B 85. Referat af 1. behandlingen den 20. maj 2014.

Vist 96 gange.

Christiansborg
Christiansborg
Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af beslutningsforslag B 85om behandling af transpersoner.
Forhandlingerne startede kl. 2037 og sluttede kl. 2120.
Forud var der 1. behandling af lovforslag L 182 og 1. behandling af lovforslag L 189.

De enkelte partiers holdning til beslutningsforslaget
  • Venstre: St√łtter ikke forslaget.
  • Socialdemokraterne: St√łtter ikke forslaget.
  • Dansk Folkeparti: St√łtter ikke forslaget.
  • Radikale Venstre: St√łtter ikke forslaget.
  • SF: Meget positive.
  • Enhedslisten: St√łtter forslaget.
  • Liberal Alliance: St√łtter ikke forslaget.
  • Konservativt Folkeparti: St√łtter ikke forslaget.

* * *
31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:
Forslag til folketingsbeslutning om behandling af transpersoner.
Af Stine Brix (EL) m.fl.
(Fremsættelse 01.04.2014).
Kl. 2037
Forhandling
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Forhandlingen er √•bnet, og den f√łrste, der f√•r ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse, v√¶rsgo.

Kl. 2037
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Tak for det. Der har i de seneste generelt √•r v√¶ret fokus p√• de transk√łnnedes vilk√•r, og det er ogs√• n√¶vnt i bem√¶rkningerne til forslaget, at det er et omr√•de, som regeringen har fokus p√•. Det er s√¶rligt i forhold til juridisk k√łnsskifte, som vi som bekendt har fremsat lovforslag om. Vi har ogs√• haft gode muligheder for at diskutere det, m√• man sige, s√• der bliver mulighed for at opn√• k√łnsskifte uden kirurgi eller anden behandling for personer, der oplever et misforhold mellem deres biologiske k√łn og det k√łn, som de p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre og identificerer sig med.

Det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, fokuserer p√• transseksuelles behandlingsmuligheder i sundhedsv√¶senet. Det er et omr√•de under udvikling, og Sundhedsstyrelsen er p.t. ved at udarbejde en ny vejledning om udredning og behandling af k√łnsidentitetsproblemer.
Sundhedsstyrelsens kommende vejledning vedr√łrer de situationer, hvor der er uoverensstemmelse imellem den oplevede k√łnsidentitet og det biologiske k√łn, og hvor der er et √łnske om k√łnsmodificerende behandling.

For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at den sundhedsfaglige udredning af en person med k√łnsidentitetsproblemer alene er relevant, n√•r personen √łnsker k√łnsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration.
Vejledningen, der er p√• trapperne, vil blive sendt i h√łring og vil pr√¶cisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som l√¶gen skal udvise ved udredning og behandling af k√łnsidentitetsproblemer, uanset om behandlingen finder sted i offentligt eller privat regi. Den fastl√¶gger ogs√• ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.
Derfor er vejledningens udgangspunkt b√•de autorisationsloven og sundhedsloven, selvf√łlgelig.

Vejledningen vil beskrive, at udredning og behandling af voksne transseksuelle kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Det er væsentligt, for at der kan være den faglige, kompetente og kontinuerlige indsats omkring patienten, så patienten bliver udredt grundigt.

Det er min forventning, at den kommende vejledning fra Sundhedsstyrelsen vil skabe klarhed over samarbejdsmulighederne mellem det h√łjt specialiserede niveau, andre sygehuse og speciall√¶ger, s√• eksempelvis vedligeholdelsesbehandling kan varetages af en speciall√¶ge p√• eksempelvis en gyn√¶kologisk afdeling eller i speciall√¶geregi, n√•r f√łrst patienten er udredt og er kommet i gang med behandlingen.

N√•r det s√• drejer sig om de n√¶rmere forslag i B 85, eksempelvis om, at speciall√¶ger skal spille en st√łrre rolle i udredningen og behandlingen, har Sundhedsstyrelsens tidligere vurderet, at det ikke vil v√¶re i overensstemmelse med autorisationslovens krav om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvis gyn√¶kologer iv√¶rks√¶tter en hormonbehandling uden en forudg√•ende grundig udredning, der foruds√¶tter tv√¶rfaglige, specialiserede l√¶gefaglige kompetencer.

N√•r det drejer sig om eksempelvis brystfjernelse, er det ikke et sp√łrgsm√•l om kirurgisk kompetence, der i f√łrste omgang er det afg√łrende, men det er helt grundl√¶ggende et sp√łrgsm√•l om at sikre, at patienten er udredt ordentligt, f√łr man g√•r videre med uigenkaldelige indgreb.

I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet tidligere vurderet, at det er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed at foretage brystfjernelse p√• en person med √łnske om k√łnsmodificerende behandling uden forudg√•ende fyldestg√łrende udredning.
Jeg synes, at den del af det er vigtigt. Der er tale om faglige vurderinger, som har til formål at værne om patientens sikkerhed, og det vigtigste må være at fokusere på patientens sikkerhed, især når der er tale om behandlinger, som jo ikke kan laves om.

Sundhedsstyrelsens kommende vejledning tager udgangspunkt i de rammer, der er for sundhedsv√¶senet i almindelighed, og det er min opfattelse, at transk√łnnede skal behandles p√• lige fod med andre i sundhedsv√¶senet. Det betyder ogs√•, at det m√• v√¶re de samme rammevilk√•r, der skal g√łre sig g√¶ldende, hvad enten man s√łger behandling for et br√¶kket ben, en depression eller √łnsker hormonbehandling for at fremtr√¶de som et andet k√łn.

Kl. 2042
Jeg er derfor ikke enig med forslagsstillerne i, at transk√łnnede skal sikres ret til selv at v√¶lge behandling og behandlingssted, for som patient har man ikke generelt ret til at kr√¶ve en bestemt behandling.
Det beror p√• en sundhedsfaglig vurdering. I den forbindelse skal l√¶gen selvf√łlgelig ogs√• have en indikation for at starte en udredning eller behandling, uanset hvilken regi man behandles i, og det skal ske i overensstemmelse med autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed.

N√•r man udreder en patient for transseksualitet, er det vigtigt at afklare, om patienten samtidig har ubehandlede legemlige eller psykiske lidelser, der kan tale imod behandlingen. Her kan det ogs√• v√¶re relevant at se p√• misbrug eller sociale problemer, s√• man ved, om det er rigtigt at iv√¶rks√¶tte en eventuel behandling. Som en del af et udredningsforl√łb for transseksualitet m√• det alts√• ogs√• unders√łges, hvorvidt patienten samtidig har psykiske lidelser.

I beslutningsforslagets bemærkninger er der referencer til, at dette tilsyneladende opfattes som kritisabelt, og at det opleves krænkende. Det synspunkt synes jeg der er grund til at anholde og stille sig uforstående over for, og jeg tager afstand fra den stigmatisering det indebærer af psykisk sygdom. Set fra mit synspunkt er det relevant at sikre sig, at der ikke er sygdomme, der taler imod behandlingen, hvad enten de er somatiske Рdet var det, som jeg indtil for ganske få måneder siden kaldte fysiske Рeller psykiske.

Det giver mig samtidig anledning til at understrege, at transseksualitet hverken er en somatisk eller psykisk lidelse, og at sundhedsv√¶senet ikke betragter transk√łnnede som syge. Men der er tale om en situation, hvor en person oplever uoverensstemmelse mellem den oplevede k√łnsidentitet og det biologiske k√łn, og derfor s√łger k√łnsmodificerende behandling i sundhedsv√¶senet.

N√•r det drejer sig om det offentlige sundhedsv√¶sens tilbud til transk√łnnede, er det mit udgangspunkt, at transk√łnnede skal have ret til behandling af h√łj kvalitet, pr√¶cis som enhver anden patient i vores offentlige sundhedsv√¶sen. Derfor synes jeg heller ikke, at der er grund til at sl√¶kke p√• de kvalitetskrav, man stiller p√• omr√•det for udredning og behandling af transseksualitet, ved at fravige reglerne om specialplanl√¶gning p√• det her omr√•de. Netop for at sikre h√łj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforl√łbet og den bedste udnyttelse af ressourcerne har vi jo regler om specialeplanl√¶gning i sygehusv√¶senet.

Specialeplanlægningen handler om at samle planlægningen af det offentlige sygehusvæsen og opgavefordelingen mellem forskellige specialeniveauer. Det er helt grundlæggende i den sammenhæng, at der er sammenhæng med den sundhedsfaglige erfaring, kvalitet og volumen på individ-, på enheds- og på sygehusniveau.

Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter kravene til specialeplanlægningen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der godkender specialfunktionerne.
Det g√łr styrelsen ud fra faglige betragtninger, som fokuserer p√• kvaliteten i behandlingen og sammenh√¶ng i patientforl√łbene.

N√•r Sundhedsstyrelsen overvejer, at et omr√•de skal v√¶re h√łjt specialiseret, l√¶gger styrelsen v√¶gt p√•, hvorvidt der er tilstr√¶kkelig kapacitet, aktivitet, erfaring og ekspertise, kompetencer og muligheder for assistance, samarbejde og faciliteter. En helt grundl√¶ggende pr√¶mis for specialeplanl√¶gningen er derfor, at √łvelse g√łr mester, s√• l√¶gerne f√•r den n√łdvendige erfaring til at udrede og behandle, og det foruds√¶tter jo bl.a., at der er en vis kapacitet og et tilstr√¶kkeligt patientgrundlag, ligesom der ogs√• skal v√¶re et fagligt milj√ł med erfaring og ekspertise.

P√• omr√•det for udredning af transseksualitet er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det er af en s√•dan karakter, at det er h√łjt specialiseret, fordi udredning af transseksuelle kr√¶ver s√¶rlig ekspertise, forankret i et fast multidiciplin√¶rt team, s√• patienten udredes kompetent og grundigt. Udredningen foreg√•r i dag p√• Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden. Specialeplanen er alts√• udtryk for en faglig vurdering inden for reglerne, og jeg hverken kan eller vil √¶ndre p√• de sundhedsfaglige vurderinger, der ligger bag.

Patienter, der s√łger udredning og behandling i sundhedsv√¶senet for k√łnsidentitetsproblemer, skal m√łdes med √•benhed, med v√¶rdighed og respekt, pr√¶cis som alle andre patienter, og pr√¶cis som alle andre patienter skal de have mulighed for at modtage behandling af h√łj kvalitet.

P√• den baggrund kan regeringen ikke st√łtte beslutningsforslaget, men regeringen har naturligvis fortsat fokus p√• omr√•det for transk√łnnedes vilk√•r ogs√• i forhold til sundhedsv√¶senet.

Kl. 2047
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ministeren. Der er et enkelt sp√łrgsm√•l, og det er fra fru Stine Brix fra Enhedslisten. V√¶rsgo.

Kl. 2047
Stine Brix (EL):
F√łrst vil jeg hamre en p√¶l igennem en misforst√•else. Jeg er enig i, at der selvf√łlgelig skal v√¶re en vurdering af, om der er nogen kontraindikationer for behandling. Det kan v√¶re psykiatriske lidelser, der medf√łrer en kontraindikation, men det kan ogs√• v√¶re somatiske lidelser.
Det, vi skriver om i beslutningsforslaget, er ikke det, men det, at der foreg√•r en psykiatrisering af patienterne, alts√• at man g√łr dem psykisk syge – s√•dan opleves det p√• klinikken. Bare s√• det er sl√•et fast.

Det er jo vanskeligt at diskutere en vejledning p√• det her omr√•de, som vi andre ikke kender, men det er s√• vilk√•ret for debatten. Vi har til geng√¶ld h√łrt en hel del om det i forbindelse med, at vi havde en lukket eksperth√łring her i sidste uge. Noget af det, som vi forel√łbig h√łrer, m√• jeg sige bekymrer mig temmelig meget. Det er jo s√•dan, at man i dag faktisk har flere speciall√¶ger, typisk gyn√¶kologer, som udreder og behandler transpersoner. Mange af dem ser flere, end man g√łr p√• Sexologisk Klinik, alts√• √łvelse g√łr mester-princippet lever de i den grad op til. Men det, vi h√łrer, er alts√•, at man med vejledningen lukker ned for mulighederne for, at de kan forts√¶tte, og det vil jeg gerne h√łre ministerens kommentar til.

Kl. 2049
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2049
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det er frisk spurgt, men jeg kan jo ikke kommentere p√• en vejledning, som alene foreligger internt, og som ikke engang er sendt i h√łring endnu. Men systemet og netop derfor kan jeg berolige fru Stine Brix med, at vejledningen, n√•r den foreligger, vil blive sendt i h√łring, og at der vil blive lejlighed til at forholde sig til indholdet af den.

Kl. 2049
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang. (Stine Brix (EL): Nej).
Tak. S√• er vi n√•et til n√¶ste sp√łrger, og det er fru Charlotte Dyremose.
Værsgo.

Kl. 2049
Charlotte Dyremose (KF):
Ministeren taler i den grad om, at man skal have lov til at leve sit liv, som man gerne vil, men s√• synes jeg, det er lidt grotesk, at man s√• oplever, at han her reelt vil byde transpersoner, at de ganske ofte skal rejse hele vejen til K√łbenhavn, og at man ikke vil give dem mulighed for at kunne f√• den her behandling t√¶t p√•, hvor de er. Det er jo en dagsrejse fra mange steder i Jylland, det er meget sv√¶rt at have mulighed for at passe sit almindelige job, n√•r man skal v√¶re s√• mange timer v√¶k. S√• hvis man reelt skal have mulighed for at leve et liv p√• linje med os andre, er det da n√łdvendigt, at man har mulighed for at f√• den her behandling andre steder end kun p√• Rigshospitalet.

Kl. 2050
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2050
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det rejser jo det modsp√łrgsm√•l, om Det Konservative Folkeparti virkelig vil g√łre op med den specialeplanl√¶gning, som der sker i √łjeblikket, alts√• om man p√• det her alter vil ofre, kompromittere den faglige kvalitet, den helhed i behandlingen og den effektivitet i ressourceanvendelsen, som vores specialeplanl√¶gning er udtryk for.
Skal jeg forstå Det Konservative Folkeparti sådan, at det vil man gå på kompromis med?

Kl. 2050
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang.

Kl. 2050
Charlotte Dyremose (KF):
Sagen er jo den, at man faktisk i dag g√•r ganske meget p√• kompromis med sikkerheden, fordi der er rigtig mange ulovlige k√łnshormoner, der florerer, og dermed er det fuldst√¶ndig ude af kontrol. De her mennesker tyr derfor for at f√• deres liv og praktiske hverdag til at h√¶nge sammen til ulovlige hormoner frem for en koordineret styret behandling, som man f.eks. kunne lave ved at have en jysk filial af Sexologisk Klinik og dermed give dem lidt lettere praktisk adgang til at f√• den her behandling, som tidsm√¶ssigt jo er ganske omfattende, hvis man skal fra den ene ende af landet til den anden.

Kl. 2051
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2051
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Med al respekt: Vil man virkelig g√łre op med specialeplanl√¶gningen i Danmark? Er det virkelig det, der er Det Konservative Folkepartis synspunkt? Er det virkelig den pris, man er klar til at betale?
Vi har jo andre eksempler p√• specialer, som er s√• specialiserede, at vi siger, at for at sikre den n√łdvendige kvalitet, for at sikre den n√łdvendige helhed i behandlingen, kan man kun g√łre det √©t sted i landet.
Det er klart, at uanset hvor det sted ligger, √łst eller vest, vil der v√¶re nogle, der skal rejse til det. Det kan jo ikke ligge t√¶t p√• os alle sammen, selv om vi er et lille land, guderne skal vide det. S√•dan m√• det jo v√¶re.

N√•r det er sagt, m√• vi jo sige, at noget af det, som jeg synes der er grund til at kigge p√•, er, at n√•r diagnosen er givet, n√•r udredningen er gennemf√łrt og der skal laves vedligeholdelsesbehandling osv., kan man da godt se p√•, om det kunne foreg√• andre steder.

Kl. 2052
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ministeren. Der er ikke flere sp√łrgsm√•l til ministeren. S√• g√•r vi til ordf√łrerne. Det er f√łrst Venstres ordf√łrer, fru Jane Heitmann.
Værsgo.

Kl. 2052
(Ordf√łrer)
Jane Heitmann (V):
I dag f√łrstebehandler vi B 85, som er et beslutningsforslag fra Enhedslisten om behandling af transpersoner. Beslutningsforslaget er fremsat p√• baggrund af en kritik fra Amnesty International, som bl.a. kritiserer Sexologisk Kliniks behandlingsformer og psykiatriseringen af transpersoner. Det ligger i forl√¶ngelse af L 182 og L 189 om juridisk k√łnsskifte og deraf f√łlgende konsekvens√¶ndringer af sundhedsloven, som vi netop har behandlet her i Folketingssalen.

Enhedslisten foresl√•r med beslutningsforslaget her at bryde med Sexologisk Kliniks monopol. Lad mig understrege, at uanset hvem man er, hvilket k√łn man har, hvilken seksuel orientering man har eller hvilket t√łj man g√•r i, har man krav p√• en v√¶rdig behandling. Fra Venstres side har vi stor sympati for forslaget. Det afspejler en reel problematik, som mange af os her i Folketinget jo arbejder med i det daglige, nemlig hvordan vi sikrer, at alle grupper i Danmark – b√•de det store flertal og de helt sm√• minoriteter – f√•r den bedste behandling i det danske sundhedsv√¶sen.

Angående det nævnte monopol er der for mig at se to ting i det.
For det f√łrste har der if√łlge Sundhedsstyrelsen aldrig v√¶ret andre klinikker, som har s√łgt om tilladelse til behandling af transpersoner.
Jeg finder det derfor i udgangspunktet svært at tale om et monopol.
N√•r det er sagt, vil jeg gerne g√łre det klart, at Venstre bakker op om Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gning.

For det andet efterlyser Enhedslisten den vejledning, som Sundhedsstyrelsen i november 2012 annoncerede at man arbejdede på. Så vidt jeg er orienteret, kommer Sundhedsstyrelsen inden for få uger med en ny vejledning. Beslutningsforslaget her tager derfor afsæt i en problematik, som Sundhedsstyrelsen reelt allerede har sat i proces.

Fra Venstres side vil jeg gerne g√łre det klart, at transpersoner s√•vel som andre patientgrupper skal m√łdes med behandlingstilbud af h√łj kvalitet, og det g√¶lder i s√¶rdeleshed, fordi behandlingen ofte er irreversibel. Vi kan fra Venstres side ikke st√łtte forslaget her, fordi vi √łnsker at afvente den kommende vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som forventeligt sendes i h√łring ultimo maj.

Kl. 2055
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til Venstres ordf√łrer. Der er ingen sp√łrgsm√•l. S√• g√•r vi til Socialdemokraternes ordf√łrer, hr. Flemming M√łller Mortensen. V√¶rsgo.

Kl. 2055
(Ordf√łrer)
Flemming M√łller Mortensen (S):
Mange tak, formand. Man m√• sandelig sige, at denne eftermiddag er i de transk√łnnedes tegn. Som Socialdemokraternes sundhedsordf√łrer synes jeg, det er gl√¶deligt, det er rigtig godt. Vi har netop behandlet to lovforslag fremsat af regeringen, som markant skulle forbedre de transk√łnnedes vilk√•r og rettigheder i Danmark. De viser, at regeringen har sat de transk√łnnedes vilk√•r og rettigheder h√łjt p√• dagsordenen. Det afspejler ogs√•, at det, der er skrevet i regeringsgrundlaget, bliver der fokuseret p√•, og det bliver der handlet p√• grundlag af.

Enhedslistens beslutningsforslag her vil sikre transk√łnnedes ret til selv at v√¶lge behandling, og Enhedslistens forslag vil ogs√• sikre transk√łnnedes ret til selv at v√¶lge behandlingssted. Jeg vil blot sige, at det alts√• er en ret, som ingen andre patienter og borgere har, n√•r det drejer sig om behandling i det offentlige sundhedsv√¶sen. Jeg kan m√•ske komme i tanke om nogle enkelte grupper, der har rettighederne, men det er de borgere, som selv betaler kosmetiske operationer.
De kan tillade sig at stille de her krav.

Det er grunden til, at Socialdemokraterne ikke st√łtter det her beslutningsforslag.
I det offentlige sundhedsv√¶sen skal der l√¶gges v√¶gt p√• faglige vurderinger. Det skal v√¶re s√•dan, at den faglige vurdering sker i et samarbejde med og en dialog med patienten, ogs√• n√•r det g√¶lder udredning og behandling af transk√łnnede. Sundhedsstyrelsen anser vejledning og r√•dgivning af transk√łnnede som en h√łjt specialiseret funktion. Det har jeg ikke lyst til at kritisere Sundhedsstyrelsen for. Sundhedsstyrelsen siger, at der skal v√¶re is√¶r tre kompetencer til stede, n√•r man r√•dgiver og vejleder transk√łnnede:
Det skal være psykiatrisk erfaring, gynækologisk erfaring og plastikkirurgisk erfaring.

Jeg vil gerne anerkende Enhedslistens synspunkt om, at det godt kunne v√¶re √łnskeligt med flere behandlingssteder. Men som sagt vil jeg ikke kritisere Sundhedsstyrelsen og specialeplanl√¶gningen for, at det ikke er andre steder. Men vores land udvikler sig. Jeg er selv bekendt med som nordjyde, at Aalborg Universitet har f√•et det eneste sexologiske institut ved et universitet. Det kunne jo godt give muligheden for, at man der kunne have de h√łjt specialiserede funktioner, men det afh√¶nger selvf√łlgelig af, om de indgiver en ans√łgning om det. Det kunne v√¶re godt.

Vi, der har engageret sig meget i det her omr√•de med transk√łnnede, har i √•revis h√łrt om d√•rlig omtale og d√•rlige oplevelser p√• Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet. Jeg tror ikke, det er s√• galt, som det bliver omtalt, men jeg tror, det kunne v√¶re godt alene af den grund, hvis man kunne f√• en faglig sparring med et andet sted med en h√łjt specialiseret funktion i det vestlige Danmark, men det m√• ikke g√• ud over kvaliteten.
Socialdemokraterne st√łtter ikke det her forslag, men vi dr√łfter meget gerne med Enhedslisten og andre partier de f√¶lles synspunkter og √łnsker, der m√•tte v√¶re for at s√¶tte en endnu bedre ramme for behandlingen af transk√łnnede i Danmark.

Kl. 2058
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren. Der er sp√łrgsm√•l fra Stine Brix fra Enhedslisten.
Værsgo.

Kl. 2059
Stine Brix (EL):
Tak for det. Jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge ordf√łreren, hvorfor der skal v√¶re plastikkirurgisk kompetence til stede, hvis man alene √łnsker hormonbehandling.

Kl. 2059
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordf√łreren.

Kl. 2059
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg refererer blot det, der er givet udtryk for. Men det kan Enhedslistens ordf√łrer jo have fuldst√¶ndig ret i, hvis ikke det er en del af behandlingen.
Men det er jo det, en del transk√łnnede personer gerne vil have r√•d og vejledning om, s√• det viser jo bare, hvilken mangfoldighed og forskellighed ogs√• transk√łnnede kommer til r√•d og vejledning med.

Kl. 2059
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang.

Kl. 2059
Stine Brix (EL):
Grunden til, at jeg sp√łrger, er jo, at det er velkendt, at der i dag findes flere gyn√¶kologer, som med succes behandler mange transpersoner, og meldingen fra de patienter er, at de er overordentlig tilfredse med kvaliteten, langt mere tilfredse end med den kvalitet, som de oplever p√• Sexologisk Klinik. S√• kunne det ikke v√¶re rimeligt, at man i den her snak om kvalitet af behandling af transk√łnnede ogs√• inddrog patienternes erfaring og dermed ogs√• fastholdt den mulighed, der har v√¶ret hidtil, for, at de alene kunne f√• hormonbehandling, f.eks. hos en speciall√¶ge i gyn√¶kologi og f.eks. i samarbejde med en psykiater eller en psykolog?

Kl. 2100
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordf√łreren.

Kl. 2100
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jo, det er jeg bestemt lydh√łr over for, og det h√•ber jeg ogs√• man har v√¶ret fra Sundhedsstyrelsens side i forbindelse med den vejledning, der er blevet n√¶vnt flere gange, og som bliver sendt i h√łring. Jeg vil meget gerne ogs√• indg√• i en t√¶t dialog og dr√łftelse med Enhedslisten fremover i forhold til at f√• forbedret de her vilk√•r, for der er ingen tvivl om, og det har jeg tydeligt signaleret under den lange dr√łftelse at transk√łnnedes vilk√•r i dag, at f√¶llesm√¶ngden af holdninger hos Enhedslisten og Socialdemokraterne er stor p√• det punkt.

Kl. 2100
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren. S√• er vi n√•et til Dansk Folkepartis ordf√łrer, fru Pia Adelsteen. V√¶rsgo.

Kl. 2101
(Ordf√łrer)
Pia Adelsteen (DF):
Tak for det. Jeg vil g√łre det meget kort, for p√• mange punkter er vi i Dansk Folkeparti meget enige med Venstres ordf√łrer, som jo udtrykte det s√• fint.

Jeg m√• indr√łmme, at da jeg sad og l√¶ste beslutningsforslaget – nu er jeg normalt ikke sundhedsordf√łrer, men ligestillingsordf√łrer, s√• sundhedsomr√•det er ikke mit speciale, vil jeg skynde mig at sige – var noget af det, jeg studsede over, at der p√• forsiden st√•r, at man som transperson skal have ret til selv at v√¶lge behandling og behandlingssted.
Mig bekendt har jeg aldrig, i hvert fald som privatperson, været hos en læge, hvor jeg kunne fortælle lægen, hvordan jeg ville behandles. Men det er jo også lægen, der er uddannet, og alt andet lige må det jo være lægen, der som fagperson fortæller mig, at hvis jeg fejler noget, er det den og den måde her, behandlingen skal foregå på. Det er vel egentlig derfor, at lægen har taget en uddannelse og det ikke er mig, der sidder på den anden side af skrivebordet.
Som det blev n√¶vnt tidligere, tror jeg, at det eneste sted, hvor man kan have ret til selv at v√¶lge behandling og behandlingssted, er der, hvor man ogs√• selv betaler, og s√• er det typisk nogle sk√łnhedsoperationer – hvilket jeg ikke har f√•et, hvis der er nogen, der skulle v√¶re i tvivl.

S√• er der en anden ting, jeg studser lidt over. Det er i bem√¶rkningerne til forslaget, hvor der st√•r, at Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet i dag har kompetence til at udrede transpersoner og vurdere, om k√łnskorrigerende behandling kan iv√¶rks√¶ttes, eller om √łnsket om behandling skal afsl√•s. Og s√• st√•r der:
“S√•ledes afviser klinikken hvert √•r patienter, som klinikken vurderer, ikke vil have gavn af behandling.”

Alt andet lige må man igen sige, at der jo må sidde nogle fagpersoner.
Det er, som vi har h√łrt i forbindelse med de to sidste forslag, ikke smaddermange mennesker, der kommer p√• Sexologisk Klinik og gerne vil udredes og have en operation og igennem alt det her.
Det er ikke så forfærdelig mange mennesker, og som det er mig oplyst i hvert fald, er der andre sygdomme, hvor det også er så specialiseret, at der kun er ét sted i landet, hvor man kan få behandlingen.

Og ja, s√• er det selvf√łlgelig lidt besv√¶rligt at komme frem og tilbage, og der kan godt g√• en hel dag.

Så i Dansk Folkeparti siger vi nej til forslaget.

Kl. 2103
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren. Der er ingen sp√łrgsm√•l, og s√• er vi n√•et til ordf√łreren for Det Radikale Venstre, fru Sanne Bj√łrn. V√¶rsgo.

Kl. 2103
(Ordf√łrer)
Sanne Bj√łrn (RV):
Tak for det. Jeg kan forst√•, at Enhedslisten med beslutningsforslaget √łnsker, at transpersoner selv skal have lov til at bestemme deres behandling og deres behandlingssted, samt at man vil g√łre op med Sexologisk Kliniks eneret p√• at udbyde udredning og behandling.

Til at begynde med vil jeg gerne fastsl√•, at vi fra Radikale Venstres og regeringens side blandt mange andre ting har fokus rettet mod mulighederne for dem for at leve, som de er, og med den lovgivning og det system, der omgiver dem. N√•r det g√¶lder transk√łnnedes behandling i sundhedssektoren er det s√•ledes ogs√• et punkt, der er kommet under luppen.

Sundhedsstyrelsen er i gang med at producere en ny vejledning i forhold til udredning og behandling, hvor der naturligvis kigges p√• de udfordringer, som transk√łnnede m√łder – som de rent faktisk m√łder.
Vejledningen vil selvf√łlgelig tage udgangspunkt i, at der skal v√¶re en s√¶rlig omhyggelig ekspertise p√• omr√•det, f√łr en k√łnsskifteoperation kan foreg√• ordentlig. Dertil vil vejledningen give et overblik over, hvilke muligheder der er for at etablere samarbejde mellem speciall√¶ger og gyn√¶kologer og det h√łjt specialiserede niveau.

I Radikale Venstre mener vi, at transk√łnnede skal indg√• p√• lige vilk√•r med alle andre. Vi kan s√•ledes ikke st√łtte Enhedslistens forslag, fordi man som patient grundl√¶ggende ikke selv v√¶lger hverken sin behandling eller sit behandlingssted. Det er noget, l√¶gen skal v√¶re med til at vurdere i den specifikke situation. Og det b√¶rende m√• v√¶re kvalitet.

Vi skal selvf√łlgelig g√łre, hvad vi overhovedet kan for, at de transk√łnnede sikres ordentlige betingelser. Det er ogs√• derfor, at vi netop har f√łrstebehandlet √¶ndringerne i b√•de cpr-lovgivningen og sundhedsloven for at sikre ret til juridisk k√łnsskifte, noget, som helt sikkert vil v√¶re med til at bl√łde op i et system, som ogs√• vi medgiver kan virke rigidt. Netop ogs√• derfor er dette system med den nye vejledning under lup.

Vi er med andre ord med p√• at kigge p√• transomr√•det, ja, vi er faktisk i gang. Vi mener dog ikke, at det er hensigtsm√¶ssigt at fravige den specialeplan, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet, hvor det fremg√•r, at udredning af transseksualitet er af h√łjt specialiseret karakter, hvorfor det varetages p√• Sexologisk Klinik. Det er simpelt hen her, ekspertisen er st√łrst. Det Radikale Venstre kan s√•ledes ikke st√łtte forslaget.

Kl. 2105
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren. Der er sp√łrgsm√•l fra fru Stine Brix fra Enhedslisten.
Værsgo.

Kl. 2106
Stine Brix (EL):
Jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge Det Radikale Venstres ordf√łrer, om det er Det Radikale Venstres holdning, at transk√łnnethed er noget, man selv definerer, eller om Det Radikale Venstres holdning er, at transseksualisme ikke er noget, man selv definerer; det er noget, en l√¶ge kan diagnosticere p√• vegne af en.

Kl. 2106
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordf√łreren.

Kl. 2106
Sanne Bj√łrn (RV):
Alts√•, jeg g√•r ud fra, at fru Stine Brix henviser til det her med, om det betragtes som en psykisk sygdom. Det g√łr det ikke. Det er jo hverken en somatisk eller psykiatrisk lidelse – det vil vi gerne sl√• fast.

Kl. 2106
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang.

Kl. 2106
Stine Brix (EL):
Nej, det er slet ikke det, jeg henviser til. Jeg henviser til, at i den debat, vi lige har haft, var partierne i r√łd blok helt enige om, at det er ens egen identitet, der afg√łr, om man er transk√łnnet, men n√•r det g√¶lder behandlingen, fastholder regeringen, at det ikke er ens egen identitet – det er en l√¶ge, en psykiater sammen med andre specialer, der kan afg√łre, hvorvidt man er transseksuel, og hvorvidt man skal have adgang til behandling. S√• derfor sp√łrger jeg: Hvad mener man egentlig? Er det ens egen identitet, der afg√łr, om man er transk√łnnet, eller er det noget, andre skal bestemme?

Kl. 2107
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordf√łreren.

Kl. 2107
Sanne Bj√łrn (RV):
Alts√•, vi har meget klart givet udtryk for, at transk√łnnethed handler om ens egen oplevelse. N√•r det handler om behandling, m√• vi bare stadig v√¶k fastholde, at der er l√¶gelig vurdering og ekspertise p√• det her omr√•de, som skal v√¶re til stede, og som det er i dag, er der et h√łjt specialiseret omr√•de for det p√• Sexologisk Klinik. Men vi er optaget af at kigge p√• den vejledning, der kommer, for at se, om man kan lave samarbejde med andre steder.

Kl. 2107
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren for Det Radikale Venstre. Der er ikke flere sp√łrgsm√•l, og s√• g√•r vi til SF’s ordf√łrer, fru √Ėzlem Sara Cekic. V√¶rsgo.

Kl. 2108
(Ordf√łrer)
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Tak. Beslutningsforslaget fra Enhedslisten er meget kort, og ordlyden er, at “Folketinget opfordrer regeringen til at sikre transpersoners ret til selv at v√¶lge behandling og behandlingssted, herunder at bryde Sexologisk Kliniks monopol p√• at tilbyde udredning og behandling”.

Jeg vil gerne starte med at sige, det er rigtig positivt, at Enhedslisten med dette beslutningsforslag vil bryde med Sexologisk Kliniks monopol p√• behandling af transk√łnnede. Vi finder det yderst vigtigt, at transk√łnnede har mulighed for at s√łge behandling andetsteds end p√• Sexologisk Klinik. N√•r det kommer til behandling af transk√łnnede i form af hormonbehandling eller operationer, er det selvf√łlgelig vigtigt, at de transk√łnnede f√•r kvalificeret behandling. Derfor er det ogs√• vigtigt, at de, der ud over Sexologisk Klinik vil kunne give behandling til transk√łnnede, bliver kvalificeret gennem Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en vejledning om udredning og behandling af k√łnsidentitetsproblemer og tilladelser til k√łnsskifte. Vi h√•ber, at denne vejledning vil give mulighed for, at andre behandlingssteder kan s√łge om godkendelse. Det lyder ogs√• p√• vandr√łrene, som om det er det, man lidt l√¶gger op til.

Derudover st√łtter vi ogs√• √łnsket om et nordisk samarbejde, da vi h√•ber, at dette kan v√¶re med til at styrke behandlingen og is√¶r sikre, at der leveres kirurgiske indgreb af h√łj kvalitet. P√• nuv√¶rende tidspunkt henvises der allerede patienter til Belgien til kirurgisk indgreb p√• k√łnsdelene, hvilket kan tyde p√•, at den danske behandling ikke er tilstr√¶kkelig, n√•r det kommer til kirurgisk indgreb p√• k√łnsdelene.

Jeg har bare en sidste bemærkning. Jeg forstår faktisk ikke det der med, at der står, at man skal sikre ret til at vælge behandling selv. I dag er det jo sådan i sundhedsvæsenet, at det altid er en læge, der vurderer, hvilken behandling man skal have, så det går jeg også ud fra er det, man fortsat mener, og at det går mere på, hvor det skal være.

Men alt i alt er vi faktisk meget positive.

Kl. 2110
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren. Der er sp√łrgsm√•l fra Stine Brix fra Enhedslisten.
Værsgo.

Kl. 2110
Stine Brix (EL):
Jeg vil bare svare p√• ordf√łrerens sp√łrgsm√•l, selv om det er lidt bagvendt.
Det er helt rigtigt, at selvf√łlgelig vil det v√¶re s√•dan, at for at f√• adgang til en behandling er der en l√¶ge, der skal give adgang til den. Det, som der s√• skal v√¶re – hvad skal man sige – l√¶gens opgave, er jo at sikre, at der ikke er nogen kontrolindikationer for at f√• en behandling, alts√• at det ikke er en psykiatrisk lidelse, der er baggrunden for √łnsket om behandling, eller at det ikke er et sp√łrgsm√•l om, at man har en hormonforstyrrelse eller en hjertesygdom eller en nyresygdom, der g√łr, at man ikke kan t√•le hormonbehandlinger. Selvf√łlgelig skal en l√¶ge tage stilling til det. S√• det, vi gerne vil g√łre op med, er, at det er en l√¶ge, der skal definere, at man er transseksuel, f√łr man kan f√• lov til at f√• behandling.

Kl. 2110
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordf√łreren.

Kl. 2110
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Det er vi fuldstændig enige i, og det er også derfor, vi er meget, meget positive over for beslutningsforslaget.

Kl. 2111
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Der var ikke opf√łlgende sp√łrgsm√•l, s√• vidt jeg kan se. Tak til ordf√łreren, og s√• er vi kommet til Liberal Alliances ordf√łrer, hr. Joachim B. Olsen.

Kl. 2111
(Ordf√łrer)
Joachim B. Olsen (LA):
Jeg skal p√• vegne af hr. Simon Emil Ammitzb√łll holde f√łlgende tale:
Forslaget, vi behandler nu, er intet mindre end et sandt liberaliseringsforslag fremsat af liberalismens måske fremmeste modstandere, selve Enhedslisten. Det er værd at glæde sig over. Som bekendt betyder dette forslag, at regeringen opfordres til at sikre, at transpersoner får ret til og langt bedre muligheder for selv at vælge behandling og behandlingssted. Helt konkret tages der derved et stort skridt hen imod en nedbrydning af Sexologisk Kliniks monopol på at tilbyde udredning og behandling.

Som det ogs√• fremg√•r af bem√¶rkningerne til dette forslag, fremg√•r det nemlig i dag af specialeplanen, at behandlingen af transpersoner er en h√łjt specialiseret funktion, som varetages af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet. Det betyder, at klinikken har kompetence til at udrede transpersoner og til at vurdere, om k√łnskorrigerende behandling kan iv√¶rks√¶ttes, eller om √łnsket om behandling skal afsl√•s.

Ligesom forslagsstillerne har vi i Liberal Alliance ogs√• noteret os Amnesty Internationals rapport om transk√łnnedes vilk√•r i Danmark, herunder kritikken af Sexologisk Kliniks behandlingsformer og psykiatriseringen at transpersoner, som mange patienter beskriver som kr√¶nkende.

P√• samme m√•de anerkender vi ogs√•, at der er et problem med adgangen til behandling, n√•r der kun eksisterer et behandlingssted i hele landet. Sikring af, at transpersoner kan s√łge behandling hos speciall√¶ger uden for Sexologisk Klinik, er derfor vigtig, og vi kan til fulde tilslutte os ambitionen om, at psykologer og speciall√¶ger skal have gode muligheder for at foretage udredning og varetage mindre specialiserede dele af behandlingen af transpersoner, samtidig med at det vurderes, om kompetencen til at foretage mastektomier eller med et mere muntert ord brystfjernelser ogs√• findes andre steder end ved Sexologisk
Klinik
, og om udredningsforl√łbet ved privatpraktiserende psykologer og hormonbehandling ved gyn√¶kologer kan suppleres af henvisning til mastektomi.

Endelig mener vi ogs√•, at det b√łr overvejes, om mere specialiseret kirurgisk behandling skal indg√• i et internationalt samarbejde, s√•ledes at det er muligt at h√¶ve kvaliteten p√• dette omr√•de.

Der skal således ikke være nogen som helst tvivl om, at vi gerne vil være med til at sikre individets frihed også på dette område, ligesom vi naturligvis til fulde tilslutter os princippet om, at Sexologisk Kliniks monopol ophæves, og at deres opgavevaretagelse udfordres af andre dygtige specialister.

Liberal Alliance st√łtter s√•ledes dette gode liberale forslag.

Kl. 2114
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren for Liberal Alliance. Der er ingen sp√łrgsm√•l. S√• er det ordf√łreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose.
Værsgo.

Kl. 2114
(Ordf√łrer)
Charlotte Dyremose (KF):
Tak for det. Enhedslisten foresl√•r, at transpersoner f√•r ret til selv at v√¶lge behandling og behandlingssted, herunder at bryde Sexologisk Kliniks monopol p√• udredning og behandling. Eksperth√łringen i sidste uge gjorde et stort indtryk p√• os, netop fordi det der viste sig, at det her med let tilg√¶ngelighed i sundhedsv√¶senet er ret afg√łrende.
Det er vigtigt, at flere transpersoner kan f√• let og uhindret adgang til behandling, for en af ulemperne ved, at Sexologisk Klinik er placeret p√• Rigshospitalet, er et meget stort salg af ulovlige k√łnshormoner uden for sundhedssystemet. Det er problematisk, og vi vil gerne minimere brugen af ulovlige hormoner.

Derudover blev der også gjort opmærksom på, hvor svært det er at skulle få tingene til at hænge sammen i hverdagen, hvis man skal transportere sig meget langt og bruge en fuld arbejdsdag og ganske meget mere til for at få de her forholdsvis korte samtaler. Så det betyder rigtig meget med tilgængeligheden på det her område.

Derfor st√łtter vi Enhedslistens tanker om at skabe mulighed for at tilbyde behandling andetsteds i landet. Men i stedet for at l√¶gge den kompetence, som Sexologisk Klinik besidder, ud til speciall√¶ger, √łnsker vi at se n√¶rmere p√•, om ikke vi kunne lave en tilsvarende afdeling p√• et af de jyske sygehuse og dermed begr√¶nse transportproblematikken for de her personer.

Kl. 2115
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren for Det Konservative Folkeparti. Det er slut p√• ordf√łrerr√¶kken, og s√• er det forslagsstilleren til et svar. V√¶rsgo.

Kl. 2115
(Ordf√łrer for forslagstillerne)
Stine Brix (EL):
Tak for det. Med det her forslag √łnsker vi at lette adgangen til behandling for transk√łnnede, og jeg kan h√łre p√• debatten, og det er givetvis ogs√• selvforskyldt, at vores formuleringer har givet anledning til nogle misforst√•elser. Det vil vi selvf√łlgelig gerne pr√¶cisere igennem et √¶ndringsforslag.

Det er klart, at det altid i sidste ende vil v√¶re en l√¶ge, der tager stilling til, om man indleder en behandling. Det, vi gerne vil g√łre op med, er, at det i dag er s√•dan, at man skal have stillet diagnosen transseksualisme, f√łr man kan f√• behandling. Det, man i stedet for skal hen til, er, at det er det, at man selv oplever sig som transk√łnnet, som skal give adgang til behandling, kombineret med, at der selvf√łlgelig ikke skal v√¶re nogen kontraindikationer i form af f.eks. psykiatriske lidelser, der er √•rsagen til √łnsket om k√łnsskifte, eller nogen somatiske lidelser.

Hvorfor vil vi s√• det? Jo, det vil vi jo, fordi der skal v√¶re sammenh√¶ng mellem det, vi siger, n√•r vi giver mulighed for juridisk k√łnsskifte, og s√• den behandling, man tilbyder. Alle, der besk√¶ftiger sig med det her omr√•de, er jo enige om, at n√•r vi taler om transk√łnnede, er der tale om et subjektivt oplevet anliggende, netop at man har en anden k√łnsidentitet end den, man er f√łdt med. Som Aalborg Universitet har skrevet til os i sit h√łringssvar til den lov, vi behandlede lige f√łr, s√• kan man aldrig opn√• en eksakt objektiv l√¶gefaglig diagnostik, vedr√łrende hvad det vil sige at v√¶re transk√łnnet. Det vil altid v√¶re personens eget √łnske eller egen oplevelse, der afg√łr det.

Det er jo derfor, vi ser, at man p√• Sexologisk Klinik kommer ud i nogle meget, meget m√¶rkv√¶rdige √łvelser, hvor man pr√łver at finde ud af, om folk nu ogs√• er transk√łnnede. Det er derfor, vi h√łrer personer, der er transk√łnnede, fort√¶lle om, at de, selv om de er langt over 18 √•r, selv skal medbringe deres for√¶ldre til en samtale, og de skal s√• fort√¶lle, hvordan den transk√łnnede var som barn. Det er derfor, vi h√łrer om, at man bliver spurgt til, hvilket undert√łj man g√•r i eller ligefrem skal vise det. Det er derfor, vi h√łrer om, at man skal vise b√łrnebilleder og alt mulig andet, som s√•dan set ikke vedr√łrer nogen l√¶ger.

Der konstrueres alts√• en diagnose, transseksualisme, som man skal leve op til som transk√łnnet for at f√• adgang til behandling. Det er jo ogs√• derfor, ministeriet svarer, at der vil v√¶re nogle transk√łnnede, som ikke kan leve op til kriterierne for transseksualisme. Det s√• bare √¶rgerligt. De kan ikke f√• behandling. Det h√¶nger jo ikke sammen.

For mig at se har den m√•de, vi har indrettet vores system p√• nu, ikke s√¶rlig meget med kvalitet at g√łre. Det er jo ogs√• derfor, at systemet bliver kritiseret skarpt i Amnesty Internationals rapport. Det er derfor, professor i sexologi Christian Gros-Gren har v√¶ret ude at kritisere det flere gange, LGBT Danmark liges√•.

S√• fylder den nye og kommende og indtil videre hemmelige vejledning fra Sundhedsstyrelsen en del i debatten. Der er √•benbart nogle, der kender den, og der er os andre, der ikke g√łr det. Jeg vil bare sige, at jeg ikke h√•ber, at de rygter, som vi har h√łrt indtil videre, taler sandt. For hvis det er rigtigt, at den vejledning, man l√¶gger op til, betyder, at man nu g√łr op med det, der hidtil har v√¶ret praksis, nemlig at en r√¶kke gyn√¶kologer i samarbejde med en psykolog har kunnet st√• for udredning og behandling, s√• synes jeg, at det er et virkelig alvorligt kvalitetstab for behandlingen p√• det her omr√•de.
Jeg kunne godt t√¶nke mig at h√łre, om der er et fagligt grundlag for at g√łre op med det. Har der v√¶ret nogen problemer? Har der v√¶ret nogen klager? Hvad siger patienttilfredsheden? Det eneste, jeg har h√łrt, er, at man betragter behandlingen hos de gyn√¶kologer som langt, langt bedre og langt, langt mere v√¶rdig og langt, langt mere respektfuld end den behandling, som opleves p√• Sexologisk Klinik.

De Konservatives ordf√łrer var ogs√• inde p√• problemstillingen om tilg√¶ngelighed. Den er jeg enig i, og det er klart, at det ogs√• er en del af baggrunden for forslaget. Hvis Sexologisk Klinik i K√łbenhavn, Rigshospitalet, er det eneste sted, man kan komme til udredning og behandling, s√• er det meget, meget vanskeligt for dem, der bor i Thisted eller i Skagen eller i S√łnderjylland.
Som jeg startede med at sige, vil vi gerne stille et √¶ndringsforslag, der pr√¶ciserer, hvad det er, vi mener. Jeg har ogs√• fors√łgt at g√łre det klart i l√łbet af debatten. Men jeg h√•ber, at vi i udvalget kan samles om en beretning, eller at vi i hvert fald kan samle et flertal om en beretning, som sikrer, at den praksis, der har v√¶ret hidtil, hvor gyn√¶kologer som speciall√¶ger har kunnet agere p√• det omr√•de, fortsat kan v√¶re g√¶ldende.

Kl. 2120
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordf√łreren for forslagsstillerne.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Referatet i Folketingstidende F start på side 85.