B 80. Bilag 6. Spgsm. 6. Skrivelse fra Jacob Georg Naur den 14. maj 2021.

Vist 48 gange.
Jacob Georg Naur skrev den 14. maj 2021 til Ligestillingsudvalget, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren om, at han med dette brev “håber at kunne redde flere børn fra sterilisering” og stillede 13 spørgsmål, som var ledsaget af en lang række henvisninger til baggrundsmateriale til hans henvendelse. Det nævnte baggrundsmateriale gengives ikke her, da det i stor udstrækning er billeder af tekster. Interesserede henvises til hans skrivelse.

Ligestillingsudvalget har registreret henvendelsen som: Bilag 6. Samling 2020-21.
Ligestillingsudvalget har endvidere som spørgsmål 6 den 17. maj 2021 bedt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) om at kommentere henvendelsen.

* * *
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret

[Til indhold] Henvendelsen
Aarhus 14.05.2021
Til Ligestillingsudvalget, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren

Vedr. B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pålægges ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn

For god ordens skyld bemærkes, at jeg er klar over, at denne henvendelse ikke er flot struktureret, men jeg har prioriteret fart fremfor perfektion, da jeg hermed håber at kunne redde flere børn fra sterilisering.

Tidligere korrespondance
Tidligere breve til Ligestillingsudvalget:
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B80/henvendelser.htm
1. 19. april
2. 8. maj (senere revideret samme dag)
3. 9. maj
4. Nærværende brev af 14. maj

Spørgsmål til Ligestillingsudvalget
Som angivet i mit brev af 9. maj 2021 skal jeg hermed følge op med supplerende spørgsmål, som jeg håber, Ligestillingsudvalget vil foreligge ministeren.

Set i lyset af nedenstående baggrundsmateriale ønsker jeg, at Ligestillingsudvalget stiller ministeren, herunder evt. med inddragelse af sundhedsministeren, følgende spørgsmål:

  1. Hvordan vil ministeren sikre, at hormoner til børn i kønsskiftebehandling stoppes i dag? (se gerne de svenske udmeldinger nedenfor)
  2. Embedsmænd har pligt til at sige fra overfor klart ulovlige ordrer. Har sundhedspersonale en tilsvarende pligt til at stoppe behandling, der er klart forbundet med overvejende ukendte og store, irreversible konsekvenser for patienten? Er denne pligt relevant i denne sag?
  3. Hvordan vil ministerierne tilrettelægge sin indsats ift. børn og de forældre, der på fejlagtigt grundlag har fået hormonbehandling (se de svenske udmeldinger nedenfor)?
  4. Hvordan vil ministeren vurdere Etisk Råds svar om juridisk kønsskifte til børn fra 2021 set i lyset af,
    1. At juridisk kønsskifte til voksne blev vedtaget i 2014 for at afkoble juridisk kønsskifte fra hormonbehandling/kastration, så man kunne gøre det reversible, inden man evt. gjorde det reversible i form af hormoner og kastration.
    2. At ønsket om juridisk kønsskifte til børn i dag er opstået som følge af, at så mange børn får hormoner, hvorefter de ønsker at skifte køn juridisk. Se således ministerens bemærkninger til forslaget:
      Men lad mig først redegøre for, hvorfor det er regeringens politiske ønske at gå denne vej. Det skyldes, at der er mange børn og unge, der kommer i klemme, fordi denne mulighed ikke er til stede i dag. Det gølder bl.a. de børn og unge, som siden 2016, hvor det blev muligt, har søgt sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentietsforhold og er blevet henvist til udredning og hormonbehandling i sundhedsvæsenet, eller de børn og de unge, som har skiftet fornavn til et kønsneutralt eller ikke kønskorrekt navn, og har et kønsudtryk og en tysisk fremtoning, der ikke stemmer overens med deres biologiske køn.
      Sådanne børn og unge oplever vnsekeligheder, når der ikke er overensstemmelse mellem deres fysiske fremtoning og deres personnummer. Derfor er det regeringens opfattelse, at vi skal møde disse børn og unge der, hvor de er, netop i oplevelsen af deres egen kønsidentitet.
    3. At Etisk Råd har vurderet spørgsmålet på den præmis, at det juridiske kønsskifte er det første skridt og ikke, som det faktisk er tilfældet, det sidste skridt, jf. ministerens tale.
    4. At Etisk Råd skriver, at årsagerne til de mange ønsker er ”ukendt” (side 4), selvom Abigail Shriers bog, ”The Transgender Craze”, er udgivet d. 30. juni 2020, og Andersons bog, ”When Harry Became Sally” er udgivet d. 20. februar 2018.
  5. Eske Willerslev ønskede under Etisk Råds behandling af sagen som den eneste, at der ikke skulle være en nedre grænse for juridisk kønsskifte. Eske Willerslev ønskede heller ikke, at kønnet skulle skiftes efter en erklæringsmodel med krav om rådgivning og krav om myndighedsvurdering. Medlemmet ønskede alene at lægge vægt på det oplevede, samt at det var vigtigt at sende ”et signal om accept af forskellighed”:

    Er ministeren enig i, at Eske Willerslevs videnskabssyn, hvor det oplevede lægges til grund, og hvor lægevidenskaben og rådgivningen holdes ude af en sag, der drejer sig om at gøre et barn sterilt, er udtryk for en så fundamental fejlopfattelse, at det bør få konsekvenser for Eske Willerslevs fortsatte medlemskab af Etisk Råd?

  6. Vil ministeren evt. sammen med sundhedsministeren ændre praksis på området, så den gamle (og meget succesfulde) praksis, ”Watchful Waiting”, anvendes i stedet for den nuværende, ”Affirmative Therapy”, da det er kommet frem (se Shrier og Anderson), at anerkendelse af kønsforvirringen medfører fastholdelse i vrangforestillingen om køn, samt at hormoner ikke medfører bedre livskvalitet for den enkelte?
  7. Vil ministeren evt. sammen med sundhedsministeren anerkende, at følgende er et dårligt udgangspunkt for sundhedsmyndighedernes behandling (fra Etisk Råds svar om juridisk kønsskifte):
    I 2017 blev diagnosebetegnelserne ændret med den specifikke begrundelse, ikke at ville patologisere identitet og for at undgå den stigmatisering, der historisk har ramt transkønnede. Tidligere baserede diagnoser sig alene på et lægeligt skøn, mens grundlaget for udredning og behandling i dag lyder, at en person bedst selv kan føle, hvorvidt der foreligger kønsinkongruens eller ej. Den sundhedsfaglige opgave er dermed skiftet til primært at afklare, om der foreligger kønsligt ubehag i en sådan grad, at behandling er påkrævet eller om der er afgørende forhold (fx psykisk sygdom), som taler imod et terapeutisk indgreb.[16]
  8. Vil ministeren og evt. sundhedsministeren for fremtiden inddrage forskningsresultater fra andre end (som nu) kønsaktivister ved at inddrage forskningsresultater fra eksempelvis Paul Mchugh, Ray Blanchard, J. Michael Bailey og Kenneth Zucker?
  9. Vil ministeren for fremtiden sikre, at Ligestillingsområdet i Danmark ikke præges af kønsideologi ved at sikre, at såkaldt videnskab, som er baseret på den enkeltes oplevelser, holdes udenfor udvalgets arbejde?
  10. Hvordan vil ministeren for fremtiden sikre, at Ligestillingsudvalget alene modtager videnskabeligt funderet viden, vurderinger og rådgivning?
  11. Vil ministeren ændre regeringens overordnede politik for fremtiden? Som det er nu, mener regeringen følgende:
    Sagsnr.
    2020-11152
    Doknr.
    381256
    Dato
    01-02-2021
    Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 14. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (B 80) til indrigs- og boligministeren, som hermed besvares.

    Spørgsmål nr. 1:
    “Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. januar 2021 fra LGBT Komiteen, jf. B 80 – bilag .”

    Jeg kan bekræfte, at det er formålet med regeringens forslag om mulighed for juridisk kønsskifte for børn og unge at afhjælpe mistrivsel og angst hos transkønnede børn og unge som følge af, at de ikke anerkendes i det køn, som de oplever at tilhøre.
    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b80/spm/1/svar/1743409/2330376.pdf
  12. Hvordan vil ministeren personligt sige undskyld til ofrene for fejlbehandling samt deres forældre?
  13. Vil ministeren tage rundt på landets skoler og rette op på den fejlagtige undervisning, der pt. finder sted – evt. sammen med undervisningsministeren?

Baggrundsmateriale for henvendelsen
[Gengives ikke her.]

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2021 fra Jacob Georg Naur, jf. B 80 – bilag 6.

[Til indhold] Svaret
Jacob Georg Naur anfører i sin henvendelse en række spørgsmål og synspunkter, som i hovedsagen vedrører kønsmodificerende behandling.

Jeg kan i det hele henholde mig til min besvarelse af spørgsmål 5 til B 80.

Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek

Bilag:
LIU alm. del – svar på spm. 5 til B 80

* * *
Folketingets journal vedrørende bilag 6 til B 80.
Bilag 6 til B 80. Skrivelse fra xx i pdf-format hos Folketinget.

Folketingets journal vedrørende spørgsmål 6 til B 80 vedrørende bilag 6 og svaret.
Spørgsmål 6 til B 80 vedrørende bilag 6 og svaret i pdf-format hos Folketinget.