Folketingets f√łrstebehandling den 4. april 2019 af B 87 om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed.

Vist 29 gange.
Folketinget havde den 2. april 2019 af B 87 om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed.

F√łrstehehandlingen startede kl. 1401 og sluttede kl. 1455 med, at forslaget blev henvist til Ligestillingsudvalget.
Nederst her p√• siden er der indsat videooptagelse af f√łrstebehandlingen.

Herunder gengives hele f√łrstehehandlingen

Det næste punkt på dagsordenen er:
14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87:
Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed.
Af Roger Courage Matthisen (ALT) m.fl.

Kl. 1401
Forhandling
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Vi √•bner forhandlingerne, og det g√łr vi med ministeren for fiskeri og ligestilling. V√¶rsgo.

Kl. 1401
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Forslaget opfordrer regeringen til at udarbejde en handlingsplan, der for det f√łrste skal sikre, at undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed inkluderes i undervisningen hos alle offentligt ansatte samt studerende, der har eller f√•r ansvar for undervisning i dagtilbud, folkeskole, p√• erhvervsskoler, ungdomsuddannelser samt videreg√•ende uddannelser ‚Äď for nu at tage det hele med. Forslaget opfordrer for det andet til, at der skal prioriteres generelt i efteruddannelse i forhold til k√łn, ligestilling og mangfoldighed af alle offentligt ansatte med borgerkontakt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle borgere skal m√łdes ligev√¶rdigt i det offentlige uanset k√łn, uanset etnisk baggrund, fysiske eller psykiske funktionsneds√¶ttelser, seksuel orientering eller religi√łs overbevisning. Det er jeg helt enig med forslagsstillerne i. Men det f√łlger jo ogs√• af de forvaltningsretlige grundprincipper, som alle offentlige myndigheder og offentligt ansatte er underlagt. Det g√¶lder, uanset om man f.eks. er patient p√• sygehuset, ledig p√• jobcenteret eller er en √¶ldre borger, der modtager hjemmehj√¶lp.

Det er ogs√• vigtigt, at b√łrn og unge m√łdes ligev√¶rdigt i dagtilbud og skoler, og at l√¶rere og p√¶dagoger er med til at g√łre op med de forskellige normer og stereotype forventninger, som man allerede tidligt i livet kan m√łdes af. Det stiller selvf√łlgelig krav til l√¶rernes og p√¶dagogernes viden og kompetencer. Som forslagsstillerne peger p√•, er det i dag et krav, at de studerende p√• p√¶dagoguddannelsen skal have viden om ligestilling, familieformer og seksuel orientering og k√łnsidentitet. Det sker gennem et obligatorisk modul, som alle studerende skal deltage i. P√• l√¶reruddannelsen indg√•r temaerne k√łn, ligestilling og mangfoldighed p√• forskellige kompetenceomr√•der, eksempelvis inden for kristendomskundskab, livsanskuelse og medborgerskab.

Derudover indg√•r det i frivillige kurser i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. En nylig evaluering af l√¶reruddannelsen viste, at det kun er 21 pct. af de l√¶rerstuderende, der har gennemf√łrt kurset. Som opf√łlgning herp√• har forligskredsen bag l√¶reruddannelsen i marts indg√•et en aftale, hvor professionsh√łjskolerne bl.a. f√•r til opgave et lave en handlingsplan for de frivillige kurser p√• l√¶reruddannelsen med s√¶rlig fokus p√• bl.a. sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Sigtet med aftalen er at styrke de l√¶rerstuderendes deltagelse i kurserne og udvikle kvaliteten af kurserne. Der er ogs√• for nylig gennemf√łrt en evaluering af sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab i grundskolen, som peger p√•, at der absolut er udfordringer med undervisningen. Evalueringen viser bl.a. et behov for at se p√•, hvordan undervisningen forankres bedre og i h√łjere grad matcher det, som b√łrn og unge eftersp√łrger. Derfor er regeringen optaget af, hvordan vi kan f√• skabt en mere tidssvarende sundheds- og seksualundervisning, og hvordan vi kan f√• skabt en undervisning, som i h√łjere grad besk√¶ftiger sig med de emner og de udfordringer, som b√łrnene og de unge st√•r over for i dag.

Der har igennem de seneste √•r v√¶ret et stort fokus p√• eksempelvis digitale seksuelle kr√¶nkelser, og sagerne om grove kr√¶nkelser p√• nettet har vist, at de unge ofte mangler hj√¶lp til at finde respekten for hinanden og respekten for hinandens gr√¶nser. Det er blevet en af de ting, som jeg mener vi skal styrke i en mere moderne seksualundervisning. Undervisningsministeriet har p√• baggrund af evalueringen iv√¶rksat forskellige initiativer i forhold til seksualundervisningen. Ministeren har bl.a. afholdt dialogm√łde med interessenterne p√• omr√•det, og ministeriet arbejder i √łjeblikket i samarbejde med de relevante √łvrige ministerier p√• et opl√¶g til konkrete indsatser, som jo s√• skal dr√łftes med folkeskoleforligskredsen.

Regeringen har ogs√• iv√¶rksat en r√¶kke andre initiativer p√• omr√•det, bl.a. er der handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for lgbti-personer. I handleplanen, der g√•r fra 2018 til 2021, er der givet st√łtte til flere projekter, der netop sigter imod at kl√¶de folkeskoleledere, l√¶rere og p√¶dagoger p√• i forhold til normkritiske metoder og redskaber. Der gennemf√łres bl.a. et undervisnings- og et opkvalificeringsforl√łb af fagpersoner i grundskolen. Derudover udarbejdes ogs√• nye normkritiske redskaber og metoder m√•lrettet undervisere og studievejledere m.v. p√• ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Materialerne g√łres tilg√¶ngelige for alle landets ungdomsuddannelser og andre relevante akt√łrer.

Kl. 1406
I forhold til beslutningsforslagets anden del fremg√•r det ikke, hvilke offentligt ansatte der skal omfattes af efteruddannelse i k√łn, ligestilling og mangfoldighed, eller hvad omfanget for den sags skyld af efteruddannelsen s√• skulle v√¶re. Alle offentlige myndigheder og myndighedspersoner er i forvejen underlagt de almindelige forvaltningsretlige grundprincipper, og det indeb√¶rer bl.a., at det som udgangspunkt ikke vil v√¶re sagligt, hvis borgere ikke m√łdes ligev√¶rdigt uafh√¶ngig af deres k√łn, seksuelle orientering, funktionsneds√¶ttelser m.v. Der er rigtig, rigtig mange offentligt ansatte, der er i kontakt med borgere, og det g√łr jo ogs√•, at det netop er relevant at have opm√¶rksomheden rettet imod deres mulighed for at m√łde borgerne p√• den rigtige m√•de.

Som n√¶vnt er der allerede iv√¶rksat et stort arbejde b√•de i Undervisningsministeriet og i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skal styrke undervisningen i k√łn, ligestilling og mangfoldighed, og som n√¶vnt har vi taget en r√¶kke √łvrige initiativer. S√• vi synes, at vi i regeringen allerede arbejder med den problemstilling, der er med i beslutningsforslaget, og p√• den baggrund kan vi ikke st√łtte beslutningsforslaget.

Kl. 1408
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1408
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg h√¶ftede mig ved, at det meste henvender sig til folkeskolen, alts√• i forhold til de initiativer, som ministeren remser op. Det, vi pr√łver at itales√¶tte her, er jo, at diskrimination ‚Äď som er det overliggende tema for den her udfordring ‚Äď foreg√•r p√• alle niveauer i vores samfund. Om det er i folkeskolen, p√• universiteterne, under puttemiddage, eller om det er sexisme p√• CBS. Det er alle vegne, p√• arbejdspladser, og hvis vi ikke udvider den viden og de begrebsapparater, vi har til r√•dighed, s√• tror jeg ikke p√•, at vi kan komme det her til livs og sikre ligev√¶rdig frihed for alle borgere i vores samfund. S√• jeg efterlyser den r√łde tr√•d. I Alternativet har vi sagt, at vi gerne vil have ligestillingsvurderet alle lovforslag i forhold til gender mainstreaming og gender budgeting, hvad der jo ogs√• er p√•lagt os at g√łre fra EU. S√• hvor er den r√łde tr√•d, hvis ministeren kunne bev√¶ge sig lidt v√¶k fra folkeskolen og tale lidt mere om den r√łde tr√•d i forhold til at sikre et ligev√¶rdigt liv og frihed for alle i Danmark?

Kl. 1409
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Ministeren.

Kl. 1409
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Det synes jeg jo netop vi i h√łj grad g√łr, og ogs√• med henvisning til de initiativer, der er sat i v√¶rk. S√• jeg synes, at hvis vi s√• ligesom skulle kigge mere ind i det her, m√• jeg ogs√• bede forslagsstillerne om at v√¶re mere konkrete i forhold til, hvor der er man synes det halter, og hvor der mangler initiativer til at tage fat p√• den her problemstilling. Jeg h√•ber, at jeg har gjort det meget klart, at vi jo er enige i betydningen af det her emne og det, der v√¶rdim√¶ssigt ligger i det. Men n√•r jeg ser p√• regeringens initiativer, synes jeg ogs√•, at vi faktisk kommer godt rundt omkring det.

Kl. 1410
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1410
Roger Courage Matthisen (ALT):
Konkretiseringen kunne jo være, at Sex & Samfund, som har bakket op om det her beslutningsforslag, siger, at det især er, hvis vi kigger på de sundhedsfaglige uddannelser; det er politiskolen, og det er omsorgs- og velfærdssektoren. Det peger de konkret på. Jeg mener jo, at vi skal sikre, at alle, som er i en forvaltning, har adgang. Beslutningsforslaget siger jo ikke, at vi skal pålægge dem at modtage undervisningen, men at de i det mindste har adgang, så de dermed kan blive klogere, og at det dermed kan hjælpe med til, at der ikke diskrimineres i samfundet.

Kl. 1410
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Ministeren.

Kl. 1410
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Jeg er jo enig i, at for alle offentligt ansatte, der er i kontakt med borgere, er det vigtigt, at de netop udviser den respekt og den forståelse for alle uanset baggrund. I det omfang jeg måtte blive gjort bekendt med, at der er faggrupper, som mangler mere indsigt eller efteruddannelse, eller hvad der nu kunne være på tale, på det her område, vil jeg gerne kigge ind i, om de muligheder, der er i dag, egentlig er tilstrækkelige.

Kl. 1411
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Med det siger vi tak til ministeren. S√• g√•r vi i gang med ordf√łrerr√¶kken, og det er den socialdemokratiske ordf√łrer, der st√•r f√łrst, nemlig hr. Rasmus Horn Langhoff. V√¶rsgo.

Kl. 1411
(Ordf√łrer) Rasmus Horn Langhoff (S):
Alternativet har fremsat det her beslutningsforslag om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed til alle studerende med kommende undervisningsansvar og alle nuv√¶rende fastansatte undervisere i det offentlige. I Socialdemokratiet kan vi v√¶re noget bekymrede for omfanget af forslaget. Vi mener, at det vil v√¶re for omfattende at inddrage alle offentligt ansatte med undervisningsansvar og lade dem modtage undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed. Derfor kan Socialdemokratiet alts√• ikke bakke op om det her konkrete beslutningsforslag.

N√•r det s√• er sagt, var Socialdemokratiet jo tilbage i 2014 med til at beslutte, at alle p√¶dagogstuderende skal modtage undervisning i k√łn og seksualitet og mangfoldighed, og vi er stadig af den opfattelse, at alle offentligt ansatte, der eksempelvis arbejder p√• b√łrne- og ungeomr√•det, skal v√¶re undervist i k√łn og ligestilling, s√• de har den nyeste viden og opdaterede f√¶rdigheder til at st√łtte og facilitere b√łrns udvikling, l√¶ring og trivsel. P√• den baggrund er Socialdemokratiet ogs√• √•bne over for at diskutere muligheden for, at studerende p√• l√¶reruddannelsen skal modtage undervisning i k√łn og ligestilling, s√• det foreg√•r p√• lige fod med, hvordan det foreg√•r p√• p√¶dagoguddannelsen i dag.

Kl. 1413
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1413
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Jeg er enig; det er meget omfangsrigt at frems√¶tte et beslutningsforslag af den her kaliber. For det f√łrste har vi sagt, at det ikke skal v√¶re obligatorisk for de offentlige ansatte, men at det skal v√¶re en mulighed for, at de kan opkvalificere deres viden. Det er givet, at n√•r vi kigger p√• vores samfund, er det p√• tv√¶rs af klasse, etnicitet, k√łn og religion, at de her udfordringer i forhold til diskrimination spiller sammen, og hvis ikke vi har en r√łd tr√•d i vores politik fra regeringens side eller fra Folketingets side, har jeg sv√¶rt ved at forestille mig, at vi nogen sinde kan komme det til livs, alts√• det, som FN kalder udryddelsen af racediskrimination, eller diskrimination generelt. Mener ordf√łreren, at der er nok fokus i dag? Hvilke andre initiativer mener ordf√łreren vi kan tage for at ruste vores samfund til at skabe ligev√¶rdige og mangfoldige rammer for alle?

Kl. 1414
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1414
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg mener jo f√łrst og fremmest, som jeg sagde i min ordf√łrertale, at vi kan g√łre det til noget, der fylder mere i l√¶reruddannelsen, alts√• s√łrge for, at danske folkeskolel√¶rere er rustet til at kunne have seksualundervisning ude i i folkeskolen. Det er der ikke s√¶rlig mange folkeskolel√¶rere, der kan. Det er et kursus p√• l√¶reruddannelsen, man kan tage eller lade v√¶re med at tage, og s√• bliver kvaliteten jo desv√¶rre ogs√• derefter. S√• jeg vil sige, at lige s√• vel som vi startede med p√¶dagoguddannelsen her for 5 √•r siden, og at det blev en obligatorisk del af den uddannelse, man tager, synes jeg, det er interessant at kigge p√•, at man kunne g√łre noget derhenad med l√¶reruddannelsen, uden at jeg dermed vil l√¶gge mig fast p√•, pr√¶cis hvordan man skal g√łre det.

Men lad os fokusere p√• b√łrn og unge f√łrst og fremmest og s√• lade universiteter, og hvad vi ellers har, fokusere lidt mindre p√• det. N√•r jeg siger obligatorisk undervisning, er det jo, fordi det st√•r i beslutningsforslaget, jeg har her, p√• side 3 ‚Äď der bliver obligatorisk undervisning n√¶vnt.

Kl. 1415
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Så er det hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1415
Roger Courage Matthisen (ALT):
Jamen det er korrekt, at den obligatoriske del er for dem, der har et undervisningsansvar, ikke for offentlige ansatte. Men jeg er da enig. Hvordan forholder ordf√łreren sig til, at gymnasieeleverne ogs√• eftersp√łrger mere seksualundervisning? Jeg bakker fuldt op om, at vi skal s√łrge for, at det kommer ind i folkeskolerne ogs√•, det er der opbakning fra Alternativet til, men vi ser ogs√•, at de p√• universiteterne oplever sexisme, og vi ser, at de oplever andre former for diskrimination, ogs√• i forhold til deres uddannelsesvalg. Men det skal vi bare lade ligge, eller hvad skal vi g√łre her?

Kl. 1415
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1416
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg vil sige, at jeg er √•ben og meget positiv over for at tage diskussionen i forhold til alle de steder, hvor vi oplever, at der er et behov, og hvor vi tror, at det her kan v√¶re l√łsningen p√• det problem, vi ser derude, og s√• m√• vi jo tage √©n uddannelse ad gangen, hvor vi synes, det giver mening. Men at lave s√•dan en samlet pakke her, som bare skal tr√¶kkes ned over hovedet p√• samtlige uddannelser, er jeg ikke sikker p√• er den allerklogeste m√•de at g√łre det p√•.

Kl. 1416
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Tak til den socialdemokratiske ordf√łrer. Og s√• er vi n√•et til fru Karina Adsb√łl, Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1416
(Ordf√łrer) Karina Adsb√łl (DF):
Tak for det. Alternativet har fremsat et forslag om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed til studerende med kommende undervisningsansvar, og det er lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelser og videreg√•ende uddannelser. Og det foresl√•s s√•, at der udarbejdes en handlingsplan, der har til form√•l, at offentligt ansatte med undervisningsansvar og med borgerkontakt bliver rustet til at m√łde alle borgere ligev√¶rdigt uanset k√łn, baggrund, fysiske eller psykiske funktionsneds√¶ttelser, seksualitet eller religi√łs overbevisning.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, der er behov for en handlingsplan for at ruste offentligt ansatte til at m√łde borgere ligev√¶rdigt. Det skulle de gerne kunne i forvejen. Det handler meget om empati, og s√•fremt man ikke har det, synes jeg, det b√łr v√¶re op til ledelsen at tage ansvar. Og hvis man ikke kan det, alts√• m√łde borgerne ligev√¶rdigt, kan det jo godt v√¶re, man har det forkerte arbejde. Et sundt og godt princip er at m√łde andre mennesker, som man gerne selv vil m√łdes. For mange ligger det gudskelov som en helt naturlig del i vores opdragelse ‚Äď hvordan vores for√¶ldre har opdraget os.

N√•r det s√• er sagt, er der jo rigtig mange omr√•der i det her forslag, hvor der er brede politiske aftaler. Der er forligskredse p√• folkeskoleomr√•det, der er aftaler p√• dagtilbudsomr√•det og ogs√• p√• uddannelsesomr√•det. Og der er jeg ikke ordf√łrer; jeg har ikke det forkromede overblik over alle de aftaler. S√• derfor t√¶nker jeg, at s√•fremt der skal ske √¶ndringer, er det jo noget, man skal l√łfte i de aftalekredse, der er. Derudover finder jeg det meget nyttigt, at Sex & Samfund hvert √•r i uge 6 tager relevante emner op, men ogs√• har undervisningsmateriale p√• deres hjemmeside, bl.a. til grundskolen, som undervisere kan benytte sig af.

I Dansk Folkeparti st√łtter vi ikke forslaget.

Kl. 1418
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1418
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak til ordf√łreren for talen. Jeg h√¶fter mig ved, at ordf√łreren siger, at ordf√łreren ikke har det forkromede overblik, fordi det ligger i forskellige ministerier og forskellige forligskredse. Og det er netop det, jeg efterlyser her: et forkromet overblik. Vi skal have det p√• alle mulige andre omr√•der, men vi har det ikke i forhold til ligestilling og mangfoldighed, og det mener jeg vi b√łr prioritere, og det er derfor, vi har fremsat forslaget.

S√• n√¶vner ordf√łreren, at Sex & Samfund g√łr det rigtig godt. Sex & Samfund har ogs√• haft det her forslag til eftersyn, og de bakker det op. De st√łtter helt op omkring, at relevant viden og praksiskompetencer b√łr indg√• som en obligatorisk del af de n√¶vnte uddannelser, men faktisk ogs√• hos politiet og f√¶ngselsv√¶senet og i social- og omsorgssektoren. Hvordan forholder ordf√łreren sig til, at Sex & Samfund kommer med den udtalelse?

Kl. 1419
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1419
Karina Adsb√łl (DF):
Det er jo klart, for Sex & Samfund arbejder på det her område, så det ville da undre mig, hvis de var lodret imod mere viden på området.

Det er s√•dan, at der er aftalekredse p√• det her omr√•de og i forhold til b√•de uddannelse og dagtilbud og andet, og der har Alternativet jo mulighed for, hvis de sidder i nogle af de kredse, at tage det her op. S√• jeg t√¶nker, at det er d√©r, man tager diskussionen, men det er jo op til ordf√łreren at vurdere.

Kl. 1420
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Hr. Roger Courage Matthisen, værsgo.

Kl. 1420
Roger Courage Matthisen (ALT):
Jamen tak for det, og det vil vi ogs√• g√łre.

Kl. 1420
Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen):
Med det siger vi tak til ordf√łreren. Man beh√łver ikke at stille sp√łrgsm√•l nummer to, hvis man ikke har noget. Det er helt op til en selv. Nu er det fru Anni Matthiesen fra partiet Venstre. V√¶rsgo.

Kl. 1420
(Ordf√łrer) Anni Matthiesen (V):
Tak for det. Som foreg√•ende ordf√łrere ogs√• har sagt, er det, vi behandler lige nu, et beslutningsforslag fremsat af Alternativet, som gerne vil p√•l√¶gge regeringen at udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed inkluderes i undervisningen for alle offentligt ansatte med undervisningsansvar og for studerende med kommende undervisningsansvar. Og det skal for den sags skyld ogs√• g√¶lde fra dagtilbud over folkeskoler og ungdomsuddannelser til de videreg√•ende uddannelser.

Beslutningsforslaget indeb√¶rer derudover, at vi skal prioritere et kompetencel√łft og tilg√¶ngelig efteruddannelse for alle offentligt ansatte med borgerkontakt. S√• p√• den m√•de er det jo et stort beslutningsforslag, som p√•virker rigtig mange omr√•der.

I Venstre er vi selvf√łlgelig enige i, at alle borgere i samfundet skal m√łdes og behandles med respekt uagtet k√łn, baggrund, seksualitet eller religi√łs overbevisning, og jeg er sikker p√•, at alle de tilstedev√¶rende her i salen er af samme overbevisning.

Jeg må så også sige, at netop derfor har den nuværende regering jo også igangsæt flere forskellige ting, som netop skal råde bod på de ting, som står i det her beslutningsforslag. Jeg vil ikke begynde at remse alle de ting op, som ministeren også var inde på i sin tale.

Men jeg kan sige, at det jo er s√•dan lige nu, at uddannelses- og forskningsministeren er i gang med at kortl√¶gge, om professionsh√łjskolerne kan forbedre undervisningen og deltagelsen i kurset i sundhed og seksualundervisning og familiekundskab. S√• der p√•g√•r jo for den sags skyld ogs√• netop i de her m√•neder et arbejde, som p√• den lange bane ogs√• helst skulle resultere i, at ogs√• flere folkeskolel√¶rere bliver bekendt med og bedre til at undervise p√• de her omr√•de.

Desv√¶rre m√• jeg meddele forslagsstillerne, at Venstre ikke kommer til at st√łtte op om beslutningsforslaget.

Kl. 1423
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Der er en kort bemærkning til hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Kl. 1423
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Nu ville ordf√łreren ikke remse op, hvad regeringen har gjort. Der er jo en lang r√¶kke ting, som regeringen har sagt nej til i de sidste 4 √•r. Bl.a. har vi fremsat forslag om en ligel√łnspulje p√• 5 mia. kr. til at udligne l√łngabet p√• det k√łnsopdelte arbejdsmarked. √ėrem√¶rket barsel er man imod, det er ogs√• EU‘s linje. Ligestillingsl√łftet synes man heller ikke man kan bakke op omkring. Man har udhulet den k√łnsopdelte l√łnstatistik, og man har sagt nej til den islandske model i forhold til at dokumentere, at der er ligel√łn i danske virksomheder.

Det, jeg efterlyser med beslutningsforslaget her, er jo, at vi har en r√łd tr√•d, og at vi har et Ligestillingsministerium, som tager h√•nd om alle de udfordringer, der er, med diskrimination i vores samfund, om det er i uddannelsessektoren, om det er i erhvervslivet, eller hvor det er. Og det er jo desv√¶rre et stort fokus. Det er et tv√¶rministerielt fokus, fordi der er s√• mange dom√¶ner, som har indflydelse. S√• kan ordf√łreren se et behov for, at vi har brug for en r√łd tr√•d i forhold til ligestilling?

Kl. 1424
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Tak for det. Værsgo.

Kl. 1424
Anni Matthiesen (V):
Tak. Jeg synes jo egentlig, at der er en r√łd tr√•d. Udover at jeg st√•r her p√• talerstolen i dag og taler om det her beslutningsforslag, s√• er jeg ogs√• ordf√łrer inden for b√łrneomr√•det og for den sags skyld ogs√• inden for undervisningsomr√•det, og jeg kan i hvert fald oplyse Alternativets ordf√łrer om, at netop de her emner jo er noget af det, vi dr√łfter i forligskredssammenh√¶nge. S√• jeg synes egentlig, at vi p√• den m√•de er helt, helt opm√¶rksomme p√•, at der er steder, hvor det ogs√• kan blive bedre. Det er ogs√• der, vi har igangsat noget arbejde for at finde ud af, hvordan vi s√• g√łr det fremadrettet.

Kl. 1425
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Hr. Roger Courage Matthisen, værsgo.

Kl. 1425
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. S√• har jeg bare lige et kort opf√łlgende sp√łrgsm√•l, i forhold til at ordf√łreren ogs√• er ordf√łrer p√• b√łrneomr√•det og skoleomr√•det. Lige i √•r har TrygFonden fremvist en analyse, der viser, at op mod hvert tiende brune barn kan opleve diskrimination i folkeskolen i forhold til et hvidt barn. Hvad t√¶nker ordf√łrerens parti i forhold til at gribe den problemstilling an?

Kl. 1425
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1425
Anni Matthiesen (V):
Jeg m√• sige, at jeg f√łrst og fremmest synes, at det er triste tal, som TrygFonden kunne komme frem med. Og s√• m√• jeg sige, at jeg s√•dan helt generelt synes, at det er en opgave og nogle problemstillinger, som jo ogs√• p√•hviler de ansatte, som er ude p√• skolerne, at tage h√•nd om. Jeg m√• sige, at den diskrimination tager vi dybt, dybt afstand fra, lige s√• vel som der er andre lignende former for diskrimination, som man jo som folkeskolel√¶rer, som klassel√¶rer, for den sags skyld som p√¶dagog, har et ansvar for at tage fat p√•, lige s√• snart man opdager, at det foreg√•r.

Kl. 1426
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Tak til fru Anni Matthiesen. Vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken til hr. S√łren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Kl. 1426
(Ordf√łrer) S√łren Egge Rasmussen (EL):
Mange af os kan huske, hvordan seksualundervisningen var, da vi gik i folkeskolen. Desv√¶rre viser flere unders√łgelser, at undervisningen ikke har rykket sig s√¶rlig meget siden da. B√łrn f√•r i dag stadig ikke l√¶rt om forskellige former for seksualitet og betydningen af forskellighed i krop, k√łn og seksualitet. Det er problematisk, at vi f√•r vores l√¶rere til at undervise i fag, som mange af dem ikke selv er blevet undervist i. Det kunne vi aldrig forestille os skulle ske med andre fag. Emnet har v√¶ret obligatorisk i den danske folkeskole siden 1970’erne. Derfor er det paradoksalt, at det stadig kun er frivilligt for studerende p√• l√¶reruddannelsen at tage faget. Det er vigtigt, at unge mennesker f√•r ordentlig kendskab til seksualundervisning og normkritik, da forst√•else af forskellighed er grundstenen i vores demokrati. Det er derfor afg√łrende, at l√¶rere f√•r den n√łdvendige opkvalificering, s√• de kan give viden videre til elever i folkeskolen.

Med sager om unge piger, der bliver udnyttet til s√•kaldte puttemiddage, og seneste den store Umbrella-sag, hvor tusind unge blev sigtet for at have distribueret b√łrneporno, er det helt afg√łrende, at vores unge bliver kritiske over for normer og dermed kan s√¶tte sig imod nogle af de uhyggelige tendenser, der f√łlger med digitaliseringen, og de skal ikke mindst have viden om gr√¶nser, respekt og hensyn. Samtidig giver sociale medier et fuldst√¶ndig sk√¶vvredet billede af kroppen og skaber urealistiske forestillinger om kropsidealer, som p√•virker unge helt ned til 6-√•rs alderen. Derfor er det afg√łrende, at alle unge i det danske uddannelsessystem f√•r et realistisk syn p√• sundhed og p√• krop.

Normkritik h√łrer dog ikke kun hjemme under uddannelserne. Som forslaget ganske rigtigt l√¶gger op til, synes Enhedslisten ogs√•, at ansatte med borgerkontakt skal blive rustet til at kunne m√łde mange forskellige mennesker, s√• man kan blive forst√•et ud fra den, man er, eller identificerer sig som.

Enhedslisten havde gerne set, at der var nogle tiltag, der var konkretiseret i forslaget. Der mangler bl.a. en afklaring om, hvordan det pr√¶cis skal forst√•s, og hvordan det skal finansieres. Men Enhedslisten vil gerne samarbejde videre i udvalget og st√łtter ogs√• forslaget p√• trods af de mangler.

Kl. 1428
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Tak til ordf√łreren. Der er ingen korte bem√¶rkninger. Vi g√•r videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Kl. 1428
(Ordf√łrer) Laura Lindahl (LA):
Tak for det. I Liberal Alliance er vi meget p√• linje med det, som ordf√łreren for Dansk Folkeparti sagde, da hun stod p√• talerstolen for kort tid siden. Naturligvis kan man, hvis man er offentligt ansat, m√łde borgere ligev√¶rdigt. Naturligvis har man den grundl√¶ggende egenskab, at man m√łder mennesker ‚Äď uanset seksuel baggrund, k√łn, alt mulig andet ‚Äď med respekt. N√•r man l√¶ser Alternativets beslutningsforslag, s√• synes jeg, at det sender et meget sk√¶vt signal til alle de dygtige offentligt ansatte, som hver dag g√•r p√• arbejde, yder en fantastisk indsats, tager sig af vores √¶ldre medborgere og vores b√łrn. Med det her beslutningsforslag sender man et signal om, at de ikke er gode nok, at de ikke kan finde ud af at m√łde borgere i √łjenh√łjde og med respekt. Det er ikke det, jeg oplever, n√•r jeg taler med p√•r√łrende, borgere, der er i ber√łring med det offentlige, tv√¶rtimod.

Hvis det her var rigtig vigtigt for Alternativet, alts√• et vigtigt omr√•de, s√• synes jeg, at man skulle have gjort sig en lille smule mere umage, inden man kalder alle Folketingets partier ned for at dr√łfte et beslutningsforslag. Det er et voldsomt ukonkret forslag, som peger p√• en handlingsplan. For hvem? Det ved vi ikke rigtigt. Det er nok nogle offentligt ansatte, som m√łder nogle mennesker. Finansiering? Hvad vil det koste? Det ved vi ingenting om. Det har man ikke gidet at unders√łge. og man har heller ikke gidet pr√łve at konkretisere, hvad en handlingsplan konkret skal indeholde. Hvordan vil man ruste de offentligt ansatte, de kommende undervisere, bedre?

At bede Folketingets partier om at tage stilling til det her, det er direkte useri√łst. Jeg synes, at man fra Alternativets side skulle g√• tilbage med sit s√•kaldte beslutningsforslag og finde ud af, hvad det egentlig er, man pr√¶cis gerne vil Hvem vil man gerne s√¶tte ind over for? Hvordan vil man g√łre det? Og hvad vil det koste? S√• giver man rent faktisk Folketingets partier en mulighed for at tage stilling til et forslag.

Naturligvis st√łtter Liberal Alliance ikke det her.

Kl. 1431
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1431
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak til ordf√łreren for bidraget. Alts√•, jeg tager til mig, at det sagtens kunne v√¶re mere pr√¶cist i forslaget. Det, jeg ikke tager til mig, er det andet, for vi skal ikke diktere, hvad handlingsplanen konkret er. Det, jeg ved, n√•r jeg snakker med alle de organisationer, som har v√¶ret involveret i den her proces, er, at de gerne vil inddrages, og at de gerne vil have mulighed for at p√•virke, hvad indholdet er. Og hver gang vi fra statsligt hold kommer og p√•l√¶gger dem rammer, hvor de ikke er blevet inddraget tilstr√¶kkeligt, s√• er det, at de ikke ser, at vi modarbejder de strukturer, der er i vores samfund. S√• det er jo grunden til, at det ikke er der. Det er ogs√• grunden til, at jeg ikke kan beregne, hvad det kommer til at koste. I f√łrste omgang handler det om at f√• skabt den her handlingsplan.

Det var egentlig bare en kommentar til ordf√łrerens tale. Men tak for input.

Kl. 1432
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1432
Laura Lindahl (LA):
Det var bare en kommentarer, så der er ikke så meget at svare på.

Kl. 1432
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
S√• siger vi tak til fru Laura Lindahl. Den n√¶ste ordf√łrer, jeg ser i salen, er fru Trine Torp, SF.

Kl. 1432
(Ordf√łrer) Trine Torp (SF):
Tak for det, og tak til Alternativet for at frems√¶tte forslaget i dag. Det er s√•dan set altid godt, at vi i Folketingssalen kan f√• nogle politiske dr√łftelser om normer og k√łnsforestillinger og ligestilling, s√• tak for det.

I SF deler vi √łnsket om at arbejde for √łget ligestilling og mangfoldighed i alle dele af samfundet, ogs√• p√• skoler, gymnasier og i undervisningsverdenen helt generelt. Vi mener, p√• linje med det, som beskrives i bem√¶rkningerne til forslaget, at det er vigtigt, at der i h√łjere grad undervises i normkritik, k√łn, ligestilling og mangfoldighed p√• diverse uddannelser, ogs√• for kommende undervisere.

Det er vigtigt, at man som l√¶rer eller underviser er i stand til at forholde sig kritisk og reflekteret til, hvordan forskellige stereotyper pr√¶ger forestillingerne om, hvad b√łrn kan og vil. Det har betydning, ikke kun for b√łrnene og de unge p√• uddannelsesinstitutionerne, men ogs√•, hvis vi reelt skal sikre mere ligestilling og mangfoldighed i uddannelsesvalg og p√• arbejdsmarkedet. Vi er derfor ogs√• positive over for intentionerne i forslaget, og at Alternativet s√¶tter fokus p√• emnet.

N√•r vi alligevel ikke kan st√łtte beslutningsforslaget, s√•dan som det ligger i dag, s√• handler det egentlig ikke om substansen i det og intentionen med det, men mere om, at indholdet i uddannelserne h√łrer til i de respektive politiske forlig og aftaler, der er p√• uddannelses- og undervisningsomr√•det. I SF er vi med i en r√¶kke aftaler og forlig p√• tv√¶rs af uddannelsesomr√•det, og vi k√¶mper altid for at fremme ligestillingsdagsordenen, n√•r vi forhandler med de √łvrige forligspartier. Vi mener ogs√•, at det er der, alts√• i forligskredsene, at fremtidige dr√łftelser om undervisning i k√łn og ligestilling og mangfoldighed p√• de respektive uddannelser b√łr finde sted. Samtidig b√łr s√• omfattende √¶ndringer af indholdet i de forskellige uddannelser ske i en t√¶t dialog med relevante undervisere og studenterorganisationer p√• omr√•det, s√• der tages h√łjde for s√•vel faglige som praktiske udfordringer ved at √¶ndre i undervisningen p√• de enkelte uddannelser. Vi ved jo godt, at n√•r man l√¶gger noget ind, s√• er der noget andet, der skal ud, og uddannelserne er ogs√• skruet forskellige sammen.

S√• vil jeg ogs√• sige, at vi s√•dan set selv for nogle √•r tilbage har foresl√•et, at der skulle indf√łres undervisning i k√łn p√• l√¶rer- og p√¶dagoguddannelserne, s√• vi er s√•dan meget p√• linje med intentionerne i det. Det har jo ogs√• vist sig, at det nu er kommet ind i p√¶dagoguddannelserne. Det mangler andre steder. Men jeg tror p√•, at kampen i virkeligheden skal k√¶mpes nogle andre steder end ved at behandle et beslutningsforslag i Folketingssalen.

På den baggrund deler vi intentionerne, men kan ikke bakke op om forslaget.

Kl. 1435
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1435
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Jeg er helt enig i bekymringerne. Jeg ved ogs√•, at Dj√łf har bakket det op, men ogs√• har udtalt nogle af de samme bekymringer, nemlig at det er et meget stort omr√•de. Men kunne man forestille sig, at der var et ministerium, som tog handling p√• at skabe det her forkromede overblik, og som s√łrgede for, at der var en ligestillingsvurdering, s√łrgede for, at den ligestilling og indsats mod diskrimination og indsigt i k√łn rammer alle ministerier? Hvordan ved vi i dag, at alle de forhandlinger, vi laver parallelt med hinanden, ikke er med til at modarbejde, at vi har det her intersexfokus p√• vores mangfoldighed i samfundet?

Kl. 1436
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1436
Trine Torp (SF):
Det ved jeg ikke om vi nogen sinde rigtig kan blive sikre p√•, og jeg ved ikke, om det lige er ministeriet, der skal lave det arbejde. Alts√•, jeg ville egentlig sige, at vi som ligestillingsordf√łrere her har et k√¶mpe ansvar i forhold til faktisk at tale med vores undervisnings- og uddannelsesordf√łrer, hvis vi ikke er det samtidig med, s√• vi i virkeligheden f√•r det sat p√• dagsordenen, hver gang vi alligevel skal forhandle nogle af de her uddannelsesbekendtg√łrelser og studieordninger. Vi skal der have et skarpt fokus. Det har vi i hvert fald i SF, og vi pr√łver egentlig ogs√• at sparke det ind der, hvor vi kan. Men det er selvf√łlgelig aldrig en let √łvelse, fordi der altid er mange flere √łnsker til, hvad uddannelserne skal kunne, end der i virkeligheden er √•r til at g√• p√• uddannelserne.

Kl. 1437
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Tak for det. Den n√¶ste er s√• ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Kl. 1437
(Ordf√łrer for forslagsstillerne) Roger Courage Matthisen (ALT):
F√łrst og fremmest tak til alle ordf√łrere, der har kommenteret forslaget. Det, jeg prim√¶rt kan tage med mig, er, at det m√•ske skulle have v√¶ret mere pr√¶cist og gennemarbejdet, og det vil jeg helt sikkert tage med mig.

N√•r det er sagt, er det handling, som skaber forvandling. I dag behandler vi et forslag om, at regeringen skal udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed inkluderes i undervisningen hos dem, som har ansvaret for at undervise, dem, som har ansvaret for vores kommende generationer og deres viden, uanset om det er p√• folkeskolerne, andre skoler, institutionerne eller universiteterne. Handlingsplanen skal v√¶re med til at sikre, at underviserne bliver mere bevidste om, hvordan de skaber gode, st√¶rke og inkluderende f√¶llesskaber, uanset hvor i deres uddannelsesforl√łb vores b√łrn, unge eller voksne befinder sig, s√• de ikke oplever diskrimination, s√• de ikke oplever at blive ekskluderet.

I 2012 lavede Det Nationale Forskningscenter for Velf√¶rd, SFI, en vigtig rapport til Folketinget. Rapporten hedder ¬ĽM√•ling af diskrimination p√• baggrund af etnisk oprindelse¬ę, og det er netop diskrimination, som det her beslutningsforslag prim√¶rt besk√¶ftiger sig med ‚Äď diskrimination, som manifesterer sig gennem fordomme, normer, forudindtagelser og forskelsbehandling, og som g√łr, at der ikke er lighed for alle i dag, at der ikke er ligev√¶rd for alle i vores samfund. Diskrimination foreg√•r p√• mange m√•der og p√• mange niveauer, og det har store omkostninger b√•de samfundsm√¶ssigt og personligt ‚Äď samfundsm√¶ssigt, fordi vi har et af de mest k√łnsopdelte arbejdsmarkeder i Europa, hvor vi kunne optimere vores arbejdsliv, v√¶kst og sammenh√¶ngskraft meget mere, hvis vi udnyttede mangfoldigheden bedre. Og diskriminationen har store personlige omkostninger, fordi den betyder f√¶rre valgmuligheder, lavere selvv√¶rd og mindre frihed for den enkelte, uanset om det er p√• baggrund af k√łn, race, hudfarve, religion, seksuel orientering eller handicap.

Rapporten ¬ĽM√•ling af diskrimination p√• baggrund af etnisk oprindelse¬ę anerkender diskrimination som en usaglig forskelsbehandling og anerkender, at vi har institutionel og ikkeinstitutionel diskrimination. Alts√•, vi har diskrimination, som foreg√•r privat hos borgerne, og som samtidig er en indgroet del af vores skole- og uddannelsessystem, sundhedsv√¶sen, retsv√¶sen og alle de andre institutioner, som udg√łr vores samfund. Derfor mener jeg, at vi er n√łdt til at have det her brede syn p√•, hvordan vi s√• √¶ndrer perspektiverne og vores viden om og tilgang til at skabe et mere ligev√¶rdigt samfund.

Desuden taler rapporten om diskrimination som direkte, indirekte, bevidst og ubevidst, og det er netop den her ubevidste bias, den ubevidste forudindtagethed, fortællinger, forestillinger, myter, antagelser og normer, som er med til at modarbejde ligeværd i vores samfund.

Jeg var 9 √•r gammel, f√łrste gang jeg blev kaldt n-ordet og en √¶ldre hvid kn√¶gt slog mig i hovedet og jeg oplevede f√łlelsen af at blive sat uden for f√¶llesskabet p√• grund af min hudfarve, ligesom min mor af min folkeskole fik at vide, at de godt vidste, hvordan de skulle h√•ndtere s√•dan nogle abekatte som min bror og mig. Vi har som samfund heldigvis rykket os meget siden dengang i 1980’erne, men vi er langtfra fri for diskrimination. TrygFondens analyse fra 2019, som jeg n√¶vnte tidligere, viser, at op mod hver tiende brune barn er i risiko for at blive diskrimineret til forskel fra hvide b√łrn. Naturligvis er der mange faktorer, der p√•virker det her, ikke mindst den d√¶moniserende retorik, som vi har og har haft i lang tid i politik og i pressen ang√•ende danskere med minoritetsbaggrund.

Men nu har jeg jo v√¶ret medlem af Folketinget i 4 √•r, og i den periode har jeg irettesat en kollega fra et andet parti, som kaldte vores gr√łnlandske br√łdre og s√łstre for snekinesere. Jeg har irettesat en tredje kollega, som til en vilk√•rlig kvinde p√• en officiel folketingsrejse sagde: Det er kun kvinder og papeg√łjer, der snakker, m√¶nd taler. Det er ikke n√łdvendigt at n√¶vne medlem og parti ved navn. Det er blot for at illustrere, at vores udfordringer breder sig over alle sektorer og niveauer i vores samfund. Som medlem af Folketinget har jeg ogs√• v√¶ret ude til et arrangement med veluddannede mennesker og f√•et at vide, at jeg taler godt dansk.

I de situationer, jeg n√¶vner her, var jeg den eneste, som sagde dem imod, og det var tydeligt, at der var andre i selskabet, som krummede t√¶er, men de forblev tavse. Jeg turde godt √łdel√¶gge den gode stemning, for jeg har igennem et liv oplevet, hvordan den gode stemning kan v√¶re p√• bekostning af min selvv√¶rdsf√łlelse, selvv√¶rdsf√łlelsen hos kvinden, der bliver kr√¶nket, selvv√¶rdsf√łlelsen hos den danske pige med t√łrkl√¶de, der bliver diskrimineret, selvv√¶rdsf√łlelsen hos den 9-√•rige transseksuelle dreng eller hos den d√łve unge mand, som bliver behandlet, som om han havde ebola.

At v√¶re i stand til at √łdel√¶gge den gode stemning og turde starte den sv√¶re samtale kaldes ogs√• at v√¶re en killjoy, et begreb, som Sara Ahmed har udviklet. Men det kr√¶ver indsigt, det kr√¶ver viden, det kr√¶ver mod at turde starte den sv√¶re samtale, og det er ogs√•, hvad der ligger i det her beslutningsforslag om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed hos vores undervisere, s√• de kan kl√¶de vores b√łrn, unge og voksne p√• til at blive klogere og mere modige p√• vejen mod at s√¶tte gang i et ligev√¶rdigt og inkluderende samfund for alle, s√• vi alle t√łr starte og blive i den sv√¶re samtale, s√• vi alle har viden og empati til at lytte til og forst√• modtagerne af de her uhensigtsm√¶ssige normer og strukturer, som hersker i samfundet i dag.

Kl. 1443
Ingen af de episoder, jeg omtaler her, involverer nogen, der er en racist eller en sexist. For mig er racisme og sexisme eller ableisme ikke en identitet, det er ikke noget, vi er. Det er noget, vi g√łr, det er handlinger, det er ord, det er adf√¶rd, ofte ubevidst, normer, som vi er socialiseret ind i. Nogle normer er gode: Vi ser os for, n√•r vi g√•r over vejen, selv om der er gr√łnt; vi fort√¶ller vores ven eller veninde, at de ikke skal k√łre bil, hvis de er fulde; vi har en samtale med vores b√łrn, hvis vi oplever, at de er medl√łbere og er med til at moppe andre. Alts√•, vi kritiserer de normer, som de deltager i, fordi de kan v√¶re uretf√¶rdige eller opleves som uretf√¶rdige, en normkritik, som ogs√• er med i forslaget, anerkendelsen af, at det er et strukturelt problem, at det er ikke blot er nogle f√• onde mennesker, der popper op hist og her. Jeg husker, at vores ligestillingsminister til redeg√łrelsesdebatten om ligestilling i sidste uge i hvert fald mundtligt gav opbakning til samtlige handlingsorienterede erkl√¶ringer i Dj√łf’s ligestillingsl√łfte, ligesom ministeren ogs√• anerkendte elementerne i min ordf√łrertale, der netop handler om, at vi skal s√¶tte ind over for de normer og den socialisering, der fastholder status quo, og den diskrimination, som forhindrer ligev√¶rd og lige frihed for alle.

Med det her beslutningsforslag kan vi starte med at handle. Ja, det skal gennemarbejdes mere, men vi kan starte med at skabe et reelt ligev√¶rd for alle i vores samfund. Beslutningsforslaget har v√¶ret forbi interesseorganisationer fra Sabaah, LGBT Danmark, Normstormerne, til Cecilie N√łrgaard fra Mangfold, Jacob Graack fra p√¶dagoguddannelserne ‚Äď som p.t. er den eneste uddannelse, som har det p√• undervisningsskemaet ‚Äď Danske Handicaporganisationer, Dj√łf, Sex og Samfund og mange flere, og de kan alle sammen bakke det op, og de kan alle sammen ogs√• godt se, at der er et k√¶mpestort arbejde forude, hvis vi skal kunne lave et sammenh√¶ngende projekt, en sammenh√¶ngende handlingsplan. Men det er for mig at se n√łdvendigt, for ellers bliver det de her bilaterale forhandlinger, hvor man m√•ske ikke har det store sigte for √łje. Men jeg vil i hvert fald gerne sige tak til alle dem, som har bidraget til forslaget, og som har l√¶st det igennem og er kommet med b√•de positiv og negativ feedback.

Sex og Samfund skriver: Vi st√łtter helt op omkring, at relevant viden og praksiskompetencer om k√łn, seksualitet, ligestilling og mangfoldighed b√łr indg√• som en obligatorisk del af uddannelsen for alle offentligt ansatte inden for dagtilbud, skole og hele uddannelsesomr√•det samt inden for politi, f√¶ngsler, social- og omsorgssektoren.

Det synes jeg egentlig vi skal lægge mærke til, i forhold til at der bliver efterspurgt, hvor det kan være at offentligt ansatte kunne blive bedre, i hvert fald inden for politi, fængsler, social- og omsorgssektoren.

Beslutningsforslagets anden del itales√¶tter netop det, at vi skal have gjort den her viden om k√łn, ligestilling og mangfoldighed tilg√¶ngelig for alle offentligt ansatte med borgerkontakt. Det er ikke lagt ind i forslaget, at det skal v√¶re obligatorisk, men at de skal have en mulighed for at f√• denne opkvalificerende viden. Det her forslag er et forslag om en handlingsplan. Det koster ikke meget som ministerium at dykke ned i, hvad der foreg√•r lige nu, skabe en r√łd tr√•d, l√¶gge det hele op synligt for os, s√• vi kan se, hvordan det foreg√•r, og vi kan skabe en sammenh√¶ng og itales√¶tte det, som SF’s ordf√łrer ogs√• siger, over for vores andre kolleger, i forhold til hvordan vi kan strukturere forhandlinger, s√• vi kommer i m√•l med at skabe reelle ligev√¶rdige rammer for alle i det her land.

Jeg vil sige tak for debatten til dem, som bakker op, og dem, som ikke g√łr, og vil jeg slutte med et citat om diskrimination og uretf√¶rdighed af Desmond Tutu, der illustrerer, hvorfor jeg mener at vi skal handle mere end at tale:

Hvis du er neutral i situationer, hvor der er uretf√¶rdighed, s√• har du valgt samme side som undertrykkeren. Hvis en elefant har sin fod p√• musens hale, og du siger, at du er neutral, s√• vil musen ikke p√•sk√łnne din neutralitet.

Tak for ordet.

Kl. 1447
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen.

Kl. 1447
Anni Matthiesen (V):
Tak. Jeg vil egentlig gerne starte med at sige, at jeg synes, det var en rigtig flot ordf√łrertale, og som jeg forst√•r Alternativets ordf√łrer, er tanken med beslutningsforslaget her p√• en eller anden m√•de, at der skal itales√¶ttes mere. Men jeg vil ogs√• godt sige, at det vel s√• ogs√• kr√¶ver, at man g√łr mere end blot at tale. Derfor kunne jeg ogs√• godt t√¶nke mig at sp√łrge ind til: Har Alternativet t√¶nkt p√•, hvad det n√¶ste skridt s√• er? Og hvis man skal f√łlge alt det, der st√•r i beslutningsforslaget, til d√łrs, hvad vil omkostningerne s√• v√¶re?

Kl. 1447
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1448
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for sp√łrgsm√•let, og tak for komplimenten i forhold til talen. Jeg kan jo se, at der i ordf√łrerens sp√łrgsm√•l ligger, at forslaget ikke er pr√¶cist nok. S√• hvis jeg skal pr√¶cisere det p√• det minut, jeg har her, handler det om, at vi f√•r blotlagt: Hvad er initiativerne lige nu? Hvordan s√łrger vi for, at de initiativer bliver stillet til r√•dighed p√• alle uddannelser i forhold til undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed? For jeg mener, at det er en viden, som alle undervisere har brug for. Det er det ene.

Det andet er, hvordan vi kan ruste vores offentligt ansatte til at m√łde borgerne i en mere ligev√¶rdig relation, og hvordan vi inddrager dem i det arbejde. Omkostningerne derved kender vi jo ikke, for vi ved ikke, hvor omfangsrigt et arbejde det vil v√¶re, men det vil jo v√¶re op til udredningen og det, der st√•r i handlingsplanen.

Kl. 1448
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Fru Anni Matthiesen.

Kl. 1448
Anni Matthiesen (V):
Tak. I forhold til netop det med de offentligt ansatte kan jeg jo sige, at jeg, inden jeg selv blev politiker, faktisk var ansat i den offentlige sektor igennem n√¶sten 19 √•r, og for mig var det, n√•r jeg netop m√łdte borgerne, selvf√łlgelig en naturlig del af min hverdag, at have den her del med, og jeg har aldrig t√¶nkt, at jeg p√• den m√•de manglede nogen form for uddannelse. Kan ordf√łreren ikke godt se, at man som offentligt ansat m√•ske godt kan f√łle, at man bliver talt lidt ned til? For jeg synes jo, at det her er ganske naturligt, n√•r man rent ud sagt skriver under p√• kontrakten som offentligt ansat.

Kl. 1449
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1449
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Det kan jeg sagtens f√łlge. Men hvis vi kigger p√• den statistik, vi har til r√•dighed, s√• ved vi eksempelvis, at √¶ldre mandlige borgere i flere kommuner er bedre til at g√• end kvindelige borgere, og s√• fandt man ud af, at man brugte dobbelt s√• mange penge p√• de √¶ldre mandlige borgere, ligesom man har fundet ud af, at man taler meget mere til sm√• pigeb√łrn i b√łrnehaven, end man taler til drengeb√łrn, hvilket betyder, at de udvikler et sprog hurtigere.

S√• det med, at vi har en forst√•else af det, at vi godt ved, hvordan vi m√łder alle mennesker lige, viser sig gang p√• gang i den forskning, vi har, ikke at v√¶re korrekt. S√• alle intentionerne bakker jo op omkring ordf√łrerens tilgang til at v√¶re offentligt ansat, men nogle gange skal vi ogs√• bare anerkende, at vi mangler viden for at kunne behandle folk lige.

Kl. 1450
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
S√• er det fru Karina Adsb√łl.

Kl. 1450
Karina Adsb√łl (DF):
Hvis vi mangler viden, var det måske nok det, forslaget skulle være gået på, i forhold til en vidensbank eller andet.

Men det, jeg godt vil sp√łrge til i forhold til det her forslag, er, at det vel handler meget om sund fornuft, god opdragelse og empati, og det t√¶nker jeg da at rigtig mange af vores offentligt ansatte har. Jeg er tidligere uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet inden for pleje- og omsorgsfaget, og jeg har m√łdt alle mulige forskellige mennesker, og det handler vel om, at man er godt opdraget, og at man m√łder mennesker der, hvor de er. Man beh√łver vel ikke at lave handlingsplan for at bruge den sunde fornuft.

Kl. 1451
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1451
Roger Courage Matthisen (ALT):
Jeg er helt enig med ordf√łreren i, at det handler om empati. Jeg er desv√¶rre uenig i forhold til den sunde fornuft. Hvis vi kigger p√• Me Too, kan vi se, hvordan det er blevet behandlet diametralt modsat i Sverige kontra Danmark. Hvor vi i Danmark siger, at det bare er enlige sexistiske m√¶nd, der er i gang, siger man i Sverige, at det faktisk er en strukturel udfordring i forhold til den m√•de, vi itales√¶tter k√łnnene og opf√łrer os over for hinanden p√•. Det mener jeg ogs√• lidt ligger bag det med den sunde fornuft. Nogle gange er vores sunde fornuft begr√¶nset af de antagelser, vi har i vores samfund, qua det, vi er socialiseret ind i med kultur, normer og opv√¶kst osv., og det er vi n√łdt til at anerkende, og det betyder ikke, at alle mennesker er onde. Jeg har selv bias som mand ‚Äď det har jeg st√•et og sagt i forrige uge, som ordf√łreren jo ogs√• italesatte ‚Äď og de bias er jeg n√łdt til at blive gjort bevidst om gennem viden. Og den viden er jo ogs√• det, der skal ligge i handlingsplanen, og vi skal have bragt ud til alle borgere, s√• de kan m√łde os og alle sammen ligev√¶rdigt.

Kl. 1452
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Karina Adsb√łl.

Kl. 1452
Karina Adsb√łl (DF):
Jamen i bund og grund handler det om sund fornuft og god opdragelse, i forhold til hvordan man m√łder mennesker. S√• er det jo s√•dan i dagens Danmark, at vi desv√¶rre ikke kan lovgive om sund fornuft, og at der selvf√łlgelig vil v√¶re nogle, som m√•ske i vores optik ikke har den helt sunde fornuft, og igen: Hvad er den sunde fornuft? Men det handler jo vel om, at man ‚Äď kan man sige ‚Äď har en god opdragelse bag sig, at man har nogle v√¶rdier bag sig, og s√• handler det ogs√• om at spejle sig i hinanden. Men ligefrem at lave en handlingsplan p√• det her omr√•de, i forhold til at offentligt ansatte ikke er i stand til at kunne m√łde mennesker p√• ligev√¶rdig basis, i forhold til at de faktisk har en relevant uddannelse bag sig …

Kl. 1452
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Tak. Ordf√łreren, v√¶rsgo.

Kl. 1452
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Jeg har p√• intet tidspunkt sagt, at offentligt ansatte ikke kan m√łde mennesker med empati. Det, jeg siger, er, at vi har nogle normer, at vi har nogle forestillinger, at vi har nogle v√¶rdier, som m√•ske er med til at diskriminere, ikke med vilje, andre borgere og forfordele nogle borgere, og s√• n√¶vner jeg nogle forskellige statistiske eksempler p√• det. Det er ogs√• det, som Institut for Menneskerettigheder kalder statistisk diskrimination, hvis det er det, man kommer ind p√•, men der er vi n√łdt til at have noget viden for at kunne im√łdekomme de problematikker, og det er den viden, der gerne skulle indfinde sig i den her handlingsplan.

Kl. 1453
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Fru Trine Torp.

Kl. 1453
Trine Torp (SF):
Jeg vil ogs√• sige tak for en rigtig god ordf√łrertale. Der er ikke nogen tvivl om, at den ordf√łrer, der st√•r p√• talerstolen nu, faktisk mener det her, og jeg er ogs√• meget enig i, at det her er nogle vigtige holdninger og ubevidste m√łnstre, som skal brydes. Den store kunst er jo: Hvordan g√łr man det s√•? Alts√•, kan vi lovgive os ud af det? Kan vi uddanne os ud af det? Og det er sv√¶rt at finde de der l√łsninger. Men jeg t√¶nker, for at hele diskussionen ikke bare s√•dan er h√¶ldt af br√¶ttet, om ordf√łreren s√• kunne overveje, om man m√•ske kunne samles om en beretning. Det kan godt v√¶re, at den ikke s√¶tter nogen konkret handling i gang ‚Äď for det har jeg jo argumenteret for, hvor jeg i hvert fald p√• uddannelsesomr√•det synes s√•dan noget skal ligge ‚Äď men den sender jo i hvert fald et signal om en f√¶lles holdning, man kunne have til det.

Kl. 1454
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Ordf√łreren.

Kl. 1454
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Det vil jeg helt klart tage til efterretning, og jeg havde ogs√• selv t√¶nkt tanken, at vi jo skulle samles om en beretning. Jeg h√•ber s√•, n√•r jeg nu har st√•et i de her ligestillingsdebatter i Folketinget s√• mange gange, som jeg har, at vi kan samles om en beretning, men mange af de normer og de antagelser, som jeg itales√¶tter, hersker jo ogs√• herinde, og derfor har vi s√• et totalt forskelligt syn p√•, hvad der er en ligev√¶rdigt behandling, og hvad der er til r√•dighed af viden, og hvad der er god opf√łrsel osv. Det er jo der, jeg ville √łnske, at vi kunne blive lidt mere enige om at itales√¶tte, at vi m√•ske er begr√¶nset i vores vidensgrundslag. Det er jo det, som p√¶dagoguddannelserne arbejder med at udvide, og det synes jeg egentlig vi skulle udbrede til resten af befolkningen.

Kl. 1455
F√łrste n√¶stformand (Henrik Dam Kristensen):
Vi siger tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger.
Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foresl√•r, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.

* * *
Referatet af f√łrstebehandlingen hos Folketinget.

Til venstre for ‚ÄúG√• til klokkesl√¶t‚ÄĚ inds√¶ttes: 14 01 21. Derefter trykkes p√• ‚ÄúG√• til klokkesl√¶t‚ÄĚ. Videoen springer frem til forhandlingens start. Videoen starter ved tryk p√• den hvide trekant.