B 80. Bilag 9. Skrivelse fra Jacob Georg Naur 25. maj 2021 imod juridisk kønsskifte for børn.

Vist 39 gange.

Jacob Georg Naur fremsendte en skrivelse den 25. maj 2021 til Ligestillingsudvalget om beslutningsforslag B 80 i hvilke han argumenterer imod at give børn mulighed for juridisk kønsskifte.
Ligestillingsudvalget har registreret skrivelsen som bilag 9 – Alm. del. Samling: 2020-21.

* * *
Aarhus 25.05.2021
Til Ligestillingsudvalget
Vedr. B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pålægges ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn

Tidligere korrespondance

Tidligere breve til Ligestillingsudvalget:
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B80/henvendelser.htm
1. 19. april
2. 8. maj (senere revideret samme dag)
3. 9. maj

4. 14. maj
5. 25. maj

Spørgsmål til Ligestillingsudvalget
Som angivet i mit brev af 14. maj 2021 skal jeg hermed følge op med supplerende spørgsmål og bemærkninger, som jeg håber, Ligestillingsudvalget vil foreligge ministeren.

1. Kommentarer til ministerens brev
Først ønsker jeg at komme med en replik i forhold til ministerens svar af 19. maj 2021. Nedenfor følger mine bemærkninger med fed til ministerens svar, som jeg har citeret i sin fulde længde, og som jeg har tilladt mig at dele lidt op:

Jacob Georg Naur anfører i sin henvendelser en række spørgsmål og synspunkter vedrørende kønsskifte. En del af de anførte spørgsmål og synspunkter vedrører behandling i sundhedsvæsenet. Spørgsmål og synspunkter vedrørende kønsmodificerende behandling går ud over emnet for juridisk kønsskifte og hører desuden under sundhedsområdet.

Jeg forstår så udmærket udsagnet i sin tekniske korrekthed. Problemet er bare, at virkeligheden ikke respekterer den ministerielle ressortinddeling. Jeg har således dokumenteret, at juridisk kønsskifte påvirker den sundhedsmæssige tilstand, uanset om det sker før eller efter mere eller mindre irreversibel hormonbehandling.

Der finder således en baglåssituation sted ved juridisk kønsskifte (”lock-in”), uanset på hvilket tidspunkt juridisk kønsskifte tillades. Af den årsag bør juridisk kønsskifte tages lige så alvorligt som hormonbehandling med den følge, at juridisk kønsskifte skal ”ordineres” efter et lægefagligt skøn, som bl.a. svenskerne har indført, jf. mine tidligere breve. Under alle omstændigheder skal vi ikke fortsætte den gældende praksis med at ordinere kønshormoner, alene fordi en teenager ønsker det. Igen skal jeg henvise til mine tidligere breve til Ligestillingsudvalget.

Det kan med andre ord godt være, at man har delt ressortområderne op, men det er næppe en undskyldning for ikke at kunne behandle et emne seriøst ved inddragelse af Sundhedsministeriet.

Etisk Råd, som tidligere dokumenteret i mine henvendelser, havde heller ikke fanget, at juridisk kønsskifte er noget, der reelt sker som det sidste. Etisk Råds fejl bør nok følges op med en reformulering af problemstilling til rådet med udtrykkelig henvisning til, at juridisk kønsskifte kan ske før, under og (åbenbart) i særdeleshed efter hormonbehandling, så Etisk Råd får anledning til at yde supplerende visdom. Det kan jo være, at Etisk Råds lyst til at støtte juridisk kønsskifte ændrer sig, når Etisk Råd finder ud af, at de reelt ikke har indregnet, at børn ikke starter med det juridiske kønsskifte, men at det juridiske kønsskifte kan ske før, under og efter hormonbehandling, samt at det juridiske kønsskifte påvirker sundhedstilstanden, dvs. at det juridiske kønsskifte kan fungere som lås på en vej, der indebærer fejlmedicinering.

Jeg har derfor ikke mulighed for at kommentere på disse.

Kunne man forestille sig, at ministeren fik fat i sundhedsministeren for at understøtte Folketingets arbejde med forslaget?

Min rolle som indenrigs- og boligminister vedrører det forhold, at en model for juridisk kønsskifte for mindreårige, som baserer sig på en erklæring fra den mindreårige, skal implementeres i CPR-loven, som hører under mit område. I forbindelse med 1. behandlingen af B 80 den 13. april 2021 redegjorde jeg i min ministertale for baggrunden for regeringens ønske om at indføre mulighed for juridisk kønsskifte for personer under 18 år. Jeg har i den forbindelse bl.a. henvist til, at det i dag er muligt for børn og unge at blive henvist til behandling i sundhedsvæsenet ved kønsidentitetsforhold i form af bl.a. udredning og hormonbehandling, og at børn og unge i dag kan skifte fornavn til et kønsneutralt eller ikke kønskorrekt navn. Der er således børn og unge, som ikke har et navn eller et kønsudtryk og en fysisk fremtoning, som stemmer overens med deres biologiske køn. Jeg kan i øvrigt henholde mig til min ministertale og har ikke yderligere kommentarer til henvendelserne fra Jacob Georg Naur

Det gør mig ganske enkelt rasende, at ministeren smutter uden om sit ansvar. Når det er gjort glasklart, at ministeren er sendt i byen i en særdeles uheldig sag, hvor børn fejlmedicineres, og så skal ligestillingsministeren reelt set lige se at få det fikset (lovliggjort), så det sidste kort er på plads i korthuset.

Det er da synd for ligestillingsministeren – jeg ved udmærket godt, ligestillingsministeren er bedøvende ligeglad med området og er mere til boligpolitik – men nu må ligestillingsministeren ganske enkelte se at vågne op – og det samme gælder Etisk Råd, der ikke har forstået, hvad sagen drejer sig om, nemlig lovliggørelse af hormonbehandling til teenagepiger på deres anmodning alene. Det har de enkelte medlemmer af Etisk Råd til deres skam tilsyneladende heller ikke fanget. Man kunne overveje, om medlemmerne af Etisk Råd tager arbejdet i rådet alvorligt nok.

2. Særligt om Eske Willerslev som medlem af Etisk Råd
Min foragt for Eske Willerslevs ligegyldighed overfor børnelivets ukrænkelighed har ingen grænser. Jeg forstår så fint, at Willerslev vil være woke sammen med de andre i storbyen (og gerne så woke som muligt) og fred være med det, når I fyrer den selvfedt af på caféerne, men grænsen går da ved børnene – eller det burde den. Så er det altså ikke sjovt længere og vældig ironisk altsammen og evigt hahaha sammen med de andre opvakte. Eske Willerslev bør træde ud af Etisk Råd. Visse fejl er for store til ikke at skulle have konsekvenser. Jeg er ikke bekendt med proceduren, men Ligestillingsudvalget og dermed Folketinget kan ikke være tilfreds med en så dårlig betjening og må tage de fornødne skridt og se at komme af med de værste medlemmer, så vi ikke på andre områder skal tåle en gentagelse.

3. Kilder til information til supplerende belysning af emnet
Ministerens behandling af Ligestillingsudvalgets henvendelser samt forslaget i sig selv bærer samlet set præg af uvidenhed og ugidelighed overfor at søge informationer. Jeg har derfor samlet lidt her:

https://www.piqueresproject.com/ – lyt til de unge selv:

https://4thwavenow.com/ – selv en venstreorienteret (mor) siger fra:

https://www.transgendertrend.com/ – generel side med informationer om skaderne:

https://www.dailywire.com/news/60-minutes-runs-explosive-segment-featuring-young-transgender-individuals-who-decided-to-reverse-course – fejlmedicinering er tydeligt for enhver, der vil se det:

Jeg går ud fra, at Ligestillingsudvalget har adgang til internettet samt mulighed for at rekvirere de allerede nævnte bogmaterialer, ellers må I kontakte mig, så kan I låne af mig.

———————————————
Således de foreløbige overvejelser dags dato.
Jeg forbeholder mig ret til at fremkomme med supplerende bemærkninger og spørgsmål.
Vh Jacob Naur

* * *
Folketingets journal vedrørende bilag 9.
Skrivelsen af 8. maj 2021 fra Jacob Georg Naur i pdf-format hos Folketinget.