Begæring om ekstraordinær generalforsamling i Trans-Danmark skal jf. oplysning den 17. august 2011 fra formanden indsendes af hver enkelt medlem.

Vist 224 gange.
I debatforummet på Trans-Danmarks hjemmeside har formanden for Trans-Danmark, Karin Astrup den 17. august 2011 kl. 1404 oplyst, at bestyrelsen vil indkalde til den begærede ekstraordinære generalforsamling, når formalia er i orden. De tidligere samlet indsendte begæringer accepteres ikke af bestyrelsen.
Derimod vil bestyrelsen acceptere enten

  1. en e-mail fra det enkelte medlem sendt direkte til bestyrelsen, eller
  2. en samlet indsendelse indeholdende skannede underskrifter fra de medlemmer, som støtter begæringen om en ekstraordinær generalforsamling

Det nemmeste vil derfor være, at de medlemmer af Trans-Danmark, som ønsker en generalforsamling for at få valgt en ny bestyrelsen, sender en e-mail til Trans-Danmarks bestyrelse med teksten:

Emne: Begæring om ekstraordinær generalforsamling
Dato: [Indsæt dato]
Til foreningen Trans-Danmark
Undertegnede begærer ifølge vedtægtens § 13 indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med emnerne

  1. Stillingtagen til bestyrelsens udelukkelse (ekskludering) af medlemmer.
  2. Valg af ny bestyrelse.

Med venlig hilsen. [Dit navn].

E-mailen sendes til formanden for Trans-Danmark, Karin Astrup, e-mail adresse: formand@trans-danmark.dk

Den oprindelige begæring af 13. august 2011 om ekstraordinær generalforsamling med begrundelsen.

Tina Thranesen.