B 83. Bilag 1. Spgsm. 1. LGBT Danmarks h√łringsskrivelse den 29. marts 2017 til B 83 om sundhedsv√¶senets behandlingstilbud til transk√łnnede. Svar 17. maj 2017.

Vist 260 gange.
LGBT Danmark indsendte den 30. marts 2017 sin h√łringsskrivelse af 29. marts 2017 til beslutningsforslag B 83 om sundhedsv√¶senets behandlingstilbud til transk√łnnede til Sundheds- og √Üldreudvalget.
Registreret hos Folketinget som bilag 1.
Sundheds- og √Üldreudvalget har den 31. marts 2017 som spgsm. 1 – Samling: 2016-17 – bedt om en kommentar til skrivelsen fra fungerende sundhedsminister, Karen Ellemann. Sundhedsminister Ellen Trane N√łrby svarede den 17. maj 2017.

Indhold
H√łringsskrivelsen.
Sp√łrgsm√•let
Forel√łbigt svar
Endeligt svar

LGBT Danmark
LGBT Danmark
[Til indhold] H√łringsskrivelsen

Til
Sundheds- og Ældreudvalget
Onsdag den 29. marts 2017.

Vedr.: Beslutningsforslag B 83 – Samling: 2016-17 – af 14. marts 2017 om sundhedsv√¶senets behandlingstilbud til transk√łnnede.

LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anbefaler, at der frems√¶ttes √¶ndringsforslag til beslutningsforslaget, s√• det f√•r denne formulering:

I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne de transrelaterede koder fra listen over psykiatriske diagnoser pålægger Folketinget regeringen at sikre,

  1. at sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlings√łnske som f.eks. endokrinologi, gyn√¶kologi og plastikkirurgi,
  2. at udredningen alene vedr√łrer det konkrete behandlings√łnske og dermed ikke skal v√¶re af psykiatrisk karakter,
  3. at den behandlingsansvarlige skal v√¶re en speciall√¶ge inden for det speciale, som behandlings√łnsket vedr√łrer,
  4. at speciall√¶ger, der udf√łrer nedre kirurgi har den forn√łdne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler,
  5. at personer, der er usikre p√• deres k√łnsidentitet, tilbydes hj√¶lp til afklaring om, hvorvidt de √łnsker k√łnsmodificerende behandling eller ej,
  6. at behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke,
  7. at r√•dgivning, st√łtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg, og
  8. at det sikres, at k√łnsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.

Bemærkninger til LGBT Danmarks
ændringsforslag til beslutningsforslaget

LGBT Danmark finder ikke, at beslutningsforslaget i den fremsatte form i tilstr√¶kkelig grad tilgodeser rimelige √łnsker fra personer, der har √łnsker om k√łnsmodificerende behandling, eller til dem, der er usikre p√• deres k√łnsidentitet.

Sprogligt er der foresl√•et nogle √¶ndringer, s√• teksten mere er i overensstemmelse med det igangv√¶rende arbejde med udformning af en ny vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitet og k√łnsmodificerende behandling.

√Ündringen i indledningen er begrundet i en forenkling af teksten og d√©t, at beslutningsforslaget ikke i tilstr√¶kkelig grad tilgodeser rimelige √łnsker fra personer, der har √łnsker om k√łnsmodificerende behandling, eller fra dem, der er usikre p√• deres k√łnsidentitet.

√Ündringerne i beslutningsforslagets tre prikker (punkterne 1 – 3) pr√¶ciser, at behandling skal flyttes fra psykiatrien til de specialer, som behandlings√łnskerne vedr√łrer.

LGBT Danmarks begrundelser for tilf√łjelse af punkterne 4 – 8.

Punkt 4
Transm√¶nd kan i dag f√• Sundhedsstyrelsens tilladelse til at f√• foretaget den nedre kirurgi i udlandet, men henvises udelukkende til Universitetshospitalet i Gent, Belgien (Universitair Ziekenhuis Gent), hvor ventetiden pt. er 5 √•r. I London, hvor den tilsvarende behandling kan udf√łres, er ventetiden blot 3 m√•neder.

Transkvinder tilbydes i dag udelukkende nedre kirurgi på Rigshospitalet, hvor kirurgerne blandt andet ikke behersker teknikken med at skabe de indre skamlæber, en teknik, der allerede fra 2009 har været en almindelig anvendt teknik i udlandet.

Nedre kirurgi, dvs. √¶ndring af k√łnsorganerne, foretages kun f√• gange om √•ret i Danmark, hvorfor de danske kirurger ikke har mulighed for at opn√• den n√łdvendige rutine og h√łje faglige kompetence. N√•r nedre kirurgi foretages i Danmark b√łr det v√¶re med deltagelse af en udenlandsk kirurg med den forn√łdne rutine og h√łje faglige kompetence, eller at nedre kirurgi henvises til udf√łrelse p√• udenlandsk klinik/hospital, der har den forn√łdne rutine og h√łje faglige kompetence.

Punkt 5
Der er personer, som er usikre p√• deres k√łnsidentitet og derfor har behov for hj√¶lp til afklaring om, hvorvidt de √łnsker k√łnsmodificerende behandling eller ej.
Denne hj√¶lp b√łr foreg√• ved p√•g√¶ldendes alment praktiserende l√¶ge, der, hvis det viser sig n√łdvendigt, kan henvise til kvalificeret r√•dgivning hos psykolog eller psykiater.
Det skal imidlertid v√¶re klart, at en s√•dan psykologisk/psykiatrisk hj√¶lp ikke m√• till√¶gges betydning, hvis en s√•dan person efter at v√¶re afklaret, henvender sig til sundhedsv√¶senet med √łnske om k√łnsmodificerende behandling.

Punkt 6
Teksten om “informeret samtykke” er flyttet fra beslutningsforslagets indledning til et s√¶rskilt punkt.

Punkt 7
I dag er “k√łnsskifteoperation” specifikt undtaget fra udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg. Her skal det bem√¶rkes, at ordet “k√łnsskifteoperation” oprindeligt alene bet√łd og var tilt√¶nkt det, der i dag betegnes som “nedre kirurgi“. Der har derfor oprindeligt ikke v√¶ret hensigten, at andre former for k√łnsmodificerende behandlinger skulle v√¶re undtaget.
I dag tolker sundhedsv√¶senet “k√łnsskifteoperation” som al k√łnsmodificerende behandling, hvilket som n√¶vnt oprindeligt ikke var intentionen.

Undtagelsen medf√łrer, at der er meget lange ventetider i transpersoners udrednings- og behandlingsforl√łb.
Helt galt er det med hensyn til nedre kirurgi.
Nedre kirurgi – alts√• √¶ndring af k√łnsorganerne – medf√łrer kastration, som i dag fordrer Sundhedsstyrelsens tilladelse.

Men selv når denne tilladelse foreligger, er der i dag årelange ventetider.
F√łrst skal der laves en faglig udredning, som tager meget lang tid.
Giver denne udredning ikke grund til at afsl√• operationen, s√• kan der v√¶re behov for f.eks. epilering af k√łnsorganerne for at fjerne u√łnsket h√•rv√¶kst. Ogs√• her er der meget lange ventetider.
Men selv n√•r disse eventuelle og velbegrundede behandlinger er gennemf√łrt og personen er klar til at f√• foretaget nedre k√łnskirurgi, s√• er der fortsat meget lange ventetider – pt. mellem 6 og 18 m√•neders ventetid. Ja selv planlagte operationer uds√¶ttes.
Derfor er det er enormt behov for, at ændre på disse forhold, så disse årelange ventetider fjernes.

Pkt. 8
Folketinget og regeringen anerkender fuldt ud, at transpersoner ikke er hverken somatisk eller psykisk syge.
De anerkender ogs√•, at transpersoners √łnsker om forskellige former for k√łnsmodificerende behandling er legitime, og at disse behandlinger som i dag skal v√¶re offentligt betalte.

S√łren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2017 fra LGBT Danmark.

* * *
[Til indhold] Forel√łbigt svar den 11. april 2017
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg besvarer sp√łrgsm√•let endeligt, n√•r udtalelsen foreligger. Forventeligt primo maj 2017.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
[Til indhold] Endeligt svar
LGBT Danmark i deres henvendelse af 29. marts 2017 stillet otte √¶ndringsforslag til beslutningsforslag B 83 om sundhedsv√¶snets behandlingstilbud til transk√łnnede.
Disse gennemgås nedenfor.

Sp√łrgsm√•l 1: At sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsmodificerende behandling reelt flyttes fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlings√łnske som f.eks. endokrinologi, gyn√¶kologi og plastikkirurgi.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det v√¶sentligste ifm med udredning og k√łnsmodificerende behandling, b√•de medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tv√¶rfagligt team med de n√łdvendige faglige kompetencer, som inddrager b√•de fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i teamet b√łr indg√• speciall√¶ger i gyn√¶kologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet ‚Äď ved kirurgisk behandling ‚Äď suppleres med speciall√¶ge i plastikkirurgi.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.

Sp√łrgsm√•l 2: At udredningen alene vedr√łrer det konkrete behandlings√łnske og dermed ikke skal v√¶re af psykiatrisk karakter.
Sundhedsstyrelsen forventer, at det i den nye faglige vejledning vil blive pr√¶ciseret, at omfanget af udredningen skal tilpasses den enkeltes situation. Den psykosociale del af udredningen skal s√•ledes st√• i rimeligt forhold til form√•let og omfanget af den behandling, som den p√•g√¶ldende √łnsker.

Ved k√łnsmodificerende behandling finder Sundhedsstyrelsen dog, at der m√• foreg√• en indledende faglig vurdering af s√•vel somatiske som psykiske og sociale forhold for at sikre, at det behandlingstilbud, der gives, er sundhedsfagligt forsvarligt. Dette med henvisning til, at k√łnsmodificerende behandlinger er irreversible, og at k√łnsskifte m√• betragtes som en meget indgribende behandling.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg forventer, at individuel tilpasset udredning vil erstatte det psykiatriske udredningsforl√łb, som nogle har oplevet meget omfattende og som har f√łltes diskriminerende. Denne tilgang til ogs√• stemme overens med den danske flytning af diagnosekoden p√• omr√•det.

Sp√łrgsm√•l 3: At den behandlingsansvarlige skal v√¶re en speciall√¶ge inden for det speciale, som behandlings√łnsket vedr√łrer.
Sundhedsstyrelsen finder, at der i det tv√¶rfaglige team konkret fra sag til m√• aftales, hvilke fagpersoner der skal v√¶re ansvarlige for forl√łbet med udgangspunkt i en faglig vurdering af den enkelte persons situation, √łnsker og behandlingsbehov. I den nye vejledning p√• omr√•det forventer Sundhedsstyrelsen s√•ledes ikke at stille krav om, at den behandlingsansvarlige l√¶ge i alle tilf√¶lde skal v√¶re en speciall√¶ge i psykiatri, men styrelsen vil omvendt heller ikke kr√¶ve, at det ikke m√• v√¶re en psykiater, hvis det ud fra en konkret faglig vurdering findes mest hensigtsm√¶ssigt.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Sp√łrgsm√•l 4: At speciall√¶ger, der udf√łrer nedre kirurgi har den forn√łdne faglige kompetence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler.
Ved godkendelse af h√łjtspecialiserede funktioner stiller Sundhedsstyrelsen en r√¶kke krav, soom er beskrevet i ‚ÄĚSpecialeplanl√¶gning ‚Äď beegreber, principper og krav‚ÄĚ, som ligger p√• Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravene omhandler blandt andet tilstr√¶kkeligt patientvolumen, at de n√łdvendige s√¶rlige ressourcer er tilg√¶ngelige, herunder fx speciall√¶ger med relevante kompetencer og et t√¶t samarbejde med andre specialer p√• h√łjt specialiseret niveau, samt at der foreg√•r faglig udvikling, forskning og uddannelse p√• omr√•det.

I den nye specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, og som skal implementeres frem til den 1. juni 2017, godkendes Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling til at varetage k√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer.

Sundhedsstyrelsen finder, at antallet af personer, som √łnsker nedre k√łnsmodificerende kirurgi, og kompleksiteten af indgrebene tilsiger, at funktionen kun skal varetages p√• et sygehus i Danmark, men finder samtidigt, at antallet af operationer er tilstr√¶kkeligt til at fastholde de n√łdvendige kompetencer, s√•ledes at disse operationer som udgangspunkt kan foretages i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har i dialogen med Rigshospitalet specifikt ift. varetagelse af funktionen vedr. fallosplastik (operation med tildannelse af mandligt lem) bedt om en uddybende beskrivelse af Rigshospitalets varetagelse af funktionen, herunder varetagelse på niveau med udenlandske centre, sikring af håndtering af komplikationer, tilstrækkelige kompetencer og sikring af kompetenceudvikling, acceptable ventetider samt sikring af tilstrækkeligt volumen.

Rigshospitalet har i den forbindelse bl.a. oplyst, at udviklingen i antallet af patienter, der √łnsker behandling vedr√łrende k√łnsidentitetsforhold, g√łr, at man forventer at f√• henvist flere patienter til k√łnsmodificerende kirurgi. Man har samtidig oplyst, at funktionen varetages i et multidisciplin√¶rt team samarbejde (MDT-team). Den nedre kirurgi varetages i samarbejde med gyn√¶kologer og urologer pga. kompleksiteten.
Operationerne er komplicerede og med store risici for komplikationer, og afdelingen har et formalisereret vagtberedskab til varetagelse af evt. opståede komplikationer.
Operationerne kræver ekspertise inden for mikrokirurgi. Afdelingen har en mikrokirurgisk sektion med et mikrokirurgisk team med ekspertise og erfaring inden for fri vævsforflytninger ved mikrokirurgi. Teamet har daglig erfaring med mikrokirurgi inden for andre typer indgreb. Rigshospitalet har oplyst, at der aktuelt pågår udvikling af en kvalitetsdatabase på området.

Rigshospitalet har desuden oplyst, at der er taget initiativ til dannelse af en nordisk gruppe NPATH (Nordic Professional Association for Transgender Health) og vurderer det hensigtsmæssigt, at der på nordisk plan fremadrettet udvikles et tættere samarbejde vedr. patientgruppen.

Sundhedsstyrelsen har p√• baggrund af ovenst√•ende vurderet, at Rigshospitalet kan varetage fallosplastikker uden inddragelse af udenlandsk center. I konkrete tilf√¶lde, og ud fra en individuel vurdering, vil hospitalet kunne henvise patienten til behandling i udlandet jfr. bestemmelserne i sygehusbekendtg√łrelsen ¬ß25 og ¬ß26.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste ovenfor.

Sp√łrgsm√•l 5: At personer, der er usikre p√• deres k√łnsidentitet, tilbydes hj√¶lp til afklaring om, hvorvidt de √łnsker k√łnsmodificerende behandling eller ej.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at transk√łnnede kan henvises til sundhedsfaglig hj√¶lp til afklaring af k√łnsidentitet, herunder r√•dgivning om behandlingsmuligheder og samtaler til underst√łttelse af udvikling af egen k√łnsidentitet. Den sundhedsfaglige hj√¶lp kan varetages i det tv√¶rfaglige team p√• relevant specialiseringsniveau. Det kan f.eks. ske ved psykolog, sygeplejerske, l√¶ge eller speciall√¶ge.

Sp√łrgsm√•l 6: At behandling og r√•dgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne om informeret samtykke.
Det f√łlger af sundhedsloven, at enhver form for behandling som udgangspunkt kun m√• foretages p√• baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Et informeret samtykke er p√• denne m√•de et fundamentalt grundlag for forholdet mellem l√¶gen og patienten.

Et informeret samtykke skal gives p√• baggrund af fyldestg√łrende information fra en sundhedsperson, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Sundhedsloven beskriver hvordan og om hvad, sundhedspersonen skal informere.

Et informeret samtykke er dog ikke ensbetydende med, at patienten har valgfrihed mellem behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er lægen, der altid vurderer, om der er indikation for behandling eller behov for yderligere udredning.

Ift. kastration kr√¶ves der ud over et informeret samtykke til behandlingen ogs√• en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at foretage indgrebet. Det overvejes p√• nuv√¶rende tidspunkt, hvorvidt reglerne vedr. kastration b√łr justeres, bl.a. s√•ledes at det ikke fremg√•r, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, men at personen skal v√¶re transk√łnnet.

Sp√łrgsm√•l 7: At r√•dgivning, st√łtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og behandlingsgarantierne og reglerne om frit sygehusvalg.
Transk√łnnedes udredning og behandling er omfattet af reglerne om frit sygehusvalg i medf√łr at sundhedslovens ¬ß 86. Transk√łnnede henvist til udredning er ogs√• omfattet af sundhedslovens bestemmelse i ¬ß 82 b om udredning inden for 30 dage, s√•fremt dette er fagligt muligt. Det fremg√•r af bem√¶rkningerne til sundhedslovens ¬ß 82 b, at ‚ÄĚsituationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, kan fx v√¶re, at der som led i udredningen skal udf√łres en r√¶kke unders√łgelser i forl√¶ngelse af hinanden, eller at den behandlingsansvarlige l√¶ge har behov for en observationsperiode for at kunne vurdere, om patientens tilstand er stabil.‚ÄĚ I det omfang dette er tilf√¶ldet for den aktuelle udredning, vil det ikke v√¶re fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage. Patienten skal i den situation modtage en plan for det videre forl√łb.

I forhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med udredning og behandling, jf. sundhedslovens ¬ß 87, er bl.a. k√łnsskifteoperation undtaget. Begr√¶nsningen i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sygehusvalg blev fastsat ved det udvidede frie sygehusvalgs indf√łrelse i 2002, jf. L 2002 143. Det fremg√•r af bem√¶rkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en r√¶kke behandlingsformer, hvor en ventetid p√• over 2 m√•neder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der b√łr prioriteres. Form√•let med at lov√¶ndringen i 2016 om reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid p√• behandling var ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsomr√•der det udvidede frie sygehusvalg omfatter.

P√• baggrund af sp√łrgsm√•let, er Sundheds- og √Üldreministeriet blevet opm√¶rksom p√•, at det fejlagtigt i ¬ß 21 i bekendtg√łrelse om ret til sygehusbehandling m.v. fremst√•r, som om de anf√łrte undtagelser i forhold til det udvidede frie sygehusvalg ogs√• g√¶lder i forhold til udredning i medf√łr af sundhedslovens¬ß 82 b. Dette vil snarest blive rettet med en √¶ndringsbekendtg√łrelse.

Afslutningsvis kan jeg informere, at jeg er i dialog med regionerne om, hvordan ventetiderne for udredning og behandling af transk√łnnede kan nedbringes.

Sp√łrgsm√•l 8: At det sikres, at k√łnsmodificerende behandling fortsat betales af det offentlige.
Regeringen har aktuelt ingen planer om at indf√łre egenbetaling p√• omr√•det.

Med venlig hilsen
Ellen Trane N√łrby

* * *
Folketingets journal vedr√łrende h√łringsskrivelsen.
H√łringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. sp√łrgsm√•let og det endelige svar.
Sp√łrgsm√•let i pdf-format hos Folketinget.
Det forel√łbige svar i pdf-format hos Folketinget.
Det endelige svar i pdf-format hos Folketinget.