort. Hvordan disse √¶ndringer s√• konkret skal udm√łntes i cpr-registeret, hvis et s√•dant register fortsat skal v√¶re k√łnsopdelt, m√• bero p√• en n√¶rmere teknisk vurdering.

    Som flere har p√•peget, vil en del personer med behov for en anden k√łnsidentitet givetvis finde det tilstr√¶kkeligt at blive im√łdekommet p√• disse to punkter, alts√• frit at kunne v√¶lge fornavn samt retten til selv at kunne bestemme, hvilket k√łnnene der skal v√¶re registreret hos offentlige myndigheder. Kan en im√łdekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transk√łnnedes rettigheder, finder vi det i Socialdemokratiet gavnligt.

    Endelig som det tredje √łnsker forslagsstillerne, at myndige personer efter grundig vejledning og r√•dgivning selv skal kunne afg√łre, om de √łnsker en k√łnsskifteoperation, samt at denne skal v√¶re betalt af det offentlige. Hertil mener vi i Socialdemokratiet, at der m√• foretages en grundig unders√łgelse og vurdering af hele proceduren for k√łnsskifteoperationer i Danmark. Vi finder det s√•ledes vigtigt at f√• moderniseret forl√łbet for den enkelte forud for en eventuel operation. Det er v√¶sentligt, at vi f√•r sikret, at personer, som √łnsker en anden k√łnsidentitet, tr√¶ffer en s√• essentiel og konsekvensrig beslutning
    på det absolut bedste og mest veloplyste grundlag.

    Vi m√• som lovgivere s√łrge for, at ingen mennesker uovervejet eller i en tilstand af psykisk uligev√¶gt alene skal tr√¶ffe en s√• v√¶sentlig beslutning. Lad os derfor ogs√• her sikre os, at vi f√•r gavn af de erfaringer, man gjort sig i andre lande, eksempelvis Norge og Spanien.

    Samlet set finder vi i Socialdemokratiet, at det er godt at f√• justeret og opdateret transseksuelles rettigheder p√• flere punkter. Vi skal have moderniseret loven, s√• den passer til tiden. Socialdemokraterne vil derfor arbejde konstruktivt frem mod dette gennem sp√łrgsm√•l og dr√łftelser, men vi kan, som jeg nu har fremlagt, samlet set ikke g√• ind for beslutningsforslaget, som det ligger her.

  23. Kl. 1616
    Formanden:
    Der er ingen, der har bedt om korte bem√¶rkninger. Tak til ordf√łreren. Den n√¶ste i ordf√łrerr√¶kken er fru Anita Christensen fra Dansk Folkeparti.
  24. Kl. 1616
    (Ordf√łrer)
    Anita Christensen (DF):
    Enhedslistens forslag er en delvis genfrems√¶ttelse af beslutningsforslag nr. B 142 fra folketings√•ret 2006-2007. Vi er klar over, at det her kan v√¶re et meget vanskeligt problem for de mennesker, der ikke kan forlige sig med det k√łnnene, de er f√łdt med som transseksuelle eller med et bedre udtryk: som transk√łnnede. Der kan v√¶re problemer p√• arbejdet, med familien eller med det omgivende samfunds accept. Derfor er der ogs√• mulighed for efter en meget grundig l√¶gelig vurdering og efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen at f√• foretaget
    en k√łnsskifteoperation.

    Dansk Folkeparti mener, at det fortsat skal være sådan, da der er tale om et stort indgreb både fysisk og psykisk, som jo i sagens natur ikke kan fortrydes. Vi er altså uenige i det sidste punkt i Enhedslistens forslag.

    For i virkeligheden kan man sige, at Enhedslistens formuleringer bortset fra kravet om Sundhedsstyrelsens tilladelse er en beskrivelse af forholdene i dag. S√• der er to andre punkter vedr√łrende navne og cpr-numre, hvor Enhedslisten vil have fjernet det k√łnsspecifikke indhold. Enhedslisten n√¶vner, at det k√łnsm√¶rkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om k√łnnene som noget naturligt og medf√łdt. Lad mig sige, at jeg betragter k√łnnene som noget overordnet,
    naturligt, medf√łdt, ikke som en social konstruktion, som Enhedslisten synes at mene. Det medf√łdte k√łnnene m√• alts√• v√¶re udgangspunktet, og har man store problemer med det, er der jo, som jeg har n√¶vnt, mulighed for at f√• hj√¶lp til at skifte k√łnnene.

    Hvad ang√•r navnet, kan transk√łnnede efter vurdering fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik og eventuelt en supplerende udtalelse fra Retsl√¶ger√•det f√• lov til at skifte fornavn, ogs√• selv om de ikke har gennemg√•et k√łnsskifte. De regler er Dansk Folkeparti tilfreds med.

    Vedr√łrende cpr-nummeret vil jeg sige, at det centrale personregister jo er et grundregister, som skal v√¶re i overensstemmelse med kirkebogen. Det skal derfor v√¶re korrekt og med de n√łdvendige oplysninger. Hertil h√łrer efter vores opfattelse ogs√• oplysninger om k√łnnene, som i en r√¶kke tilf√¶lde er n√łdvendige for en korrekt offentlig forvaltningsud√łvelse. Derfor er vi ogs√• tilfreds med reglerne, som de er i dag. Det vil sige: Har man gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, bliver man tildelt et nyt cpr-nummer
    svarende til det nye k√łnnene. Med udgangspunkt i det kan man s√• f√• udstedt nye offentlige dokumenter: Pas, sygesikringsbevis, k√łrekort osv. Der er ogs√• mulighed for at tage et navn svarende til det nye k√łnnene. Ogs√• her er Dansk Folkeparti tilfredse med reglerne, som de er nu.

    Samlet set kan Dansk Folkeparti alts√• ikke st√łtte forslaget, som vi heller ikke kunne det sidste gang.

  25. Kl. 1619
    Formanden:
    Ja tak. Der er ikke √łnske om korte bem√¶rkninger. Tak til ordf√łreren. N√¶ste ordf√łrer er hr. Karl H. Bornh√łft.
  26. Kl. 1619
    (Ordf√łrer)
    Karl H. Bornh√łft (SF):
    Det er en meget lille gruppes problemer, vi skal tage stilling til i dag, men for dem er det et meget stort problem, og det b√łr vi udvise respekt for. Det er jo en problemstilling, som er knyttet til sp√łrgsm√•let om k√łnsidentitet. For de fleste mennesker er der jo en overensstemmelse mellem den krop, de f√łdes med, og det k√łnnene, de f√łler de tilh√łrer, men s√•dan er det alts√• ikke for alle. Transk√łnnede f√łler, at de er havnet i en forkert krop, og derfor er de ogs√• tvunget til at sl√¶be rundt p√• et navn og et personnummer,
    som f√łles fremmed for dem, og som de jo egentlig helst ser hen, hvor peberet gror. Samtidig skal de transk√łnnede h√•ndtere omverdenens fordomme og ford√łmmelse, og alt i alt m√• vi vel alle sammen erkende, at det er en voldsom belastning, og at det kan v√¶re √łdel√¶ggende for liv.

    Derfor mener vi i SF, at vi skal komme de transk√łnnede i m√łde ved at indf√łre langt lempeligere regler for, at mennesker selv kan bestemme deres eget fornavn, ogs√• n√•r de √łnsker at v√¶lge p√• tv√¶rs af k√łnsspecifikke opdelinger. Heraf f√łlger naturligvis, at en ny Hanne eller Emma ikke skal h√¶nge p√• et personnummer med et ulige slutciffer. Det skal hun selvf√łlgelig ogs√• kunne skifte til et lige tal, s√• hun i forhold til det har det nemmere i m√łdet med andre mennesker og i m√łdet med de offentlige myndigheder.

    N√•r vi derimod kommer til den kirurgiske del af forslaget, er vi i SF noget mere forsigtige. B√•de sexologer og Foreningen for Transseksuelle advarer om, at der er at g√• for langt, hvis der indf√łres en ret til at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, ogs√• selv om operationen foruds√¶ttes at ske efter en grundig r√•dgivning. Nogle transk√łnnede, som f√•r en operationer, ender jo med at v√¶re lige s√• ulykkelige eller med at have det endnu v√¶rre, end f√łr de blev opereret, og jeg tror, at vi m√• sige, at det nok ikke er p√• alle omr√•der, at et fuldst√¶ndig frit valg n√łdvendigvis er
    l√łsningen.

    Fra SF’s side mener vi, at det er et vigtigt element at have med, n√•r man √łnsker at forbedre forholdene for de transk√łnnede. Det g√łr vi, og derfor vil jeg sige, at vi er positive i det videre arbejde. Vi ser meget venligt p√• de to f√łrste pinde, og vi har til hensigt at g√• meget positivt ind i arbejdet.

  27. Kl. 1622
    Formanden:
    Der er et √łnske om en kort bem√¶rkning fra hr. Per Clausen.
  28. Kl. 1622
    Per Clausen (EL):
    Bare et enkelt sp√łrgsm√•l til hr. Karl H. Bornh√łft, og det er selvf√łlgelig til den del, hvor SF var knap s√• positive. Jeg har godt l√¶st disse udsagn om, at nogle mennesker skulle blive endnu mere ulykkelige efter en operation, og det er selvf√łlgelig bekymrende, men realiteten er jo, at det aldrig er unders√łgt ordentligt. Derfor ved vi faktisk ikke noget som helst om det her, og det er jo et af problemerne.

    Det, jeg godt vil sp√łrge hr. Karl H. Bornh√łft om, er, om SF ogs√• er indstillet p√•, ligesom andre partier har v√¶ret i debatten, at g√• ind og kigge p√• de erfaringer, der er fra Norge og Sverige og eventuelt ogs√• andre europ√¶iske lande, for at se, om man i hvert fald kunne forenkle og liberalisere processen, ogs√• i forbindelse med operation.

  29. Kl. 1622
    Formanden:
    Ordf√łreren.
  30. Kl. 1622
    Karl H. Bornh√łft (SF):

    Jeg kan bekr√¶fte over for hr. Per Clausen, at vi er indstillet p√• at f√• alle de tilg√¶ngelige oplysninger, der er p√• omr√•det, med ind i overvejelserne, og at vi ogs√• er indstillet p√• at kunne s√łge ekstra dokumentation om bl.a. det udsagn, der kommer i forhold til, hvordan mennesker har det, n√•r de har f√•et udf√łrt operationen.

    P√• den m√•de kan jeg sige, at vi er meget √•bne over for at f√• en st√łrre grad af viden og bevidsthed, og det er det, der skal til, for at vi kan komme videre med det her arbejde.

  31. Kl. 1623
    Formanden:
    Der er ikke yderligere √łnsker om bem√¶rkninger. Tak til hr. Karl H. Bornh√łft. N√¶ste ordf√łrer er fru Vivi Kier.
  32. Kl. 1623
    (Ordf√łrer)
    Vivi Kier (KF):
    Jeg vil i lighed med stort set alle andre talere sige, at i det her forslag er der jo ligesom tre pinde. Jeg vil starte med at snakke om pind 1 og pind 3 og så vende tilbage til pind 2.

    Pind 1 handler om, at man selv skal kunne bestemme sit fornavn. Der m√• jeg sige, at den lovgivning, som findes p√• det her omr√•de, g√łr, at det allerede i dag er muligt, og jeg ser ikke nogen grund til at √¶ndre loven p√• det omr√•de.

    Jeg hopper s√• ned til pind 3, som skal g√łre det muligt, at man selv kan bestemme, om man vil have foretaget en k√łnsskifteoperation. Der m√• jeg sige, at vi Konservative synes, det er utrolig vigtigt, at det her foreg√•r efter et l√¶gefagligt sk√łn, og at det, n√•r den enkelte person v√¶lger at gennemg√• en stor k√łnsskifteoperation, s√• virkelig er en gennemt√¶nkt beslutning. Det er et meget, meget stort og voldsomt indgreb, som vi skal v√¶re helt sikre p√• at man ikke kommer til at fortryde.

    S√• er der den midterste pind, som drejer sig om, at det skal v√¶re muligt, at man selv kan √¶ndre sit cpr-nummer. Der vil jeg sige, at jeg har stor, stor forst√•else for, at man kan v√¶re f√łdt i en krop, som man ikke synes er af det k√łnnene, man gerne vil v√¶re. Man hedder eksempelvis Peter, og man kan √¶ndre sit navn til Pia, og man kan g√łre en hel masse ting, men man har m√•ske alligevel ikke lysten eller modet til at f√• foretaget en s√• omsiggribende operation, som en k√łnsskifteoperation trods alt er, og s√• er det ikke muligt at f√• √¶ndret sit cpr-nummer.
    Jeg kan godt forst√•, at hvis man har v√¶nnet sig til, at man hedder Pia, og man rejser og skal vise sit pas, s√• synes man, det er v√¶ldig, v√¶ldig generende. Men lige n√łjagtig den m√•de, vi ud√łver myndighed p√• i Danmark, er jo fuldt og helt baseret p√• cpr-nummeret, og jeg har sv√¶rt ved at se, at det bare s√•dan lige ganske, ganske enkelt kan √¶ndres. Fru Sophie L√łhde var meget grundigt i sin gennemgang f√łr, og jeg er helt enig i de betragtninger, der kom. Der er s√• mange ting h√¶ftet op p√• det her cpr-nummer.

    Så hvor meget sympati man end kan have med den her gruppe mennesker, som står i en svær problemstilling, må vi sige, at med hensyn til punkt 1 og punkt 3 gælder lovgivningen allerede og giver mulighed for de her ting, og når det gælder cpr-nummeret, så er det en meget, meget omsiggribende proces, man skal gå i gang med, hvis det skal være muligt.

    Derfor afviser vi forslaget.

  33. Kl. 1626
    Formanden:
    Derved bliver det. Der er ikke √łnsker om nogen korte bem√¶rkninger. Tak til ordf√łreren. N√¶ste ordf√łrer er fru Lone Dybkj√¶r fra Det Radikale Venstre.
  34. Kl. 1626
    (Ordf√łrer)
    Lone Dybkjær (RV):
    Det er jo, som det har v√¶ret n√¶vnt, en genfrems√¶ttelse for tre af punkternes vedkommende. Jeg skal derfor g√łre det kort, idet jeg ogs√• henviser til den tale, jeg holdt, sidste gang beslutningsforslaget blev behandlet.

    For det f√łrste synes jeg, vi skal kunne v√¶lge det fornavn, vi har lyst til at have. Der er ingen som helst grund til, at der er nogle myndigheder, der bestemmer, om noget er hannavne eller hunnavne. Vi ved jo udm√¶rket godt, at det allerede i dag kan v√¶re utrolig sv√¶rt at finde ud af, om et navn er et hannavn eller at hunnavn; Inge er jo p√• norsk et hannavn og p√• dansk et hunnavn, og der er andre. Jeg var netop ude for et navn i dag – nu vil jeg ikke n√¶vne det, for s√• kan det v√¶re, der er en, der kommer i klemme med det – og jeg havde aldrig h√łrt det fornavn f√łr, og jeg troede bestemt, at det var en hun, og det viste sig at v√¶re en han. S√• jeg synes ikke, det er s√• enkelt mere.

    Det andet, jeg vil sige, og som jeg ogs√• sagde sidst, men som jeg godt vil understrege, er om CPR-numre. Jeg synes, at cpr-numre og cpr-numre p√• k√łnnene er en utrolig vigtig ting. Derfor er jeg lodret uenig i Enhedslistens m√•ls√¶tning, som fremg√•r af bem√¶rkningerne, at man vil have, at det k√łnsspecifikke i cpr-numrene skal forsvinde. Jeg synes bare, det er utrolig praktisk, at man kan k√łre registre og alt muligt i lyset af, at man har et k√łnsopdelt cpr-register. Netop i lyset af f.eks. ligestillingsdiskussionen fra i g√•r, m√• jeg sige, at det er ret afg√łrende, at vi kan k√łre ud, at kvinder har d√•rligere l√łnforhold end m√¶nd. Det er ikke, fordi det har hjulpet
    alverden, men det kan man da h√•be p√• at det kan g√łre p√• et eller andet tidspunkt.

    S√• den langsigtede m√•ls√¶tning er jeg imod, selv om jeg da er enig med Enhedslisten i, at vi ikke vil have et system, der juridisk og kulturelt bel√łnner √©n bestemt livsform. Det ligger der for mig ikke i, at vi har en k√łnsopdelt statistik. At man s√• skal kunne f√• lov at √¶ndre sit cpr-nummer, er en anden snak, men der mener jeg igen kun, at det kan ske efter en k√łnsskifteoperation.

    Det tredje er s√•, i hvilket omfang man skal kunne f√• en k√łnsskifteoperation. Det synes jeg vi skal g√• igennem i udvalget, s√• vi f√•r st√łrre viden om det.

    S√• vil jeg opfordre Enhedslisten til, at vi f√•r afgivet en beretning p√• det her forslag. Det fik vi ikke seneste √•r. Det synes jeg vi skal g√łre i √•r, s√•dan at vi i hvert fald p√• en eller anden m√•de f√•r skrevet nogle ting ned, eventuelt m√•ske ogs√• sat nogle ting i gang, s√• vi ikke skal have forslagene hvert √•r, bare fordi de ligesom ikke bliver f√¶rdigbehandlede.

  35. Kl. 1629
    Formanden:
    Tak til fru Lone Dybkj√¶r. S√• er det ordf√łrer for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.
  36. Kl. 1629
    (Ordf√łrer for forslagstillerne)
    Per Clausen (EL):
    Debatten i dag har v√¶ret en lille smule anderledes, end den var sidste √•r. Sidste √•r havde vi faktisk en lang r√¶kke udvekslinger af synspunkter om, hvad der nu var natur, og hvad der var samfundsskabt og socialt skabt. Jeg vil bare sige, at en af baggrundene for det her forslag fra Enhedslistens side jo er et fors√łg p√• ligesom at understrege, at vi synes, at man i den kultur, vi lever i, og i det samfund, vi lever i, g√łr alt for meget ud af at understrege nogle forskelle, som vi h√¶vder er naturligt betingede, k√łnsligt betinget, men som efter vores opfattelse p√• mange omr√•der er socialt betinget, og at k√łnsforskelle bruges til at undertrykke nogle mennesker med.

    Det er jo ikke, fordi vi ben√¶gter, at der i de fleste tilf√¶lde er forskel p√• de mennesker, ogs√• fysisk, der opfatter sig som kvinder og m√¶nd, men man skal bare passe p√• med at lade disse naturlige forskelle fungere som en meget begr√¶nsende faktor. Jeg vil bare give et enkelt eksempel, inden jeg g√•r over til det mere konkrete indhold af det her beslutningsforslag. I min ungdom kunne kvinder ikke l√łbe mere end 1.500 m. Det var i strid med deres natur, og p√• OL-programmet var det s√•dan, at de ikke l√łb mere end 1.500 m. S√• begyndte de lige pludselig at l√łbe maratonl√łb, og i dag ved vi godt, at der intet er ved den kvindelige natur, der forhindrer dem i at l√łbe maratonl√łb. De fleste kvinder l√łber maratonl√łb hurtigere, end jeg g√łr, uden at jeg vil p√•st√•, at det s√• skulle v√¶re s√¶rlig naturligt.

    Så til selve debatten i dag, som jo så i stedet for blev meget konkret, og det tror jeg for så vidt kan være godt, hvis man nu i den her sammenhæng går efter at opnå resultater. Det tror jeg faktisk er vigtigt, for der er tale om mennesker, som har reelle problemer. Der er ikke tale om mange mennesker, men der er tale om mennesker, der har reelle problemer. Der vil jeg så knytte nogle enkelte bemærkninger til de enkelte dele af forslaget.

    Jeg bem√¶rkede jo, at Socialdemokraterne vel s√•dan set stort set var enige i forslaget, men dog ville have nogle ting unders√łgt lidt grundigere f√łrst, og jeg er s√•dan set enig i, at man skal unders√łge ting grundigt f√łrst. Det er ogs√• derfor, at vi har fremsat et beslutningsforslag og ikke s√•dan et f√¶rdigt lovforslag, hvor man bare kunne g√• i gang i morgen.

    Jeg forstod også, at andre var lidt bekymrede over noget af det, men lad os tage en ting ad gangen.

    Hvad ang√•r det omkring navnet, s√• ved jeg godt, at man jo i dag som transseksuel kan s√łge om at f√• lov til at f√• et andet navn. Og s√• kan man igen sige, at folk er f√łlsomme, for nogle mennesker synes faktisk, at det er ubehageligt, at de skal s√łge om at f√• et navn, som modsvarer det k√łnnene, de mener de har. De synes, at de burde have den ret. Jeg forst√•r godt, hvorfor man har en navnelov, der siger, at man skal fors√łge at sikre, at for√¶ldre f.eks. ikke giver deres b√łrn et navn, som kan v√¶re dem til besv√¶r og skade senere hen i livet. Det er jeg helt med p√•. Men jeg synes bare, at det ville v√¶re meget nemt og meget enkelt at lave lovgivningen s√•dan, at n√•r man er fyldt 18 √•r, s√• anmeldte man det navn, man gerne ville have if√łlge de regler, som i dag g√¶lder, hvis man skifter navn inden for de navne, som nu engang er anerkendt som h√łrende til ens eget k√łnnene.
    Jeg forst√•r s√•dan set slet ikke, hvorfor vi ikke bare kan g√łre det, andet end at vi nu har en anden lovgivning.

    Det andet er s√• sp√łrgsm√•let om cpr-nummeret og passet og k√łnsneutraliteten her. Der m√• man jo sige, at vores udgangspunkt er, at vi siger, at vi synes, at man ikke skal operere med en opdeling af mennesker og de muligheder, de har i samfundet, der er baseret p√• k√łnnene. Det er s√• baggrunden for at sige, at vi heller ikke √łnsker, at cpr-nummeret skal udsende det signal. P√• den anden side medgiver jeg jo gerne, at det, n√•r vi ser p√• den konkrete virkelighed, som den er i dag i Danmark, ville v√¶re til fordel for de forkerte, hvis vi ikke var i stand til at p√•vise, at der faktisk var forskel p√• den m√•de, vi behandler kvinder og m√¶nd p√• l√łnm√¶ssigt, arbejdsm√¶ssigt
    osv. S√• jeg anerkender s√•dan set, at Det Radikale Venstres ordf√łrer og ogs√• andre har en pointe her, som vi nok b√łr overveje n√łje, og jeg tror ogs√•, at vi kan finde en l√łsning p√• de problemer, der er, uden at vi beh√łver at g√• s√• langt. Til geng√¶ld synes jeg, at vi skulle v√¶re meget √•bne over for at diskutere, hvordan vi konkret kunne give den mulighed, at folk, som havde f√•et et navn af det k√łnnene, som man nu synes man tilh√łrer, ogs√• kunne f√• et cpr-nummer, der var i overensstemmelse med det. M√•ske skal vi i det arbejde, vi laver omkring det her beslutningsforslag, g√• ind og se p√•, hvad det er for nogle reelle problemer, der vil opst√• – alts√• reelle problemer, der vil opst√•, ikke alle de t√¶nkte problemer, som jeg er sikker p√• at jurister og andre kan sidde og udt√¶nke,
    men de reelle problemer for den her gruppe. Jeg synes, at det ville v√¶re meget, meget rart, hvis vi kunne g√łre det.

    Det er jo ogs√• min opfattelse, vil jeg s√• sige, at der blandt de fleste ordf√łrere faktisk var en klar forst√•else af, at selv om der er tale om en mindre gruppe mennesker, og selv om man kan sige, at problemerne kan v√¶re vanskelige helt at s√¶tte sig ind i for os andre, s√• er det i hvert fald noget, som vi burde g√łre et fors√łg p√• at l√łfte. Jeg mener, at det var en socialdemokratisk ordf√łrer, der sagde, at det m√•ske var et vigtigt kriterium for, om man nu var helt s√• tolerant og √•ben over for andre mennesker, som man g√•r rundt og praler af, at man ogs√• var i stand til at sikre mindre grupper i samfundet nogle ordentlige vilk√•r. Det er alts√• det, der handler om navn og cpr-nummer.

    Jeg tror, at jeg i vores beslutningsforslag oprindelig havde skrevet noget om, at hvis man gav nogle rigtig gode og ordentlige vilk√•r p√• det her omr√•de, kunne man m√•ske i virkeligheden begr√¶nse, hvor mange der mente, det var n√łdvendigt at f√• gennemf√łrt en operation, for netop fordi det her er meget f√łlelsesm√¶ssigt betinget og kun for nogle h√¶nger s√•dan meget radikalt sammen med, hvordan deres krop er skruet sammen, kunne det v√¶re, at det ville f√łrer til, at f√¶rre i grunden mente, de havde behov for en operation.

    P√• den anden side skal man jo ikke beskrive det p√• en s√•dan m√•de, at man ligesom fors√łger at g√łre dem, der s√• stadig fastholder, at de vil have en operation, til noget s√¶rligt. Vi synes, det er meget vigtigt at fastholde, at den mulighed ogs√• skal eksistere. Det har s√• givet anledning til nogen diskussion, for vores udgangspunkt er jo, at det bestemmer mennesker selv, og jeg m√• sige, at det er et grundl√¶ggende synspunkt, vi har, at det bestemmer mennesker selv.

    I nogle tilf√¶lde er jeg da med p√•, at vi p√•l√¶gger mennesker, at de meget tydeligt skal vise, at de selv √łnsker det her. Derfor er jeg s√•dan set helt med p√•, at der er r√•dgivning, der er vejledning, der er dr√łftelse, og der m√• gerne g√• noget tid, fra man f√łrste gang siger, at man gerne vil have en k√łnsskifteoperation, og indtil det kan blive til noget. Det er jeg helt med p√•.

    Jeg synes s√• bare, at vi skal pr√łve at se p√•, hvordan man g√łr i andre europ√¶iske lande, og se, om vi ikke kunne gennemf√łre en liberalisering i forhold til b√•de regels√¶t og praksis. Mange transseksuelle i Danmark oplever – og jeg siger oplever, for jeg ved jo ikke, om det passer, jeg har ikke v√¶ret der og slet ikke i den situation – at Sexologisk Institut er et sted, hvor man i udgangspunktet har den opfattelse, at n√•r folk kommer og √łnsker at f√• en k√łnsskifteoperation, er de galt p√• den, og de skal overbevises om, at det er forkert. Jeg synes, at det
    betyder, at vi er n√łdt til b√•de at se p√• praksis og regels√¶t med henblik p√• at f√• det revideret.

    Jeg synes, at det i den sammenh√¶ng ville v√¶re oplagt at indhente viden fra andre lande, hvor man m√•ske ogs√• har lidt mere udfoldet viden om, hvad der faktisk sker med de mennesker, der har f√•et gennemf√łrt en k√łnsskifteoperation. Jeg har jo spurgt sundhedsministeren om, hvilke publikationer og hvilke forskningsm√¶ssige resultater der foreligger om den problemstilling i Danmark, og svaret er: nul.

    Derfor tror jeg, det er forkert, at man ligesom udtaler sig fra sagkundskabens side om, om folk er lykkelige eller ikke lykkelige, og om det skulle f√łre til mere ulykke at f√• gennemf√łrt en operation, n√•r man baserer det p√•, s√• vidt jeg har forst√•et, ikke de ganske f√•, der har v√¶ret i Thailand, for det er m√•ske lidt flere, men de ganske f√•, der har v√¶ret i Thailand, og som efterf√łlgende har henvendt sig til Sexologisk Institut, hvor de jo alle sammen har f√łlt sig d√•rligt behandlet eller i hvert fald ikke har lyst til at komme igen.

    Jeg synes alts√•, det ville v√¶re fantastisk vigtigt, at man indsamler den viden, der er, og fors√łger at f√• skruet en beretning sammen, der kan give nogle retningslinjer for, hvordan man kan arbejde videre med det her sp√łrgsm√•l.

    Jeg vil bare sige, at jeg meget glad for i dag at kunne sige, at stort set alle ordf√łrere har udvist en forst√•else og en vilje til at g√• ind i den proces p√• en positiv m√•de. Jeg opfatter faktisk ogs√•, at ministeren gav udtryk for det. Set i lyset af det vil jeg s√• undlade at insistere p√•, hvad skal man sige, ogs√• at f√• resultat p√• de s√•dan mere grundl√¶ggende ideologiske elementer, der indg√•r i vores forslag. Det kan vi sikkert f√• anledning til at diskutere mange gange ud i fremtiden. Jeg ser faktisk frem til, at vi kan f√• et udvalgsarbejde, der den her gang m√•ske kan f√łre til et resultat, der i hvert fald for nogle mennesker vil betyde store forbedringer, og hvis man bare en gang imellem kan sige det efter en debat her i Folketingssalen, er det jo ikke s√• ringe endda.

  37. Kl. 1638
    Formanden:
    Nej, og tak til hr. Per Clausen.

    Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

    Jeg foresl√•r, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

    Det er vedtaget.

Folketingets journal vedr√łrende beslutningsforslaget.
Referatet hos Folketinget