Hadforbrydelse – Hate crime. Betydningen af begrebet af Tina Thranesen den 27. juli 2006.

Vist 425 gange.
Af Tina Thranesen.
Den 27. juli 2006.

Hadforbrydelser

Begrebet “hate crime” er af amerikansk oprindelse, men har bredt sig ud over hele verden.

Hate crime kan bedst overs√¶ttes til dansk som “hadforbrydelse”, men udtrykket hate crime har vundet indpas i det almindelige sprogbrug.
Hadforbrydelse er en kriminel handling mod en person begrundet i personens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
K√łnsidentitettransvestisme og transseksualisme – er ikke direkte n√¶vnt, men falder ind under betegnelsen “seksuelle orientering“.
Den kriminelle handling kan være verbal, skriftlig eller fysisk. Dog bruges begrebet/udtrykket for det meste om voldelig kriminalitet.

Hadforbrydelse kan måske bedst illustreres med et par eksempler.

Eksempel 1.
En transvestit har v√¶ret i byen og er nu p√• vej hen til sin bil for at k√łre hjem. Transvestitten er nydeligt kl√¶dt i en lys sommerkjole.
Da transvestitten passerer en port√•bning, springer en to m√¶nd frem og griber fat i transvestitten. P√• trods af sin modstand bliver transvestitten sl√¶bt ind i en m√łrk bagg√•rd. De to m√¶nd og transvestitten kender ikke hinanden og har ikke tidligere m√łdt hinanden.
M√¶ndene begynder at fl√• t√łjet af transvestitten.
Transvestitten g√łr modstand og r√•ber p√• hj√¶lp.
Pludselig udbryder den ene af m√¶ndende: “Det er faneme en mand – s√•dan en ul√¶kker stodder. Nu skal han faneme f√•.”
M√¶ndene begynder nu systematisk at t√¶ve l√łs p√• transvestitten, der v√¶lter om p√• asfalten og bliver sparket adskillige gange i hovedet og p√• kroppen, inden de to m√¶nd forlader steder.
Beboere har h√łrt st√łjen, tilkalder politiet og en ambulance.
Transvestitten kommer på hospitalet, hvor det konstateres, at sparkene har resulteret i et brækket ribben, en brækket næse, to knækkede tænder og div. hudafskrabninger i ansigtet.

Er der tale om en hadforbrydelse?

Af h√¶ndelsesforl√łbet fremg√•r, at der indledningsvis er tale om et voldt√¶gtsfors√łg.
Men da m√¶ndene opdagede, at det er en transvestit – en mand – gik m√¶ndenes handling over til at v√¶re vold – vold af s√¶rlig farlig karakter oven i k√łbet med personskade til f√łlge.
Ud fra mændenes udbrud er det tydeligt, at volden er begrundet i den overfaldnes transvestisme.
Derfor et klart tilfælde af en hadforbrydelse.

M√¶ndene ville formentlig ogs√• blive tiltalt for fors√łg p√• voldt√¶gt, idet det jo var den oprindelige hensigt.

Havde det v√¶ret en kvinde, der var blevet overfaldet, havde der ikke – uanset om overfaldet havde resulteret i voldt√¶gt eller ej – v√¶ret tale om en hadforbrydelse. Det ville v√¶re betragtet som voldt√¶gt, hvis voldt√¶gten var blevet gennemf√łrt, men ellers fors√łg p√• voldt√¶gt og vold.

Eksempel 2.
Den samme transvestit er på samme måde på vej til sin bil.
En ung mand springer ud fra en port√•bning og griber fat i transvestittens taske. Transvestitten holder fat i sin taske. Den unge mand skriger: “S√• slip dog tasken k√¶lling”. S√• giver den unge mand transvestitten et knytn√¶veslag i ansigtet og f√•r revet tasken fra transvestitten og forsvinder med den.
Politiet bliver tilkaldt og transvestitten kommer p√• hospitalet, hvor det konstateres, at transvestitten har br√¶kket sin n√¶se som f√łlge af knytn√¶vneslaget.

Er der tale om en hadforbrydelse?

Det fremg√•r tydeligt, at den unge mand under hele forl√łbet var af den opfattelse, at det var en kvinde, han begik sin kriminalitet imod.
Der er derfor ikke tale om en hadforbrydelse, men om et tasketyveri, der udviklede sig til r√łveri.

* * *
Som det fremg√•r af eksemplerne, s√• er kriminalitet mod en person, der tilh√łrer en af de n√¶vnte persongrupper ikke automatisk en hadforbrydelse.
For at v√¶re en hadforbrydelse skal kriminaliteten mod personen v√¶re begrundet i, at personen tilh√łrer en af de n√¶vnte grupper. Deraf f√łlger, at personer tilh√łrende de n√¶vnte grupper godt kan blive udsat for kriminalitet uden, at der er tale om en hadforbrydelse.

Straf for hadforbrydelse
Straffelovens § 81.
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
Pkt. 6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Der skal dermed i hvert enkelt tilf√¶lde laves en bed√łmmelse af, hvorvidt den kriminelle handling havde sin baggrund i ofrets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
Hvis retten findet dette bevist, s√• skal det betragtes som en sk√¶rpende omst√¶ndighed med mulighed for at id√łmme en h√•rdere straf. Det vil i s√• fald fremg√• af dommens pr√¶misser – alts√• den begrundelse, som dommeren oplyser i forbindelse med domsafsigelsen og som fremg√•r af den skriftlige udgave af dommen.

Det skal bem√¶rkes, at uagtet det i almindelighed skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, s√• er der ikke nogen bestemmelse i straffeloven om, hvor meget straffen skal for√łges med. Det er helt overladt til domstolens vurdering.

Forskelsbehandling
I Danmark er der flere s√•kaldte beskyttelseslove, der g√łr det ulovligt at diskriminere p√• grundlag af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Lov om forskelsbehandling på grund af race m.v.
Det er således ulovligt at nægte at betjene eller give en person adgang på samme vilkår som andre på grund af en personens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Det gælder f.eks. betjening i eller adgang til forretninger, hoteller, restaurationer, diskoteker m.v.

Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
På arbejdsmarkedet er det ulovligt at forskelsbehandle på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Det er således ulovligt at behandle personer fra de nævnte grupper ringere, end andre ville blive behandlet i tilsvarende situationer. Chikane betragtes som forskelsbehandling og er dermed også ulovligt.

F√¶lles for lovene er, at k√łnsidentitet, transvestisme og transseksualisme ikke direkte n√¶vnt, men falder ind under “seksuelle orientering“.

* * *
Heldigvis er det ikke så ofte, at der finder en hadforbrydelse sted i Danmark mod transpersoner.
Det fremg√•r f.eks. af justisministerens svar den 12. juni 2006 til Folketingets Retsudvalg p√• sp√łrgsm√•l 361.

Andre steder rundt om i verden er det desværre anderledes med hyppige overfald mod og endog drab på transpersoner, hvor overfaldet eller drabet er begrundet i, at den overfaldne eller dræbte var transperson.

“Gay panic defence” – “panic strategies”
N√•r gerningsm√¶ndene til s√•danne overfald kommer for retten, s√• sker det ofte, at overfaldet eller drabet af forsvarerne fors√łges gjort undskyldeligt med henvisning til, at gerningsmanden f√łlte sig voldsomt kr√¶nket, forulempet og provokeret, da han opdagede, at det ikke var en “rigtig” kvinde, men en transperson, hvorfor han f√łlte sig st√¶rkt provokeret og handlede i pludselig panik, hvorfor overfaldet eller drabet burde v√¶re straffrit eller i det mindste straffes mildt.
Forsvarerne g√łr det p√• denne m√•de n√¶rmest til offerets egen skyld, at det blev overfaldet/dr√¶bt.

Det har i USA f√•et s√• voldsomt et omfang, at det g√•r under begrebet “gay panic defence” og “panic strategies” – alts√• “panik strategi”.

En af de mest kendte og groveste sager er om den 17 årige mand til kvinde transseksuelle Gwen Araujo fra Californien, USA, der blev dræbt natten mellem torsdag den 3. og fredag den 4. oktober 2002 af fire unge mænd, da de opdagede, at hun biologisk var en mand.
De fire unge mænd blev pågrebet af politiet.
Den f√łrste retssag mod dem endte den 22. juni 2004 uden domf√¶ldelse, da n√¶vningene ikke kunne blive enige.

Forsvarerne brugte i denne sag i stort omfang begrebet “gay panic defence/panic strategies” – faktisk s√• meget, at der rejste sig stor misstemning mod denne praksis.

Misstemningen resulterede bl.a. i, at der i parlamentet i Californien den 22. februar 2005 blev fremsat lovforslag “Bill number AB 1160” om, at det skulle v√¶re ulovligt for forsvarerne at anvende “gay panic defence/panic strategies”.
Den 28. september 2006 godkendte den californiske guvern√łr, Arnold Schwarzenegger loven, der yderlig fik navnet “the Gwen Araujo Justice for Victims Act” som minde om og √¶re for Gwen Araujo.

Den anden retssag startede den 9. maj 2005. Forsvarerne brugte under denne retssag ikke begrebet “gay panic defence/panic strategies”.
Den 12. september 2005 blev gerningsm√¶ndene fundet skyldige i drabet og den 27. januar 2006 blev straffenes st√łrrelse offentliggjort. Gerningsm√¶ndene blev id√łmt langvarige f√¶ngselsdomme, men de blev ikke d√łmt for hadforbrydelse.

Tina Thranesen.