Bilag 606. Spgsm. 1312. LGBT Danmark skrev den 29. juni 2010 til justitsminister, Lars Barfoed om pasbekendtg√łrelsen. Spgsm. den 5. juli 2010. Svar den 15. juli 2010.

Vist 99 gange.
Vibe Grevsen skrev den 29. juni 2010 p√• vegne af LBGT Danmark til justitsminister, Lars Barfoed med kopi til Karina Lorentzen Dehnhardt, Simon Emil Ammitzb√łll og Kamal Qureshi om pasbekendtg√łrelsen set i forhold til transk√łnnedes mulighed for i New Zealand at f√• et X som k√łnsbetegnelse blot mod afgivelse af en erkl√¶ring.
Retsudvalget stillede den 5. juli 2010 sp√łrgsm√•l 1312 om henvendelsen til justitsministerer, Lars Barfoed, der svarede den 15. juli 2010.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•let
Svar til Retsudvalget
Svar til Vibe Grevsen
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen
Fra: Vibe Grevsen [mailto:vibe@grevsen.dk]
Sendt: 29. juni 2010 14:54
Til: jm@jm.dk
Cc: oss@jm.dk; Karina Lorentzen Dehnhardt; Simon Emil Ammitzb√łll; Kamal Qureshi
Emne: Vedr. √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen

Kære Lars Barfoed.

til din information videresendes hermed email fra New Zealand’s Department of Internal Affairs. Det fremg√•r af f√łlgende videnskabelige artikel

“Prevalence of transsexualism among New Zealand passport holders” by Jaimie Veale, udgivet i Australian & New Zealand Journal of Psychiatry in 2008 (2008 Oct; 42 (10): 887-9, ISSN: 0004-8674 PMID: 18777233.

at New Zealand siden 1995 har givet transk√łnnede mulighed for at f√• tildelt pas med k√łnsbetegnelsen X p√• baggrund af en erkl√¶ring om, at de lever som et andet k√łn end de er opdraget i og at de har antaget et navn, der er passende for dette k√łn eller et unisex navn.

Som det fremgår af emailen er ordningen nu blevet udvidet så der ikke længere er krav om et passende navn, ligesom der hverken er aldersgrænser, krav om kirurgiske procedurer eller lægelige vurderinger. Dette må tolkes som, at ordningen har været en succes.

Af artiklen kan udledes, at syv personer efter at have haft et pas med et X senere har valgt at skifte tilbage til deres oprindelige k√łnsmarkering (1,8% af 393) og en person efter operation senere har valgt at skifte til k√łnsmarkeringen X (1,3% af 78). Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik har udtalt:

Sexologisk Klinik m√łder biologiske m√¶nd og kvinder som prim√¶rt √łnsker k√łnsskifte med efterf√łlgende skift af cpr.nr. og navn. Det kan vel ikke udelukkes, at der findes personer, der ville undlade operativt indgreb, hvis de kunne opn√• cpr.nr. √¶ndring og navne√¶ndring i overensstemmelse med det k√łn de f√łler de tilh√łrer.” [URL: http://www.transviden.dk/artikler/TD-20030305_SK_Svar-spgsm.pdf].

I betragtning af denne udtalelse og de meget lave fortrydelsesprocenter i New Zealand kan man med rimelighed antage, at en liberalisering af adgangen til pas med en √¶ndret k√łnsbetegnelse og √¶ndret civilretslig status i √łvrigt kan reducere behovet for operationer hos dem, hvor behovet prim√¶rt er funderet i s√•danne forhold og dermed i sidste ende give en bedre resourceanvendelse og en mere m√•lrettet behandling af de transseksuelle. Det m√• alt andet lige antages, at dem, der selv f√łler et behov for k√łnskorrigerende kirurgi f√•r st√łrre gavn af den end dem, hvor √łnsket mere afspejler juridisk n√łdvendighed.

Som Trans-Danmark gjorde opm√¶rksom p√• i deres henvendelse for nyligt [URL: http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/reu/bilag/579/865229.pdf] har USA netop indf√łrt mulighed for at antage betegnelsen for det k√łn, som en person er i gang med at tilslutte sig, hvis blot personen dokumenterer at vedkommende er i et forl√łb frem mod k√łnskorrektion. Dette betyder, at der i USA – der jo ellers er
kendt for en s√¶rdeles striks flysikkerhed – vil optr√¶de personer med en k√łnsangivelse p√• passet, der ikke svarer til deres genitalanatomi endnu. N√•r et land som USA kan h√•ndtere det og n√•r Sexologisk Klinik udtaler, at der er personer, der ligefrem udtrykker √łnske om operation prim√¶rt p√• baggrund af lovgivningen kunne det tale for, at Danmark markerede sig som foregangsland p√• omr√•det og √•bnede op for, at den enkelte selv f√•r lov at v√¶lge k√łnsbetegnelse i passet – F, M eller X – uden at der stilles krav om operation eller andre medicinske behandlinger forud herfor. Det er da alt andet lige bedre at de syv personer, der fortr√łd og √¶ndrede deres k√łnsbetegnelse
tilbage gjorde det f√łr de havde gennemg√•et et kirurgisk indgreb, der ikke kan tilbagef√łres.

I √łvrigt kan jeg oplyse, at hvis erfaringerne fra New Zealand overf√łres til Danmark s√• vil 45 personer √•rligt benytte en ordning svarende til den New Zealandske. I f√łlge Sundhedsstyrelsen er der blevet givet 24 tilladelser til k√łnskorrigerende operation indenfor de seneste 5 √•r. Heraf f√łlger, at der er en gruppe mennesker, som kunne have gavn af en s√•dan ordning og at sandsynligheden for, at de f√•r det i praksis er st√łrst, hvis de f√•r adgang til den uden at skulle vurderes af Sexologisk Klinik forud herfor.

Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
Transpolitisk Udvalg
LBGT Danmark

Start på videresendt besked:
Fra: Adrienne Watkin [Adrienne.Watkin@dia.govt.nz]
Dato: 28. jun 2010 1.50.08 GMT+02:00
Til: “grevsen@gmail.com” [grevsen@gmail.com]
Emne: Questions regarding Gender X

Dear Vibe

Thank you for your email dated 14 June 2010 requesting information in relation to the gender recorded in New Zealand passports.

I have received a report from our database administrator which shows that the number of people we have issued passports to showing the gender as ‚ÄėX‚Äô or ‚Äď is 378. Of these, a number have had their gender subsequently changed to M or F.

The Department of Internal Affairs has recently amended its policy so that is no longer a requirement for an applicant to have changed their name by Name Change Declaration to a name more suitable to a member of the opposite sex or have a unisex name.

There are no medical requirements or age restrictions on who can apply to have the gender shown as ‚ÄėX‚Äô in their passport. As a person under 16 years of age has to have the written consent of one parent in order for a passport to be issued, this parent would effectively be giving consent to have the passport showing gender as ‚ÄėX‚Äô. Our records show that we have issued two such passports.

I have been advised by our Births, Deaths & Marriages section, that a child born of indeterminate sex can have their gender recorded as ‚ÄėI‚Äô when the birth is registered. The records show that the majority of the births registered with the gender shown as ‚ÄėI‚Äô were stillbirths. I have also been advised that in recent years there have been no births registered this way as the gender is more likely to be determined due to medical advances.

New Zealand passports that show the gender recorded as ‚ÄėX‚Äô are issued in accordance with the standards set by the International Civil Aviation Organisation (ICAO), which is the United Nations‚Äô agency that sets universally accepted specifications for international travel documents.

I hope this information is of assistance to you.

Adrienne Watkin
Business Support Officer, Passports
The Department of Internal Affairs
Telephone 0800 22 50 50
www.dia.govt.nz

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. juni 2010 fra LGTB om pasbekendtg√łrelsen omdelt p√• REU alm. del ‚Äď bilag 606, herunder hvilke initiativer henvendelsen giver anledning til fra ministerens side?

[Til indhold] Svar til Retsudvalget
Der henvises til vedlagte kopi af mit svar p√• den p√•g√¶ldende henvendelse samt kopi af den deri n√¶vnte √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.

[Til indhold] Svar til Vibe Grevsen

Justitsministeriet
Justitsministeren
Dato: 15. juli 2010
Sagsnr.: 2010-272-0054
Dok: FST40338

Vibe Grevsen
vibe@grevse.dk

Kære Vibe Grevsen

Tak for din e-mail af 29. juni 2010, hvori du p√• vegne af Transpolitisk Udvalg, LBGT Danmark, foresl√•r, at k√łnsbetegnelsen i pas i videre omfang b√łr ske p√• baggrund af den enkelte persons egen opfattelse af sit k√łn.

Du henviser i den forbindelse til en artikel fra New Zealand, hvoraf det efter det oplyste fremg√•r, at New Zealand siden 1995 har givet transk√łnnede mulighed for at f√• tildelt pas med k√łnsbetegnelsen X p√• baggrund af en erkl√¶ring om, at de lever som et andet k√łn, end de er opdraget i.

I danske pas er pasindehaverens k√łn i almindelighed angivet som enten F (female) eller M (male). K√łnsangivelsen dannes automatisk p√• baggrund af cpr-nummeret, s√• personer med lige endetal betegnes F, og personer med ulige endetal betegnes M.

K√łnsangivelsen har i praksis givet anledning til problemer i paskontrollen for transseksuelle personer, der udadtil fremst√•r som det modsatte k√łn end det biologisk bestemte. For transseksuelle kan det endvidere v√¶re forbundet med ubehag at se det biologiske k√łn angivet i passet.

P√• den baggrund udstedte min forg√¶nger Brian Mikkelsen med virkning fra den l. juli 2009 en √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen, hvorefter personer, der ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle, har mulighed for at f√• udstedt et pas, hvor den p√•g√¶ldendes k√łn er anf√łrt som X i stedet for den s√¶dvanlige k√łnsbetegnelse.

Ordningen omfatter den gruppe af transseksuelle, der ogs√• havde ret til at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, jf. ¬ß 13, stk. 2, i den dav√¶rende navnelov [1] og ¬ß 13, stk. l og 2, i den dav√¶rende navnebekendtg√łrelse [2].

Efter forarbejderne til navnelovens ¬ß 13, stk. 2, omfatter bestemmelsen to persongrupper: l) transseksuelle, der g√•r i observationsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• senere at s√łge tilladelse til k√łnsskifte, og som er blevet henvist til k√łnshormonbehandling, og 2) transseksuelle, der gennem l√¶ngere tid har levet fuldtids som det andet k√łn, men ikke √łnsker at gennemg√• k√łnsskifte, og √łnsket om at leve som det andet k√łn er stabilt, og ans√łgerens livskvalitet sk√łnnes at blive v√¶sentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den k√łnslige fremtoning.

Affattelsen af navneloven [3] og navnebekendtg√łrelsen [4] er efterf√łlgende √¶ndret i efter√•ret 2009, s√• adgangen til at benytte et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, nu er udvidet til ogs√• at omfatte personer, der ganske m√• ligestilles med transseksuelle. Det fremg√•r af forarbejderne til navneloven, at udvidelsen af persongruppen af Rigshospitalets Sexologiske Klinik er defineret som:

  “Personer, der igennem en l√¶ngere √•rr√¶kke j√¶vnligt har kl√¶dt sig som det modsatte k√łn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at kl√¶de sig som og i det hele taget leve som det modsatte k√łn. De omhandlede personer fremtr√¶der s√•ledes som transseksuelle, dvs. som det andet k√łn, s√•vel over for sig selv som andre, men kan ikke fra Sexologisk Kliniks side opn√• en egentlig betegnelse som transseksuel eller tilladelse til en k√łnsskifteoperation. Et typisk eksempel p√• en person i denne persongruppe er if√łlge Sexologisk Klinik en mand p√• 50-60 √•r, som hele sit voksenliv har haft gl√¶de af at kl√¶de sig i kvindet√łj. Vedkommende har i de seneste √•r i stigende omfang givet efter for trangen til at kl√¶de sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtr√¶de som s√•dan over for omverdenen. Dog har personen p√• det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat gl√¶de af sit mandlige k√łnsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel, selv om han over for omverdenen fremtr√¶der som s√•dan. Den persongruppe, der er omfattet af forslaget, adskiller sig v√¶sentligt fra gruppen af transvestitter, der er kendetegnet ved √łnsket om kun lejlighedsvis at if√łre sig det modsatte k√łns t√łj for at kunne f√łle sig som det modsatte k√łn. If√łlge et sk√łn fra Sexologisk Klinik vil en udvidelse af muligheden for at f√• et navn, der betegner det modsatte k√łn til ogs√• at omfatte denne persongruppe, omfatte ca. 10-20 personer √•rligt.”

Justitsministeriet sendte i for√•ret et udkast til √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen [5] i h√łring. Efter udkastet vil ikke alene transseksuelle, men ogs√• personer, der ganske m√• ligestilles hermed, f√• mulighed for, at k√łnnet markeres med et X i passet frem for et F eller M. Med den foresl√•ede √¶ndring vil reglerne i pasbekendtg√łrelsen svare til de nug√¶ldende regler i navnebekendtg√łrelsen.

Det bem√¶rkes i den forbindelse, at anvendelse af undtagelsen fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn efter navnebekendtg√łrelsens ¬ß 13, stk. l, kr√¶ver en vurdering fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Tilsvarende finder jeg det mest hensigtsm√¶ssigt fortsat at inddrage Rigshospitalets Sexologiske Klinik som sagkyndig instans i sager, hvor der s√łges om, at k√łnnet markeres med et X i passet.

Jeg vil i tilknytning hertil gerne understrege, at det forhold, at sagen skal forel√¶gges for Rigshospitalets Sexologiske Klinik, imidlertid ikke indeb√¶rer, at der n√łdvendigvis stilles krav om, at den p√•g√¶ldende skal have p√•begyndt forberedende k√łnshormonbehandling med henblik p√• k√łnsskifteoperation. S√•ledes finder de g√¶ldende regler i pasbekendtg√łrelsen i visse tilf√¶lde ogs√• anvendelse p√• transseksuelle, som ikke √łnsker at gennemg√• k√łnsskifte, ligesom den foresl√•ede udvidelse af persongruppen, der kan f√• k√łnnet markeret med et X i passet, netop tager sigte p√• personer, som ikke √łnsker at skifte k√łn.

Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg forventer at udstede den nye √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen med virkning fra l. august 2010.

Med venlig hilsen
Lars Barfoed

Noter
  1. [Retur] Lov nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007.
  2. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 438 af 11. maj 2007.
  3. [Retur] Lov nr. 350 af 6. maj 2009.
  4. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 923 af 29. september 2009.
  5. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 357 af 4. maj 2009.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen fra Vibe Grevsen – bilag nr. 606.
Henvendelsen fra Vibe Grevsen i pdf-format hos Folketinget – bilag nr. 606.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•l 1312 og svaret.
Sp√łrgsm√•l 1312 og svaret til Retsudvalget i pdf-format hos Folketinget.
Svaret til Vibe Grevsen i pdf-format hos Folketinget.