F√łrste behandling den 14. april 2021 af nr. B 80 om, at regeringen p√•l√¶gges ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn.

Vist 64 gange.
F√łrste behandling af nr. B 80, om at regeringen p√•l√¶gges ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn, fandt sted den 14. april 2021 fra kl. 1825 til kl. 2019.

* * *
Forhandling
Det næste punkt på dagsordenen er:
17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:
Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen p√•l√¶gges ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn.
Af Liselott Blixt (DF), Birgitte Bergman (KF), Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA) m.fl.
(Fremsættelse 10.11.2020).
Kl. 1825

Den fg. formand (Christian Juhl):
Forhandlingerne er √•bnet, og den f√łrste, der f√•r ordet, er indenrigs- og boligministeren.
Kl. 1826

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Forslagsstillerne √łnsker med beslutningsforslaget at p√•l√¶gge regeringen ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn, en ret, som et flertal i Folketinget har udtrykt √łnske om at indf√łre. Jeg vil gerne starte med at g√łre rede for regeringens udspil om juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge, og hvorfor regeringen synes, det er en god id√©.

Som det er forslagsstillerne bekendt, er juridisk k√łnsskifte efter g√¶ldende ret ikke muligt for personer under 18 √•r. I regeringens udspil fra august 2020 har regeringen givet udtryk for et √łnske om at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge efter en erkl√¶ringsmodel. Erkl√¶ringsmodellen vil give personer under 18 √•r ret til juridisk k√łnsskifte p√• baggrund af en erkl√¶ring om, at barnet eller den unge oplever at tilh√łre det andet k√łn. Regeringen foresl√•r, at der for b√łrn under 15 √•r stilles krav om samtykke fra for√¶ldrene, myndighedsindehaverne. Der foresl√•s ikke en nedre aldersgr√¶nse for retten til juridisk k√łnsskifte, men der foresl√•s derimod, at barnet eller den unge forud for √¶ndringen af juridisk k√łn modtager alderssvarende juridisk r√•dgivning, s√• barnet eller den unge inddrages og beslutningen tr√¶ffes p√• et oplyst grundlag.

Men lad mig f√łrst redeg√łre for, hvorfor det er regeringens politiske √łnske at g√• denne vej. Det skyldes, at der er mange b√łrn og unge, der kommer i klemme, fordi denne mulighed ikke er til stede i dag. Det g√¶lder bl.a. de b√łrn og unge, som siden 2016, hvor det blev muligt, har s√łgt sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og er blevet henvist til udredning og hormonbehandling i sundhedsv√¶senet, eller de b√łrn og de unge, som har skiftet fornavn til et k√łnsneutralt eller ikke k√łnskorrekt navn og har et k√łnsudtryk og en fysisk fremtoning, der ikke stemmer overens med deres biologiske k√łn. S√•danne b√łrn og unge oplever vanskeligheder, n√•r der ikke er overensstemmelse mellem deres fysiske fremtoning og deres personnummer. Derfor er det regeringens opfattelse, at vi skal m√łde disse b√łrn og unge der, hvor de er, netop i oplevelsen af deres egen k√łnsidentitet.

Vi kan som samfund let og enkelt hj√¶lpe b√łrn og unge i denne situation, nemlig ved at √¶ndre deres personnummer til et personnummer, der betegner det andet k√łn, uden at det er indgribende hverken for den enkelte eller for andre i samfundet, for personnummeret kan meget enkelt og let √¶ndres tilbage igen. I en f√¶lles erkl√¶ring fra LGBT+ Danmark p√• vegne af en r√¶kke organisationer p√• omr√•det har man givet udtryk for, at de √łnsker, at en √¶ndring i juridisk k√łn for mindre√•rige bliver muligt uden en nedre aldersgr√¶nse. Ogs√• B√łrner√•det, B√łrns Vilk√•r og Red Barnet har givet udtryk for, at de er positive over for juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge. Senest har et betydeligt flertal i Det Etiske R√•d anbefalet, at en √¶ndring af juridisk k√łn skal v√¶re muligt for b√łrn unge under 18 √•r, ligesom flertallet ogs√• anbefaler, at det sker via en erkl√¶ringsmodel som foresl√•et i regeringens udspil.

Jeg kan forst√•, at det er fristende at overveje en aldersgr√¶nse. Regeringens udspil bygger p√• at overlade det til barnet eller den unge selv sammen med sine for√¶ldre at tage stilling til, hvorn√•r et juridisk k√łnsskifte er det rigtige, for det handler jo i h√łj grad om barnet og den unges opfattelse af k√łnsidentitet. Samtidig er det en administrativ procedure, som til enhver tid kan omg√łres. Desuden har den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe, som har foretaget den lovgivningsgennemgang, som ligger til grund for regeringens lgbti-udspil, fundet, at det er vanskeligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at fasts√¶tte en nedre aldersgr√¶nse for juridisk k√łnsskifte. Det skyldes bl.a., at der ikke er en absolut nedre aldersgr√¶nse for, hvorn√•r et barn tidligst kan begynde en k√łnsmodificerende behandling i sundhedsv√¶senet, og der er heller ikke er sundhedsfagligt bel√¶g for at fasts√¶tte en s√•dan absolut nedre aldersgr√¶nse. Regeringen har ogs√• med alvor noteret sig anbefalingen fra et flertal i Det Etiske R√•d om en aldersgr√¶nse p√• 10 til 12 √•r for juridisk k√łnsskifte, og det vil indg√• i regeringens videre arbejde.

I bem√¶rkningerne til B 80 henviser forslagsstillerne til, at et barn ikke n√łdvendigvis er klar over, hvad et juridisk k√łnsskifte indeb√¶rer, ligesom barnet er i hormonel udvikling og derfor ikke n√łdvendigvis er konsistent i sit √łnske om at skifte k√łn. Der henvises ogs√• til, at hensynet til barnets bedste og dets ret til beskyttelse taler imod at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte uanset for√¶ldrenes samtykke. Endelig peges der p√•, at juridisk k√łnsskifte for b√łrn er en stor beslutning om lov og etik.

Regeringen mener, at b√łrn og unge har ret til at leve et liv, hvor de opn√•r juridisk anerkendelse for det k√łn, som de identificerer sig med. Det handler om at tilbyde et nyt personnummer til en meget lille gruppe af b√łrn og unge, som mistrives p√• grund af manglende overensstemmelse mellem deres oplevede k√łnsidentitet og det biologiske k√łn, de er f√łdt med, og der er netop tale om et tilbud, hvortil vi samtidig knytter en alderssvarende juridisk r√•dgivning for at sikre, at beslutningen tages p√• et oplyst grundlag. Skulle det vise sig at v√¶re den forkerte vej at g√• for den enkelte, kan beslutningen hurtigt √¶ndres ved at gentildele det oprindelige personnummer, uden at der er sket nogen uoprettelig skade hverken for den enkelte eller for samfundet. Regeringen forventer derfor at medtage et lovforslag om juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge p√• lovprogrammet for 2021-22. Regeringen kan af de grunde, jeg har n√¶vnt, derfor ikke st√łtte beslutningsforslaget.
Kl. 1830

Den fg. formand (Christian Juhl):
Tak for det. Der er et par korte kommentarer. Den f√łrste er fru Pia Kj√¶rsgaard, Dansk Folkeparti.
Kl. 1831

Pia Kjærsgaard (DF):
Tak for det. Alts√•, jeg forst√•r ikke en brik, s√• er det sagt lige ud. Mener regeringen og ministeren, at der overhovedet ikke skal v√¶re nogen nedre gr√¶nse? Jeg synes, at der har v√¶ret lidt forskellige ting fremme i forhold til det her forslag. Skal der overhovedet ikke v√¶re nogen nedre gr√¶nse? Det er lidt nyt for mig. Men det g√łr det jo ikke bedre, det m√• jeg s√• sige, alts√• hvis man endelig skal finde noget. Det er det ene sp√łrgsm√•l. Og jeg vil meget gerne have ministerens svar p√• det.

Det andet sp√łrgsm√•l er: Hvis man lagde det her ud til folkeafstemning, hvordan tror ministeren s√• den danske befolkning ville stille sig? Det her er det rene galimatias. Jeg synes, det er fuldst√¶ndig afsindigt, at en regering, der indimellem s√•dan kurtiserer Konservative lidt, kan jeg forst√• p√• de senere dage, og gerne vil v√¶re lidt nationalkonservativ, m√•ske lidt borgerlig, kommer med s√•dan et sp√łrgsm√•l. Jeg har aldrig h√łrt noget lignende.
Kl. 1831

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1831

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Som der st√•r i Det Etiske R√•ds udtalelse om den her sag, s√• er det her jo en f√łlge af, at man laver en medicinsk behandling, og derfor er der ikke nogen nedre gr√¶nse. Det er ikke det, vi har lagt op til, men vi tager det selvf√łlgelig alvorligt, n√•r man fra Det Etiske R√•ds side siger, at man √łnsker sig, at det skal v√¶re 10-12 √•r. S√• det st√•r jo klart i forslaget. Og jeg mener s√•dan set ikke, at der er s√• meget tvivl om, at n√•r Folketingets Ligestillingsudvalg har bedt om at f√• en vurdering fra Det Etiske R√•d, jamen s√• ligger det det jo klart frem, hvad der har v√¶ret regeringens udspil fra starten. Og s√• vil jeg sige i forhold til en folkeafstemning: Jeg ville da tro, at de fleste ville stemme imod, men det har jeg jo selvf√łlgelig ingen foruds√¶tning for at vide.
Kl. 1832

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1832

Pia Kjærsgaard (DF):
Man kunne jo lade det komme an p√• en pr√łve, det vil jeg da st√¶rkt opfordre til. Det kunne da v√¶re interessant. Men jeg bliver bare n√łdt til at f√• det sk√•ret ud i pap. Man forlader sig √•benbart p√• Det Etiske R√•d, som jeg slet ikke synes man kan regne med mere, n√•r 16 ud af 17 medlemmer synes, at der skal ske et juridisk k√łnsskifte for b√łrn. Jeg forst√•r det stadig v√¶k ikke. Skal der v√¶re en nedre gr√¶nse, eller skal der overhovedet ikke v√¶re en nedre gr√¶nse? Det er jeg bare n√łdt til at f√• fuldst√¶ndig p√• det rene.
Kl. 1833

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1833

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
I det udspil, som vi kom med i august 2020, som det ogs√• st√•r beskrevet, var udspillet, at vi ikke skulle have en nedre gr√¶nse, fordi der ikke er nogen nedre gr√¶nse for den medicinske behandling. Det, der er centralt, og det, vi behandler med det her beslutningsforslag, er jo det juridiske sp√łrgsm√•l om, om man kan √¶ndre personnummer. Det, der er det centrale, og som er det v√¶sentlige ude i virkeligheden, er jo sp√łrgsm√•let om det medicinske f√łrst og fremmest, alts√• hvorn√•r du f√•r de behandlinger. N√•r du har f√•et s√•dan en behandling, ville det jo v√¶re m√¶rkeligt at sige, at du s√• ikke ogs√• skulle kunne f√• en √¶ndring af dit personnummer.
Kl. 1833

Den fg. formand (Christian Juhl):
Fatma √ėktem.
Kl. 1833

Fatma √ėktem (V):
Mange tak. Det er s√•dan set det samme sp√łrgsm√•l, jeg gerne vil stille: Hvis vi udelukkende forholder os til det juridiske k√łnsskifte og ikke det medicinske k√łnsskifte, hvor vil s√¶tte regeringen gr√¶nsen, og er der overhovedet nogen gr√¶nse? Kan vi forvente, at der kommer et forslag, hvor der vil st√•, at der ingen nedre gr√¶nse vil v√¶re?
Kl. 1834

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1834

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det, jeg forholder mig til, er det beslutningsforslag, der er fremsat, om, hvorvidt man vil lave juridisk k√łnsskifte for b√łrn, alts√• for b√łrn, der er under 18 √•r. Der m√• jeg sige, at vi l√¶ner os op ad det, som et stort flertal i Det Etiske R√•d anbefaler, men vores oprindelige udspil var, at der ikke skulle v√¶re nogen nedre gr√¶nse. Nu er der s√• nogle – et stort flertal i Det Etiske R√•d – der siger, at det kunne v√¶re en god id√© at have en gr√¶nse p√• 10-12 √•r. S√• er det selvf√łlgelig noget, vi tager med videre, men det er jo ikke os, der har spillet ud med et forslag. Det er jo sp√łrgeren og andre her i Folketinget – s√• vidt jeg husker, er det ogs√• sp√łrgerens parti – der har fremsat et beslutningsforslag om det. N√•, det er ikke sp√łrgerens parti, jeg beklager.
Kl. 1834

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1834

Fatma √ėktem (V):
Mange tak. Nej, den her gang er vi ikke med. S√• kan jeg forst√•, at regeringen her har √¶ndret holdning, for i det udspil, man kom med i august m√•ned, var der ikke nogen gr√¶nse, og nu siger ministeren, at efter Det Etiske R√•d har v√¶ret inde og vurdere det, har man v√¶ret inde at se p√• det. Lad mig bare sp√łrge: Hvorn√•r kan vi regne med, at der kommer noget fra regeringen? Vil vi andre blive indkaldt til forhandlinger, eller hvordan kommer det til at foreg√•? Kan vi f√• l√łftet sl√łret lidt for det?
Kl. 1835

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1835

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Som jeg sagde i min tale, kommer der et lovforslag i n√¶ste samling. Der vil vi selvf√łlgelig redeg√łre pr√¶cis for, hvordan vi forholder os til det. Der er kommet en vurdering fra Det Etiske R√•d, og den synes jeg man skal tage alvorligt, og den er anderledes end det, der var i vores oprindelige udspil. Og s√• skal vi selvf√łlgelig dr√łfte det med dem, som kunne v√¶re interesseret i at st√łtte s√•dan et lovforslag som det her.
Kl. 1835

Den fg. formand (Christian Juhl):
Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.
Kl. 1835

Henrik Dahl (LA):
Tak for det. Det, jeg gerne vil sp√łrge om, er, hvad der er √•rsagen til, at regeringen l√¶gger sig s√• ekstremt t√¶t p√• lgbt-lobbyen. Lgbt-lobbyen af en ekstremistisk organisation, som ikke tror p√• biologi, og som ikke tror p√• biologisk k√łn. Det er et meget, meget ekstremt synspunkt. Hvorfor ser regeringen ikke lidt bredere p√• hele sp√łrgsm√•let om k√łnsdysfori, hvor anbefalingen jo mange gange er, at man venter og lader tiden g√•, fordi det ikke n√łdvendigvis er korreleret med, at man er transseksuel. Det kan ogs√• v√¶re korreleret med autisme, og det kan ogs√• v√¶re korreleret med homoseksualitet som voksen. Hvad er regeringens overvejelser i forhold til det her sn√¶vre, sn√¶vre fokus p√• √łnskerne hos en ekstrem organisation?
Kl. 1836

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1836

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det er jo en r√¶kke organisationer, som har √łnsket det her. Der har ogs√• v√¶ret en r√¶kke tilf√¶lde fremme om b√łrn, der er under 18 √•r, som har haft et meget stort √łnske om at skifte k√łn. Jeg er s√•dan set enig i, at det er en meget lille gruppe, der er tale om. Men det m√• ogs√• v√¶re s√•dan – det er jo derfor, jeg st√•r her og diskuterer det, det handler jo om cpr-nummersystemet – at hvis man biologisk har skiftet k√łn gennem medicinsk behandling, m√• vi ogs√• bagefter kunne tildele vedkommende et cpr-nummer, som passer til det k√łn, som man biologisk har.
Kl. 1837

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1837

Henrik Dahl (LA):
Jo, men i 2013 offentliggjorde Netavisen Pio, som har meget, meget t√¶tte forbindelser til Socialdemokratiet, en liste med de ti sk√łreste forslag, som var fremsat af Det Radikale Venstre, og et af de ti sk√łreste forslag, som Det Radikale Venstre havde fremsat, var if√łlge Netavisen Pio forslaget om k√łnsneutralitet og det, at man manipulerede med cpr-numrene osv. Hvad er der sket p√• de 8 √•r i Socialdemokratiet, siden det er g√•et fra at v√¶re et af de ti sk√łreste forslag fra et af regeringens st√łttepartier til at v√¶re noget, som man bare skriver ind i lovprogrammet?
Kl. 1837

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1837

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Der er ikke sket noget, for det er stadig et sk√łrt forslag at lave et k√łnsneutralt cpr-nummersystem. Cpr-nummersystemet bliver brugt i mange forskellige sammenh√¶nge, herunder i forskningen og ved store registregennemgange. Der er det enormt godt for dem, der sidder og behandler de data, at de umiddelbart og meget nemt kan se, om der er tale om en mand eller en kvinde. Man kan ogs√• se folks alder, som jo fremg√•r direkte af cpr-nummersystemet. S√• det system, som vi har, og som har v√¶ret velfungerende siden slutningen af 1960’erne, holder vi selvf√łlgelig fast i.
Kl. 1838

Den fg. formand (Christian Juhl):
Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.
Kl. 1838

Mette Thiesen (NB):
Tusind tak. Jeg kunne egentlig godt t√¶nke mig at sp√łrge ministeren om noget. For nu st√•r vi jo og taler cpr-numre og juridisk k√łnsskifte, og ministeren n√¶vner det her med, at der er nogle b√łrn, som f√•r de her hormonbremsende medikamenter, der g√łr, at de ligesom ikke udvikler sig, og at derfor skal cpr-nummeret f√łlge med, og s√• kunne jeg godt t√¶nke mig at h√łre ministeren, om ministeren reelt set mener, at b√łrn skal have mulighed for at lave s√• drastisk en √¶ndring i deres krop.
Kl. 1838

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1838

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jeg er ikke i stand til at vurdere det medicinske indgreb, og hvordan det fungerer. Men det er regeringens holdning, at man skal kunne lave de √¶ndringer, hvis man eksempelvis √łnsker sig, jeg tror, det hedder stophormoner og krydshormoner, og s√• vidt jeg ved, og det kan jo v√¶re, sp√łrgeren ved det bedre, er det tidligste tilf√¶lde, man har, et barn, som var 11 √•r gammelt. S√• der er jo ikke tale om, som det nogle gange fremkommer, 3-4 √•rige, som f√•r hormonbehandlinger.
Kl. 1839

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1839

Mette Thiesen (NB):
Jeg synes nu ogs√•, at 11 √•r er ret tidligt. Alts√•, jeg har arbejdet med b√łrn hele mit arbejdsliv, og et barn p√• 11 √•r er ikke i stand til at tage s√• stor en beslutning og skal heller ikke stilles i den situation at skulle tage s√• stor en beslutning. Men mener ministeren reelt set ikke, at det er en ganske naturlig del af en udvikling for ethvert barn, at man eksperimenterer lidt, at man eksperimenterer med sit t√łj, og at man m√•ske ogs√• eksperimenterer med k√łn osv., og skal b√łrn ikke have lov til det, uden at man s√• f√•r mulighed for at skifte k√łn?
Kl. 1839

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1839

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jo, det mener jeg bestemt at b√łrn skal. Jeg er jo ikke lige s√• erfaren i forhold til skoleb√łrn, som sp√łrgeren er, men det, som det her beslutningsforslag g√•r p√•, og som jeg kommer til at frems√¶tte forslag om, er, om man kan f√• et nyt cpr-nummer, n√•r man har gennemg√•et en biologisk behandling, skiftet k√łn, og det ville jeg ogs√• synes var m√¶rkeligt, hvis man ikke skulle kunne det, n√•r man har gennemg√•et en lang og for mange mennesker ogs√• rigtig besv√¶rlig proces med hormonbehandling.
Kl. 1840

Den fg. formand (Christian Juhl):
Fru Inger St√łjberg, uden for grupperne, v√¶rsgo.
Kl. 1840

Inger St√łjberg (UFG):
Tak. Jeg vil nemlig godt f√łlge lidt op p√• fru Mette Thiesens sp√łrgsm√•l, for ministeren siger, at ministeren ikke er, og jeg kan ikke huske, om ministeren sagde l√¶gefaglig ekspert inden for det her, men det er s√•dan set ikke det, fru Mette Thiesen sp√łrger til. Hun sp√łrger til en politisk holdning, og jeg kunne ogs√• godt t√¶nke mig at vide, hvordan ministeren ser p√• k√łnsskifte, b√•de den fysiologiske, alts√• nu her med hormonbehandling, og den juridiske, som man s√• ligesom m√• forst√• bare afledes, at det er s√•dan lidt en ligegyldig sidegesj√¶ft til det her. Men hvad er ministerens holdning egentlig til, at man s√¶tter b√łrn i hormonbehandling?
Kl. 1841

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1841

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jamen regeringens holdning er den, der stod i vores udspil fra august 2020, og som er, at man skal have mulighed for at skifte k√łn og man skal have mulighed for ogs√• at f√• hormonbehandling. Jeg tror ikke, det er s√•dan en ting, som man bare f√•r, n√•r man g√•r ned f√łrste gang p√• sygehuset og beder om det, eller hvor man g√•r hen og beder om det. Men det er klart, at der er tilf√¶lde, hvor der ogs√• er b√łrn, som oplever meget klart og meget tydeligt at √łnske sig at tilh√łre et andet k√łn, og der ville jeg ogs√• synes, det var m√¶rkeligt, at hvis man gjorde det som 14-15-√•rig, skulle man vente, til man blev 18 √•r, f√łr man kunne starte, og for hormonbehandling ville det jo s√• sandsynligvis ogs√• v√¶re for sent.
Kl. 1841

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1841

Inger St√łjberg (UFG):
Men jeg synes stadig v√¶k, vi mangler ministerens politiske holdning til det her sp√łrgsm√•l, for det her er ogs√• politik. Det er identitetspolitik, og det er, som fru Pia Kj√¶rsgaard siger, noget, der v√¶lter ind over de europ√¶iske lande i √łjeblikket. Og det, jeg tror vi er flere der ligesom eftersp√łrger, er en politisk stillingtagen til det her og ikke bare noget med at holde det ud i strakt arm og sige, at det er nogle andre, der tager stilling til det her, og at vi ogs√• har Det Etiske R√•d. Hvordan ser ministeren p√• det her selv?
Kl. 1842

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1842

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jamen jeg ser p√• det p√• den m√•de, at der kan v√¶re tilf√¶lde, hvor der er b√łrn, som har et √łnske om at v√¶re et andet k√łn, og det er jo s√•dan set ogs√• resultatet af den sexusunders√łgelse, en stor forskningsunders√łgelse, der blev lavet, at det er der tilf√¶lde af. Jeg tror ikke p√• og er ikke tilh√¶nger af alle mulige identitetspolitiske f√łlgevirkninger, alts√• at man s√• ikke m√• have dame- og herretoiletter, eller hvad man kan forestille sig, men jeg er tilh√¶nger af, at hvis man gennem en hormonbehandling har skiftet sit k√łn, skal man selvf√łlgelig ogs√• kunne skifte sit cpr-nummer, s√• det passer med det k√łn, man biologisk har.
Kl. 1843

Den fg. formand (Christian Juhl):
Det aff√łder endnu en kort bem√¶rkning. Fru Astrid Car√łe fra Socialistisk Folkeparti.
Kl. 1843

Astrid Car√łe (SF):
Tak for det. Det var s√•m√¶nd bare, fordi ministeren flere gange sagde det her med, at man skal have mulighed for at skifte juridisk k√łn, efter man er g√•et i gang med en hormonbehandling. S√• vil jeg bare have ministeren til at bekr√¶fte, at det, som der er et flertal for i Folketinget, er, at man faktisk kan f√• lov til at skifte juridisk k√łn, inden man starter hormonbehandling – som voksen, og hvis der er flertal for det her med, at man ogs√• skal kunne det som mindre√•rig, s√• selvf√łlgelig ogs√• som mindre√•rig.
Kl. 1843

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1843

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det er klart, at de to behandlinger h√¶nger sammen. Men den store beslutning er jo, om du vil tage hormoner for at skifte det k√łn, du har. Og det er jo den v√¶sentligste og oprindelige beslutning, og cpr-registreringen er en f√łlge af det.
Kl. 1843

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1843

Astrid Car√łe (SF):
Det er jeg helt enig i, og der er ogs√• noget, der er reversibelt, og andet, der er irreversibelt. Det er jeg s√•dan set helt enig i. Jeg skulle bare v√¶re helt sikker p√•, at vi snakkede om det samme, alts√• det her med, at man faktisk kan skifte det sidste nummer i sit cpr-nummer, som jo alts√• relativt nemt kan laves om igen, f√łr man g√•r i gang med hormonbehandling og alt muligt andet.
Kl. 1844

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1844

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Jamen du g√łr det, n√•r beslutningen er truffet, for s√• er der jo, som du siger, ikke nogen vej tilbage. Det er jo det centrale i det.
Kl. 1844

Den fg. formand (Christian Juhl):
Der er endnu en kort bemærkning. Fru Heidi Bank, Venstre. (Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Så bliver der sprittet mere af her).
Kl. 1844

Heidi Bank (V):
Tak. Man kan jo ikke spritte for meget af, har vi h√łrt, selv om det lader til, at det ikke er helt s√• n√łdvendigt, som vi har f√•et at vide tidligere.

Jeg er blevet lidt i tvivl i forhold til det, ministeren har sagt om, hvor Socialdemokratiet st√•r i forhold til juridisk k√łnsskifte. Er det kun i de tilf√¶lde, hvor der er igangsat en hormonbehandling, eller kan det ogs√• v√¶re i tilf√¶lde, hvor der ikke er igangsat en hormonbehandling? Jeg vil gerne have oplyst, hvor det er, Socialdemokratiet st√•r politisk der.
Kl. 1845

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1845

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Det er s√•dan, at det, vi tager stilling til i dag, er et beslutningsforslag – nu skal jeg nok lade v√¶re med at skyde sp√łrgeren i skoen, at vedkommendes parti er med; det er det ikke, men det er andre borgerlige partier – og der er sp√łrgsm√•let: Kan man f√• lavet juridisk k√łnsskifte, n√•r man er under 18 √•r gammel? Der siger vi fra regeringens side, at det synes vi man skal kunne, og vi kommer til at l√¶gge et forslag frem i n√¶ste samling, som jeg ogs√• sagde i min tale. Der kommer vi selvf√łlgelig til ogs√• at have redegjort for, hvordan det pr√¶cis skal indrettes, b√•de i forhold til det, som sp√łrgeren sp√łrger til, og det, som andre har spurgt til.
Kl. 1845

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1845

Heidi Bank (V):
Det svar undrer mig noget. Skal det forst√•s s√•dan, at Socialdemokratiet alene g√•r ind for juridisk k√łnsskifte, hvis der er igangsat en hormonbehandling og et ungt menneske er i gang med den proces?
Kl. 1845

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ministeren.
Kl. 1845

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
Nej, s√•dan skal det ikke forst√•s. Det skal forst√•s p√• den m√•de, at p√• det tidspunkt, hvor vi ikke behandler et beslutningsforslag om, hvorvidt man overhovedet skal kunne f√• juridisk k√łnsskifte, n√•r man er under 18 √•r, og vi freml√¶gger et lovforslag, der giver tilladelse til det, s√• vil vi selvf√łlgelig ogs√• stille de pr√¶misser op, som det lovforslag skal vedtages p√•.
Kl. 1846

Den fg. formand (Christian Juhl):
S√• vil jeg lige sikre mig, om der er flere, der vil have ordet. Vi siger tak til ministeren. Vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken, og den f√łrste er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.
Kl. 1846
(Ordf√łrer)

Birgitte Vind (S):
Tak for ordet. I Socialdemokratiet mener vi, at alle mennesker skal have mulighed for at v√¶re den, de er, og for at leve i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet. Det er afg√łrende for den enkeltes trivsel og livskvalitet. I vores udspil fra august 2020 “Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer fremf√łrte vi vores √łnske om at g√łre det muligt for personer under 18 √•r at √¶ndre juridisk k√łn, s√• det stemmer overens med det k√łn, som den enkelte identificerer sig med. Med en √¶ndring i lovgivningen √łnsker vi at signalere, at vi giver plads til forskellighed i Danmark. Vi understreger, at transk√łnnede har lige s√• stor ret til at v√¶re en del af samfundet og til at v√¶re sig selv, som alle andre borgere har. √Ündringen af juridisk k√łn skal v√¶re en almindelig og ukontroversiel beslutning placeret hos individ og familie. Lovgivningen kan v√¶re med til at √¶ndre kulturen og fremme accepten i samfundet.

Siden 2016 har det v√¶ret muligt for b√łrn og unge med √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold at blive henvist til udredning og hormonbehandling i sundhedsv√¶senet. B√łrn og unge har i dag ogs√• mulighed for at skifte fornavn, s√• det stemmer overens med deres k√łnsidentitet. Efter g√¶ldende ret er juridisk k√łnsskifte dog ikke muligt for personer under 18 √•r, som det er i dag. Derfor st√•r nogle transk√łnnede b√łrn og unge i den situation, at deres k√łnsudtryk, navn og fysiske fremtoning ikke stemmer overens med deres juridiske k√łn. For disse b√łrn og unge kan en helt almindelig situation som en tur p√• biblioteket eller hos tandl√¶gen f√łre til un√łdig angst og nerv√łsitet eller mistrivsel. Det kan ogs√• betyde, at transk√łnnede b√łrn og unge udelukkes i sociale sammenh√¶nge, hvor deltagelsen er k√łnsopdelt p√• baggrund af personnummer. Det kan vi undg√• ved at give dem muligheden for juridisk k√łnsskifte. Det er det, som b√łrnene selv, deres familier og de civilsamfundsorganisationer, der repr√¶senterer dem, eftersp√łrger. Det skal vi selvf√łlgelig lytte til og tage alvorligt – det synes jeg vi skylder dem.

Et stort flertal i Det Etiske R√•d bakker op om initiativet og anbefaler en s√¶nkning af aldersgr√¶nsen for juridisk k√łnsskifte efter en erkl√¶ringsmodel. If√łlge Det Etiske R√•d medf√łrer b√łrn og unges manglende mulighed for juridisk k√łnsskifte, at der opst√•r forklaringsproblemer, mistro, udelukkelse eller chikane for den enkelte i m√łdet med omverdenen. Samtidig understreger Det Etiske R√•d, at man kan hj√¶lpe denne lille gruppe mindre√•rige, uden at det har store omkostninger for resten af samfundet.

Jeg kan s√• forst√•, at regeringen jo fortsat forventer, at lovforslaget om juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge kan vedtages p√• lovprogrammet 2021-2022, og her vil der gennem en grundig lovproces med en bred og – det forventer jeg da i hvert fald ogs√• – ekstern h√łring v√¶re mulighed for at belyse nogle af de bekymringer, som forslagsstillerne i dag rejser. Det Etiske R√•ds udtalelser vil ogs√• indg√• i de videre overvejelser vedr√łrende lovforslaget om juridisk k√łnsskifte for mindre√•rige. I Socialdemokratiet g√•r vi ind for, at man skal kunne v√¶re den, man er, uanset om man er barn, ung eller voksen.

Socialdemokratiet kan p√• den baggrund ikke st√łtte beslutningsforslaget. Jeg siger tak for ordet.
Kl. 1850

Den fg. formand (Christian Juhl):
Selv tak. Der er en stribe korte bem√¶rkninger. Den f√łrste er fra fru Pia Kj√¶rsgaard, Dansk Folkeparti.
Kl. 1850

Pia Kjærsgaard (DF):
Alts√•, ordf√łreren er godt klar over, at det er b√łrn, vi taler om. Det h√•ber jeg ordf√łreren er helt klar over. Med den tale, som blev holdt her, synes jeg ikke rigtig det fremgik, at det er b√łrn, vi taler om. Det er sm√• b√łrn, der pludselig skal have lov til at v√¶re sig selv – og noget med et personnummer. Alts√•, hvor mange 10-12-√•rige koncentrerer sig rigtig meget om, hvordan personnummeret ender? Det tror jeg faktisk ikke der er ret mange der g√łr, for ikke at sige nogen overhovedet. Det her er bare blevet en holdning, man l√¶gger frem, fordi man fors√łger at f√• det solgt p√• den m√•de. For √łvrigt kan man p√• biblioteket bare g√• hen og scanne. Jeg tror faktisk ikke, at b√łrn, der l√•ner b√łger p√• biblioteket, kommer med et personnummerbevis. De g√•r hen og scanner, og s√• er den hjemme. Alts√•, det her er s√• simpelt hen for nemt, alts√• at f√• folk til at sluge det her, som er en meget, meget alvorlig og fuldst√¶ndig forskruet id√©, nemlig at g√łre k√łn til en valgfri rettighed. Jeg synes, at man ikke bare kan st√• p√• talerstolen og sl√• lidt ud med armene og sige, at vi skal bare have lov at v√¶re os selv. Bare have lov at v√¶re os selv, ja, det skal vi, men det er b√łrn, vi taler om. B√łrn, som overhovedet ikke endnu er klar over, hvad det betyder for hele deres identitet fremover.
Kl. 1851

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ordf√łreren.
Kl. 1851

Birgitte Vind (S):
Jeg er ikke sikker p√•, om jeg h√łrte sp√łrgsm√•let, men jeg er helt med p√•, at det her lige pr√¶cis handler om b√łrn og unge. Nu har jeg som ordf√łrer b√•de i Sundheds- og √Üldreudvalget, da det hed s√•dan, men ogs√• i Ligestillingsudvalget haft familier og b√łrn og unge inde i deputation, alts√• foretr√¶de for udvalget, som med t√•rer i √łjnene s√• inderligt har bedt om, at vi tager det her alvorligt, og det har selvf√łlgelig ogs√• gjort indtryk. Det har ogs√• gjort indtryk at lytte til de civilsamfundsorganisationer, som taler de her meget, meget f√• b√łrn og unges sag, for jeg vil medgive, at det ikke er ret mange. Men blandt de mennesker – og det ved vi i dag – der som voksne er transk√łnnede, har over halvdelen haft selvmordstanker. Og der er en meget h√łj grad af mistrivsel blandt transk√łnnede personer, og det kunne da v√¶re det smukkeste og flotteste, hvis vi her fra Folketingets side kunne hj√¶lpe ogs√• den lille gruppe af mennesker.
Kl. 1852

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1852

Pia Kjærsgaard (DF):
Jeg fik ikke noget svar p√• noget, jeg s√• faktisk kommenterede, men derfor kan man jo godt v√¶re uenig i udsagnet, alts√• det der med, om b√łrn virkelig g√•r op i, om personnummeret ender p√• 1 eller 2. Det tror jeg alts√• ikke de g√łr. Og s√• m√• jeg alts√• bare sige, at vi jo kender det fra USA, hvor hele den her identitetspolitik efterh√•nden kommer fra, og vi bliver mere og mere m√¶rkelige i vores omgangsform med hinanden og kan ikke finde ud af, om det hedder forperson eller forkvinde eller hen eller han, eller hvad det g√łr. Det her breder sig, og det synes jeg er helt ulykkeligt. Jeg m√• bare sige, at det med at v√¶lge et k√łn breder sig – det ved man fra USA – til langt flere end den meget lille del, der rent faktisk har en k√łnsforvirring. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal tage det alvorligt, for det findes. Der er b√łrn, der ikke rigtig kan forst√• det her. Men jeg synes, at s√• l√¶nge det er b√łrn, s√• skal der s√¶ttes alt muligt ind for at hj√¶lpe dem, ogs√• deres for√¶ldre, som √•benbart bare giver op og siger, at jamen herregud lille Emil, hvis du hellere vil v√¶re Emilie, s√• er det bare det. Jeg synes, at det, vi er ude i i √łjeblikket, er s√• forkert, og jeg forst√•r slet ikke Socialdemokratiet. Jeg forst√•r de knaldr√łde partier, men Socialdemokratiet, som burde st√• vagt om flere v√¶rdier – jeg fatter ikke, hvor man er henne. Og det er jo desv√¶rre det, der giver flertallet.
Kl. 1853

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ordf√łreren.
Kl. 1853

Birgitte Vind (S):
V√¶rdierne er jo, at vi er et Folketing for hele folket, ogs√• minoriteterne, og er der grupper i vores samfund, som har brug for, at vi g√łr noget s√¶rligt for dem, s√• skal vi da pr√łve at r√¶kke h√•nden ud. Det er b√łrn, det er fuldst√¶ndig rigtigt. Og der skal lyttes til dem, og det skal for√¶ldrene ogs√•. Det forslag, vi er kommet med, er ogs√•, at der jo er en aldersgr√¶nse, der hedder 15 √•r, og for√¶ldrene skal selvf√łlgelig v√¶re med til at tr√¶ffe en beslutning. For det er en stor beslutning at tage. Og der er naturlige perioder i barnets liv – jeg har selv arbejdet med b√łrn i 30 √•r – hvor man kan v√¶re k√łnsforvirret og usikker p√•, hvad man er. S√• det er da ikke noget, man bare lige skal tage let p√•. Men der er alts√• en lille minoritet herhjemme af b√łrn og unge, som har det rigtig, rigtig sv√¶rt, og dem skal vi selvf√łlgelig hj√¶lpe.
Kl. 1854

Den fg. formand (Christian Juhl):
Så er det hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.
Kl. 1854

Henrik Dahl (LA):
Tak for ordet. Jeg synes, at fru Birgitte Vind skubber Det Etiske R√•d foran sig, ligesom jeg egentlig ogs√• synes at ministeren gjorde f√łr. Og det er lidt m√¶rkeligt, for S har jo p√• det seneste haft en meget frisk holdning til, hvad styrelser og lignende mener, og har s√• bare taget nogle politiske kaptajnbeslutninger hen over det. Det forslag er jo en k√¶mpe indr√łmmelse til en af de mest ekstreme identitetspolitiske bev√¶gelser, der findes i Danmark, nemlig lgbt-bev√¶gelsen i Danmark, og man har tilsyneladende overhovedet ikke inddraget r√•d eller vejledning fra andre bredere kredse. Og der forst√•r jeg simpelt hen ikke den politiske del, for det, som S for tiden har travlt med at sige rundtomkring i offentligheden, er jo, at Socialdemokratiet n√¶rmest er blevet en slags konservativt parti. S√• derfor kunne jeg ogs√• godt t√¶nke mig at h√łre bare som et tankeeksperiment: Hvad ville der ske i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvis man kunne stemme anonymt om det forslag? Hvor ville Socialdemokratiets folketingsgruppe stille sig ved en anonym afstemning om et venstreekstremistisk forslag, som nu indg√•r i regeringens lovprogram?
Kl. 1855

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ordf√łreren.
Kl. 1855

Birgitte Vind (S):
Det er et ret hypotetisk sp√łrgsm√•l at stille. Men jeg har da en stor forventning om, at n√•r regeringen frems√¶tter et forslag, er der opbakning til det, for jeg har da en klar forventning om, at vi er i sync med det omgivende samfund, og at vi ogs√• er i sync med lige pr√¶cis de her mennesker, som har henvendt sig til os, ogs√• mange af os, der sidder herinde i salen i dag. S√• jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at det er der fuld opbakning til. Men det er et ret hypotetisk sp√łrgsm√•l.
Kl. 1856

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1856

Henrik Dahl (LA):
Det synes jeg √¶rlig talt er at snakke udenom. Tror fru Birgitte Vind, at det forslag ville vinde ved en folkeafstemning? Tror fru Birgitte Vind virkelig, at det forslag kunne sejre ved en folkeafstemning? Det er et ekstremt ufolkeligt forslag, som er skrevet af efter noget fra den ekstremistiske k√łnslobby. Og derfor synes jeg helt √¶rligt godt, at fru Birgitte Vind kunne svare p√•: Hvad ville S’s folketingsgruppe mene ved en anonym afstemning? Det er jo en kendt sag, at i andre partier mener vi ogs√• noget andet ved anonyme afstemninger, end hvis man skal n√¶vne sit navn – det har man da set eksempler p√•.
Kl. 1857

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ordf√łreren.
Kl. 1857

Birgitte Vind (S):
Alts√•, jeg forstod sp√łrgeren s√•dan, at sp√łrgsm√•let gik p√•, hvad udfaldet af en afstemning i den socialdemokratiske folketingsgruppe ville blive, ikke ved en folkeafstemning. Det er jo Folketinget, der skal tage stilling til den sag, og det er s√•dan set derfor, vi er valgt. Vi er valgt af folket, og vi skal lytte til dem, der henvender sig til os, og det er det, vi g√łr. Jeg er meget i tvivl om, hvad det er, sp√łrgeren egentlig vil have ud af sit sp√łrgsm√•l. Vi er her jo for ogs√• at skulle tage os af minoriteter i vores samfund. Det er en af de fornemste opgaver.
Kl. 1857

Den fg. formand (Christian Juhl):
Fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.
Kl. 1857

Mette Thiesen (NB):
Tusind tak. Jeg har, som jeg sagde f√łr, arbejdet med b√łrn i rigtig mange √•r. Der er ikke noget sted, der er s√• rummeligt som den danske skole; der er ikke nogen, der er s√• rummelige, som b√łrn er. Jeg har m√łdt masser af b√łrn, som har leget med deres k√łnsidentitet, og som er blevet fuldt ud accepteret. Der er ingen, der har sat sp√łrgsm√•lstegn ved det, hvis de syntes, at de lige havde en periode, hvor de gik med √łreringe og havde et Bratzpenalhus og gik med til pigef√łdselsdagene i stedet for til drengef√łdselsdagene og s√•dan nogle ting. Hvorfor mener Socialdemokratiet og regeringen egentlig, at det her overhovedet er n√łdvendigt? Og hvordan kan man ogs√• mene, at man skal give s√• s√•rbare b√łrn muligheden for at tage en s√• drastisk beslutning, som det her er?
Kl. 1858

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ordf√łreren.
Kl. 1858

Birgitte Vind (S):
Alts√•, i forvejen har b√łrn jo muligheden for at komme i behandling med harmonerer, og jeg har rigtig sv√¶rt ved at forst√•, hvorfor de b√łrn, der er i behandling med hormoner for at kunne v√¶re mere som det k√łn, de f√łler sig som, ikke ogs√• skulle have lov til at skifte navn. Det er s√• lille en indgriben, som ikke g√łr nogen ondt, men som kan hj√¶lpe de b√łrn rigtig meget. Jeg synes simpelt hen, at det er s√• enkel en ting, som vi kunne g√łre for de her b√łrn.
Kl. 1859

Den fg. formand (Christian Juhl):
Sp√łrgeren.
Kl. 1859

Mette Thiesen (NB):
Der er ikke noget, der hedder, at det er enkelt, n√•r man begynder at p√•l√¶gge b√łrn – b√łrn – en beslutning, som er s√• vidtr√¶kkende. Nu stillede jeg sp√łrgsm√•let til ministeren f√łr, og jeg kunne jo stille det samme sp√łrgsm√•l til ordf√łreren nu her: Mener ordf√łreren reelt set, at b√łrn skal have mulighed for at f√• hormoner, som simpelt hen stopper deres udvikling? Mener ordf√łreren reelt set, at b√łrn er i stand til at tage s√• vidtr√¶kkende en beslutning? Og i s√• fald vil jeg gerne h√łre ordf√łreren, om der er andre steder, hvor b√łrn skal have muligheder – skal de have stemmeret; skal de have mulighed for at tage k√łrekort? Alts√•, er der andre ting, b√łrn skal have mulighed for, som normalt er forbeholdt voksne?
Kl. 1859

Den fg. formand (Christian Juhl):
Ordf√łreren.
Kl. 1859

Birgitte Vind (S):
B√łrn og for√¶ldre, der i dag henvender sig, fordi de har det rigtig sv√¶rt med at v√¶re f√łdt i den krop, de er i, modtager jo vejledning og r√•dgivning. Man s√¶tter jo ikke et barn i hormonbehandling for sjov, og det er der alts√• er b√łrn herhjemme der er, alts√• i hormonbehandling, og det er ikke ret mange, men det sker. Og det synes jeg – og det har vi besluttet her i salen – skal kunne lade sig g√łre, og derfor synes jeg, at det, at man lader navnet f√łlge med, er en ganske, ganske lille ting, som jo for √łvrigt ogs√•, som ministeren sagde f√łr, kan √¶ndres igen.
Kl. 1900

Den fg. formand (Christian Juhl):
Fru Heidi Bank, Venstre, Danmarks Liberale Parti.
Kl. 1900

Heidi Bank (V):
Tak for det. Nu spurgte jeg ministeren f√łr og kunne ikke rigtig f√• et klart svar, andet end at det blev skudt til senere. Men nu er det jo Socialdemokratiets ordf√łrer, der st√•r p√• talerstolen, s√• derfor har jeg brug for at h√łre, om Socialdemokratiet mener, at juridisk k√łnsskifte kun skal g√¶lde for de b√łrn og unge, som er i hormonbehandling, eller om det ogs√• skal g√¶lde for dem, der ikke er i hormonbehandling.
Kl. 1900

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1901

Birgitte Vind (S):
Jamen umiddelbart vil jeg sige som ministeren, at de to ting jo som regel vil f√łlges naturligt ad, men man kunne jo hypotetisk set godt forestille sig, at det ogs√• ville v√¶re tilf√¶ldet, at man skiftede navn uden at g√• i hormonbehandling. Det vil under alle omst√¶ndigheder, som vi i hvert fald ser det, kun kunne ske, hvis man modtager r√•dgivning og vejledning omkring det, s√• man g√łr det p√• et oplyst grundlag.
Kl. 1901

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Heidi Bank.
Kl. 1901

Heidi Bank (V):
For at der overhovedet ikke er tvivl hos de b√łrn og unge, vi jo bl.a. har haft bes√łg af i en deputation, og som det her jo betyder noget for, kan ordf√łreren s√• give et klart ja eller nej til, om Socialdemokratiet g√•r ind for, at man, hvis man ikke er i hormonbehandling, kan f√• juridisk k√łnsskifte i en fastsat alder. Og det kunne jo ogs√• v√¶re interessant at vide, hvor det snit skulle ligge. Tak.
Kl. 1901

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1901

Birgitte Vind (S):
Jeg synes, det er interessant, at vi lige nu i dag faktisk behandler et sp√łrgsm√•l fra Dansk Folkeparti, men jeg vil selvf√łlgelig gerne svare. Alts√•, vi har jo fremsat et udspil, som vi sender ud til h√łring – der bliver fremsat et lovforslag i n√¶ste folketingssamling – og vi vil selvf√łlgelig lytte til alt, hvad der nu m√•tte komme af input, n√•r vi f√•r sendt tingene i h√łring. Jeg har sv√¶rt ved at forestille mig, som jeg sagde lige f√łr, at man ikke skulle komme til at st√• i den situation, at man godt juridisk kan skifte navn uden at v√¶re kommet i behandling med hormoner.
Kl. 1902

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den n√¶ste korte bem√¶rkning er til fru Fatma √ėktem fra Venstre. V√¶rsgo.
Kl. 1902

Fatma √ėktem (V):
Jeg kunne egentlig have frafaldet, hvis min kollega havde f√•et et svar, men jeg bliver simpelt hen n√łdt til at sp√łrge om noget i samme dur som min kollega fru Heidi Bank. I det udspil, der kom sidste √•r, er der s√¶rlig to punkter vedr√łrende juridisk k√łnsskifte. Det, jeg godt kunne t√¶nke mig at h√łre, er: Har man i den socialdemokratiske gruppe dr√łftet, hvor man st√•r? For der st√•r egentlig ikke andet, end at der ikke er nogen nedre gr√¶nse. Skal vi forst√• det s√•dan, at der ikke er nogen nedre gr√¶nse for Socialdemokratiet, n√•r det g√¶lder juridisk k√łnsskifte? Det er jo det, vi taler om i dag. Vi taler ikke om medicinsk k√łnsskifte. Har man dr√łftet det? Det er sp√łrgsm√•let.
Kl. 1903

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1903

Birgitte Vind (S):
Det er selvf√łlgelig noget, vi har dr√łftet. Det er ogs√• derfor, det st√•r i udspillet, som det g√łr.
Kl. 1903

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Fatma √ėktem.
Kl. 1903

Fatma √ėktem (V):
Socialdemokratiets politik p√• omr√•det er alts√•, at der ikke er nogen nedre aldersgr√¶nse for juridisk k√łnsskifte. Er det s√•dan, jeg skal forst√• det?
Kl. 1903

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1903

Birgitte Vind (S):
Jeg synes, at ministeren svarede meget klogt p√• ogs√• det sp√łrgsm√•l, da det blev stillet, nemlig at der st√•r i udspillet, at der ikke er nogen nedre gr√¶nse. Vi er selvf√łlgelig ogs√• meget optagede af det, der nu bl.a. er kommet fra Det Etiske R√•d. I det hele taget vil lovforslaget blive sendt i h√łring og til debat, og den debat gl√¶der jeg mig i √łvrigt til, for jeg tror ud fra nogle af de synspunkter, jeg m√łder her i dag, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi har en grundig og saglig debat.
Kl. 1904

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
S√• er der √łnske om en kort bem√¶rkning fra fru Inger St√łjberg, uden for grupperne. V√¶rsgo.
Kl. 1904

Inger St√łjberg (UFG):
Tak. Nu var det jo s√•dan set ikke ministerens holdning, som fru Fatma √ėktem spurgte ind til. Fru Fatma √ėktem spurgte ind til Socialdemokratiets holdning og hverken til ministerens eller den √łvrige regerings holdning. Det kunne jeg egentlig ogs√• godt t√¶nke mig at f√• svar p√•. Hvad er Socialdemokratiets holdning til lige pr√¶cis det her sp√łrgsm√•l? Er der en nedre gr√¶nse for, hvorn√•r man juridisk skal kunne skifte k√łn – ja eller nej?
Kl. 1904

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1904

Birgitte Vind (S):
I den socialdemokratiske gruppe har vi selvf√łlgelig talt med hinanden om det udspil, vi er kommet med, hvor vi siger, at der ikke er nogen nedre gr√¶nse. Men vi er ogs√• optaget af, at der ogs√• er andre holdninger, og dem skal vi lytte til. Det er vi selvf√łlgelig √•bne for. Men indtil videre st√•r det jo sort p√• hvidt – ja, det er regeringens udspil, men det er ogs√• Socialdemokratiets – at der ikke er nogen nedre gr√¶nse, men vi er √•bne over for det.
Kl. 1905

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Inger St√łjberg.
Kl. 1905

Inger St√łjberg (UFG):
Det er jo bare ikke et rigtigt svar. Men skal jeg forst√• det s√•dan – og ordf√łreren kan bare sige ja eller nej – at for Socialdemokratiets vedkommende skal der ikke v√¶re en nedre gr√¶nse for, hvorn√•r man juridisk kan skifte k√łn?
Kl. 1905

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1905

Birgitte Vind (S):
Alts√•, verden er ikke sort-hvid, fru Inger St√łjberg. Det er jo alts√• s√•dan, at vi alle sammen kan blive klogere. Vi kan debattere med hinanden og p√• den m√•de flytte os. S√• jeg pr√łver at sige det en gang til: Lige nu st√•r der i regeringens udspil, at der ikke er en nedre gr√¶nse, men vi er √•bne for en dialog og vil selvf√łlgelig ogs√• lytte til de argumenter, der kommer fra Det Etiske R√•d.
Kl. 1905

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til den socialdemokratiske ordf√łrer. S√• er der ikke flere korte bem√¶rkninger til ordf√łreren.

Den n√¶ste ordf√łrer kommer fra Venstre, og det er fru Fatma √ėktem. Velkommen.
Kl. 1906

(Ordf√łrer)
Fatma √ėktem (V):
Mange tak. I Venstre mener vi, at vi skal holde fast i den sunde fornuft i debatten om b√łrn og k√łnsidentitet og bruge kr√¶fterne p√• at hj√¶lpe de b√łrn, der har brug for det. Ligesom forslagsstillerne mener vi som udgangspunkt, at man skal v√¶re p√•passelig med at indf√łre en generel ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn, da det kan v√¶re en ret stor og vidtr√¶kkende beslutning for et barn at tage. Samtidig er b√łrns k√łnsidentitet i mange tilf√¶lde ikke f√¶rdigudviklet og kan n√• at √¶ndre sig p√• vej mod voksenlivet. Vi h√łrer og l√¶ser jo alle sammen ogs√• historierne rundtomkring om mennesker, der siger, at ja, de havde ogs√• lyst til at v√¶re det modsatte k√łn, til de var 10 √•r, 12 √•r, 15 √•r.

Men vi m√• ogs√• erkende, at der er nogle b√łrn, der lider af k√łnsdysfori, som er en anerkendt medicinsk tilstand, hvor en persons k√łnsidentitet ikke svarer til det k√łn, der er blevet vedkommende tildelt ved f√łdslen. Disse b√łrn og unge har det meget sv√¶rt. Det kan give nogle un√łdvendige ar p√• sj√¶len, n√•r de oplever, at det k√łn, de f√łler sig som, ikke er accepteret. Vi ved, at tallene for selvmordstanker, selvskade, spiseforstyrrelser blandt disse b√łrn er meget h√łje og meget h√łjere end hos de b√łrn, der slet ikke har de bekymringer – de b√łrn, der heldigvis f√łler sig hjemme i deres krop og k√łn. For at v√¶re helt √¶rlig tror jeg slet ikke, de overhovedet g√łr sig nogen overvejelser, og hvor er det dog dejligt. Men hvor er det dog ogs√• dejligt for deres for√¶ldre, deres s√łskende, deres p√•r√łrende, for vi ved alle, at hvis en har det s√• sv√¶rt i familien, smerter det vidt omkring og dybt inde hos mange.

Lytter man til de n√¶rmeste p√•r√łrende, bliver man hurtigt klar over, at de altid er p√• vagt, for de skal hele tiden pr√łve at forhindre, at deres barn igen uds√¶ttes for ydmygelser, der har baggrund i, at deres juridiske k√łn ikke passer med deres udseende. Det drejer sig om nysgerrige sp√łrgsm√•l, undrende blikke, mistro – alts√• f√łlelsen af at v√¶re forkert. Det eneste, de b√łrn egentlig √łnsker, er at v√¶re normal og ikke stritte ud, men falde til. For√¶ldrene er ikke i tvivl, og helt √¶rligt, hvem kender deres b√łrn bedst? For√¶ldrene, t√¶nker jeg, langt, langt hen ad vejen.

Fagfolk anbefaler, at disse b√łrn og unge m√łdes med anerkendelse og forst√•else fra omgivelserne, og derfor kan det v√¶re en god id√© at kunne √¶ndre de sidste fire cifre i cpr-nummeret, s√• de f√łler sig accepteret i hverdagssituationer, som n√•r de g√•r til tandl√¶gen eller skal igennem paskontrollen. Der er mange eksempler p√•, at handlinger, vi andre ikke sk√¶nker den mindste tanke, faktisk kan v√¶re angstprovokerende hos dem. Det er en beslutning, der p√•virker og har en betydning for dem, der skal tr√¶ffe valget, men har ikke nogen skadeeffekt for andre. Det vil sige, at det er en √¶ndring, der kan √¶ndres igen.

I Venstre √łnsker vi derfor at hj√¶lpe og im√łdekomme dem, der virkelig dybtf√łlt √łnsker at skifte deres k√łn, men samtidig vil vi generelt ogs√• gerne beskytte b√łrnene, s√• de ikke tager forhastede beslutninger, og derfor har vi den holdning, at b√łrn og unge mellem 15 og 17 kan f√• juridisk k√łnsskifte, hvis deres for√¶ldre giver samtykke til det. Gr√¶nsen p√• 15 √•r er et valg, da det ogs√• er gr√¶nsen for samtykke i behandling i sundhedsv√¶senet, hvor man selv har en ret stor medbestemmelse som 15-√•rig.

Det er vigtigt, at vi t√¶nker os godt om i forhold til sp√łrgsm√•let om juridisk k√łnsskifte for b√łrn under 15. Det kan for nogle v√¶re let at forfalde til automatreaktioner om at reducere forslaget fra blot en ret til at √¶ndre de fire sidste cifre til at v√¶re endnu et sk√łrt p√•fund, men der er jeg bare n√łdt til at sige, at det her alts√• er alvorligt, og at vi skylder de mennesker at tage det her emne seri√łst og behandle det med respekt og forst√•else for den gruppe, som er meget lille, men som det ogs√• betyder rigtig, rigtig meget for.

Jeg vil gentage, at samtidig er vi og b√łr vi som sagt v√¶re opm√¶rksomme p√•, at vi politikere ikke m√• p√•l√¶gge barnet et alt for stort ansvar. I Venstre er vi meget optaget af, at lovgivningen indrettes, s√• den hj√¶lper de helt rigtige b√łrn og unge, der har brug for det, og vi kan derfor ikke st√łtte forslaget.
Kl. 1911

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til ordf√łreren. Der er et par korte bem√¶rkninger, f√łrst til fru Pia Kj√¶rsgaard, Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.
Kl. 1911

Pia Kjærsgaard (DF):
Tak for det. Det synes jeg jo er √¶rgerligt, og jeg sad og ventede i langt tid, f√łr jeg kunne finde ud af, hvor Venstre stod, og til slut forstod jeg s√•, at man vil tillade juridisk k√łnsskifte fra 15-17 √•r; det er s√•dan, jeg har forst√•et det. Jeg m√• s√• bare sp√łrge ordf√łreren om nogle ting, fordi jeg synes, der er s√• mange uklare ting. Hvis nu f.eks. en 16-√•rig dreng skifter juridisk k√łn til at v√¶re pige, skal man s√• g√• i bad med pigerne, og skal man kunne stille op til en professionel sport som pige, som dreng, som hvad? Alts√•, det her er jo virkelig, virkelig sv√¶rt, medmindre man alts√• har den holdning, at det g√łr man ikke, og er helt klar i sin holdning og sin retorik i forhold til det her. Jeg m√•tte vente l√¶nge, f√łr jeg fandt ud af, hvor Venstre egentlig stod. Jeg er √¶rgerlig over, at bl√• blok ikke kan st√• sammen om det her. Det m√• jeg sige. Men jeg m√• bare sige, at man ogs√• m√• have taget stilling til det. Alts√•, hvad g√łr man med de der store b√łrn, der pludselig skifter fra det ene til det andet? G√•r man hele vejen – i bad, til sport – hos det k√łn, man s√• nu er blevet, eller hvad? Hvilken holdning har man til det?
Kl. 1912

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1912

Fatma √ėktem (V):
Naturligvis er det ogs√• s√•dan nogle sp√łrgsm√•l, man h√łrer. I dag er det allerede s√•dan, at vi h√łrer, n√•r vi sp√łrger, at selv om man ikke har juridisk k√łnsskifte, finder de faktisk ud af det ude p√• skolerne, der er stor forst√•else i daginstitutionerne, rundtomkring er der faktisk stor forst√•else for at l√łse det. Og n√•r jeg s√• sp√łrger de unge, jeg har m√łdt – jeg ved ikke, om ordf√łreren har talt med nogen af de unge mennesker, for hvem det betyder rigtig meget – h√łrer jeg, at de typisk kl√¶der om enten noget f√łr eller ogs√• har en aftale om, at de kommer ind i et andet lokale, hvor de skifter deres t√łj uden de andre. S√• man har s√•dan set kunnet finde ud af det indtil nu, og det g√łr man nok ogs√• fremadrettet.
Kl. 1913

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Pia Kjærsgaard.
Kl. 1913

Pia Kjærsgaard (DF):
Jeg tror, det bliver sv√¶rt. Det m√• jeg s√• bare sige. Uden at bringe det ind i det her, s√• sad jeg lige og t√¶nkte p√•, at der ogs√• er en anden gruppe i vores samfund, som ogs√• skal have nogle s√¶rrettigheder. Jeg tror, det efterh√•nden bliver sv√¶rt at g√• i bad. Det var bare for at tage et enkelt eksempel. Men jeg bem√¶rkede ogs√• – og det er s√• f√łrste gang, vi har haft det i debatten, og jeg ville selv have bragt det ind – at man jo ogs√• kan √¶ndre holdning. Man kan jo bare skifte tilbage igen, ikke? Alt er s√•dan mere eller mindre ligegyldigt, og jeg m√• alts√• sige, at jeg er s√• forvirret p√• et h√łjere plan. Hvis man nu har besluttet det, men man s√• fortryder, √¶ndrer man det bare tilbage igen. Alts√•, jeg synes, det her √•bner en ladeport af forvirring, det m√• jeg sige, ogs√• med Venstres stillingtagen, som jeg virkelig er √¶rgerlig over, det m√• jeg sige, men det er jo frit.
Kl. 1914

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1914

Fatma √ėktem (V):
Jamen det er ikke nemt, alts√•, det er jo ikke en nem debat. Vi har ogs√• haft debatten flere gange i Venstres gruppe, og det er rigtigt, at der er mange ting at t√¶nke over, der er mange ting, der skal falde p√• plads, men vi har valgt at sige, at det er for den gruppe, for hvem det betyder rigtig meget, og den her gruppe √łnsker ikke at skille sig ud. Jeg tror, at fru Pia Kj√¶rsgaard glemmer, at der findes nogle mennesker, som egentlig bare gerne vil have lov til at v√¶re sig selv, og som vil v√¶re normal, som jeg sagde i min tale. S√• jo, der er sikkert mange ting, vi skal ind at kigge p√•, og det er, hvordan vi f√•r det til at lykkes. Det lykkes faktisk allerede i dag. Der er b√łrn, der f√•r hormonbehandlinger, der er ved at udvikle sig til det modsatte k√łn af det, de er f√łdt med. De kan godt finde ud af det. Jeg tror ikke, at det er der, vi skal s√¶tte vores fokus. Jeg synes, vi skal s√¶tte vores fokus p√• dem, der virkelig har et problem, og de, der gerne vil have lov til at v√¶re det fulde menneske og det hele menneske, skal have muligheden for det.
Kl. 1915

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 1915

Henrik Dahl (LA):
Tak for det. I 2012 foreslog Det Radikale Venstre, at man kunne indf√łre k√łnsneutrale pas og cpr-numre, og Venstres politiske ordf√łrer p√• det tidspunkt var fru Ellen Trane N√łrby, og hun afviste blankt det her forslag, idet hun til bl.a. Berlingske sagde, at det var et ideologisk fors√łg p√• at oph√¶ve k√łnsbetegnelsen i det danske samfund. Hvad er der sket i Venstre, siden fru Ellen Trane N√łrby plaffede det her forslag fra Det Radikale Venstre ned uden pardon og til i dag, mindre end 10 √•r senere, hvor vi st√•r og h√łrer Wokevenstre g√łre sig selv til talsmand for, at man skal kunne skifte cpr-nummer?
Kl. 1916

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1916

Fatma √ėktem (V):
Jamen, det er dog utroligt. Jeg kan sige det samme som fru Ellen Trane N√łrby: Vi har ikke lyst til at √¶ndre p√• cpr-systemet, det har vi overhovedet ikke. Det, hr. Henrik Dahl glemmer med de her unge, er, at de ikke har lyst til at shoppe, de vil bare gerne have deres rigtige cpr-nummer, det cpr-nummer. De har egentlig taget stilling til det. Det er ikke, fordi de ikke har, s√• det er ikke, fordi det er flydende, og det er heller ikke det, Venstre st√•r for. Vi siger: For den grupper, der virkelig har et problem, vil vi gerne v√¶re behj√¶lpelige. Vi siger ikke, at alle bare skal skifte cpr-nummer, det har overhovedet ikke noget med det at g√łre. Jeg ved godt, at hr. Henrik Dahl ogs√• tidligere har v√¶ret ude med nogle meldinger om, hvor Venstre stod i det, baseret p√• rygter, og det er det, det er. Men vi vil gerne give 15-17-√•rige muligheden for at kunne s√łge om juridisk k√łnsskifte med samtykke fra deres for√¶ldre.
Kl. 1917

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Hr. Henrik Dahl.
Kl. 1917

Henrik Dahl (LA):
Men jeg synes stadig v√¶k ikke, jeg har f√•et svar p√• mit grundl√¶ggende sp√łrgsm√•l, som kan formuleres meget enkelt: Hvorfor er Venstre woke? Det er jo bare meget, meget underligt, at Venstre k√łber ind p√• lgbt-lobbyens forslag til, hvordan man h√•ndterer k√łnsfysfori. Der findes alle mulige andre m√•der at g√łre de her ting p√•, og det er jo et f√¶nomen, der har v√¶ret kendt i mange, mange √•r blandt psykiatere, og hvor man har alle mulige andre forslag til, hvordan man kan l√łse det her problem, fordi det selvf√łlgelig skal l√łses, og s√• v√¶lger man den absolut mest woke l√łsning, der overhovedet findes, og jeg kan slet ikke kende Venstre som et woke parti, jeg bor selv i Jylland, hvor Venstre st√•r rigtig st√¶rkt, og der er ikke nogen woke mennesker i Esbjerg Kommune, hvor jeg bor i hvert fald.
Kl. 1918

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1918

Fatma √ėktem (V):
Hvorfor er Vestre woke? Det er Venstre heller ikke. Hvorfor er Liberal Alliance ikke liberal? Alts√•, s√• kunne jeg jo stille det samme sp√łrgsm√•l om frihed til at v√¶re den, man er: Hvorfor er Liberal Alliance ikke liberal? Man m√• da have retten til at v√¶re den, man er. Det st√•r Liberal Alliance √•benbart ikke inde for, s√• Liberal Not Alliance m√• det v√¶re.

Vi har ikke √¶ndret holdning, og jeg tror, at lige meget, hvor langt du kan g√• i Venstre, er det liberal kernev√¶rdi: frihed til at v√¶re den, man er, frihed til forskellighed, og det er det, vi siger. Det her handler ikke om, at man bare skal √¶ndre eller at vi skal opsige k√łn, overhovedet ikke. Tv√¶rtimod.
Kl. 1918

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til ordf√łreren. S√• er der ikke flere korte bem√¶rkninger. Jo, det er s√•ledes, at hr. Ole Birk Olesen netop er kommet l√łbende ind i salen hidkaldet af Venstres ordf√łrers tale, s√• s√•ledes f√•r hr. Ole Birk Olesen mulighed for en kort bem√¶rkning. V√¶rsgo.
Kl. 1919

Ole Birk Olesen (LA):
Liberal Alliance er selvf√łlgelig liberalt, og det betyder bl.a., at man betragter b√łrn som mennesker i deres egen ret, som ikke skal v√¶re ofre for for√¶ldre, der g√łr forkerte ting ved deres b√łrn. F.eks. g√•r vi ind for et forbud mod omsk√¶ring af drengeb√łrn, for det m√• for√¶ldrene ikke have lov til at g√łre mod deres b√łrn. Jeg synes heller ikke, at for√¶ldre skal have lov til at bilde deres b√łrn ind, at deres vej til lykke er, at de skifter k√łn, for man kan ikke skifte k√łn. Man er enten en dreng eller en pige, og det der med, at ens lykke skulle komme af, at man g√•r til en kirurg og f√•r sk√•ret sine k√łnsorganer op, tror vi ikke p√•. Det g√•r vi bare ikke ind for at for√¶ldre skal have lov til at g√łre mod deres b√łrn.
Kl. 1920

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1920

Fatma √ėktem (V):
Jeg synes jo s√• stadig v√¶k ikke, at Liberal Alliance er liberalt, og s√•dan kan vi blive ved med den her debat. Vi mener, at for√¶ldre nok er dem, der kender deres b√łrn bedst, og vi mener i Venstre ogs√• helt klart, at der er to biologiske k√łn.. Her handler det ikke om, at de ikke har et af de k√łn. Det handler netop om, at de ved, hvad deres k√łn er, og vil have det k√łn, som de f√łler sig som.

Jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge hr. Ole Birk Olesen, om hr. Ole Birk Olesen har talt med nogle af de unge, har talt med nogle af de for√¶ldre eller de organisationer eller sexologisk klinik. N√•r jeg siger, at vi skal passe p√•, er det rigtigt, for der vil altid v√¶re nogle mennesker, som er lidt anderledes eller p√•dutter deres b√łrn et eller andet, men der er ingen tvivl om, at for langt, langt de fleste, hvis ikke dem alle, er det alts√• ikke noget, hvorom man bare t√¶nker, at det kunne v√¶re sjovt. Det er jo ikke b√łrn, vi har forholdt os til, det er unge mennesker p√• 15 √•r, og som 15-√•rig kan man allerede rigtig, rigtig mange ting i Danmark i dag, hvor man ogs√• skal tage nogle beslutninger og noget ansvar for de beslutninger, man tager. S√• vi tror, at man er stor nok til ogs√• at kunne tage den beslutning.
Kl. 1921

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
S√• er det hr. Ole Birk Olesen – der f√•r lov at stille sp√łrgsm√•lene – for sin anden korte bem√¶rkning. V√¶rsgo.
Kl. 1921

Ole Birk Olesen (LA):
Men det er en utrolig k√łnsstereotyp tilgang til det her, at hvis man er p√• en bestemt m√•de, er man en dreng, og s√• skal man have sk√•ret sine kvindelige k√łnsorganer op og have p√•sat en kunstig penis, og hvis man er p√• en bestemt m√•de, er man en pige, og s√• skal man have sk√•ret sin penis af, fordi man skal blive en pige i sin krop. Man skal sige til b√łrnene: Det er okay, at du f√łler dig mere i overensstemmelse med den m√•de, som piger typisk er p√•; du beh√łver ikke at f√• lavet din krop eller dit cpr-nummer om; du er et rigtigt og godt menneske, uanset at du f√łler s√•dan, som du g√łr, og det skal din krop ikke laves om p√• grund af. Det er da det, som gode for√¶ldre skal sige til deres b√łrn.
Kl. 1922

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1922

Fatma √ėktem (V):
Alts√•, jeg vil for at v√¶re √¶rlig egentlig ikke blande mig i, hvordan folk opdrager deres b√łrn; det synes jeg er noget underligt noget at g√łre. Nu bliver man mindre og mindre liberal i Liberal Alliance. Ole Birk Olesen vil blande sig i, hvad for√¶ldre skal fort√¶lle deres b√łrn. Det overrasker mig meget. Jeg kan egentlig godt forst√•, at dem, der m√•ske har g√•et rigtig, rigtig mange √•r og m√•ske ogs√• v√¶ret i medicinsk behandling, gerne vil have lov til at v√¶re det hele menneske, de er. Det kan jeg sagtens f√łlge dem i. Der er nogle, der ikke f√•r foretaget operationer, og det er ogs√• fint, men jeg synes hverken, at det er mig eller ordf√łreren, der skal forholde sig til det sundhedsfaglige eller tage samtalen mellem for√¶ldrene eller b√łrnene eller afg√łre, hvad for√¶ldre m√• sige til deres b√łrn.
Kl. 1923

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Der er √łnske om en kort bem√¶rkning fra fru Heidi Bank fra Venstre. V√¶rsgo.
Kl. 1923

Heidi Bank (V):
Tak for det. Vil ordf√łreren m√•ske komme med sin holdning til, at Liberal Alliance sammenligner skiftet af fire tal i cpr-nummeret med at f√• sk√•ret k√łnsdele op? Hvad t√¶nker ordf√łreren om det?
Kl. 1923

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1923

Fatma √ėktem (V):
Det bliver blandet lidt sammen her, kan man sige, hvad debatten handler om. Jeg kan forst√•, hvis der sidder nogen derude og t√¶nker, at nu sidder vi og laver k√łnsoperationer n√¶rmest her fra talerstolen. Det g√łr vi alts√• ikke. Det, vi behandler i dag, er de fire sidste cifre i cpr-nummeret, og det er faktisk noget, man kan √¶ndre.

Der var ogs√• en ordf√łrer, der tidligere spurgte mig om det. Og ja, jeg har ogs√• √¶ndret holdning i mit liv p√• mange andre omr√•der, men gudskelov er det her en √¶ndring, der ikke har fatale konsekvenser. Det kan √¶ndres, og det skader ikke nogen. Vi kan jo selv s√¶tte en gr√¶nse for, hvor mange gange man kan √¶ndre det. Kan man fortryde √©n gang? Ja. Jeg tror, alle herinde har foretaget en handling eller taget en beslutning, som de efterf√łlgende har fortrudt.

Men ja, det er fuldst√¶ndig korrekt, fru Heidi Bank, at vi behandler juridisk k√łnsskifte, dvs. de sidste fire cifre i i cpr-nummeret.
Kl. 1924

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til Venstres ordf√łrer, og ogs√• tak for at g√łre klar til n√¶ste ordf√łrer. Den n√¶ste ordf√łrer kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Astrid Car√łe. Fru Pia Kj√¶rsgaard er forslagsstiller, og derfor er det SF’s ordf√łrer nu.
Kl. 1925

(Ordf√łrer)
Astrid Car√łe (SF):
Jeg vil n√łdig springe foran i k√łen, men jeg mente nok ogs√•, at det var s√•dan, det var, n√•r man er forslagsstiller.

Tak for ordet. Vi er i SF imod det her forslag, og det tror jeg ikke kommer som nogen overraskelse for nogen herinde. Jeg frygter virkelig konsekvenserne, hvis det her forslag kommer igennem, alts√• at man ikke i den her valgperiode kan f√• lov at vedtage, at vi kan lave juridisk k√łnsskifte til mindre√•rige, men at fastholde den meget stor mistrivsel, der er blandt lgbt+-b√łrn og -unge. Vi kan se, at rigtig, rigtig mange bliver udsat for mobning, rigtig mange udf√łrer selvskader, har spiseforstyrrelser osv., som ogs√• tidligere er blevet n√¶vnt.

Vi skal tv√¶rtimod arbejde for bedre trivsel, fordi netop den her gruppe oplever en meget h√łj mistrivsel. S√• for mig at se er det her absolut ikke et omr√•de, der kan vente p√• handling indtil n√¶ste folketingsvalg. Derfor vil jeg egentlig gerne bruge anledningen til igen at understrege, hvor vigtig den her diskussion er. I SF synes vi selvf√łlgelig, det er fuldst√¶ndig afg√łrende at lytte til eksperternes vurdering. Vi ved fra s√• mange studier, at b√łrn f√•r en k√łnsopfattelse l√¶nge f√łr deres teenage√•r, og Center for K√łnsidentitet har ogs√• sm√• b√łrn, der kommer hos dem med k√łnsdysfori. Det understregede Det Etiske R√•d jo netop ogs√• over for os, da de for ikke s√• l√¶nge siden anbefalede at s√¶nke aldersgr√¶nsen for netop juridisk k√łnsskifte, fordi de fleste b√łrn danner k√łnsidentitet fra en ret tidlig alder, og ogs√• f√łr de kommer i puberteten.

Generelt tror jeg ogs√• det er vigtigt at sige i den her debat, at k√łnsidentitet jo ikke har noget med seksualitet at g√łre, og det er alts√• ekstremt vigtigt at adskille de to ting for b√łrnenes skyld.

For mig og for SF er det vigtigste her selvf√łlgelig barnets trivsel. Derfor g√łr det mig s√• ondt at l√¶se beretninger fra transk√łnnede b√łrn om oplevelser med ensomhed og skam. Det g√łr mig s√• frustreret, n√•r helt almindelige b√łrn oplever, at det er sv√¶rt at rejse, fordi paskontrollen ikke tror p√•, at passet h√łrer sammen med det barn, der st√•r over for dem, eller n√•r de skal til l√¶gen, til tandl√¶gen eller p√• biblioteket og vise et sygesikringskort, de ikke p√• nogen m√•de kan identificere sig med, men alligevel skal bruge kr√¶fter p√• at forsvare sig, fordi bibliotekaren eller l√¶gesekret√¶ren tror, at de har taget deres s√łskendes sygesikringskort i stedet for deres eget.

Jeg synes, det er fuldst√¶ndig altafg√łrende, at vi m√łder b√łrn i deres f√łlelser. Vi skal give os tid til at lytte og pr√łve at forst√• deres situation. Konsekvenserne ved ikke at g√łre det er alt for alvorlige. Og det er alts√• ikke noget, vi bare st√•r og siger. Vi lever i et land, hvor 93 pct. af lgbt+-elever i folkeskolen oplever homofobi eller transfobi, og hvor 64 pct. af samme gruppe har selvmordstanker. Og det g√•r alts√• bare ikke. I SF vil vi ikke p√• nogen m√•de v√¶re med til at give regeringen h√•ndjern p√•, n√•r det her problem skriger p√• handling. Tv√¶rtimod s√• vi gerne, at regeringen rykkede hurtigere p√• den her dagsorden, end de har gjort efter valget.

N√•r b√łrn er ulykkelige og vi h√łrer eksperter, l√¶ger, b√łrneorganisationer og for√¶ldre sige, at der er et behov for, at de kan f√• lov at √¶ndre det sidste nummer i deres cpr-nummer, synes jeg selvf√łlgelig, at vi skal dem lov til at kunne g√łre det, ogs√• f√łr de fylder 18 √•r. Egentlig s√• vi i SF helst, at der ikke var nogen aldersgr√¶nse, og at man efter at v√¶re fyldt 15 √•r kan f√• lov at f√• juridisk k√łnsskifte uden for√¶ldretilladelse.

Jeg synes, at juridisk k√łnsskifte burde baseres p√• en grundig og individuel vurdering, for b√łrn udvikler sig forskelligt. Derfor b√łr det ogs√• v√¶re op til fagfolk, der virkelig ved noget om det her emne, at vurdere, hvorn√•r det er til barnets bedste at skifte cpr-nummer, ikke op til Folketinget. Vi kan ikke tage individuelle hensyn her fra salen, og det er der alts√• virkelig brug for blandt de her b√łrn.

Forslagsstillerne begrunder det her beslutningsforslag med, at b√łrn skal have lov at v√¶re b√łrn, at de ikke skal presses til at tage stilling til deres k√łnsidentitet, og det er jeg s√•dan set helt enig i. Men det tvinger vi dem jo til hver eneste dag i dag, n√•r vi ikke giver dem lov til at skifte k√łn, for vi k√łnnes jo, lige s√• snart vi tr√¶kker vejret for f√łrste gang. Det har bare ikke en betydning for langt de fleste b√łrn, fordi de er f√łdt med det k√łn, de identificerer sig med. Men n√•r vi begr√¶nser de f√• transk√łnnede b√łrn i at f√• lov at skifte juridisk k√łn, lader vi dem ikke v√¶re dem, de er, og dermed lader vi dem heller ikke have lov at v√¶re b√łrn.

SF kan som sagt ikke st√łtte op om det her forslag, tv√¶rtimod gl√¶der jeg mig over, at det ser ud til, at der er et flertal for at s√¶nke aldersgr√¶nsen, s√• vi ogs√• kan lade transk√łnnede b√łrn v√¶re b√łrn.
Kl. 1929

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til ordf√łreren. Der er √łnske om en kort bem√¶rkning. Det er fra hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.
Kl. 1929

Henrik Dahl (LA):
Tak for det. Der st√•r faktisk p√• tavlen bag ved ordf√łreren, at ordf√łreren hedder Samira Nawa, og hvis vi skal f√łlge den logik, der er, med at ordet skaber, hvad det handler om, s√• er ordf√łreren fru Samira Nawa. Det er hele logikken i det forslag, vi behandler her. [Lydudfald] … N√•. nu st√•r der s√łrme Astrid Car√łe.

Men mit sp√łrgsm√•l er: Hvor mange drejer det her sig egentlig om? Kan vi f√• noget at vide om det?
Kl. 1930

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1930

Astrid Car√łe (SF):
Det er heldigvis s√•dan, at man ikke bare s√•dan kan f√• lov at √¶ndre folks k√łnsidentitet eller navne eller noget, uden at personen selv har givet lov til det. Og det har jeg ikke, jeg hedder stadig Astrid Car√łe.

Det er meget, meget f√• b√łrn, der er tale om. Det er jeg helt opm√¶rksom p√•. Jeg kan ikke huske, hvad de seneste tal er, men det er meget f√•, der g√•r hos Center for K√łnsidentitet, og de f√•r meget f√• henvendelser hvert √•r. Men derfor synes jeg ikke, at det ikke er vigtigt. For vi har nogle b√łrn her, som trives enormt d√•rligt, og vi h√łrer b√•de fra b√łrnene selv, fra for√¶ldrene, fra b√łrneorganisationer, fra lgbt-bev√¶gelsen, at det her er et problem. Hver fjerde transk√łnnede i Danmark har fors√łgt at beg√• selvmord. Det skal vi tage alvorligt, ogs√• selv om det ikke er s√¶rlig mange.
Kl. 1930

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Hr. Henrik Dahl.
Kl. 1931

Henrik Dahl (LA):
Jeg sp√łrger, fordi vi jo har tal fra SEXUS-unders√łgelsen, som kun er et par √•r gammel, og det er 0,4 pct. af befolkningen, som ikke identificerer sig med deres biologiske k√łn.. Det, som jeg ikke kan forst√•, og som er mit sp√łrgsm√•l, er: k√łnsdysfori er jo noget, man skal tage meget alvorligt, og det har v√¶ret meget, meget velbeskrevet i psykiatrien rigtig, rigtig l√¶nge, men der er bare mange, mange andre forslag til, hvordan man h√•ndterer det, end bare de forslag, som lgbt-lobbyen kommer med. S√• hvor er SF henne med alle de andre forslag, som bl.a. g√•r p√•, at man skal se tiden lidt an, fordi det er lidt sv√¶rt sige, hvad den oplevede b√łrnedysfori p√• lang sigt kommer til at betyde? Alts√•, hvor er hele fagligheden omkring det her emne?
Kl. 1931

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1931

Astrid Car√łe (SF):
Det er heldigvis s√•dan, at man hverken i dag eller i fremtiden kan g√• op og f√• skiftet sit cpr-nummer fra den ene dag til den anden. Der skal eksperter ind over. Man skal tale med psykologer, man skal tale med fagfolk. S√• det er alts√• ikke noget, at man bare lige s√•dan kan f√• lov til. Men hvis det er det, der er n√łdvendigt, for at man er tilpas i sin krop, er tilpas i vores samfund og ikke har s√• stor mistrivsel, som man har i dag, s√• synes jeg, vi skal rykke p√• det, og det synes jeg er √¶rgerligt at ordf√łreren ikke vil v√¶re med til, selv om det er s√• lille en gruppe af befolkningen, som det er.
Kl. 1932

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den næste korte bemærkning er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Kl. 1932

Pia Kjærsgaard (DF):
Tak for det. Jeg bem√¶rkede, at ordf√łreren faktisk mente, at for√¶ldrene overhovedet ikke skulle have nogen indflydelse p√• det, men at det s√•dan set var barnet, der sammen med nogle eksperter skulle afg√łre det her. Er der nogen nedre gr√¶nse for det? Jeg mener overhovedet ikke, at det er korrekt, at det her sker. Men at man ovenik√łbet ogs√• √łnsker at skubbe for√¶ldrene ud, synes jeg godt nok er et gevaldigt skridt. Er det noget, som Socialistisk Folkeparti vil fremh√¶ve over for regeringen, n√•r det her forslag skal til en lovbehandling, alts√• en reel lovbehandling, for det kommer det jo. Jeg kan forst√•, at Socialdemokratiet g√•r meget ind for det her, og desv√¶rre er der jo et flertal for det. Det m√• Socialdemokratiet jo tage ansvaret for. Men jeg synes, det er meget grotesk, at man endog ikke √łnsker, at for√¶ldrene skal have nogen form for indflydelse. Jeg tror, det bliver sv√¶rere for det barn end nemmere.
Kl. 1933

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1933

Astrid Car√łe (SF):
Tak for det. Jeg tror, fru Pia Kj√¶rsgaards simpelt hen misforstod mig, for jeg sagde, at hvis man var over 15 √•r, skulle man have lov at kunne tage den her beslutning selv. Hvis man er under 15, er det selvf√łlgelig i samarbejde med ens for√¶ldre, og det er hele tiden, altid, ogs√• hvis man er over 18 √•r, i samarbejde med Center for K√łnsidentitet og andre eksperter.

Jeg synes, det er rigtig fint, at for√¶ldrene er involveret. Jeg kan jo ogs√• forst√• p√• forslagsstillerne, at noget af det, man er rigtig bekymret for, er, at det er for√¶ldrene, der presser de her andre k√łnsidentiteter ned over b√łrnene. Der kan man alts√• bare se – det siger Center for K√łnsidentitet ogs√• – at for√¶ldrene er de st√łrste gatekeepere i forhold til det her. De kan slet ikke forst√• det, men som gode for√¶ldre anerkender de jo deres barn som det, barnet er, og s√• tager man en snak med Center for K√łnsidentitet.

S√• vil jeg sige, at jeg endnu ikke har m√łdt et barn, som har f√•et presset en anden k√łnsidentitet ned over hovedet og som voksen har det rigtig d√•rligt over det. Jeg har m√łdt rigtig mange lgbt-personer og transk√łnnede, som har det rigtig skidt, fordi deres for√¶ldre ikke har anerkendt deres k√łnsidentitet, da de var b√łrn.
Kl. 1934

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Pia Kjærsgaard.
Kl. 1934

Pia Kjærsgaard (DF):
Jeg tror simpelt hen n√¶rmere, at det er for√¶ldre, der p√• en eller anden m√•de har givet op over for et system, som synes, at for√¶ldrene skal have mindre og mindre indflydelse, og som er eftergivende i allerh√łjeste grad. Det synes jeg ikke er s√¶rlig k√łnt at se p√• i nogen sammenh√¶nge.

Men jeg fik ikke noget svar p√•, om man over for regeringen, n√•r det her forslag skal etableres, vil presse meget p√•. Nu siger man s√• 15 √•r, men vi ved slet ikke, hvor det lander. I det hele taget synes jeg, der er en del forvirring om aldersgr√¶nsen. Man forholder sig til Etisk R√•d. Man forholder sig ikke s√• meget til sig selv som lovgiver, som ordf√łrer, som parti, som regering, men meget til Etisk R√•d. Jeg synes, der er utrolig stor forvirring, og jeg tror, at man skal g√łre sig meget umage, n√•r man etablerer det her lovforslag, for at finde ud af, hvad der er op og ned og ret og vrang. For det her er jo en forrykt id√©, som jeg i hvert fald h√łrer den, og jo l√¶ngere forhandlingen skrider frem, jo mere odi√łs er den i virkeligheden.
Kl. 1935

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1935

Astrid Car√łe (SF):
Ja, det kan jeg godt fornemme at fru Pia Kj√¶rsgaard mener. Jeg synes s√•dan set ganske enkelt, at vi skal anerkende de her b√łrn som det, de er

I forhold til regeringen l√¶ser jeg meget klart deres udspil som: ingen aldersgr√¶nse, med for√¶ldres samtykke, og over 15 √•r uden for√¶ldresamtykke. Det synes jeg s√•dan set ogs√• var det, regeringen b√łd ind med i sommer, da de kom med deres forslag. S√• jeg tror faktisk, vi er enige med regeringen her. Men ellers tager vi det selvf√łlgelig med ind til forhandlingerne, og s√• m√• vi se, hvor vi ender.
Kl. 1935

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til fru Astrid Car√łe. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til ordf√łreren. Tak for at g√łre klar til den n√¶ste ordf√łrer, som nu er fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre. Velkommen.

Kl. 1936

(Ordf√łrer)
Samira Nawa (RV):
Mange tak. Jeg skulle lidt dobbelttjekke, at der ikke stod Henrik Dahl deroppe; s√• var vi i hvert fald ude i et k√łnsskifte.

I Radikale Venstre √łnsker vi at s√¶nke aldersgr√¶nsen for juridisk k√łnsskifte. For os er det vanskeligt at se, hvordan det kan v√¶re et identitetspolitik skred, at man √¶ndrer de sidste cifre i et cpr-nummer og derved hj√¶lper b√łrn og unge, der er f√łdt i en krop, som de ikke f√łler sig hjemme i. Det virker egentlig ret naturligt at handle, n√•r b√łrn og unge viser tegn p√• mistrivsel, og det g√łr sig i s√¶rdeleshed ogs√• g√¶ldende, n√•r mistrivslen udspringer af noget s√• fundamentalt som en diskrepans mellem, hvordan man selv opfatter sit k√łn, og hvordan andre opfatter det.

For os, der ikke har haft problemstillingen t√¶t inde p√• livet, kan det v√¶re sv√¶rt at s√¶tte sig ind i, hvorfor det dog kan betyde s√• meget med et par cifre i cpr-nummeret. For nok kan unge huske deres cpr-nummer, men kan b√łrn egentlig det? Det vil jo v√¶re et sp√łrgsm√•l, man stiller.

Men det er s√•dan, at for transk√łnnede b√łrn og unge kan de lige og ulige tal v√¶re √•rsag til ubehagelige episoder i m√łdet med l√¶ge, skole og andre offentlige instanser. N√•r der synes at v√¶re uoverensstemmelse mellem cpr-nummer og fremtoning, bliver transk√łnnede b√łrn n√łdt til eksplicit at forklare, at de alts√• er transk√łnnede. Og det er en un√łdvendig misforst√•else, som ingen har interesse i at skabe – i hvert fald ikke jeg og Radikale Venstre. Muligheden for et juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r vil netop kunne afhj√¶lpe den her misforst√•else, for det handler absolut om at beskytte b√łrn og unge, og det mener vi sikres bedst ved at skabe rammerne for, at de kan f√• lov til at v√¶re dem, de er – ogs√• i m√łdet med systemet.

Derfor ser jeg heller ikke sp√łrgsm√•let som v√¶rende en stor ideologisk kampplads. Det appellerer i virkeligheden snarere til sund fornuft i mig, for det giver ingen mening, at en kilde til b√łrns mistrivsel udspringer af en insisteren p√• at fastholde et bestemt tal i cpr-nummeret. Det er et enkelt tiltag, men det har ganske stor betydning for nogle mennesker, og det mener jeg s√•dan set at vi skylder b√łrnene at handle p√•.

Med det sagt kan Radikale Venstre ikke st√łtte beslutningsforslaget. Tak.
Kl. 1938

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke nogen korte bem√¶rkninger til ordf√łreren. Jeg synes ikke at kunne se nogen ordf√łrer fra Enhedslisten. (Samira Nawa (RV): Hov, det glemte jeg at sige). V√¶rsgo, jeg giver lige ordet til fru Samira Nawa igen.
Kl. 1938

(Ordf√łrer)
Samira Nawa (RV):
Jeg skulle hilse fra fru Pernille Skipper fra Enhedslisten og sige, citat: I kan rende mig. Og jeg tror, at det betyder, at de ikke st√łtter beslutningsforslaget.
Kl. 1939

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak for at n√¶vne, at det var i citat. Og s√• m√• jeg tale med den ordf√łrer p√• et andet tidspunkt, da det ikke kan siges fra Folketingets talerstol.

Hermed kan jeg give ordet til Det Konservative Folkepartis ordf√łrer, som jeg kan forst√• er stedfortr√¶der for den s√¶dvanlige ordf√łrer. Hr. Niels Flemming Hansen, velkommen.
Kl. 1939

(Ordf√łrer)
Niels Flemming Hansen (KF):
Mange tak. Jeg gl√¶der mig over at se, at det er det rigtige navn, der st√•r bag ved mig, s√• folk ikke tager fejl af mig og fru Birgitte Bergman. Jeg er sat ind i dag, da Birgitte er til forhandlinger andetsteds, s√• jeg l√¶ser op: Vi har fuld respekt og forst√•else for de mennesker, der v√¶lger at gennemg√• den forandring, det er at skifte k√łn, men det er en sag for voksne, ikke for b√łrn. B√łrn skal sk√•nes for de k√łnspolitiske definitioner, vi hele tiden s√¶tter op og diskuterer som voksne. De skal ikke stilles over for identitetspolitiske sp√łrgsm√•l og tage stilling til, hvem de er. B√łrn skal have lov til at v√¶re b√łrn og lege og eksperimentere med k√łnnene, uden at de beh√łver at v√¶re definerende for, hvem de er. Lad dem nu v√¶re b√łrn!

B√łrns f√łlelsesliv og identitet er slet ikke s√• udviklet, n√•r de er 6, 10 eller 12 √•r gamle, det v√¶lter rundt med hormoner og usikkerhed i deres kroppe, og det er derfor, vi har en aldersgr√¶nse p√• 18 √•r for omr√•der, hvor vi har en ret klar id√© om, at unges d√łmmekraft ikke er fuldt udviklet. Man kan f.eks. ikke stemme, man kan ikke stifte g√¶ld, man kan ikke k√łre bil, n√•r man ikke er myndig. Et juridisk k√łnsskifte for b√łrn er en superliberalistisk tilgang til, hvad mennesker er, og hvordan vores samfund skal indrettes, at man helt frit sv√¶vende uden b√•nd eller foruds√¶tninger kan bestemme, hvem man √łnsker at v√¶re. Vi st√•r helt uforst√•ende over for, at Det Etiske R√•d nu anbefaler – med for√¶ldrenes accept, bevares – at b√łrn ned til 10-√•rsalderen skal kunne f√• foretaget juridisk k√łnsskifte. Det er mig helt ubegribeligt, at regeringen har ladet sig presse til en ret til juridisk k√łnsskifte af sine st√łttepartier.

Det er helt naturligt, at b√łrn og unge s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved, hvem de er, deres krop, deres seksualitet og deres k√łn, og det skal de ogs√• have lov til, og vi skal som voksne hj√¶lpe dem og guide dem og v√¶re der for dem. Men vi skal ogs√• passe p√• de yngste, og vi skal sikre, at der er plads til leg og sjov uden at skulle tage stilling til, hvilket k√łn man tilh√łrer. I mange andre sammenh√¶nge er vi gode til at beskytte vores b√łrn. Vi har b√•de aldersgr√¶nser p√• stemmeret, gambling, alkohol, tobak, sociale medier osv., og det har vi, netop fordi vi som samfund mener, at man f√łrst skal st√• til ansvar og tr√¶ffe sine egne valg, n√•r man er moden nok til det.

Vi risikerer alts√•, at vores b√łrn kommer til at tr√¶ffe en forkert beslutning, som de ikke kan gennemskuekonsekvensen af, hvis vi s√¶nker aldersgr√¶nsen for juridisk k√łnsskifte. Det vil v√¶re en misforst√•et heltegerning at lade b√łrn skifte cpr-nummer i s√• skr√łbelig en fase af livet. Fra Konservatives side vil vi altid k√¶mpe for ligestilling, men den her debat handler ikke om ligestilling, den handler om, at vi skal give vores b√łrn lov til at v√¶re b√łrn med alt det, der f√łlger med. Ansvaret, valgene og kravene skal de f√łrst m√łde senere i livet, men indtil de er 18 √•r, skal de ogs√• have lov til at v√¶re b√łrn. Derfor p√•l√¶gger vi sammen med DF, Nye Borgerlige og LA regeringen ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn. Tak for ordet.
Kl. 1942

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til hr. Niels Flemming Hansen. Der er ingen korte bem√¶rkninger til ordf√łreren, og dermed kan jeg byde velkommen til den n√¶ste ordf√łrer. N√¶ste ordf√łrer kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.
Kl. 1942

(Ordf√łrer)
Mette Thiesen (NB):
Tak. B√łrn, der ikke engang er gamle nok til at bestemme deres egen sengetid, skal selvf√łlgelig heller ikke kunne skifte k√łn juridisk. S√• simpelt kan det siges, s√• simpelt er det, og alt andet er decideret uansvarligt. For det vil p√•l√¶gge b√łrn en beslutningskraft, de hverken kan eller skal have, da de ikke er myndige og de ikke kan overskue konsekvenserne.

B√łrn gennemg√•r mange forskellige faser. Det ved jeg b√•de som mor og som l√¶rer igennem mange √•r. Min yngste s√łn havde en periode som lille, hvor han utrolig gerne ville have tylsk√łrt og prinsessekrone p√•. I dag er han 9 √•r og en dreng med stor d, og han ville nok aldrig nogen sinde finde p√• at g√• i tylsk√łrt og tage prinsessekrone p√•. Men det er en ganske naturlig del af barndommen, og det skal der selvf√łlgelig v√¶re plads til. Jeg har haft elever i min tid som l√¶rer, der kl√¶dte sig, levede som og blev opfattet som en af det modsatte k√łn – drenge med √łreringe, Bratz-penalhuse, som var med til pigernes f√łdselsdage. Det er der plads til, og det skal der altid v√¶re plads til. B√łrn er helt utrolig rummelige, og jeg har aldrig oplevet, at der er blevet set sk√¶vt til dem af den grund. Det er blevet accepteret som alt muligt andet.

Juridisk k√łnsskifte til b√łrn derimod er at bukke under for den identitetspolitiske dagsorden p√• bekostning af b√łrnenes velbefindende. B√łrn har brug for friheden til at udvikle sig inden for klart definerede rammer sat af voksne. De har brug for struktur, de har brug for ro, de har brug for rummelighed, og de har brug for voksne, der tr√¶der i karakter – voksne, som klart forklarer og viser, hvor gr√¶nserne g√•r. De har ikke brug for at f√• trukket voldsomt store beslutninger ned over hovedet, for det er simpelt hen ansvarsl√łst.

Juridisk k√łnsskifte til b√łrn er udtryk for en massiv glidebane p√• bekostning af b√łrnene, og derfor st√łtter vi i Nye Borgerlige selvf√łlgelig ikke regeringens og venstrefl√łjens √łnsker. Derimod frems√¶tter vi sammen med de andre bl√• partier, undtagen Venstre, kan jeg forst√•, dette forslag, der skal sikre, at regeringen og st√łttepartierne ikke f√•r held til at lovligg√łre juridisk k√łnsskifte til b√łrn. Vi skylder b√łrn og unge at beskytte dem, n√•r voksne vil tage vanvittige beslutninger p√• deres vegne. Tak.
Kl. 1945

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til ordf√łreren. Der er ingen korte bem√¶rkninger til ordf√łreren. Hermed velkommen til Liberal Alliances ordf√łrer, hr. Henrik Dahl.
Kl. 1945

(Ordf√łrer)
Henrik Dahl (LA):
Tak for ordet. Den sk√¶bne, som er overg√•et den britiske kvinde Keira Bell [1] er den mest interessante sk√¶bne overhovedet at diskutere, n√•r vi diskuterer beslutningsforslag nr. B 80. Som barn f√łlte hun efter sine egne oplysninger, at hun var det, der p√• engelsk hedder en tomboy – det, som man p√• dansk kalder en drengepige. Da puberteten satte ind, dannede hun sig det indtryk, at hun i virkeligheden var en dreng. Det f√łrte til, at det britiske sundhedsv√¶sen, NHS’ s√¶rlige afdeling for k√łnsskifte, ordinerede hormoner, som blokerede for udviklingen fra pige til kvinde. Senere fik hun bl.a. fjernet brysterne kirurgisk. Men der var noget galt. Keira Bell f√łlte, at hun var kvinde, og hun f√łlte, at hun var blevet svigtet af alle, der skulle r√•dgive hende, og derfor anlagde hun sag mod det britiske sundhedsv√¶sen.

I slutningen af 2020 vandt Keira Bell sagen mod NHS. En appeldomstol afgjorde, at det var – citat – h√łjst usandsynligt, at en 13-√•rig var kompetent til at give tilladelse til stofhormoner og – citat igen – tvivlsomt, om en 14- eller 15-√•rig kunne overskue konsekvenserne. Derfor afgjorde retten, at personer i England og Wales, der er under 16 √•r, skal have rettens tilladelse til at indlede behandling for at skifte k√łn. Og i en kommentar til afg√łrelsen sagde Keira Bell til medierne, at hun overhovedet ikke havde haft den forkerte krop, hun havde, sagde hun selv, bare v√¶ret lost, som det hedder p√• engelsk, fortabt, og hun havde ikke haft den rigtige st√łtte. Keira Bells sk√¶bne er jo den yderste konsekvens af det, vi dr√łfter i dag. Hvor langt skal vi g√• i Danmark for at f√łje den k√łnspolitiske lobby, som har vind i sejlene i disse √•r?

Sagen er, at det jo er den k√łnspolitiske lobby i f.eks. LGBT i Danmark, der i de sidste √•r har haft en utrolig succes. Som jeg sagde tidligere i et sp√łrgsm√•l nede fra salen, er det ikke engang 10 √•r siden, at Det Radikale Venstre foreslog k√łnsneutrale pas og cpr-numre, og forslaget blev uden pardon skudt ned her i Folketinget af bl.a., hvad der jo ogs√• er meget interessant, fru Ellen Trane N√łrby fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Det socialdemokratiske netmagasin Pio lavede grin med forslaget √•ret efter, og der kom det p√• en topti over de ti sk√łreste forslag fra Radikale Venstre. Det er mindre end 10 √•r siden, de her ting er sket, s√• det er en dynamisk virkelighed, vi lever i.

Nu st√•r vi s√• her og diskuterer en af de mest vidtg√•ende id√©er, LGBT-lobbyen overhovedet er kommet i tanke om, at b√łrn, og i det oprindelige forslag helt ned til 5-√•rsalderen, skal have en juridisk ret til at skifte k√łn. Det er jo, hvis man lige tr√¶der et skridt tilbage, simpelt hen et absurd forslag. B√łrn i 5- eller 10-√•rsalderen har hverken ret til at bestemme, hvad de vil spise til middag, hvad for noget t√łj de vil g√• i, eller hvorn√•r de skal sove. Men s√• siger man alts√• i forslaget, at hvis man forst√•r sig som et andet k√łn end det biologiske, skal man som udgangspunkt tage det gravalvorligt. Det giver simpelt hen ikke nogen mening, n√•r man ser det i sammenh√¶ng med, hvordan man i √łvrigt forst√•r og fortolker og behandler b√łrn.

Men forslaget tager heller ikke kerneproblemet alvorligt, for kerneproblemet er jo, at k√łnsdysfori faktisk findes. Det er en velbeskrevet tilstand, som man har kendt i rigtig mange √•r, og som rammer cirka 0,5 pct. af befolkningen. Personer, som har k√łnsdysfori, og som selv √łnsker hj√¶lp, skal selvf√łlgelig have al mulig hj√¶lp og forst√•else og respekt, men det interessante er jo bare, at hvis man sp√łrger uden for lobbyen, er k√łnsdysfori hos b√łrn ikke n√łdvendigvis noget, der er korreleret til transseksualitet. Det, som psykiatere kan fort√¶lle, er, at det har en korrelation til homoseksualitet, og at det har en korrelation til autisme, hvilket m√•ske ogs√• forklarer nogle af de psykiatriske problemer, som fru Astrid Car√łe var inde p√• f√łr. Det er noget fuldst√¶ndig andet. Men det her forslag er simpelt hen at lefle for en lille del af den ekspertise, der er om dysfori, nemlig en ekstrem lobby, LGBT-lobbyen, uden at inddrage andre former for relevant viden, uden at inddrage den meget vigtige dom, der for nylig er blevet afsagt i Storbritannien, og uden at skele til de enormt mange problemer, som LGBT-lobbyen i √łvrigt skaber rundtomkring i verden, hvis man lytter ensidigt til den, og derfor st√łtter vi selvf√łlgelig vores eget forslag. Tak for ordet.
Kl. 1950

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Der er √łnsker om korte bem√¶rkninger til ordf√łreren. F√łrst er det fru Heidi Bank, Venstre. V√¶rsgo.
Kl. 1950

Heidi Bank (V):
Tak for det. Jeg synes, der bliver brugt en ret voldsom retorik fra Liberal Alliances side i dag. Jeg er n√łdt til at pr√łve at dykke lidt mere ned i, hvor Liberal Alliance st√•r i forhold til mennesker, der f√łler, at de er i en forkert krop. Nu er jeg fuldst√¶ndig klar over, at vi snakker om fire cifre i et cpr-nummer, men det er jo noget, der betyder uendelig meget for en gruppe unge mennesker. Men hvor st√•r Liberal Alliance med hensyn til personer, der er fyldt 18 √•r? Er det s√• stadig v√¶k noget, som Liberal Alliance, som jeg har h√łrt det i de sp√łrgsm√•l, I har stillet her i salen i dag, √•benbart synes er lidt forvirrende?
Kl. 1951

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1951

Henrik Dahl (LA):
Alts√•, jeg har faktisk skrevet en hel bog om det her emne [2], men den forventer jeg selvf√łlgelig ikke at ordf√łreren har l√¶st. Vi mener jo helt generelt, at de her forskellige identitetspolitiske grupperinger ofte optr√¶der som en slags trojanske heste, og uden for den trojanske hest er der et alvorligt problem, og inde i den trojanske hest er der en d√•rlig l√łsning – det er jo ogs√• s√•dan, det foreg√•r i “Iliaden”.

Det alvorlige problem er jo k√łndysforien, og den d√•rlige l√łsning er s√• at hoppe p√• de tilbud, som lgbt-lobbyen kommer med, for det bunder i nogle meget ekstreme videnskabelige ideologier, som mener, at k√łn ikke rigtig findes, og at k√łn ikke rigtig har noget med biologi at g√łre, s√• vi mener selvf√łlgelig, at vi skal tilbage til noget ordentlig, fornuftig psykiatrisk faglighed, og s√• skal vi pr√łve at hj√¶lpe folk ud fra den bredt funderede psykiatriske viden, der er.

Det, jeg sagde i min ordf√łrertale, var f.eks., at dysfori hos b√łrn langt fra altid er korreleret med, at man bliver transseksuel – det er ofte ogs√• korreleret med, at man bliver homoseksuel. Og derfor skal man selvf√łlgelig ikke bare hoppe p√•, hvad lgbt-lobbyen siger, og tro, at det er et forvarsel om transseksualitet.
Kl. 1952

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Heidi Bank.
Kl. 1952

Heidi Bank (V):
Jeg bliver egentlig lidt √¶rgerlig, n√•r jeg h√łrer det her beskrevet som en k√¶mpe diskussion om en bestemt organisation. Det her vedr√łrer jo unge mennesker, og det vedr√łrer ogs√• voksne mennesker, som st√•r i en situation, hvor de f√łler, at de ikke h√łrer til i den krop, de er i. Jeg har ikke l√¶st ordf√łrerens bog, men det kan v√¶re, jeg skal g√łre det, men jeg har l√¶st Iliaden, og jeg undrer mig bare over, at man ikke er mere lydh√łr over for det enkelte menneske, der st√•r i den situation, og jeg forst√•r simpelt hen ikke, at Liberal Alliance som det liberale parti, I er, kan v√¶lge det standpunkt.
Kl. 1953

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1953

Henrik Dahl (LA):
Det, vi opponerer imod, er, at bl.a. Venstre har forskrevet sig til den genderideologi – den har ikke noget dansk navn, for ellers ville jeg bruge det – som lgbt-lobbyen st√•r for. S√• det er den brug af r√•dgivning inden for et meget vigtigt sp√łrgsm√•l, hvor Venstre tilsyneladende har forskrevet sig til nogle fanatikere, som vi opponerer mod. I stedet for at lytte til nogle mere bredt funderede psykiatere, som arbejder mere bredt med tingene, s√• k√łber man bare lgbt-lobbyens l√łsningsforslag, og d√©t opponerer vi imod.
Kl. 1953

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den n√¶ste korte bem√¶rkning er til fru Fatma √ėktem, Venstre. V√¶rsgo.
Kl. 1953

Fatma √ėktem (V):
Mange tak, og tak for debatten. Hvor ville jeg √łnske, at hr. Henrik Dahl ville tale mere om de mennesker, der har det rigtig sv√¶rt – unge mennesker; vi foresl√•r jo en aldersgr√¶nse p√• 15 √•r – i stedet for konstant at tale om lgbti-lobbyen. Vi er ikke optaget af nogen lobby. Vi g√•r ind og kigger p√• nogle af de udfordringer, der er for en gruppe. Men det gl√¶der mig, at hr. Henrik Dahl i hvert fald sagde, at k√łnsdysfori findes. Det er da altid noget. S√• kunne jeg godt t√¶nke mig at h√łre, hvad man s√• kan g√łre for at hj√¶lpe dem, for det siger ordf√łreren jo ogs√• at vi skal, men hvad er det s√•, vi skal g√łre? Skal vi sende dem til psykolog eller hvad? Er det s√•dan, jeg skal forst√• det? Tak.
Kl. 1954

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 1954

Henrik Dahl (LA):
Men det her er da en triumf for lgbti-lobbyen, for det bedste for en lobbyorganisation er da, hvis man kan f√• et politisk parti til ikke at opdage, at de er taler√łr for en lobbyorganisation. S√• Venstre har tilsyneladende ikke opdaget, at Venstre er taler√łr for lgbti-lobbyen, og det m√• jeg jo s√• bare konstatere er flot klaret, alts√• hvis man ikke har indset, at man er taler√łr for en lobby.

Alts√•, jeg har en niece, der er f√łdt som dreng, s√• jeg ved alt om, hvad de her problemer omfatter, og jeg ved alt om, hvordan man s√•dan skal forholde sig til de her problemer. Jeg siger bare, at l√łsningen er ikke de her meget ekstreme forslag, for problemet har eksisteret i rigtig, rigtig lang tid, og der er sexologer og psykiatere, der har arbejdet med det rigtig l√¶nge. Og en af de meget banale ting, som de siger, og som lgbti-lobbyen ikke siger, er, at man skal se det an – vent og se. Noget s√• banalt som at sige vent og se, g√•r man slet ikke ind for i lgbti-lobbyen. Men det er jo det, som s√•dan mere – jeg ved ikke, hvad s√•dan noget hedder p√• dansk – mainstreampsykiatere faktisk ogs√• anbefaler.
Kl. 1955

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Fatma √ėktem.
Kl. 1955

Fatma √ėktem (V):
Men n√•r det nu er s√•dan, at Sexologisk Klinik har v√¶ret ude at udtale sig og ogs√• anbefaler det og siger, at det her kan v√¶re med til at hj√¶lpe de her – de er m√•ske ogs√• med i den der lobby; det ved jeg ikke, alts√• om de ogs√• laver noget p√• vegne af dem – og n√•r andre unders√łgelser end dem, hr. Henrik Dahl taler om, viser, at ens opfattelse har en betydning, og n√•r vi kan se, at der er selvskade og selvmordsfors√łg, og at der er unge mennesker, der har det rigtig sv√¶rt, er det s√• bare fuldst√¶ndig forkert? G√łr det overhovedet ikke noget indtryk p√• ordf√łreren?
Kl. 1956

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Hr. Henrik Dahl.
Kl. 1956

Henrik Dahl (LA):
Det g√łr bare mere indtryk p√• mig, at dem, der svarer til Sexologisk Klinik i Storbritannien, er blevet d√łmt for fuld musik af en britisk domstol for at levere d√•rlig r√•dgivning. For den m√•de, som NHS’s specialklinik har r√•dgivet p√• i Storbritannien, og som Sexologisk Klinik r√•dgiver p√•, er den samme, og det g√łr meget stort indtryk p√• mig, at de alts√• blev d√łmt for fuld musik af en high court, alts√• en appeldomstol i Storbritannien, for at have leveret d√•rlig r√•dgivning og for at have efterladt nogle personer i en sv√¶r og helt h√•bl√łs situation med mislykkede operationer og masser af personlige problemer til f√łlge.
Kl. 1957

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til hr. Henrik Dahl og til Liberal Alliance. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Den n√¶ste, der har bedt om ordet, er en privatist, og det er fru Inger St√łjberg.
Kl. 1957

(Privatist)
Inger St√łjberg (UFG):
Tak for det. F√łrst og fremmest vil jeg sige, at jeg h√•ber meget, at formanden f√łlger op p√• Enhedslistens kommentar. Det synes jeg simpelt hen er helt uv√¶rdigt for Folketinget. N√•r det er sagt, vil jeg ogs√• sige, at jeg √¶rlig talt synes, det er s√•dan lidt barokt at st√• og diskutere de her ting i dag om, hvorvidt aldersgr√¶nsen for juridisk k√łnsskifte skal fjernes eller s√¶ttes ned. Jeg synes ogs√•, at det er temmelig √¶rgerligt, at regeringen ikke ligesom kan sige, og heller ikke Socialdemokratiet, hvor man st√•r. Det har Venstre i det mindste gjort meget klart her i dag. Men det mangler vi alts√• fra regeringens og fra Socialdemokratiets side.

Det kan godt v√¶re, at jeg er gammeldags, og i s√• fald er jeg faktisk rigtig glad for, at jeg er det, men jeg mener simpelt hen, at al den snak om identitetspolitik er g√•et fuldst√¶ndig over gevind. Jeg vil slet ikke afvise, at nogle kan f√łle sig fanget i den forkerte krop, men man kan i hvert fald vente, indtil man er 18 √•r, med at f√• skiftet k√łn, og det mener jeg s√•dan set b√•de burde g√¶lde for den fysiske del, men ogs√• for den juridiske del. Jeg m√• ogs√• √¶rligt indr√łmme, at jeg har en fornemmelse af, at det indimellem ogs√• er for√¶ldrenes projekt. Selvf√łlgelig findes der masser af drengepiger og drenge, som leger med pigeleget√łj, men derfra og s√• til at have et br√¶ndende √łnske om at skifte k√łn rent juridisk set er der simpelt hen rigtig langt. Jeg m√• ganske enkelt indr√łmme, at jeg ikke tror, at der findes b√łrn, der i en alder af f.eks. 10 √•r selv finder p√• at bede om at f√• skiftet juridisk k√łn. Jeg er i hvert fald fuldst√¶ndig sikker p√•, at da jeg gik i 3. klasse, anede jeg end ikke, at jeg ogs√• havde et juridisk k√łn.

Nu sagde jeg i begyndelsen, at jeg synes, der er noget barokt over at st√• og diskutere de her sp√łrgsm√•l i dag om, hvorvidt gr√¶nsen for juridisk k√łnsskifte skal fjernes eller s√¶ttes ned, og jeg synes i hvert fald, at det lige fortjener at blive sat lidt i perspektiv. Vi kan tage en dreng p√• 14 √•r som eksempel. Han sidder hjemme p√• sit v√¶relse og t√¶nker, at nu vil han gerne k√łbe et skrabelod, s√• han g√•r ned i en kiosk. Der lyder et stort rungende nej fra kioskmanden, da drengen beder om det her skrabelod. Det er han simpelt hen for lille til. Drengen fremviser s√• en seddel fra sin mor og far, der skriver, at han godt m√• k√łbe et skrabelod, men svaret er stadig v√¶k et meget klart nej. Han f√•r nemlig besked p√•, at han skal v√¶re 16 √•r for at k√łbe et skrabelod og en lottokupon, og at hvis han en dag f√•r lyst til at oddse p√• en fodboldkamp, skal han vente, til han bliver 18 √•r, for det er et s√•kaldt vidensspil. Samme dreng f√•r nu rigtig ondt i hovedet, for han er tr√¶t af, at han ikke m√• k√łbe et skrabelod, selv om hans for√¶ldre har givet ham lov og penge med til at g√łre det, s√• han vil gerne k√łbe en pakke Panodil. Det f√•r han straks besked p√•, at det kan han da bestemt heller ikke, for det skal man v√¶re 18 √•r for at k√łbe. Drengen g√•r s√• en lillebitte smule sluk√łret hjem og s√¶tter sig p√• sit v√¶relse. Han har ofte t√¶nkt p√•, at han ikke f√łler sig helt rigtig. Han har haft rigtig mange overvejelser, og han er kommet frem til, at han √łnsker at skifte juridisk k√łn. Han g√•r ud og taler med sine for√¶ldre om det, og de siger god for det, s√• i en alder af 14 √•r kan han skifte juridisk k√łn. Havde for√¶ldrene sagt nej, kunne han bare have ventet 2 m√•neder, til han blev 15 √•r, og s√• kunne han, helt uhindret af hvad hans for√¶ldre mente, have skiftet juridisk k√łn. Man kan s√• ved n√¶rmere eftertanke sige, at det jo er godt, at vores dreng her ikke sad p√• sit v√¶relse og kom i tanke om, at han ville k√łbe en nyt√•rsraket, for det skal man ogs√• v√¶re 18 √•r for.

Jeg synes √¶rlig talt, at det er temmelig barokt, at man i det, der i hvert fald ligner et flertal i Folketinget, mener, at man sagtens kan overskue konsekvensen af juridisk at skifte k√łn som 15-√•rig uden for√¶ldrenes samtykke, men at det samme flertal i Folketinget s√• tilsyneladende ikke mener, at man m√• k√łbe en Panodil eller oddse p√• en fodboldkamp, f√łrend man bliver 18 √•r. Jeg beh√łver vist ikke at sige, at jeg bakker fuldtonet op om det beslutningsforslag, som de fleste bl√• partier har fremsat.
Kl. 2002

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til fru Inger St√łjberg. Der er ingen korte bem√¶rkninger. Tak for at g√łre klar til ordf√łreren for forslagsstillerne. Det er fru Pia Kj√¶rsgaard, og det er for Dansk Folkeparti.
Kl. 2002

(Ordf√łrer for forslagsstillerne)
Pia Kjærsgaard (DF):
Tak for det. Det er m√•ske lidt us√¶dvanligt, at et mindretal af partier p√•l√¶gger regering ikke at frems√¶tte et lovforslag, men det siger jo lidt om, hvilken betydning mange egentlig mener det kommende lovforslag fra regeringen vil f√•. Der har v√¶ret et meget, meget stort engagement, og det m√• jeg indr√łmme at jeg s√¶tter pris p√•, for jeg synes ogs√•, at det er naturligt i forhold til det her beslutningsforslag og i det hele taget i den her sag, vi diskuterer, at der er det store engagement. Der er sikkert ogs√• mange f√łlelser knyttet til det, og politik og f√łlelser kan jo mange gange f√łlges ad. Det synes jeg kun er godt.

Men dette forslag, som er et modsvar til et uhyggeligt og skels√¶ttende indslag i hele identitetspolitikken, er helt, helt n√łdvendigt. Jeg synes, det er √¶rgerligt, og det synes jeg virkelig, at Venstre ikke er med som forslagsstiller. Det synes jeg. Jeg synes stadig v√¶k, at for meget bliver ligegyldigt, hvis man som Venstremedlem siger, “n√• ja”, og begynder med alle de her aldersgr√¶nser i forhold til det her forslag, for det er ekstremt vigtigt.

Man vil indf√łre juridisk k√łnsskifte, fordi man p√•st√•r, at b√łrn – og det er b√łrn, vi taler om – bliver generet, fordi der st√•r et forkert tal p√• deres sygesikringsbevis. Det har v√¶ret et af de meget, meget brugte argumenter. Der m√• jeg alts√• sp√łrge, som ogs√• andre har gjort, og som jeg ogs√• selv har gjort i et af de mundtlige sp√łrgsm√•l: Hvor mange b√łrn g√•r op i det? Alts√•, hvor mange mindre b√łrn ved overhovedet, at der st√•r et eller andet tal p√• sygesikringsbeviset, hvoraf det sidste enten er et lige tal eller et ulige tal? Jeg tror ikke, der er mange b√łrn, der ved det.

Nej, det, det her drejer sig om, er for de mange transaktivistiske organisationer at f√• en vigtig sejr. Det g√łr det √•benbart p√• et tidspunkt, hvor regeringen med Socialdemokratiet i spidsen – s√•dan vil det formentlig ogs√• v√¶re efter oktober, n√•r vi skal have en ny folketingssamling – vil komme med et forslag om det her, som er mere konkret, og som det ser ud til at v√¶re et flertal for. Det kan m√•ske endda blive ekstra udvandet. Det kunne jeg lidt forst√• p√• SF’s ordf√łrer. Jeg synes, det er meget, meget problematisk. Ja, der er b√łrn og unge, der har problemer af forskellig art, men l√łser vi dem ved at give adgang til juridisk k√łnsskifte? Nej, det mener jeg overhovedet ikke.

Nu er turen s√• kommet til b√łrnene fra lgbt-lobbyens side, og jeg er meget, meget enig i, at det er en ekstremt st√¶rk organisation, som man ikke rigtig fra nogens side t√łr s√¶tte sig op imod. Det m√¶rker man tydeligt p√• det r√łde flertal. Det er f.eks. beskrevet, at hvis en 10-12-√•rig fortryder, kan man bare skifte tilbage. Det r√łde flertal har ikke f√•et afklaret med sig selv, om det er helt ligegyldigt, hvor lille man er, og om gr√¶nsen skal v√¶re 10-12 √•r. Det synes jeg man skylder et svar p√• allerede nu, for det er en meget, meget vigtig diskussion. Jamen man kan da bare skifte tilbage igen, hvis man fortryder, siges det. Og det er ikke engang en vittighed; det er faktisk fuldst√¶ndig alvorligt ment.

Det er ansvarsl√łst og et totalt svigt fra samfundets side over for et barn at g√łre k√łn til en valgfri rettighed. Man skal v√¶re 16 √•r for at k√łbe en √łl. Man skal v√¶re 17 √•r for at tage k√łrekort og 18 √•r for at stemme eller v√¶re valgbar. Men man skal √•benbart bare v√¶re 10 √•r eller endnu yngre for at tr√¶ffe et sk√¶bnesvangert valg, som vil have store konsekvenser. Der er heller ikke mange andre lande, der har v√¶ret inde p√• det her. Det er faktisk kun tre lande: Malta, Island og Norge. Nu bev√¶ger Danmark sig alts√• ogs√• ind p√• det.

Det er jo korrekt, at beslutningen kan omg√łres i sidste ende, og der sker jo for s√• vidt og indtil videre ikke noget operativt indgreb med det, vi taler om i dag. Men burde b√łrn ikke beskyttes mod tilf√¶ldige griller, eftergivende for√¶ldre eller et skolesystem, som snarere syntes indrettet til at give barnet ret i alt af frygt for at virke autorit√¶rt? Der er stadig v√¶k grund til, at man taler om voksne og b√łrn. Som voksen formodes man at have et overblik og en evne til at vurdere konsekvenserne af en beslutning, ogs√• de langsigtede.
Kl. 2007

Jeg skal ikke g√łre s√• meget ved de forskellige ordf√łrertaler. De er blevet kommenteret gennem de korte bem√¶rkninger. Jeg er s√• imponeret over, og jeg finder det positivt, at hver gang vi diskuterer et forslag, har Henrik Dahl altid lige skrevet en bog om det. Jeg ville √łnske, at det var mig. Det er kun ros. Jeg mener det virkelig som en ros. Jeg har nogle gange t√¶nkt, og nu kom jeg ogs√• til at t√¶nke p√• det i dag, at jeg vil l√¶se bogen med stor forn√łjelse.

S√• m√• jeg s√• ogs√• sige: T√¶nk, at fru Samira Nawa vil synke s√• dybt i folkestyrets tjeneste og gengive en s√• udannet og vulg√¶r bem√¶rkning fra fru Pernille Skipper, det mener jeg simpelt hen ikke hun burde have gjort, og jeg mener, at det b√łr f√• efterf√łlgende konsekvenser – bare i respekt for folkestyret og os alle sammen. Tak.

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til ordf√łreren. Den sidste kommentar kommenterede jeg s√•dan set ogs√• under fru Samira Nawas indl√¶g, fordi det ikke var passende, om end den var videregivet. Man kan hilse fra et parti og sige, om de st√łtter det eller ikke st√łtter det, men at begynde at citere osv. g√•r ikke, og indholdet tager jeg med den p√•g√¶ldende ordf√łrer.

Der er et par korte bem√¶rkninger til ordf√łreren, f√łrst fra fru Fatma √ėktem fra Venstre. V√¶rsgo.
Kl. 2009

Fatma √ėktem (V):

Mange tak. Jeg vil også lige benytte min taletid her til at sige, at jeg tager fuldstændig afstand fra Enhedslistens kommentar, den er meget, meget upassende. Nej, det er bestemt ikke fru Samira Nawa, men det, der blev citeret, tager jeg den dybeste afstand fra.

Jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge fru Pia Kj√¶rsgaard, om fru Pia Kj√¶rsgaard har talt med nogle af de her b√łrn og for√¶ldre. Dem, jeg har talt med, synes jeg har v√¶ret meget bevidste omkring, hvem de var som k√łn. Det er jo lige pr√¶cis det, og hvor er vi heldige, at rigtig mange b√łrn ikke t√¶nker over det, ikke ved det. Det er jo bare et rigtig sundt tegn p√•, at de er i den krop, de skal v√¶re i. Men vil fru Pia Kj√¶rsgaard svare p√•, om hun har m√łdt nogle af de her b√łrn og unge, hvor prim√¶rt de unge, n√•r de s√•dan kommer op i den alder, godt kan s√¶tte ord p√• tingene og er lidt bevidste, og deres for√¶ldre, eller om det er Pia Kj√¶rsgaards helt egen holdning om, hvad hun synes er i orden eller ikke er i orden?
Kl. 2010

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2010

Pia Kjærsgaard (DF):
Tak. Jo, men jeg fremf√łrer min og partiets holdning, og jeg synes faktisk ‚Äď det har jeg tit t√¶nkt p√• ‚Äď at man, hvis man har en anden holdning end andre, nu i det her tilf√¶lde fru Fatma √ėktem, bliver spurgt: Har du nogle venner, har du talt med dem, ved du, hvad det handler om? Det har jeg aldrig rigtig forst√•et. Har du nogle venner, der er udl√¶ndinge? Det er jeg tit blevet spurgt om, n√•r jeg har diskuteret udl√¶ndingepolitik, og nu skal jeg √•benbart forholde mig til, om jeg har talt med nogle b√łrn, der har de her problemer. Nej, det har jeg ikke. Jeg tager stilling ud fra, hvad jeg mener i den her sag, og m√• jeg igen have lov at gengive, hvad hr. Henrik Dahl sagde, som, synes jeg, faktisk kom med en meget, meget st√¶rk personlig betragtning, og som jo faktisk har den samme holdning som mig?
Kl. 2010

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Fatma √ėktem.
Kl. 2010

Fatma √ėktem (V):
Tak. Jamen det er jo ikke, fordi jeg er ude efter, at noget er korrekt eller ikke er korrekt, men jeg spurgte, om fru Pia Kj√¶rsgaard har m√łdt nogle af dem. For de kan fort√¶lle lidt fra den hverdag, de lever i, og det beh√łver n√łdvendigvis ikke g√łre indtryk p√• fru Pia Kj√¶rsgaard. Jeg har heller ikke en diagnose, men jeg kan sagtens s√¶tte mig ind i de syges situation, og jeg kan ogs√• godt s√¶tte mig ind i andres situationer. S√• det var ikke, fordi det var korrekt eller ikke korrekt. Jeg var bare optaget af det.

Men jeg kunne ogs√• godt t√¶nke mig at sp√łrge fru Pia Kj√¶rsgaard: Hvad er det egentlig, der vil ske, hvis man fik et juridisk k√łnsskifte? Alts√•, hvad er det, som fru Pia Kj√¶rsgaard frygter, n√•r det er s√•dan, at der er nogle, der siger, at det er det, de √łnsker, i en alder fra 15-17 √•r, med samtykke fra for√¶ldrene, ud fra en samtale med folk, der er i stand til at kunne vurdere det?
Kl. 2011

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2011

Pia Kjærsgaard (DF):
Tak for det. Jo, men jeg kunne omvendt sp√łrge fru Fatma √ėktem, om de b√łrn, som man s√• har talt med, er blevet jublende lykkelige, er blevet hele mennesker, har det rigtig, rigtig godt, efter at der er sket et eller andet med dem. Nej, det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke, efter at vi har v√¶ret igennem det her, og det nu ser ud, som om man kan f√• lov at √¶ndre de her cifre. Nej, det tror jeg ikke et √łjeblik p√•, ikke et eneste √łjeblik, og jeg synes alts√•, at man som politiker er n√łdt til at tage stilling fra sag til sag, l√¶se paragrafferne, finde ud af, hvad man mener om tingene, uden hele tiden at blive foreholdt, om man nu kender nogen, der har det p√• den m√•de. S√• kan vi jo som politikere g√• ind i mange, mange forskellige problematikker, og det mener jeg ikke er rimeligt.
Kl. 2012

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.
Kl. 2012

Heidi Bank (V):
Tak for det. Nu ved jeg jo, af DF ligesom Venstre tager unge mennesker alvorligt, men derfor overrasker det mig ogs√• noget, at ordf√łreren st√•r og sammenligner det med at tr√¶ffe en beslutning om at f√• skiftet de sidste fire cifre i sit cpr-nummer med at g√• hen og k√łbe en √łl. Det er i salen ogs√• blevet sammenlignet med at k√łbe en lottokupon, og det blev ogs√• n√¶vnt, at man, hvis det er noget, man g√łr, s√• ogs√• bare har t√¶nkt sig, at det kan man skifte i morgen. Alts√•, det er jo simpelt hen fuldst√¶ndig forfejlet i forhold til den problematik, de her unge mennesker st√•r i. S√• det undrer mig. Men mit sp√łrgsm√•l til ordf√łreren g√•r i virkeligheden p√•: Mener ordf√łreren, at det er rimeligt, at man, hvis man er fyldt 18 √•r, s√• kan skifte de sidste fire cifre i sit cpr-nummer?
Kl. 2013

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2013

Pia Kjærsgaard (DF):
Det er jeg ikke sikker p√• at jeg synes. Jeg synes, det er en ting i det √łjeblik at man tager det fulde skridt, at man gennemg√•r en afsindig vanskelig operation osv. osv., men en anden ting er det der med bare at skifte sit personnummer. S√• er vi tilbage i den der radikale tankegang, hvor man bare siger, at det skal v√¶re det samme, alts√• at vi bare skal have et personnummer, og det er ligegyldigt, om man kan se, om det er en mand eller kvinde. Jeg synes ikke, det er ligegyldigt, overhovedet ikke. Jeg synes slet ikke, det er ligegyldigt, og det er jo korrekt, at der st√•r, og det har ministeren fremf√łrt, det st√•r ogs√• i forslaget, og det er fremf√łrt i utallige debatter og kronikker om det her, at man bare kan skifte det igen. Den tidligere minister Mogens Jensen, som stod for det i sin tid, fremf√łrte det meget firkantet: N√•, ja, men man kan bare skifte det igen. S√• det er en kendsgerning.
Kl. 2014

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Heidi Bank.
Kl. 2014

Heidi Bank (V):
Jeg m√• bare indr√łmme, at jeg mener, det er fuldst√¶ndig forfejlet i forhold til den situation, de unge mennesker st√•r i, og deres for√¶ldre st√•r i. Jeg mener ikke, at DF tager deres situation alvorligt nok, n√•r man udtrykker det p√• den m√•de, og man s√• kan henvise til en tidligere minister. Det mener jeg simpelt hen er forkert. Men vil ordf√łreren lige klarg√łre det igen, for jeg er n√łdt til at v√¶re helt klar p√• det her: Mener ordf√łreren, at det, hvis man er fyldt 18 √•r, er problematisk, at man f√•r skiftet sine sidste fire cifre i cpr-nummeret?
Kl. 2014

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2014

Pia Kjærsgaard (DF):
Alts√•, jeg synes, det er problematisk, men jeg erkender, at man, n√•r man er 18 √•r, er myndig, og at det s√• er en helt, helt anden sag. Men jeg tror virkelig ogs√•, det er problematisk for den enkelte. Det her er ikke bare noget, man g√łr, og det er problematisk. Det er det da, s√• man skal ikke lade, som om det bare kan g√łres, og at alting s√• er i orden. For det er problematisk, vel er det s√•, men det er endnu mere problematisk, hvis man er et lille barn.
Kl. 2015

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.
Kl. 2015

Henrik Dahl (LA):
Jeg har bare bedt om ordet for at sige tak for den p√¶ne bem√¶rkning og sige, at det bestemt ikke er s√•dan, at jeg har skrevet en bog til alle emner, vi d√¶kker her i Folketinget. Jeg har kun skrevet 15 b√łger, og vi har ogs√• flere emner, vi arbejder med her.
Kl. 2015

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2015

Pia Kjærsgaard (DF):
Jo, men det er også bare sagt med et smil, det ved hr. Henrik Dahl også godt.
Kl. 2015

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Den næste korte bemærkning er til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.
Kl. 2015

Samira Nawa (RV):
Mange tak. Fru Pia Kj√¶rsgaard n√¶vnte det her med, at det egentlig var en lidt anderledes form for beslutningsforslag, i og med at ordlyden er, hvad man ikke vil p√•l√¶gge regeringen at g√łre, og det var egentlig ogs√• min oprindelige tanke. Men efter den debat, vi har haft i dag, vil jeg ogs√• bare sige tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat det her, for jeg synes faktisk, vi har haft en rigtig god debat, hvor det ogs√• er kommet frem, hvad det er for nogle politiske skillelinjer der egentlig er. Og det, jeg egentlig godt kunne t√¶nke mig at sp√łrge ind til nu, er, hvorfor vi ikke kan im√łdekomme de b√łrn, der har det her √łnske. Det er et f√•tal ‚Äď det er vi alle sammen enige om ‚Äď og ved at im√łdekomme deres √łnske om at kunne skifte deres sidste cifre i cpr-nummeret skader det jo ikke os andre. Det koster ikke samfundet alverden, og det tager ikke friheden fra os andre.
Kl. 2016

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2016

Pia Kjærsgaard (DF):
Jamen der er da forslag, som ikke umiddelbart tager friheden fra os andre, men som man bare synes er lodret forkerte, at det her er et af dem. Og ja, det har √•benbart √•benbaret politiske skillelinjer i allerh√łjeste grad, og det er jo sundt og fornuftigt, at vi har haft den her temmelig lange debat om et beslutningsforslag fremsat af et mindretal. Jeg synes kun, det er godt, at de politiske skillelinjer er blevet √•benbaret, som de er i dag, og hvor Socialdemokratiet, synes jeg, er en del af den forkerte politiske skillelinje.
Kl. 2017

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Fru Samira Nawa.
Kl. 2017

Samira Nawa (RV):
Jeg vil s√• tillade mig at gl√¶des over den side af skillelinjen, Socialdemokratiet er p√•. Fru Fatma √ėktem spurgte ind til det her med, om fru Pia Kj√¶rsgaard har m√łdt nogle, og jeg h√łrer svaret fra fru Pia Kj√¶rsgaard. Men jeg vil ogs√• sige, at jeg i mit eget m√łde med nogle af de her b√łrn og unge, som har haft behov for at skifte deres juridiske k√łn, og de problemer, de bliver m√łdt med, i hvert fald personligt har f√•et √łjnene op p√• en helt ny m√•de for, hvad det er for en problemstilling, de g√•r og tumler med. S√• der er bare en opfordring til, at man kunne bes√łge Foreningen for for√¶ldre til transk√łnnede b√łrn, som kan oplyse om de enkelte b√łrns behov for det her.
Kl. 2018

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Ordf√łreren.
Kl. 2018

Pia Kjærsgaard (DF):
Jo, jeg tror bare ikke, at det √¶ndrer fra ulykke til lykke. Alts√•, det er s√•dan set bare min pointe. Jeg forst√•r udm√¶rket godt ‚Äď og det synes jeg man skal have respekt for ‚Äď at der er b√łrn, der har de her problemer, men jeg tror bare ikke, at det, hvis regeringens forslag bliver vedtaget, og det g√łr det, √¶ndres til, at man s√• bliver et lykkeligere barn, m√•ske i virkeligheden tv√¶rtimod. S√• det tror jeg bare ikke. Det er s√• min holdning.
Kl. 2018

F√łrste n√¶stformand (Karen Ellemann):
Tak til fru Pia Kj√¶rsgaard. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til ordf√łreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foresl√•r, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

* * *
Forhandlingen hos Folketingets TV.
Efter “KL.” indtastes “18 25 26” og derefter trykkes p√• “G√Ö TIL KLOKKESL√ÜT” for at springe frem til forhandlingens start.

* * *
Folketingets journal med vedr. 1. behandlingen af B 80 med referat fra forhandlingen.

* * *
Noter af Tina Thranesen
  1. [1] Henrik Dahls omtale af den britiske kvinde Keira Bell
    Dommen (på) engelsk fra The High Court of Justice af 1. december 2020.
    Resume af dommen (på engelsk) fra Judiciary of England and Wales af 1. december 2020.
  2. [2] Henrik Dahls bem√¶rkning: “Alts√•, jeg har faktisk skrevet en hel bog om det her emne”
    Titel: Den sociale konstruktion af uvirkeligheden: Foruretelse og antiliberalisme i det 21. århundrede.
    Ovennævnte forhandling var f√łrste behandling af nr. B 80, om at regeringen p√•l√¶gges ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn.
    Bogen indeholder intet om juridisk k√łnsskifte for b√łrn.