Being transgender in Belgium: Mapping the social and legal situation of transgender people. September 2009.

Vist 119 gange.

Being transgender in Belgium
Being transgender in Belgium

Titel Being transgender in Belgium
Mapping the social and legal situation
of transgender people
Forfatter Joz Motmans
Forlag Institute for the equality of women and men
Udgivet September 2009
Sprog Engelsk
Antal sider 204

Institute for the equality of women and men – IEWM – i Belgien (Institut for ligestilling for kvinder og m√¶nd) offentliggjorde i september 2009 en omfattende rapport om transk√łnnedes forhold i Belgien.
Foruden selve unders√łgelsen indeholder den en r√¶kke st√¶rke anbefalinger til regeringen om forbedring af de transk√łnnedes forhold.
Som en del af unders√łgelsen blev der i Belgien gennemf√łrt en stor sp√łrgeskemaunders√łgelse og interview af s√¶rlige fokusgrupper. Sp√łrgeskemaet er optrykt i rapporten.

Med forbehold for eventuelle fejl vises herunder en oversættelse til dansk fra den engelsksprogede udgave af rapporten af forordet, afsnit 1.1. Social og videnskabelig sammenhæng og Kapitel 8 Resumé og henstillinger. De mange notehenvisninger er ikke medtaget. Ved brug som dokumentation henvises til originalrapporten. Tina Thranesen.

* * *
At v√¶re transk√łnnet i Belgien: Kortl√¶gning af den sociale og juridiske situation for transseksk√łnnede

Forord
At v√¶re transk√łnnet i Belgien
Institute for the equality of women and men – IEWM bestilt derfor en unders√łgelse af den sociale og juridiske situation for transk√łnnede i Belgien. Unders√łgelsens form√•l var at kortl√¶gge diskrimination og ulighed i praksis, politik og lovgivning, der g√łr det muligt for os tilrettel√¶gge en passende og effektiv klageprocedure, at udvikle en effektiv politik for transk√łnnede og formulere effektive anbefalinger beregnet for regeringen, det enkelte menneske og institutioner.

Unders√łgelsen blev bestilt af Steunpunt Gelijkekansenbeleid – Center for Lige Muligheder – (Consortium University of Antwerpen – Hasselt University) i samarbejde med Cap-Sciences Humaines, en nonprofit organisation (Universit√© Catholique de Louvain).
Unders√łgelsen l√łb fra marts 2008 til juni 2009, og blev gennemf√łrt af Joshua Motmans (projekt leder), og In√©s de Biolley Sandrine Debunne under tilsyn af professor Josse van Steenberghe og Ada Garcia.
Denne rapport indeholder resultaterne af den f√łrste del udf√łrt af unders√łgelsesteamet.
IEWM √łnsker at takke teamet for fremragende samarbejde i forbindelse med dette projekt.

Jeg vil ogs√• gerne takke for Directorate General National Register – External Relations of the Federal Public Service Home Affairs, General Directorate Institutions and Population, som har forsynet IEWM med anonymiserede registreringsdata om antallet af k√łnsskifte, hvilket gjorde det muligt at freml√¶gge et relativt pr√¶cist sk√łn i denne rapport om st√łrrelsen af (dele af) m√•lgruppe.

Endelig vil jeg gerne takke medlemmerne af overv√•gningsudvalget for deres interesse for unders√łgelsen.
Med deres fascinerende og oplysende indsigt, kommentarer og forslag, har de ydet et afg√łrende bidrag til denne unders√łgelses succes.
Michel Pasteel,
Direkt√łr for Institutt for ligestilling for kvinder og m√¶nd
September 2009

1. Generel introduktion
1.1. Social og videnskabelig sammenhæng
Den sociale position, livsvilk√•r, erfaringer og vanskeligheder transk√łnnede mennesker, s√•vel som den mulige diskrimination de uds√¶ttes for, er videnskabeligt uudforskede omr√•der. De transk√łnnedes forhold er blevet studerede fra forskellige akademiske perspektiver: som et juridisk problem, som et medicinsk problem eller som et sociokulturelt problem. Trods dette er forskning med fokus p√• transk√łnnedes problemer kun tilg√¶ngelige i f√• lande. Det er ofte i lande med st√¶rke foreninger for transk√łnnede, som f.eks. som England og Finland. I de fleste europ√¶iske lande og i Syd- og √ėsteuropa i s√¶rdeleshed, er der til dato ikke offentliggjort nogen forskning.

Et andet problem er manglen p√• integration af transk√łnnede i s√•kaldt LGBT-forskning. Det s√•kaldte “T” har i en √•rr√¶kke v√¶ret en del af forkortelsen, men det er mere reglen end undtagelsen, at trans-specifikke problemer ikke rettet er med i relevante forskning. Forskningsemner med relevans for transk√łnnede overskygges af emner, der kun tangerer emner, der er vigtige for dem (s√• som anerkendelse af samme-k√łn-relationer). Transk√łnnedes
problemer er ikke unders√łgt i samme omfang, som problemerne for LGBS. For eksempel siger detaljerede analyser af LGB-forhold, at forholdene for transk√łnnede er meget v√¶rre. S√• n√•r forkortelsen LGBT bruges, s√• er der i virkeligheden kun taler om LGBS.
Den eksisterende belgiske forskning er begr√¶nset til juridiske og sociokulturelle og medicinsk emner. Den sociokulturelle placeringen af transk√łnnede er til dato ikke blevet bredt unders√łgt. Derudover er transk√łnnede ikke medtaget som et punkt i ligestillingssp√łrgsm√•l eller LGB-forskning i Belgien.

De f√• trans-specifikke unders√łgelser viser, at der er store problemer inden for omr√•derne besk√¶ftigelse, sundhedspleje, velf√¶rd og sport samt inden for det sociale og familiem√¶ssige liv. Til dato (s√• vidt vi ved), har Belgien kun set et f√•tal af voldshandlinger mod transk√łnnede, selv om chikane, vold og diskrimination er udbredt. Antallet af klager registreret af myndighederne (LGB eller ligestillings- og antidiskriminationsinstitutioner, politi, osv.) angiver, at transk√łnnede
i Belgien stadig st√•r over for en r√¶kke problemer p√• det sociale omr√•de. Denne unders√łgelse vil for f√łrste gang kortl√¶gge deres situation i Belgien.

1.2. Forskning sp√łrgsm√•l
Form√•let med denne unders√łgelse er at kortl√¶gge de sociale forhold for transk√łnnede og se p√• mulige problemer og forskelsbehandling af denne m√•lgruppe. Mere specifikt er der fors√łger at give et svar p√• f√łlgende forskningssp√łrgsm√•l:
  1. Hvilke begreber og terminologier vedr√łrende transk√łnnede kan bruges til i belgisk sammenh√¶ng bedst at beskrive m√•lgruppen? Vi vil fokusere p√• de to nationale sprog (hollandsk og fransk).
  2. Hvordan kan m√•lgruppen bedst defineres? Er det muligt pr√¶cist at vurdere antallet af transk√łnnede mennesker?
  3. Hvilke problemer og forskelsbehandlinger har m√•lgruppen oplevet, som regeringen har ansvar for (f.eks. arbejds- og besk√¶ftigelsesforhold, sundhedspleje, retf√¶rdighed og social sikring)? Hvad er de st√łrste problemer hos de statslige og regionale myndigheder (f.eks. uddannelse- og boligpolitik)?
  4. Hvilke politikker vedr√łrer m√•lgruppen? Er der specielle politikker for visse omr√•der, som er relevante for transk√łnnede (social sikringsordning, sociale ydelser, sundhedspleje, osv.)? Hvad er problemerne eller svaghederne i disse politikker? Hvad er praksis i institutioner som f.eks. i bank- og forsikringssektoren, r√•dgivnings- og st√łttecentre, osv. i forhold til m√•lgruppen?

Forskningen bestod af forskellige faser, hver med metodisk angivne fremgangsm√•der: en detaljeret litteraturgennemgang af terminologi, udbredelse, social holdning i forskellige omr√•der af livet og den juridiske position, en omfattende online-unders√łgelse m√•lrettet transk√łnnede og interview af fokusgrupper, samt en unders√łgelse af holdningen til transk√łnnede p√• “gadeniveau”. Forskningsresultaterne oms√¶t til politiske anbefalinger indg√•r i afsnittet med konklusion. De differentierede metodiske skridt dr√łftes i hvert kapitel.

1.3. Vejledning for læserne
I kapitel 2 begynder vi med den terminologi (popul√¶re begreber brugt til at udtrykke identitet), der anvendes til at beskrive transk√łnnede, baseret p√• international faglitteratur. Vi unders√łger, hvilke begreber og kategorier, som oftest bruges i Belgien til at beskrive m√•lgruppen. For den hollandsk-talende region, unders√łgte vi det popul√¶re sprogbrug i Flandern, Holland og i engelsktalende lande. For den fransktalende region, unders√łgte vi det popul√¶re sprogbrug i fransktalende samfund i Frankrig og Canada.

I kapitel 3 s√¶tter vi fokus p√• st√łrrelsen af m√•lgruppe. B√•de i teori og praksis er det umuligt at afg√łre antallet af transk√łnnede pr√¶cist, da det ikke er alle transk√łnnede, som f√łlger en (√•ben) medicinsk og/eller juridiske vej. Til at estimere m√•lgruppes st√łrrelse, anvendte vi tal fra forskellige kilder.

I kapitel 4 beskrives de transk√łnnedes prek√¶re juridiske forhold p√• grundlag af for nylig foretagne europ√¶iske og nationale unders√łgelser.

I kapitel 5 beskrives transk√łnnedes sociale position i forskellige perioder af deres liv. Vi diskuterer de unders√łgelser, der beskriver de sociale omst√¶ndigheder, hvorunder kulturelle og transk√łnnede lever inden for omr√•derne besk√¶ftigelse, sundhed, uddannelse, forbillede/rollemodel-dannelse, sociale netv√¶rk, partner-relationer, seksuel orientering og for√¶ldreskab, selvhj√¶lpsorganisationer og sport.

Kapitel 6 fokuserer p√• transunders√łgelsen. Online-unders√łgelsen havde til form√•l at kortl√¶gge de problemer og diskriminationer, som kan opleves af mennesker i forskellige perioder af livet, og som skyldes deres k√łnsidentitet og/eller k√łnsudtryk eller deres √¶ndring af fornavn og/eller k√łnsbetegnelse.

I kapitel 7 beskrives unders√łgelser af transk√łnnede p√• arbejdsmarkedet.

I kapitel 8 opsummeres forskningsresultaterne, og der formuleres en række politiske anbefalinger.
Unders√łgelsens sp√łrgeskemaer findes i bilagene.

Kapitel 8
Resumé og henstillinger
I dette sidste kapitel vil vi opsummere de vigtigste forskningsresultater for hvert område af livet og formulere en række politiske anbefalinger.

8.1. Retstilstanden
I kapitel 4 har vi overvejet betydningen af ligestilling b√•de ud fra et juridisk synspunkt og ud fra menneskerettighederne og begrebet ligestilling for kvinder og m√¶nd. I Belgien er de juridiske konsekvenser vedr√łrende for√¶ldreskab og afstamning eller herkomst s√¶rligt udsat for kritik. Kritik kan ogs√• rettes mod de l√¶gelige kriterier, der er knyttet til lovgivningen om transseksualitet. Det er vigtigt at huske, at n√•r der foretages √¶ndringer af lovgivningen, skal vi ikke kun tage hensyn til de transseksuelles interesser, men ogs√• interesser for andre implicerede personer (b√łrn, arbejdsgivere og s√• videre) og for samfundet som helhed (juridiske sikkerhed, stabilitet, ingen nye former for forskelsbehandling osv.).

8.1.1. Ret til k√łnsskifte
8.1.1.1 Omformulering af kriterierne for k√łnsskifte
Transk√łnnedes organisationer kritiserer de kriterier, som ans√łgere skal opfylde, f√łr de kan √¶ndre deres navn (is√¶r brugen af k√łnshormoner) eller k√łn (is√¶r blev kravet om kastration afvist). Disse betingelser er blevet udeladt i love om navne- og k√łnsskifte i Spanien og England p√• grund af deres konstaterede overtr√¶delse af menneskerettighederne.
Ogs√• Yogyakarta principperne (se ovenfor) n√¶vner specifikt, at ingen m√• tvinges til at gennemg√• medicinske procedurer, herunder k√łnsskifteoperation, sterilisation eller hormonbehandling med henblik p√• at opfylde de retlige kriterier for lovlig anerkendelse af deres k√łnsidentitet.
  Muligheden for at √¶ndre en f√łdselsattest skal v√¶re til stede for alle k√łnsvariante personer, der kan freml√¶gge en erkl√¶ring fra en psykiater om, at den p√•g√¶ldende person er blevet diagnosticeret med GID (se ovenfor) og har levet permanent i nogen tid i en k√łnsrolle forskellig fra den, der st√•r p√• hans/hendes f√łdselsattest, som det er tilf√¶ldet i loven om transseksuelle i England. De l√¶gelige kriterier, der kr√¶ver brug af hormoner og k√łnsskifteoperation
er i strid med menneskerettighederne, som de er fastsat i Yogyakarta principperne. De er også restriktive og giver ikke plads for udvikling og fremskridt inden for behandlingsprotokoller i henhold til WPATH (se ovenfor).

8.1.1.2. Foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred
N√•r en f√łdselsattest √¶ndres, sker det i praksis ved en note i margenen i forbindelse med √¶ndringen.
Det betyder, at √¶ndringen kan ses af alle, der har ret til at se den (se ovenfor), hvilket truer privatlivets fred for transseksuelle. Privatlivets fred er ikke garanteret, n√•r kopier og udskrifter er udleveret. En √¶ndring i cirkul√¶ret, s√• kun det nye k√łn anf√łres i udskrifter, som beskrevet i det oprindelige udkast, er blevet afvist for ikke at p√•virke den nuv√¶rende praksis. I cirkul√¶ret udstedt af justitsministeren i 2008 hedder det, at en udskrift med nye detaljer i princippet vil v√¶re uden henvisning til den oprindelige status.
  De m√•der, hvorp√• privatlivets fred for transk√łnnede bedst kan sikres b√łr behandles yderligere i juridisk forstand. Uddrag af f√łdselsattester b√łr ikke l√¶ngere n√¶vne det oprindelige k√łn.

8.1.1.3. Behov for ændring af identifikationsdokument
I den s√¶dvanlige fase, hvor den officielle k√łnsbetegnelse og k√łnsidentitet ikke svarer til hinanden, b√łr lovgiverne s√łrge for regler til at lette denne periode (som kan str√¶kke sig over en √•rr√¶kke) i form af identifikationspapirer, i overensstemmelse med de anbefalinger, der er indeholdt i den europ√¶iske resolution om diskrimination af transseksuelle (1989) og henstilling 1117 fra Europar√•det (1989).
Transk√łnnede mennesker taler regelm√¶ssigt om et s√•kaldt “k√łnspas”, der kan udstedes af ligestillingsinstituttet (Gender Foundation). Dette dokument med foto og navn for de to k√łnsroller og underskrevet af den behandlende l√¶ge indeholder oplysninger om personens overgangsperiode (k√łnsskifteproces). Den p√•g√¶ldende person kan, hvis han eller hun √łnsker det, fremvise dette pas til kontrolorganer (toldv√¶sen, politi osv.).
  Et officielt identitetskort b√łr indf√łres for personer i overgangsperioden med oplysninger om begge k√łn (og eventuelt for transk√łnnede personer, der ikke √łnsker at foretage et fuldst√¶ndigt k√łnsskifte eller ikke opfylder de medicinske betingelser). Dette ville undg√• uklarheder og modvirke pinlige situationer.

8.1.2. Beskyttelse af retten til at gifte sig og familieliv
Siden registreret partnerskab blev indf√łrt (lov af 30. januar 2003) og adoption for par af samme k√łn (lov af 20. april 2006), har Belgien spillet en banebrydende rolle p√• disse to omr√•der, som ogs√• vedr√łrer transseksuelle.
Kun omr√•derne omkring familielivet og for√¶ldreforhold er stadig vanskelige og komplicerede forhold. Transunders√łgelsen viser, at 43,6 % af respondenterne har b√łrn, og at 42,4 % √łnsker at f√• b√łrn.
Med hensyn til de juridiske forhold vedr√łrende for√¶ldreskab/afstamning opfordrer vi til, at det genetiske kriterium udelades og at “socialt for√¶ldreskab” udbygges.

Litteraturen viser ogs√•, at der kun er forsket lidt i omr√•det for√¶ldreskab for transseksuelle. Vi mener, at det er vigtigt, at der bliver forsket i, hvordan b√łrn h√•ndtere/klare det at have transfor√¶ldre. Trods alt – s√• g√¶lder retten til privatlivets fred og privatliv ogs√• for b√łrn af transfor√¶ldre.
  Der er behov for forskning i, hvordan b√łrn h√•ndtere en af deres for√¶ldres k√łnsskifte. En unders√łgelse af denne art ville bidrage til social accept.

8.1.3. Behovet for en passende antidiskriminationslovgivning
Disponible forskning og det arbejde, som Stephen Whittle m.fl. viser, at et stort antal transk√łnnede ikke omfattes af lovbeskyttelse, alene fordi de ikke har f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation. I vores unders√łgelse havde kun 30,2 % √¶ndret deres fornavn og 19,8 % deres k√łn. Vi har ogs√• konstateret, at 56,1 % af respondenterne, der overvejer et k√łnsskifte, var tilbageholdende p√• grund af deres besk√¶ftigelsessituation (frygt for at miste deres job, eller at det vil g√• ud over deres karrieremuligheder).
Familiens (49,6 %) og andres opfattelse (43,1 %) blev ogs√• hyppigt n√¶vnt som hindringer. Det betyder, at en stor del af de adspurgte ikke lever fuldtid i deres √łnskede k√łnsrolle.
Derfor mener vi, at det ikke er tilstr√¶kkeligt, at de beskyttes alene p√• grundlag af en √¶ndring af k√łn, men snarere p√• grundlag af k√łnsudtryk og k√łnsidentitet.

Af de respondenter, som har indgivet en klage over forskelsbehandling eller uretf√¶rdig behandling p√• grundlag af deres k√łnsidentitet (17,3 %), er 48,6 % mand til kvinde transseksuelle og 21,6 % kvinde til mand transseksuelle. Der er ogs√• en v√¶sentlig forskel mellem m√¶nd og kvinder i identitettypen hos transk√łnnede:
18,9 % af transk√łnnede, der er f√łdt m√¶nd har indgivet en klage, sammenlignet med 10,8 % f√łdt som kvinde.
Den omst√¶ndighed, at s√• f√• respondenter indgive klager, har efter vores mening at g√łre med det faktum, at kun 4,3 % af de adspurgte er klar over, at loven om bek√¶mpelse af forskelsbehandling mellem kvinder og m√¶nd ogs√• g√¶lder forskelsbehandling p√• grund af et k√łnsskifte. Desuden var kun 42,7 % klar over, at de kan indgive en klage til IEWM. Den omst√¶ndighed, at flere respondenter i f√łrste omgang klager til CEOOP, [kan ikke finde ud af, hvad CEOOP er /TT] viser den forvirring, respondenterne oplever om, hvad de to instanser hver is√¶r har ansvar for – noget, at organisationerne ogs√• p√•pegede.
  Kriterierne for forskelsbehandling i lov om forbud mod forskelsbehandling b√łr revideres, s√•ledes at de ikke l√¶ngere sn√¶vert afgr√¶nsede og s√• flere transk√łnnede beskyttes – ogs√• dem der ikke har gennemg√•et k√łnsskifteoperation. Dette kan opn√•s ved at tilf√łje k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

8.2. Uddannelse og beskæftigelse
Til trods for at deres uddannelsesniveau er lidt over gennemsnittet (se ovenfor), fandt vi h√łjere arbejdsl√łshed blandt respondenterne i denne unders√łgelse. Desuden er de ofte udsat for chikane p√• grund af deres k√łnsudtryk og har problemer med at s√łge arbejde. De har ofte ogs√• problemer som f√łlge af, at de (n√łdtvunget) er n√łd til at fort√¶lle om deres k√łnsidentitet til foresatte, kolleger, kunder eller elever. I den unders√łgte gruppe var 15,6 % arbejdsl√łse og 26,6 % havde skiftet job, fordi de var transk√łnnede, som f√łlge af problemer eller for at undg√• problemer.

I gennemsnit var 25,3 % helt √•bne p√• arbejdet om deres k√łnsidentitet, 20,6 % delvis √•bne og 54,1 % holdt det helt skjult p√• arbejdspladsen. √Öbenheden var st√łrst (32 %) over for de n√¶rmeste overordnede, hvilket kan skyldes, at de (n√łdtvunget) er n√łd til at fort√¶lle om deres k√łnsidentitet. Hemmeligholdelsen er st√łrst (65 %) over for kunder, elever eller patienter. De, der er √•bne om deres k√łnsidentitet, oplevede prim√¶rt negative reaktioner fra kolleger.

Kun i 37,7 % af tilf√¶ldene havde arbejdspladserne en ligestillingspolitik, og kun i 9,5 % af disse tilf√¶lde skyldtes transforhold. Dette viser, at transk√łnnede meget ofte er en “glemt” kategori i ligestillingspolitikken, eller at folk ikke er klar over, at ligestillingspolitikken p√• grundlag af k√łn ogs√• g√¶lder for dem, der har foretaget k√łnsskifte.

8.2.1. Behov for information og mæglingsorgan
Besk√¶ftigelsen spiller en meget vigtig rolle for transk√łnnede p√• grund af den s√•rbare sociale og √łkonomiske situation, som de kan finde sig selv, hvilket fokusgruppen ogs√• afsl√łrede. Manglende indsigt hos fagforeninger og manglen af et m√¶glingsorgan – en funktion, som ligestillingsinstituttet (Gender Foundation) tidligere havde varetaget – f√łles meget st√¶rkt p√• dette omr√•de. Samtidig er der velvillighed hos nogle virksomheder og i fagforeninger og vikarbureauer, som vi kontaktede, til at tage fat p√• disse sp√łrgsm√•l.

Der er behov for at formidle information om transforhold, rettigheder og ansvar for medarbejdere hos de forskellige kompetente myndigheder, arbejdsgiverorganisationer, vikarbureauer, fagforeninger, HR ledere og regeringen. Den manglende viden om transforhold blandt besk√¶ftigelseseksperter i forskellige arbejdsformidlingscentre, og den manglende viden om rettigheder og pligter, b√•de blandt arbejdstagere og arbejdsgivere, synes at v√¶re enorme. Tr√¶ning og uddannelse af n√łglepersoner kan skabe mere √•benhed og vise, at simple tiltag kan g√łre en stor forskel for transk√łnnede medarbejdere.

Tidligere var det n√łdvendigt, at ligestillingsinstituttet (Gender Foundation) tog kontakt til arbejdsgiveren for at forklare om k√łnsskifte, hvilket ofte var tilstr√¶kkeligt til at l√łse problemerne. Nedl√¶ggelsen af ligestillingsinstituttets m√¶glerrolle (p√• grund af interne omstruktureringer og personalem√¶ssige nedsk√¶ringer) har resulteret i et √łget behov for oplysning.

Adskillige udenlandske eksempler (se kapitel 7) viser, at udlevering af foldere, der indeholder klare retningslinjer for den lovm√¶ssige forhold, rettigheder og pligter, grundl√¶ggende information, ordliste, henvisning adresser og specifikke kontaktmuligheder ofte er et nyttigt redskab for mange akt√łrer inden for besk√¶ftigelsesomr√•det. De udenlandske eksempler p√• “adf√¶rdskodekser” i samarbejde mellem regeringen og m√•lgruppe kan v√¶re et eksempel, som Belgien kan f√łlge.
IEWM’s aktiviteter og udbredelse af kendskabet til transforhold er stadig n√łdvendigt, is√¶r over for fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, vikarbureauer og m√•lgruppen. IEWM b√łr ogs√• kunne p√•tage sig en pionerrolle i udarbejdelsen af en adf√¶rdskodeks for arbejdspladsen. Ud over specifikke oplysninger om transforhold, b√łr rettigheder og forpligtelser i forbindelse med besk√¶ftigelse ogs√• forklares.
  En s√•dan adf√¶rdskodeks kan bedst udarbejdes i samr√•d med m√•lgruppen og underskrives af alle de ber√łrte parter (arbejdsgivere, arbejdstagere, fortrolige r√•dgivere, osv.). Der er ogs√• behov for at tilrettel√¶gge uddannelse og bevidstg√łrelse af arbejdsgiverorganisationer og offentlige myndigheder, og at uddanne fagforeningernes ligestillingskonsulenter.

8.2.2. Behov for √¶ndring af k√łnsbetegnelse p√• eksamensbeviser og certifikater
N√•r der s√łges k√łnsbestemt arbejde kan det v√¶re en v√¶sentlig hindring, at identitetsdokumenter ikke l√¶ngere viser det rigtige k√łn, og at eksamensbeviser viser det gamle navn er en v√¶sentlige hindringer for (re)integration p√• arbejdsmarkedet.
Et stort problem for voksne, der officielt √¶ndrer deres navn og k√łn er, at de ikke l√¶ngere kan stole p√• tidligere udstedte certifikater eller diplomer uden at v√¶re tvunget til at forklare om deres k√łnsidentitetsforhold til deres nye arbejdsgiver. Indsendelse af et CV, anbefalingsskrivelser og s√• videre, kan ogs√• give problemer. Den p√•g√¶ldende person kan dog henvendelse til den institution, der har udstedt certifikater eller eksamensbeviser og med lidt held f√• udstedt nye dokumenter i det nye navn. Under alle omst√¶ndigheder er det institutionen, hvor den studerende var registreret som udsteder eksamensbeviser.
  Der er behov for lovbestemmelser i forbindelse med tilpasningen af personlige oplysninger p√• eksamensbeviser. Tilf√łjede anm√¶rkninger og rettelser p√• det gamle eksamensbevis – som det nu er muligt – er problematisk og en kr√¶nkelse af den p√•g√¶ldendes privatliv. Problemet med at f√• udstedt eksamensbevis med gyldige personlige oplysninger er p√• den ene side n√łdvendige for en gnidningsl√łs reintegration p√• arbejdsmarkedet og for at bek√¶mpe den h√łje arbejdsl√łshed blandt transk√łnnede og p√• den anden side at undg√• tvangsm√¶ssig afsl√łring af den p√•g√¶ldendes k√łnsidentitetsforhold, chikane og s√• videre.

8.3. Sundhedspleje
60 % af respondenterne har s√łgt specifik medicinsk eller psykologisk hj√¶lp i forbindelse med k√łnsidentitetsproblemer. Af de adspurgte, der ikke s√łger hj√¶lp, men gerne ville have den, har 45,3 % ikke har modet til at sp√łrge. Desuden vidste 43,8 % ikke, hvor de kunne f√• hj√¶lp. 31,2 % var bange for fordomme hos behandlerne. For 26,6 % √łkonomien en hindring for at f√• hj√¶lp. 15,6 % havde ikke tillid til de eksisterende hj√¶lpemuligheder og 12,5 % var ikke enige med behandlingsmetoden. Den omst√¶ndighed, at udbuddet af sundhedsydelser er et f√łlsomt omr√•de for transk√łnnede er p√•vist ved h√łje tal for selvmordsfors√łg. Tanker om selvmord og selvmordsfors√łg er f√¶lles i studiegruppen. S√• mange som 62,3 % af respondenterne havde overvejet at beg√• selvmord, og 22 % havde fors√łgt selvmord mindst √©n gang.

For s√• vidt ang√•r transspecifik sundhedspleje er ber√łrt, er det vigtigt at p√•pege, at respondenterne i denne unders√łgelse viser, at tilg√¶ngeligheden af erfarne klinikker og l√¶ger lader noget tilbage at √łnske. Belgien har fire k√łnsklinikker (Antwerpen, Br√ľgge, Gent og Li√®ge). Ventetider havde v√¶ret et problem for s√• mange som 77,4 % af respondenterne, og den personlige andel af l√¶geudgifter er undertiden meget h√łj. Den h√łje pris p√• de forskellige behandlinger s√•som epilering, hormonbehandling, kirurgi osv. er ikke eller kun delvist blevet refunderet til dato. Der er ogs√• mange klager over, at forsikringer ikke yder fuld d√¶kning, selv om hospitalsbehandling af transseksualisme var omfattet af d√¶kningen. For 29 % af de adspurgte, var egenbetalingen
af l√¶gebehandling begr√¶nset til mindre end 1.000 euro, 25,2 % betalt mellem 1.000 og 2.500 euro, og 20,6 % mellem 2.500 og 5.000 euro. Den sidste fjerdel brugt mere end 5.000 euro. Ikke desto mindre skal medlemsstaterne i EU, if√łlge Uytterhoeven, medtage de n√łdvendige bestemmelser i deres sociale lovgivning til at tillade refusion af de (h√łje) omkostninger ved k√łnsskifteoperationer. Den fundamentale ret til selvudvikling (artikel 8 i ECHR) kan blive kompromitteret af de h√łje omkostninger til hormon-
og kirurgisk behandling – ikke alle transseksuelle, der er l√¶geligt berettiget til k√łnsskifteoperation, har tilstr√¶kkelige finansielle midler til at betale disse omkostninger. N√•r k√łnsskifteoperation er angivet som betingelse for juridisk √¶ndring af k√łnnet, som det er tilf√¶ldet i Belgien, er det dobbelt uretf√¶rdig.

Der er ogs√• et presserende behov for information om disse forhold i den almindelige sundhedssektor, for eksempel blandt l√¶ger og andre prim√¶re behandlere. Alt for ofte bliver transk√łnnede konfronteret med en manglende viden (f.eks. i forbindelse med henvisning) eller endog manglende vilje. Respondenterne i denne unders√łgelsesrapport tilkendegav, at et ikke ubetydeligt antal af de praktiserende l√¶ger, psykologer og andre behandlere de √łnskede at hj√¶lpe, men havde ikke nogen information.
  Det er helt afg√łrende, at der skabes opm√¶rksomhed omkring transk√łnnedes forhold ved uddannelse af l√¶ger, sygeplejersker og andre behandlere. Uddeling af informationsfoldere i den prim√¶re sundhedssektor er n√łdvendig og vil hj√¶lpe med at √łge kendskabet til mulighederne for at henvise til specialiserede centre og selvhj√¶lpsgrupper.

Adgangen til p√•lidelige og specialiserede centre skal bevares. Fremtidige l√¶ger skal uddannes af l√¶ger med erfaring p√• dette omr√•de, og viden b√łr udbygges og deles mellem de forskellige regioner af landet (vi konstatere, at Vallonien i s√¶rdeleshed har en mangel p√• specialiserede centre). Dette vil ogs√• gavne ventelister.

Det er n√łdvendigt at anerkende de specialiserede l√¶gelige indgreb ved en k√łnsskifteproces som rekonstruktionskirurgi i stedet for som kosmetisk kirurgi og inkludere dem i det sociale sikringssystems refusionsordning.

Endelig er det n√łdvendigt med en √łget bevidstg√łrelse hos forsikringsselskaber, og retsstillingen for transk√łnnede i den relevante lovgivning b√łr tydeligg√łres.

8.4. Uddannelse
For unge mennesker kan den uddannelsesforl√łbet udg√łre en alvorlig hindring. Gymnasiemilj√łer er ofte sv√¶rere for transb√łrn, fordi der er et enorm pres for at efterkomme g√¶ldende k√łnsnormer, og ofte er der en total mangel p√• information om transforhold. Der er n√¶ppe n√¶sten ingen forskningsdata eller oplysninger om k√łnsvariationer hos mennesker i undervisningen. Manglen p√• ordentlig information og specifikke retningslinjer om de transk√łnnedes problemer er et uddannelsesm√¶ssigt problem.

8.4.1. Mangel på ordentlig information og uddannelse
Beemyn peger p√• manglende viden om transk√łnnedes forhold hos skolebestyrelser og l√¶rere, og siger, at de fleste skoler ikke bliver opm√¶rksomme p√• de potentielle problemer, f√łr end der opst√•r en akut krisesituation.

√ėget opm√¶rksom i uddannelse p√• transk√łnnedes forhold er afg√łrende. Det hj√¶lper de unge, den n√¶ste generation, der s√łger oplysninger om deres identitetsudvikling og fremmer tolerance og respekt blandt de unge. Transorganisationer modtage ofte anmodninger om udtalelser og skoler viser gerne vilje til at inddrage disse forhold som en del af det generelle pensum. The Centres for Pupil Counselling (CLB’s) (Centrene for Elev R√•dgivning) b√łr ogs√• have de korrekte informationer og spiller en vigtig rolle i at opsamle tegn p√• k√łnsvariationer og henviser relevant.

Ogs√• i Belgien var oplysninger om k√łnsvariationer hos de unge og/eller i skolen indtil for nylig meget sparsomme. Tidligere offentliggjorde ligestillingsinstituttets en informationsbrochure med titlen: Transseksualitet i skolen eller p√• arbejdet: sp√łrgsm√•l og svar for kolleger, n√¶vn og medstuderende. Den var dog meget generel.
I Flandern blev der for nylig taget initiativ til at unders√łge forholdene om k√łnsvariation og transk√łnnethed i skolen.
The Diversity and Equal Opportunities Service of the Province of Flemish Brabant udgav i 2008 en p√¶dagogisk undervisningspakke og udviklede en hjemmeside om k√łnsvariation og transk√łnnethed, som blev omdelt til alle flamske skoler af den flamske regering (Department of Education). Skolerne inviterer ofte de mennesker, der har udviklet pakken, til at komme og pr√¶sentere den i skolerne.
  Lektionsplaner som Gender in the blender (www genderindeblender be [Siden findes ikke mere. 11. oktober 2017. Tina Thranesen.].) b√łr ogs√• udvikles i den fransktalende region af landet. Undervisere b√łr g√łres bekendt med disse forhold i l√łbet af deres egen uddannelse, og CLB arbejdere b√łr have uddannelse om omr√•det.

8.4.2. Specifikke retningslinjer om transk√łnnede unge i skolen
P√• den ene side n√¶vnes i litteratur, at drenge/m√¶nd i s√¶rdeleshed l√¶gge megen v√¶gt p√• overholdelse af k√łnsnormer. P√• den anden side vejer k√łnsnormer forbundet med fysiske egenskaber og udseende tungere i ungdoms√•rene end k√łnsnormer om, hvilke typer af aktiviteter, der anses for egnet for drenge og piger. Selvom sidstn√¶vnte normer ikke er forsvundet helt, er de sv√¶kket i et vist omfang.

Unge kan st√łde alle mulige problemer i ungdomsuddannelserne og de videreg√•ende uddannelser, herunder problemer med sikkerhed, adgang til toiletfaciliteter, adgang til sundhedspleje, og et forkert k√łn p√• skolens ID-kort. Vores unders√łgelse viste, at studerende er n√łdt til at forholde sig til negative reaktioner hovedsageligt fra kammerater.

Skoler konfronteret med en transk√łnnede elever eller l√¶rer har ingen “adf√¶rdskodekser” eller tilsvarende at st√łtte sig til. Diskutioner og freml√¶ggelse af politikker p√• forh√•nd kan sikre, at de forskellige involverede parter er i stand til at vurdere hinandens behov og forventninger korrekt. For eksempel: Hvorn√•r kan en elev komme i skolen i sin nye k√łnsrolle?; Hvorn√•r kan han eller hun deltage i idr√¶tstimer som det valgte k√łn?; Hvordan b√łr toiletter, omkl√¶dningsrum, sovesale (p√• kostskole eller p√• skolerejser) v√¶re indrettet?; Hvordan skal privatliv for elev/l√¶rer sikres? Uddannelse af kammerater, l√¶rere og skolebestyrelser i forbindelse med transk√łnnedes forhold er ogs√• vigtigt.
  Der er behov for s√¶rlige skolepolitikker for transk√łnnede unge, som indeholder sikkerhed, informationsbestemmelse, anf√łrelse af det korrekte k√łn p√• skolen ID-kort, tilladelse til at skifte til den nye k√łnsrolle (adgang til toiletfaciliteter, omkl√¶dningsrum, sovesale, osv.) og respekt for privatlivets fred.

8.5. Image dannelse
Fordomme og misforst√•elser om k√łnsvariation, afvisning eller √•benlys forskelsbehandling p√• grund af manglende viden og en generel mangel p√• information indberettes ofte af transk√łnnede.
  En generel oplysningskampagne er en indlysende m√•de at bek√¶mpe fordomme i den brede offentlighed om transk√łnnedes forhold. En oplysningskampagne b√łr ogs√• informere m√•lgruppen om tilg√¶ngelige hj√¶lpemuligheder og om beskyttelse af deres rettigheder inden for den lovm√¶ssige ligestilling mellem m√¶nd og kvinder.

8.6. St√łtte til organisationer
51,3 % af respondenterne havde kontaktet en organisation for transk√łnnede/transseksuelle, 14,7 % en organisation for transvestitter og 7,1 % en organisation for dragkings eller dragqueens. Det viser, at selvhj√¶lpsorganisationer for transk√łnnede og transvestitter er vigtige for m√•lgruppen. De mange forskellige sm√• transorganisationer i Belgien viser, at det har v√¶ret n√łdvendigt at tilbyde selvhj√¶lp i mangel af institutionelle ordninger. Selvhj√¶lpen ydes i √łjeblikket af frivillige, ofte inden for LGB-samfundet. Den reducerede adgang til ligestillingsinstituttet netop p√• et tidspunkt, hvor den gruppe af personer, der s√łger hj√¶lp er stigende, og den fine placering af de mange frivillige, betyder, at selvhj√¶lpsorganisationer har brug for st√łtte og anerkendelse inden for ligestillingspolitikken. Der er heller ingen faciliteter til familiemedlemmer og andre t√¶t p√• de transk√łnnede.
  St√łtte og finansiel bistand til et koordinationsudvalg for transorganisationerne er helt afg√łrende. Arbejdet i selvhj√¶lpsorganisationer er bogstaveligt talt et sp√łrgsm√•l om liv og d√łd for mange enkeltpersoner, der s√łger hj√¶lp. Et koordinationsudvalg vil ogs√• v√¶re en kontaktmulighed for regeringen i forbindelse med relevante politiske sp√łrgsm√•l.

* * *
Rapporten i sin helhed i pdf-format.
Omtale af rapporten hos “Instituut voor de Gelijkheid van Vrouwen en Mannen” med mulighed for at downloade rapporten p√• hollandsk, engelsk og fransk.