B 83. Beslutningsforslag den 14. marts 2017 om sundhedsv√¶senets behandlingstilbud til transk√łnnede.

Vist 298 gange.
Enhedslisten v/Stine Brix og Pernille Skipper fremsatte den 14. marts 2017 beslutningsforslag B 83 – Samling: 2016-17 – om sundhedsv√¶senets behandlingstilbud til transk√łnnede.

Beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning
om sundhedsv√¶senets behandlingstilbud til transk√łnnede

I forl√¶ngelse af Folketingets beslutning om at fjerne transk√łnnede fra diagnoselisten over psykiatriske diagnoser p√•l√¶gger Folketinget regeringen at sikre, at transk√łnnede reelt flyttes fra psykiatrien, og at transk√łnnede f√•r adgang til behandling p√• baggrund af informeret samtykke. Regeringen skal s√•ledes sikre,
  • at behandlingen af transk√łnnede flyttes fra den kliniske sexologi til specialer med relevans for den konkrete behandling, f.eks endokrinologi, gyn√¶kologi og plastikkirurgi,
  • at det ikke er et krav for at f√• adgang til behandling, at transk√łnnede skal igennem en udredning af psykiatrisk karakter, og
  • at den behandlingsansvarlige ikke b√łr v√¶re en psykiater.

Bemærkninger til forslaget

Folketinget vedtog den 11. juni 2014 lovforslag nr. L 182 om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn (folketings√•ret 2013-14). Loven muliggjorde, at personer, som oplever et misforhold mellem det k√łn, de er tildelt ved f√łdslen, og det k√łn, som de reelt oplever at tilh√łre og identificerer sig med, kan opn√• juridisk k√łnsskifte. Juridisk k√łnsskifte var tidligere betinget af hormonel behandling, og at den transk√łnnede fik foretaget en kastration ‚Äď dvs. fik fjernet penis og testikler eller livmoderen og √¶ggestokkene, men L 182 √¶ndrede denne mange√•rige diskriminerende praksis. Forslagsstillerne hilste denne √¶ndring meget velkommen.

Den 26. maj 2016 vedtog Folketinget i samme positive √•nd at fjerne ¬Ľtransseksualisme¬ę fra sundhedsv√¶senets klassifikationssystem, s√• det ikke l√¶ngere kategoriseres som en psykiatrisk diagnose. Danmark forpligtede sig ogs√• til at arbejde aktivt for at fjerne diagnosekoderne F64 og F65 fra WHO‚Äôs sygdomsklassifikation, jf. beslutningsforslag nr. 7 ‚Äď bilag 10, folketings√•ret 2015-16.

Forslagsstillerne noterer sig med tilfredshed, at Danmark med de ovenst√•ende vedtagelser s√•ledes stiller sig i spidsen som et foregangsland for en generel bev√¶gelse v√¶k fra at betragte transk√łnnethed som en psykisk sygdom og dermed baner vej for en inkluderende, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker, som ikke identificerer sig med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen.

I beretningen til B 7, Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste, st√•r der bl.a., at det er ¬Ľudvalgets forventning, at man som transk√łnnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforl√łb og tilbydes en v√¶rdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt k√łnsskifte¬ę, jf. beslutningsforslag nr. 7 ‚Äď bilag 10, folketings√•ret 2015-16. Forslagsstillerne √łnsker med n√¶rv√¶rende forslag at pr√¶cisere, hvad dette konkret indeb√¶rer ‚Äď nemlig, at der b√łr v√¶re overensstemmelse mellem den g√¶ldende lovgivning og sundhedsv√¶senets behandlingspraksis.

Behandlingspraksis
P√• trods af at transk√łnnethed fra 2017 ikke l√¶ngere figurerer som en psykiatrisk lidelse, er det fortsat s√•ledes, at Sundhedsstyrelsens faglige vejledning vurderer det som n√łdvendigt for transk√łnnede personer at modtage psykiatrisk udredning og ¬Ľh√łjt specialiseret behandling¬ę, jf. ¬ĽVejledning om udredning og behandling af transk√łnnede¬ę, Sundhedsstyrelsen, vejledning nr. 10353 af 19. december 2014. I forl√¶ngelse heraf er behandlingen placeret i psykiatrien, i praksis under Region Hovedstadens Psykiatri via Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

Det synes imidlertid modstridende, at der fortsat skal foretages psykiatrisk udredning, n√•r det at v√¶re transk√łnnet ikke l√¶ngerer figurerer p√• listen over psykiske lidelser. Den psykiatriske udredning, som i praksis alene udf√łres af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, er i dag en foruds√¶tning for eller led i en kropskorrigerende behandling og kirurgi. Denne udredning indeb√¶rer bl.a. en r√¶kke af test, interview og samtaler, som er kr√¶nkende, gr√¶nseoverskridende og irrelevante, hvilket er grundigt dokumenteret af bl.a. menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, jf. rapporten ¬ĽThe State decides who I am¬ę, Amnesty International, 2014 og opf√łlgende rapport om danske forhold, jf. Amnestys briefing, 2016, ¬ĽTransk√łnnedes adgang til sundhed i Danmark¬ę.

Ligeledes bet√łd Sundhedsstyrelsens revision af den faglige vejledning fra 2014 en stramning af transk√łnnedes muligheder for hormonbehandling. Tidligere blev hormonbehandling opstartet og vedligeholdt hos privatpraktiserende speciall√¶ger, hvilket var en popul√¶r og uproblematisk behandlingspraksis if√łlge b√•de transk√łnnede og speciall√¶ger. Der henvises til artiklen ¬ĽKritikere sl√•r alarm¬ę: Flere transk√łnnede tager ulovlige hormoner, Information, den 12. oktober 2015, samt pressemeddelelse fra Amnesty, ¬ĽTransk√łnnede venter l√¶ngere p√• behandling¬ę, den 14. august 2015.

Opsummerende kan det derfor konstateres, at der aktuelt ingen muligheder er for igangs√¶ttelse af kropskorrigerende tiltag under nogen form uden om den kliniske sexologi og psykiatrien. Alt i alt vurderer forslagsstillerne den aktuelle behandlingspraksis som direkte modstridende med den netop vedtagne lovgivning, idet man i praksis fortsat fastholder et syn p√• transk√łnnede som psykisk syge mennesker, hvis udredning og behandling derfor skal forankres i psykiatrien.
Forslagsstillerne √łnsker derfor gennem vedtagelsen af dette forslag at bringe sundhedsv√¶senets behandlingspraksis i overensstemmelse med linjen i den nyligt vedtagne lovgivning, hvor en persons selvoplevede k√łnsidentitet netop ikke ses som en medicinsk eller psykiatrisk tilstand.

Nyt behandlingsparadigme
Et nyt behandlingsparadigme skal basere sig p√• en grundl√¶ggende anden tilgang til behandling af transk√łnnede end den, som er g√¶ldende i dag. Ligesom en persons k√łnsidentitet ikke skal helbredes eller undertrykkes, skal tilstanden heller ikke behandles, medmindre den enkelte har et aktivt og s√¶rskilt √łnske herom. I s√• fald skal behandlingen tilrettel√¶gges og iv√¶rks√¶ttes p√• individets pr√¶misser inden for rammerne af informeret samtykke og selvbestemmelse, s√•ledes som i resten af sundhedsv√¶senet. Det er alts√• ikke sundhedsv√¶senets rolle at afg√łre, om den enkelte transk√łnnede m√• eller skal i behandling, hvilket er tilf√¶ldet i den nuv√¶rende behandlingsmodel.

Behandlingen af transk√łnnede skal ikke h√łre under den kliniske sexologi og psykiatrien, hvilket f√łlger i forl√¶ngelse af, at diagnosen ikke betragtes som en psykiatrisk lidelse.
Det indeb√¶rer, at specialefunktionen ikke b√łr h√łre under psykiatrien, at behandlingen ikke skal foreg√• p√• en afdeling under psykiatrien, at den behandlingsansvarlige ikke skal v√¶re en psykiater, og endelig at det ikke skal v√¶re et krav at gennemg√• en udredning af psykiatrisk karakter for at kunne f√• behandling.

Der er ingen grund til at udrede alle transk√łnnede for psykiske lidelser. Der er talrige eksempler af irreversible medicinske og kirurgiske behandlinger, der bliver tilbudt i sundhedsv√¶snet, uden at patienten skal igennem en psykiatrisk udredning forinden. Udredning for psykiske lidelser er kun relevant, hvis der er mistanke om psykisk lidelse hos den enkelte person. S√•dan en udredning b√łr desuden ikke p√•virke den relevante behandling i forhold til k√łnsidentitet.

Forslagsstillerne er opm√¶rksomme p√•, at der den 1. marts 2017 er blevet offentliggjort en revideret specialeplan 2017, som tr√¶der i kraft 1. juni 2017. Den reviderede specialeplan betyder, at behandlingen af transk√łnnede fortsat er placeret som h√łjtspecialiseret behandling. Det f√łlger af forslaget, at specialeplanen i forhold til behandling af transk√łnnede b√łr revideres. Praktiserende gyn√¶kologer og endokrinologer med s√¶rlig viden inden for omr√•det skal kunne tr√¶ffe beslutning om hormonbehandling til transk√łnnede, ligesom det ogs√• b√łr v√¶re muligt at f√• topoperationer, uden at det er p√• h√łjtspecialiseret niveau.

Det b√łr overvejes, at transk√łnnede, ud over den medicinske behandling, tilbydes, ikke p√•l√¶gges, en henvisning til psykologsamtaler. Mange transk√łnnede d√łjer med psykiske udfordringer, ikke som direkte f√łlge af deres k√łnsidentitet, men fordi det kan v√¶re psykisk belastende at leve i et transfobisk samfund og belastende at g√• igennem en fysisk transition.

Kravet om et andet behandlingsregime bakkes op af Amnesty International (jf. anbefalingerne i Amnestys briefing, 2016, ¬ĽTransk√łnnedes adgang til sundhed¬ę, som gentagne gange har dokumenteret og kritiseret den eksisterende diskriminerende behandlingspraksis, samt en r√¶kke rettighedshavere, LGBTI-organisationer og transpolitiske organisationer, som har protesteret mod den √•relange behandlingspraksis.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.